Fremsat den 18. november 2009 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov om ændring af personskatteloven
(Kompensation for kommunale
skatteforhøjelser)
§ 1
I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 520 af 17. juni
2008 og § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest
§ 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændring:
1. § 6, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. For
indkomståret 2010 og 2011 udgør procenten 3,67. For
indkomståret 2012 udgør procenten 4,67. For
indkomståret 2013 udgør procenten 5,67. For
indkomståret 2014 udgør procenten 6,67. For
indkomståret 2015 udgør procenten 7,67. For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,67. For
indkomståret 2017 udgør procenten 9,67. For
indkomståret 2018 udgør procenten 10,67. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 11,67. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør
procenten for indkomståret 2010 og senere indkomstår
3,67«
§ 2
Loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra
og med indkomståret 2010.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål og baggrund
I aftalen om kommunernes økonomi for 2010 af 16. juni
2009 mellem regeringen og KL blev der bl.a. opnået enighed
om, »at der inden for aftalens samlede
økonomiske rammer er rum til, at: Et mindre antal kommuner i 2010 kan foretage en
målrettet justering af den kommunale indkomstskat inden for
en samlet aftalt ramme på 500 mio. kr.«
Det fremgår endvidere af aftalen, at »Regeringen vil sikre, at skattestoppet
overholdes ved, at der foretages en modgående statslig
skattenedsættelse. Skatteombytningen ligger dermed inden for rammerne
af regeringens skattestop.«
Kommunernes budgetlægning for 2010 har resulteret i en
samlet stigning i det kommunale skatteprovenu på 769,5 mio.
kr. Dermed har kommunerne budgetteret med en skattestigning, som
ligger 269,5 mio. kr. over aftalen mellem regeringen og KL.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har
på denne baggrund som led i aftalen om Finansloven for 2010
opnået enighed med Dansk Folkeparti om at gennemføre
en modgående statsfinansieret nedsættelse af
bundskatten for at kompensere borgerne for virkningen af de
højere kommunale skatter fra 2010 og dermed sikre, at
skattestoppet overholdes.
Det foreslås derfor at reducere bundskatten fra og med
2010 med 0,09 procentenheder. Det umiddelbare provenutab herved
udgør ca. 785 mio. kr. årligt.
Der er ved udmålingen af bundskattekompensationen taget
hensyn til virkningerne af det skrå skatteloft, der fra 2010
udgør 51,5 pct. Det gælder i relation til såvel
den kommunale medfinansiering, som ændringerne i
skatteloftsnedslaget for borgerne som følge af
kommuneskatteforhøjelserne og den foreslåede
bundskattenedsættelse. Der henvises herom i øvrigt til
bemærkningernes afsnit 4.
Den foreslåede bundskattenedsættelse sikrer, at
skattestoppet overholdes. Virkningen af de kommunale
skattestigninger bliver dog ikke neutraliseret fuldt ud for den
enkelte skatteyder. Det skyldes, at det kun er nogle kommuner, der
sætter skatten op, mens de øvrige holder den
uændret. Borgerne får set under ét fuld
kompensation for de kommunale skattestigninger i 2010.
Skattestoppet gælder således som hidtil for den
kommunale beskatning set under ét.
Da lovforslaget tidligst vil kunne blive vedtaget i december
måned, vil der ikke være mulighed for at tage
højde for den lavere bundskatteprocent i den ordinære
forskudsregistrering for 2010, da forskudsopgørelserne og
skattekortene for 2010 er udarbejdet og gjort tilgængelige i
skattemapperne fra den 3. november 2009.
Den foreslåede bundskattenedsættelse
medfører i gennemsnit en relativ beskeden skattelettelse pr.
skatteyder - ca. 175 kr. pr. skattepligtig, der betaler bundskat -
og der vil være væsentlige administrative omkostninger
for såvel SKAT som for de indeholdelsespligtige arbejdsgivere
forbundet med at gennemføre en ekstraordinær
forskudsregistrering for 2010.
Den lavere bundskat vil derfor, hvis lovforslaget vedtages, i
stedet blive indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem for
2010. Det indebærer, at de personer, der får
ændret deres forskudsopgørelse i løbet af
indkomståret 2010, vil få bundskattelettelsen i
løbet af 2010, mens den resterende del af skatteyderne vil
få skattenedsættelsen i forbindelse med
årsopgørelsen for 2010, som er tilgængelig i
skattemapperne i marts 2011. Her vil den lavere bundskattesats alt
andet lige resultere i en større overskydende skat eller en
lavere restskat.
2. Gældende ret
Bundskat beregnes i 2010 med 3,76 pct. og betales af alle, der
har en indkomst, der er større end personfradraget. I 2011
udgør bundskatteprocenten ligeledes 3,76 pct. I perioden
2012 til 2019 stiger bundskatteprocenten med 1 procentenhed om
året fra 4,76 pct. i 2012 til 11,76 pct. i 2019 og
følgende år. Samtidig aftrappes sundhedsbidraget
tilsvarende med 1 procentenhed om året, således at
sundhedsbidraget i 2019 vil være helt udfaset.
Beskatningsgrundlaget for bundskatten består af den
personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv
nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ
nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i
bundskattegrundlaget. Hvis en gift person har negativ
nettokapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden
ægtefælles eventuelle positive nettokapitalindkomst og
reducerer dermed grundlaget for dennes bundskat.
Bundskatten beregnes af den del af grundlaget, der overstiger
personfradraget, dvs. af indkomst ud over 42.900 kr. (2010).
Teknisk beregnes bundskatten af hele beskatningsgrundlaget, og
derefter fratrækkes skatteværdien på 3,76 pct. af
personfradraget i den beregnede skat. Hvis en gift persons
bundskattegrundlag ikke er stort nok til, at hele
skatteværdien af personfradraget kan modregnes i vedkommendes
indkomstskat, kan den overskydende del af skatteværdien
overføres til ægtefællen og nedsætte
dennes skatter.
3. Lovforslaget
Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat i
2010 og følgende år med 0,09 procentenheder. I 2010 og
2011 sænkes bundskatten således fra 3,76 pct. til 3,67
pct., og i de følgende år fastsættes bundskatten
til 4,67 pct. i 2012 stigende til 11,67 pct. i 2019 og
følgende år. Herved ydes der kompensation til
skatteyderne set under ét for det højere
kommuneskatteniveau på ca. ¾ mia. kr. årligt fra
og med 2010.
Skattenedsættelsen vil for den enkelte skatteyder
være afhængig af den pågældendes indkomst.
For personer med indkomster på eksempelvis 200.000 kr.,
400.000 kr. og 600.000 kr. vil nedsættelsen af bundskatten
med 0,09 procentenheder medføre årlige skattelettelser
på henholdsvis ca. 125 kr., 295 kr. og 460 kr.
Det skrå skatteloft på 51,5 pct. foreslås
ikke ændret. Topskatteydere i kommuner omfattet af
skatteloftet vil således ikke få nedsat skatten
på den del af deres indkomst, der overstiger
topskattegrænsen. Dette harmonerer med, at denne del af deres
indkomst ligeledes på grund af effekten af skatteloftet ikke
berøres af kommuneskatteforhøjelsen.
4. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede nedsættelse af bundskatteprocenten
med 0,09 procentenheder fra 2010 skønnes at medføre
et umiddelbart årligt provenutab for staten på ca. 785
mio. kr.
Udmålingen af bundskattekompensationen er beregnet under
hensyntagen til virkningerne af det skrå skatteloft, der fra
2010 udgør 51,5 pct. Det gælder i relation til
såvel ændringen i den kommunale medfinansiering, som
ændringerne i skatteloftsnedslaget for borgerne som
følge af kommuneskatteforhøjelserne og den
foreslåede bundskattenedsættelse.
Ved opgørelsen af stigningen i det kommunale
skatteprovenu i 2010 på 769,5 mio. kr. er der modregnet en
stigning i den kommunale medfinansiering af det skrå
skatteloft på 57,9 mio. kr. Dette fraregnede provenu er en
intern kommunal/statslig overførsel, som ikke direkte
berører borgernes skatter. Den samlede kommunale
skattestigning, der berører borgerne, udgør
således 827,4 mio. kr., jf. tabel 1.
For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det
skrå skatteloft, vil en del af
kommuneskatteforhøjelsen ikke slå igennem på
skattebetalingen, men blive neutraliseret af et større
nedslag i topskatten. I alt skønnes nedslaget i topskatten
som følge af kommuneskatteforhøjelserne at blive
øget med ca. 60 mio. kr. De kommunale
skatteforhøjelser i 2010 medfører således en
samlet merskattebetaling for borgerne på 767,4 mio. kr., jf.
tabel 1.
Tabel 1. Virkning af
højere kommuneskatter og bundskattekompensation i 2010
på kommuner og borgere, mio. kr. |
Kommuner |
Højere kommunal indkomstskat | 625,8 |
Højere kommunale
ejendomsskatter | 201,5 |
Samlet stigning i kommunale indkomst- og
ejendomsskatter | 827,4 |
Øget kommunal medfinansiering af
det skrå skatteloft | -57,9 |
Samlet stigning i
kommunalt skatteprovenu | 769,5 |
Borgere |
Stigning i kommunale indkomst- og
ejendomsskatter | 827,4 |
Øget nedslag som følge af
skrå skatteloft | -60,0 |
Nettobelastning af
borgerne ved højere kommunale skatter | 767,4 |
| | |
Nedsættelse af bundskatten med 0,09
pct.enheder | -830,0 |
Reduceret nedslag som følge af det
skrå skatteloft | 45,0 |
Netto
skattekompensation ved lavere bundskat | -785,0 |
En reduktion af bundskatteprocenten på 0,09
procentenheder medfører isoleret set et mindreprovenu for
bundskatten på ca. 830 mio. kr. Den lavere skattesats
medfører imidlertid en afledt effekt på det skrå
skatteloft. For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af det
skrå skatteloft, vil en del af bundskattenedsættelsen
som anført ovenfor ikke slå igennem på
skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i
topskatten. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med ca. 45
mio. kr. Den samlede netto skattenedsættelse for borgerne ved
reduktionen af bundskatten med 0,09 procentenheder udgør
således ca. 785 mio. kr., jf. tabel 1.
Borgerne bliver dermed med forslaget fuldt ud kompenseret for
den faktiske stigning i de kommunale skatter.
Målt på varig virkning skønnes lovforslaget
at indebære et årligt provenutab på ca. 785 mio.
kr.
Som følge af, at bundskattenedsættelsen ikke
indregnes i den ordinære forskudsregistrering for 2010, men
vil have virkning ved den løbende acontoopkrævning i
2010 for personer, der ændrer deres forskudsregistrering, og
for øvrige personer ved årsopgørelsen for 2010
i foråret 2011, skønnes provenutabet i
finansåret 2010 at udgøre ca. 0,3 mia. kr., mens den
resterende del af provenutabet vedrørende indkomståret
2010 vil blive udmøntet i finansåret 2011.
Lovforslaget indebærer en mindreudgift for kommunerne
på omkring 17 mio. kr. i 2010. Fra 2011 og frem har
lovforslaget ingen umiddelbare provenumæssige konsekvenser
for kommunerne.
Merprovenuet på ca. 45 mio. kr. via virkningen på
det skrå skatteloft ved en nedsættelse af bundskatten
med 0,09 procentenheder vil delvist tilfalde kommunerne, da den
kommunale medfinansiering af skattenedslaget reduceres med
skønsmæssigt ca. 17 mio. kr. i 2010. I forbindelse med
fastsættelsen af det kommunale bloktilskud for 2011 og frem
vil skøn for kommunernes skatteindtægter, herunder
skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge
af det skrå skatteloft, være baseret på den nye
bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget
højde for mindreudgiften for kommunerne som følge af
bundskattenedsættelsens virkning på det skrå
skatteloft.
5. Administrative konsekvenser for det
offentlige
SKAT skønner, at lovforslaget vil medføre
engangsomkostninger til systemtilretning på i alt 120.000
kr.
6. Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne. Skattekompensationen udmøntes således
automatisk til borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Lovforslaget har ikke været sendt i ekstern
høring.
12. Sammenfattende skema
| | | |
Samlet vurdering af
konsekvenser af lovforslaget |
| | | |
| | Positive konsekvenser/- mindre
udgifter | Negative konsekvenser/-merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Lovforslaget indebærer en
mindreudgift for kommunerne på omkring 17 mio. kr. i 2010.
Fra 2011 og frem har lovforslaget ingen umiddelbare
provenumæssige konsekvenser for kommunerne. | Lovforslaget skønnes at
medføre et umiddelbart årligt provenutab for staten
på ca. 800 mio kr. i 2010 og ca. 785 mio. kr. i
efterfølgende år. Den varige virkning skønnes
ligeledes at udgøre et årligt provenutab på 785
mio. kr. For finansåret 2010 skønnes
provenutabet at udgøre ca. 0,3 mia. kr., mens den resterende
del af provenutabet vedrørende indkomståret 2010 vil
blive udmøntet i finansåret 2011. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre engangsomkostninger til systemtilretning på i
alt 120.000 kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nedsætte den statslige bundskat i
2010 og følgende år med 0,09 procentenheder. I 2010 og
2011 sænkes bundskatten således fra 3,76 pct. til 3,67
pct. I de følgende år, hvor bundskatten som led i
skattereformen - Forårspakke 2.0
- gradvist forhøjes med 1 procentenhed om året
samtidig med, at sundhedsbidraget tilsvarende reduceres, sker der
ligeledes en nedsættelse af satsen med 0,09 procentenheder,
således at bundskatten fastsættes til 4,67 pct. i 2012
stigende til 11,67 pct. i 2019 og følgende år.
Den lavere bundskat vil, hvis lovforslaget vedtages, blive
indarbejdet i SKATs forskudsændringssystem for 2010. Det
indebærer, at de personer, der får ændret deres
forskudsopgørelse i løbet af indkomståret 2010,
vil få bundskattelettelsen i løbet af 2010, mens den
resterende del af skatteyderne vil få
skattenedsættelsen i forbindelse med
årsopgørelsen for 2010, som er tilgængelig i
skattemapperne i marts 2011. Her vil den lavere bundskattesats alt
andet lige resultere i en større overskydende skat eller en
lavere restskat.
Til § 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret
2010.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget |
| | | |
| | | § 1 I lov om indkomstskat for personer m.v.
(personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19.
september 2006, som ændret bl.a. ved lov nr. 520 af 17. juni
2008, § 1 i lov nr. 459 af 12. juni 2009 og senest
§ 13 i lov nr. 525 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændring: |
| | | |
§ 6… Stk. 2.
For indkomståret 2010 og 2011 udgør procenten 3,76.
For indkomståret 2012 udgør procenten 4,76. For
indkomståret 2013 udgør procenten 5,76. For
indkomståret 2014 udgør procenten 6,76. For
indkomståret 2015 udgør procenten 7,76. For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,76. For
indkomståret 2017 udgør procenten 9,76. For
indkomståret 2018 udgør procenten 10,76. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 11,76. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør
procenten for indkomståret 2010 og senere indkomstår
3,76. | | 1.§ 6, stk. 2, affattes
således: Stk. 2.
For indkomståret 2010 og 2011 udgør procenten 3,67.
For indkomståret 2012 udgør procenten 4,67. For
indkomståret 2013 udgør procenten 5,67. For
indkomståret 2014 udgør procenten 6,67. For
indkomståret 2015 udgør procenten 7,67. For
indkomståret 2016 udgør procenten 8,67. For
indkomståret 2017 udgør procenten 9,67. For
indkomståret 2018 udgør procenten 10,67. For
indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår
udgør procenten 11,67. For personer, der ikke har pligt til
at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal
indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør
procenten for indkomståret 2010 og senere indkomstår
3,67. |
| | | |
| | | § 2 Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2010. |