Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 16. marts 2010
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejeloven og
forskellige andre love
(Ny politiklageordning m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1053 af 29. oktober 2009, som ændret senest ved lov nr.
73 af 26. januar 2010, foretages følgende
ændringer:
1.
Overskriften til første bog, femte
afsnit, affattes således:
»Femte afsnit. Politiet«
2.
Efter § 117 indsættes:
»Sjette afsnit. Den
Uafhængige Politiklagemyndighed
Kapitel 11 a
§ 118. Den Uafhængige
Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) er en
selvstændig myndighed, der ledes af Politiklagerådet og
en direktør.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden behandler klager over politiet, jf. kapitel
93 b, og efterforsker straffesager mod politipersonale, jf. kapitel
93 c.
Stk. 3.
Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld
uafhængighed.
§ 118
a. Politiklagerådet er Politiklagemyndighedens
øverste ledelse og har det overordnede ansvar for
myndighedens virksomhed.
§ 118
b. Politiklagerådet består af 1 formand, som
skal være landsdommer, 1 advokat, 1 universitetslærer i
retsvidenskab og 2 repræsentanter for offentligheden.
Stk. 2. Medlemmerne
beskikkes af justitsministeren for 4 år ad gangen.
Genbeskikkelse kan finde sted én gang.
Stk. 3. Formanden
beskikkes efter indstilling fra landsretterne.
Stk. 4. Advokaten
beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet.
Stk. 5.
Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes efter indstilling fra
henholdsvis KL (Kommunernes Landsforening) og Dansk Folkeoplysnings
Samråd.
Stk. 6. Medlemmer
af Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser kan ikke
være medlemmer af Politiklagerådet.
Stk. 7. Der
beskikkes en suppleant for hvert af rådets medlemmer.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af
suppleanter.
§ 118
c. Politiklagemyndighedens daglige ledelse varetages af
direktøren, der udnævnes og afskediges af
justitsministeren efter indstilling fra Politiklagerådet.
Direktøren skal følge de anvisninger og
retningslinjer, som gives af rådet.
Stk. 2.
Direktøren deltager i Politiklagerådets møder,
medmindre rådet undtagelsesvis bestemmer andet.
§ 118
d. Politiklagerådet fastsætter selv sin
forretningsorden og de nærmere regler om arbejdets fordeling
mellem rådet og direktøren.
§ 118
e. Politiklagemyndigheden afgiver en årlig beretning
om sin virksomhed til Folketinget og justitsministeren. Beretningen
offentliggøres.«
3. I
første bog ændres
»Sjette afsnit. Advokater« til: »Syvende afsnit.
Advokater«.
4. I
§ 722, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 40 i lov om social service«
til: »§ 52 i lov om social service«.
5. I
§ 769, stk. 2, nr. 1,
ændres »denne lovs« til:
»straffelovens«.
6. I
§ 821 b, stk. 1, 2.
pkt., indsættes efter »personfotografi«:
»samt udtagelse af spyt- eller blodprøve«.
7. Kapitel 93
b affattes således:
»Kapitel 93 b
Behandling af
klager over politipersonalet
§ 1019. Den Uafhængige
Politiklagemyndighed undersøger og træffer
afgørelse vedrørende klager over politipersonalets
adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Stk. 2.
Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden
bistand til undersøgelsen.
Stk. 3. Politiet
kan på egen hånd foretage uopsættelige
undersøgelsesskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at
sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette
Politiklagemyndigheden herom.
§ 1019
a. Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgives
klagen til politiet eller anklagemyndigheden, skal den straks
videresendes til Politiklagemyndigheden, medmindre klagen er egnet
til notitssagsbehandling efter § 1019 k. I så fald
sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.
Stk. 2. Klage over
myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en
straffesag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen
under straffesagens behandling.
Stk. 3. Klage skal
indgives, senest 6 måneder efter at det forhold, som klagen
angår, har fundet sted. Politiklagemyndigheden kan i
særlige tilfælde se bort fra fristen.
§ 1019
b. Politiklagemyndigheden kan af egen drift
iværksætte en undersøgelse efter reglerne i
dette kapitel.
§ 1019
c. Politiklagemyndigheden undersøger sagen og
sørger for, at alt relevant materiale tilvejebringes.
Politiet stiller det materiale og de oplysninger til
rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om.
Politiklagemyndigheden kan indhente oplysninger fra klageren,
indklagede og andre.
§ 1019
d. Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærdsklage,
hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at
indlede eller fortsætte en undersøgelse. Det skal
fremgå af afgørelsen, at den er truffet på dette
grundlag.
§ 1019
e. Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen eller en
fremstilling af sagens omstændigheder og have adgang til at
udtale sig herom.
§ 1019
f. Indklagede har ret til at møde med en bisidder.
Politiklagemyndigheden kan bestemme, at udgifterne til bisidder
betales af statskassen.
§ 1019
g. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til
Politiklagemyndigheden, hvis forklaringen må antages at ville
udsætte den pågældende for strafansvar eller
disciplinæransvar.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om indholdet af
stk. 1 og § 1019 e, § 1019 f og
§ 1019 l, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives
snarest muligt, og senest inden indklagede afgiver forklaring
første gang. Det skal af sagens materiale fremgå, at
indklagede har modtaget behørig vejledning.
§ 1019
h. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at forklaring skal
afgives i retten.
Stk. 2.
Retsmøder kan afholdes ved byretten i enhver retskreds, hvor
oplysning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.
§ 1019
i. Politiklagemyndigheden giver møde i
retsmøder, hvor der skal afgives forklaring efter
§ 1019 h, stk. 1.
Stk. 2. Indklagede
og klager skal så vidt muligt underrettes om retsmøder
i sagen og have lejlighed til at være til stede.
Stk. 3. Indklagede
har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen
antages at ville udsætte den pågældende for
strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder
indklagede herom.
Stk. 4. Sagen
behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af
domsmænd.
§ 1019
j. Afgives forklaring i retten, jf. § 1019 h,
beskikker retten en advokat for klageren og indklagede.
Stk. 2. I andre
tilfælde kan retten, når særlige grunde taler
derfor, efter begæring fra klageren eller indklagede beskikke
en advokat for den pågældende. Politiklagemyndigheden
vejleder om adgangen til at begære en advokat beskikket, og
Politiklagemyndigheden sørger for, at en anmodning herom
indbringes for retten. § 1019 h, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt, og
senest inden den pågældende afgiver forklaring
første gang. Det skal af sagens materiale fremgå, at
den pågældende har modtaget behørig
vejledning.
Stk. 3.
Advokatbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden udgifter for
klageren og indklagede.
Stk. 4. Den
beskikkede advokat skal løbende have tilsendt kopi af det
materiale, som Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led i
undersøgelsen. Advokaten må ikke uden tilladelse fra
Politiklagemyndigheden overlevere det modtagne materiale til sin
klient eller andre.
Stk. 5. Den
beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer,
der afgives af klienten hos Politiklagemyndigheden, og har ret til
at stille yderligere spørgsmål til sin klient.
Advokaten underrettes om tidspunktet for afgivelse af forklaring,
der så vidt muligt skal aftales med advokaten.
Stk. 6. Den
beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer,
der afgives i retten, og har ret til at stille yderligere
spørgsmål. Advokaten underrettes om tidspunktet for
afholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal
aftales med advokaten.
§ 1019
k. En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale
mellem en overordnet polititjenestemand og klageren
(notitssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun
gennemføres, hvis klageren er indforstået hermed.
Samtalen skal gennemføres hurtigst muligt efter klagens
modtagelse.
Stk. 2. Indgives en
adfærdsklage til politiet, kan politiet tilbyde klageren en
notitssagsbehandling. I en sag, der er under behandling i
Politiklagemyndigheden, kan denne myndighed bestemme, at sagen skal
sendes til politiet med henblik på notitssagsbehandling, hvis
det skønnes hensigtsmæssigt.
Stk. 3. Indhentes
der som led i notitssagsbehandling en udtalelse fra indklagede, kan
der ikke efterfølgende pålægges den
pågældende disciplinæransvar for det eller de
forhold, som indgår i notitssagsbehandlingen.
Stk. 4. Den
overordnede polititjenestemand, der gennemfører samtalen
efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det passerede. Det
skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt om
betydningen af notitssagsbehandling, og at sagen kan forlanges
afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af notitsen endvidere
fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort af
Politiklagemyndigheden.
Stk. 5. Politiet
sender kopi af notitsen til Politiklagemyndigheden, den regionale
statsadvokat og rigspolitichefen.
§ 1019
l. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes,
hvis
1) der er grundlag
for at rejse sigtelse mod indklagede,
2) indklagede er
mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen
behandlet som straffesag eller
3) det bestemmes,
at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om
undersøgelseskommissioner.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2,
behandles straffesagen efter reglerne i kapitel 93 c. Behandlingen
af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses
eller gennemføres til fældende dom.
§ 1019
m. Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i
klagesagen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
§ 1019
n. Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen
skal træffes, inden rimelig tid efter at myndigheden har
modtaget klagen.
Stk. 2. Er
afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter
modtagelse af klagen, skal Politiklagemyndigheden skriftligt
underrette klageren og indklagede om, hvorpå sagen beror, og
hvornår der kan forventes en afgørelse. Der skal gives
underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den
seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
§ 1019
o. Politiklagemyndigheden underretter vedkommende
politidirektør og rigspolitichefen, når der indledes
en adfærdsklagesag. Politiklagemyndigheden underretter
endvidere vedkommende politidirektør og statsadvokat og
rigspolitichefen om afgørelsen i
adfærdsklagesager.
Stk. 2.
Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage
indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklagesagen
er afsluttet.
§ 1019
p. Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse
ikke skal foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet
til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter
kræver det.
§ 1019
q. Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre en
klage over en disposition, som politipersonale har truffet, hvis
der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og
en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden
behandler.«
8. Kapitel 93
c affattes således:
»Kapitel 93 c
Straffesager mod
politipersonale
§ 1020. Anmeldelser om
strafbare forhold begået af politipersonale i tjenesten
indgives til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Indgives
anmeldelsen til politiet eller anklagemyndigheden, videresendes den
straks til Politiklagemyndigheden.
§ 1020
a. Politiklagemyndigheden iværksætter efter
anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er
rimelig formodning om, at politipersonale i tjenesten har
begået et strafbart forhold, som forfølges af det
offentlige.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden iværksætter endvidere
efterforskning, når en person er afgået ved
døden eller er kommet alvorligt til skade som følge
af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i
politiets varetægt.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 1019 o finder tilsvarende
anvendelse.
§ 1020
b. Sager om overtrædelse af færdselslovens
hastighedsbestemmelser, der er begået af politipersonale,
efterforskes ikke af Politiklagemyndigheden, hvis
1) den
pågældende erkender sig skyldig,
2)
hastighedsovertrædelsen ikke skønnes at ville
medføre anden sanktion end bøde eller betinget
frakendelse af førerretten og
3)
hastighedsovertrædelsen ikke involverer tredjemand.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden efterforsker ikke sager, hvor
politidirektøren har vurderet, at der i forbindelse med
politipersonales overtrædelse af færdselslovens
hastighedsbestemmelser er tale om udrykningskørsel i et
køretøj mærket med politiets kendetegn eller
med synlige udrykningssignaler.
Stk. 3.
Politidirektøren underretter Politiklagemyndigheden og
rigspolitichefen om udenretligt vedtagne bøder og betingede
frakendelser af førerretten i sager omfattet af
stk. 1.
§ 1020
c. Ved behandlingen af de sager, der er nævnt i
§§ 1020 og 1020 a, udøver
Politiklagemyndigheden under efterforskningen de beføjelser,
der ellers tilkommer politiet, jf. dog § 1020 d,
stk. 3.
Stk. 2.
Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden
bistand under efterforskningen.
Stk. 3. Politiet
kan på egen hånd foretage uopsættelige
efterforskningsskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at
sådanne efterforskningsskridt er foretaget, underrette
Politiklagemyndigheden herom.
§ 1020
d. Offentlig påtale i de sager, der er nævnt i
§§ 1020 og 1020 a, tilkommer statsadvokaten,
medmindre påtale efter denne lov eller regler fastsat i
medfør af loven tilkommer rigsadvokaten eller
justitsministeren. Adgangen til at opgive påtale tilkommer
påtalemyndigheden.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden udøver ved behandlingen af de sager,
der er nævnt i §§ 1020 og 1020 a, de
beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter
§ 749, stk. 1. Politiklagemyndighedens
afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til
statsadvokaten.
Stk. 3.
Statsadvokaten udøver ved behandlingen af de sager, der er
nævnt i §§ 1020 og 1020 a, de
beføjelser, der ellers tilkommer politiet efter
§ 749, stk. 2.
Stk. 4.
Statsadvokaten varetager udførelsen af de sager, der er
nævnt i §§ 1020 og 1020 a, ved byretterne og
landsretterne.
§ 1020
e. Når efterforskningen er afsluttet, sender
Politiklagemyndigheden sagen til statsadvokaten med henblik
på afgørelse af tiltalespørgsmålet.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden udarbejder en redegørelse til
statsadvokaten om efterforskningen. Redegørelsen skal
indeholde en gennemgang af efterforskningen og oplysning om de
faktiske omstændigheder af betydning for sagens
afgørelse. Redegørelsen kan indeholde en vurdering af
vægten af de fremkomne beviser.
Stk. 3.
Statsadvokaten kan anmode Politiklagemyndigheden om at foretage
yderligere efterforskning.
Stk. 4.
Politiklagemyndigheden kan påklage statsadvokatens
afgørelser efter § 1020 d, stk. 1 og 3, til
rigsadvokaten. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan
ikke påklages til justitsministeren. Fristen for at klage er
4 uger, efter at Politiklagemyndigheden har fået meddelelse
om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af
denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen
må anses for undskyldelig.
§ 1020
f. Er der ikke inden 1 år fra modtagelsen af en
anmeldelse om et strafbart forhold, der er omfattet af dette
kapitel, truffet afgørelse om afvisning af anmeldelsen,
indstilling af efterforskningen, påtaleopgivelse,
tiltalefrafald eller tiltalerejsning, eller er der ikke anmodet om
retsmøde med henblik på sagens behandling som
tilståelsessag i medfør af § 831, skal der
gives skriftlig underretning til anmelder og de personer, der skal
underrettes om statsadvokatens afgørelse efter
§ 1020 d, stk. 1 og 3, eller Politiklagemyndighedens
afgørelse efter § 1020 d, stk. 2.
Stk. 2.
Underretning efter stk. 1 skal ligeledes gives, hvis der ikke,
inden 1 år efter at Politiklagemyndigheden har indledt
efterforskning i sager omfattet af § 1020 a, stk. 2,
er truffet afgørelse om indstilling af efterforskningen,
påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller tiltalerejsning eller
er anmodet om retsmøde med henblik på sagens
behandling som tilståelsessag i medfør af
§ 831.
Stk. 3. Der skal
gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den
seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.
§ 1020
g. Retten beskikker en forsvarer, hvis det følger af
bestemmelserne i kapitel 66 eller særlige grunde taler
derfor.
§ 1020
h. Retten beskikker en advokat for den forurettede, hvis det
følger af bestemmelserne i kapitel 66 a, eller efter
anmodning fra den pågældende, hvis særlige grunde
taler derfor.
Stk. 2. Er
forurettede afgået ved døden, beskikker retten efter
anmodning fra forurettedes nære pårørende en
advokat for de pårørende, når forholdene taler
derfor.
Stk. 3. Den
advokat, der er beskikket efter stk. 1 eller 2, har adgang til
det materiale, der er nævnt i § 741 c, stk. 2,
2. pkt., uanset om der er rejst tiltale i sagen.
Stk. 4.
Bestemmelserne i kapitel 66 a finder i øvrigt tilsvarende
anvendelse.
§ 1020
i. Statsadvokaten kan bestemme, at en straffesag, der
omfatter flere forhold eller flere sigtede, i sin helhed skal
efterforskes af Politiklagemyndigheden efter bestemmelserne i dette
kapitel, hvis en sådan behandling er påkrævet med
hensyn til et af forholdene eller en af de sigtede og en samlet
efterforskning skønnes hensigtsmæssig.
Stk. 2.
Politiklagemyndigheden kan behandle en klage over en disposition,
som politipersonale har truffet, hvis der er en nær
sammenhæng mellem dispositionsklagen og en igangværende
efterforskning i Politiklagemyndigheden.
Stk. 3.
Statsadvokaten træffer afgørelse i dispositionsklager
omfattet af stk. 2.
§ 1020
j. Bestemmelserne i denne lov om behandlingen af
straffesager finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 1020
k. Justitsministeren kan bestemme, at en sag ikke skal
behandles efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens
sikkerhed eller forholdet til fremmede magter kræver det.
§ 1020
l. Erstatningskrav, der rejses af en person, der er kommet
alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller
mens den pågældende var i politiets varetægt,
eller rejses af nære pårørende til en person,
der er afgået ved døden som følge af politiets
indgriben, eller mens afdøde var i politiets varetægt,
behandles på begæring efter fremgangsmåden i
kapitel 93 a. Erstatningskrav skal dog fremsættes inden 2
måneder efter endelig afgørelse i en sag omfattet af
§ 1020 a, stk. 2, eller i en straffesag mod
politipersonale i anledning af skade eller dødsfald som
nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Udgifter
til advokatbeskikkelse i sager, der er omfattet af stk. 1,
afholdes af statskassen.«
9. Kapitel 93
d ophæves.
§ 2
I lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den
Europæiske Politienhed (Europol) foretages følgende
ændring:
1. I
§ 6, stk. 3, ændres
»93 b og 93 d« til: »11 a og 93 b«.
§ 3
I lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring
af lov om Det Centrale Dna-profil-register, retsplejeloven, lov om
registrering af køretøjer og lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet. (Gennemførelse af
Prümafgørelsen om udveksling af oplysninger om
dna-profiler, fingeraftryk og køretøjer) foretages
følgende ændring:
1. I
§ 5, stk. 2,
ændres »93 b og 93 d« til: »11 a og 93
b«.
§ 4
Stk. 1. Lovens
§ 1, nr. 4-6, og §§ 2 og 3 træder i
kraft den 1. juli 2010.
Stk. 2. Lovens
§ 1, nr. 1-3 og 7-9, træder i kraft den 1. januar
2012.
Stk. 3. Medlemmerne af
Politiklagerådet kan beskikkes med virkning fra den 1. juli
2011. Direktøren for Politiklagemyndigheden kan
udnævnes med virkning fra den 1. juli 2011. Direktøren
for Politiklagemyndigheden kan med virkning fra den 1. juli 2011
ansætte personale i Politiklagemyndigheden.
§ 5
Stk. 1. Verserende
sager den 1. januar 2012 om klager over politipersonale og
anmeldelser om strafbare forhold begået af politipersonale
færdigbehandles efter reglerne i denne lov. Verserende sager
kan dog efter drøftelse mellem vedkommende statsadvokat og
Politiklagemyndigheden færdigbehandles og afgøres af
statsadvokaten efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på
verserende undersøgelse og efterforskning, der af egen drift
eller efter den hidtil gældende bestemmelse i retsplejelovens
§ 1020 a, stk. 2, er iværksat inden den 1.
januar 2012.
Stk. 3. Klager over
afgørelser, der er truffet inden den 1. januar 2012, og
klager over afgørelser, der efter stk. 1 og 2 er
truffet efter de hidtil gældende regler, behandles efter de
hidtil gældende regler.
Stk. 4 De hidtidige
medlemmer af politiklagenævnene kan færdiggøre
sager, der efter stk. 1-3 behandles efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 5. Ved den
første beskikkelse af medlemmer af Politiklagerådet
beskikkes advokaten og repræsentanten udpeget af Kommunernes
Landsforening for en periode på 2 år.
§ 6
Stk. 1. Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning sættes
helt eller delvist i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.