V 57 Om fattigdomsproblemer i Danmark.

Samling: 2009-10
Status: Vedtaget

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
20-04-2010
Forslag til vedtagelse:
En omsorgsfuld socialpolitisk indsats over for de dårligst stillede danskere sammen med en sund samfundsøkonomi, hvor så mange som muligt arbejder og bidrager positivt til fællesskabet, er grundlaget for at bekæmpe fattigdom. Folketinget og regeringen har siden 2001 iværksat mange konkrete og målrettede initiativer for at forbedre forholdene for socialt udsatte og for at give alle børn og unge lige muligheder for at udvikle sig og indgå aktivt i samfundet. Folketinget konstaterer, at regeringen har som målsætning, at Danmark skal fastholde sin position som et rigt samfund, hvor vækst og velstand skaber grundlag for en aktiv socialpolitik samt sikrer social og kulturel sammenhæng. Folketinget opfordrer regeringen til at fortsætte indsatsen imod fattigdom og social udstødelse. Udvikling af retvisende fattigdomsindikatorer vil kvalificere den sociale indsats og gøre det lettere at identificere og iværksætte konkrete initiativer for at hjælpe sårbare og udsatte personer, ikke mindst sikre gode opvækstbetingelser for børn og unge.
Afstemning:
V 57 vedtaget med 64 stemmer (V, DF, KF og LA) mod 50 (S, SF, RV og EL); 1 (Christian H. Hansen (UFG)) stemte hverken for eller imod. Herefter er V 56 bortfaldet.
Fremsat under: