L 81 Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven.

(Udvidelse af målgruppen, forhøjelse af repatrieringsstøtten, justering af reintegrationsbistanden, ekstra reintegrationsydelse til visse udlændinge og styrkelse af den kommunale indsats).

Af: Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V)

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Samling: 2009-10

Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 02-02-2010

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 2. februar 2010

20091_l81_betaenkning.pdf
Html-version

Læg i dokumentkurv

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 2. februar 2010

1. Ændringsforslag

Integrationsministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. november 2009 og var til 1. behandling den 4. december 2009. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 20. november 2009 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 32. Den 30. november 2009 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 3. december 2009 sendte integrationsministeren supplerende høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af RV og EL) indstiller forslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget udbygger mulighederne i den eksisterende repatrieringslov og vil forbedre mulighederne for mennesker, som ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland, uanset om grunden er, at de er flygtet fra krig, men der nu er kommet fredeligere tider, om de ønsker at tilbringe deres alderdom i hjemlandet, eller om de har helt andre grunde.

S og SF har bemærket, at der alene er tale om en udvidelse af den eksisterende ordning. Begge partier støtter ordningen og er derfor meget positive over for, at flere får mulighed for at få gavn af den, og at ordningen bliver endnu bedre for dem, som ønsker at gøre brug af den.

I forbindelse med lovforslaget har regeringen og Dansk Folkeparti afsat 20 mio. kr., som kommunerne kan søge til oplysning om ordningen. S og SF har tillid til, at kommunerne kan administrere den opgave på fornuftig vis og give saglig information og vejledning. Partierne bemærker sig også, at forslaget ikke ændrer ved den eksisterende fortrydelsesret, som stammer fra udlændingeloven.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at lovforslaget er en videreførelse af de initiativer, som indgik i Dansk Folkepartis finanslovudspil til finanslovsaftalen for 2010.

Indvandrere, der er dårligt integreret i det danske samfund, og for hvem en tilbagevenden til deres hjemland udgør en chance for at få en bedre tilværelse, bør ifølge DF gives bedre mulighed for frivillig repatriering. Desuden bør ældre indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i en længere årrække, men hvor repatriering kan styrke den enkeltes livskvalitet, gives bedre muligheder for at tilbringe alderdommen i hjemlandet. Repatrieringsloven giver indvandrere mulighed for at modtage økonomisk støtte ved frivillig tilbagevenden til det tidligere hjemland eller opholdsland med det formål at tage varig bopæl der.

På en række områder har det danske samfund forandret sig. Og på nogle områder har det danske samfund forandret sig i en negativ retning. Det, der bl.a. er negativt - set med DF's øjne - er, at der flere steder i Danmark har udviklet sig forskellige former for parallelsamfund bestående af indvandrere, som ikke føler sig hjemme her og som ønsker at leve et liv, hvor de er omgivet af folk, der har den samme kulturelle baggrund, som de selv har. Det kan ifølge DF i visse tilfælde give alvorlige problemer for bl.a. sammenhængskraften i samfundet.

Lovforslaget bygger videre på mange af de andre politiske initiativer, som er blevet taget på udlændingeområdet og det retspolitiske område siden 2001, bl.a. en række stramninger af udvisningsreglerne. Lovforslaget skal derfor ses i sammenhæng med og som et supplement til disse politiske initiativer.

DF har haft en betydelig indflydelse på den udlændingepolitik, som bliver ført i dag. Denne udlændingepolitik har medført, at den muslimske indvandring til Danmark er bragt ned. Dette har med DF's øjne været og er fortsat afgørende for Danmark.

Dette lovforslag er et tilbud til de mennesker, som ikke ønsker at være her, som ikke kan være her, ikke vil integreres og ikke må integrere sig. Med dette lovforslag får de et tilbud om at vende tilbage til det land, de kom fra. Men det er samtidig også et signal om, at samfundet skal bruge kræfter på at integrere dem, der har det bedste integrationspotentiale. Samfundet må gøre sig klart, at uanset hvor mange midler det offentlige og det private poster ud til integration i det danske samfund - til sociale projekter osv. - er det i sidste ende den enkeltes vilje til at lade sig integrere, til at lade sig tilpasse til det danske samfund og viljen til at blive dansk, der er afgørende for, at integrationen vil komme til at fungere.

Det er vigtigt for DF, at kommunerne aktivt benytter sig af de eksisterende muligheder og laver opsøgende arbejde over for indvandrere, som kan benytte sig af tilbuddene om repatriering i lovgivningen. DF har med tilfredshed noteret sig ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6, hvoraf følgende bl.a. fremgår: »Integrationsministeriet har kort inden jul udsendt en informationsskrivelse til samtlige landets kommuner, hvori der redegøres for de foreslåede ændringer i repatrieringsloven. Skrivelsen er udsendt med henblik på at gøre de kommunale medarbejdere opmærksomme på de forestående ændringer.« Herudover tilkendegiver Integrationsministeriet i svaret, at ministeriet løbende vil følge udviklingen i antallet af repatrierede udlændinge for dermed at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder. Derudover vil Integrationsministeriet, bl.a. som led i udmøntningen af repatrieringspuljen på 20 mio. kr., understøtte den kommunale indsats via ministeriets udgående konsulentenhed Integrationsservice. Disse initiativer hilser DF velkommen.

Et mindretal i udvalget (RV og EL) indstiller forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget konstaterer, at der er tale om en 3-årig ordning, hvor ydelsen til repatriering hæves betragteligt, og hvor målgruppen for repatriering udvides til at omfatte stort set alle udlændinge i Danmark - uanset deres opholdsgrundlag. Dog gælder ordningen ikke udlændinge, der har fået dansk statsborgerskab.

Repatrieringsydelsen fordeles i to portioner: det nugældende tilskud på ca. 17.000 kr. for en voksen og det supplerende støttebeløb på 100.000 kr., hvoraf sidstnævnte beløb først udbetales, når den repatrierede har været så længe i sit hjemland eller tidligere opholdsland, at opholdsgrundlaget i Danmark ikke længere gælder. At størstedelen af beløbet først udbetales efter fortrydelsesrettens udløb eller efter 12 måneder efter udrejsen, begrundes i lovforslagets bemærkninger med, at tiltaget indføres» … for at forhindre misbrug og for yderligere at styrke den enkelte udlændings motivation til at blive varigt i hjemlandet«. Meningen med den forhøjede ydelse skulle jo ellers være at forbedre mulighederne for at etablere sig med bolig og mulig virksomhed i hjemlandet, men det skal altså først ske efter mindst 1 års ophold. Det Radikale Venstre bemærker desuden, at det fremgår, at forslaget især er henvendt til dem, der ikke er i arbejde eller er vanskelige at integrere. Kommunerne vil få dækket alle deres omkostninger i forbindelse med repatrieringen imod den nuværende refusion på 75 pct. Desuden presses kommunerne efter Det Radikale Venstres opfattelse til at gøre noget ved sagen, hvilket tydeliggøres i dette citat fra lovforslagets bemærkninger i pkt. 3.5: »Kommunerne opnår herudover en væsentlig økonomisk gevinst ved repatriering i det omfang, den pågældende, der repatrierer, alternativt ville have modtaget offentlige indkomstoverførsler.« Ja, hensigten med forslaget er at få så mange som muligt til at rejse ud af Danmark. Dette illustreres af følgende formulering fra lovforslagets bemærkninger i pkt. 5: »Lovforslaget vil øge de økonomiske incitamenter til repatriering…«.

Det Radikale Venstre mener, at der med lovforslaget sendes det budskab ud i samfundet, at vi i Danmark helst ser udlændinge ude af landet. De ca. 41 mio. kr. i merudgifter, som lovforslaget vil koste, burde ifølge Radikale Venstre i stedet blive brugt til at hjælpe de traumatiserede flygtninge til en mere tålelig tilværelse, så de kan komme ud i samfundet og bidrage til fællesskabet. Det er det, de helst vil, men ikke kan få den nødvendige hjælp til. Det kan de derimod få til at repatriere sig. Den prioritering vil Det Radikale Venstre ikke medvirke til.

Enhedslistens medlem af udvalget mener, at det er en vigtig opgave at hjælpe etniske minoriteter, der af den ene eller den anden grund frivilligt ønsker at vende tilbage til deres oprindelsesland. Enhedslisten kan imidlertid ikke støtte lovforslaget, da det hviler på regeringens og DF's ønske om at få mindre bemidlede etniske minoriteter til at forlade landet og opgive deres opholdstilladelse. At motivet er at få folk til at blive væk frem for en reel interesse i vellykket repatriering, understreges ifølge EL bl.a. af det faktum, at størstedelen af det beløb, som udbetales som hjælp til etablering i hjemlandet, først udbetales efter fortrydelsesrettens ophør - eller for de udlændinge, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, 12 måneder efter udrejsen. Størstedelen af den økonomiske hjælp til genetablering i hjemlandet burde ifølge EL blive udbetalt i forbindelse med hjemrejsen, da det jo er i den første periode i hjemlandet, man har behov for økonomisk hjælp til f.eks. etablering af bolig og et eksistensgrundlag.

Endvidere er EL imod, at der afsættes 20 mio. kroner til kommuner, der laver en lokal, offensiv indsats for at få herboende udlændinge til at benytte repatrieringsordningen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1