B 2 Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokol om ændring af protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union, til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

Af: Udenrigsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Vedtaget

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 07-10-2010
1. behandlet/henvist til udvalg 28-10-2010
Betænkning afgivet 05-11-2010
2. behandlet/vedtaget 09-11-2010
Ministerområde:
Udenrigsministeriet
Resumé:
Folketingsbeslutningen giver Folketingets samtykke til, at Danmark kan ratificere en ny protokol til EU's traktater. Protokollen medfører, at 12 EU-lande kan udnævne i alt 18 ekstra medlemmer af Europa-Parlamentet til og med udgangen af den gældende valgperiode, dvs. frem til juni 2014. Følgende EU-lande skal udpege 1-2 ekstra medlemmer: Bulgarien, Østrig, Frankrig, Sverige, Polen, Storbritannien, Holland, Italien, Slovenien, Malta og Letland. De ekstra medlemmer kan enten vælges på baggrund af valgresultatet fra europaparlamentsvalget i 2004 eller på baggrund af et nyt valg, eller de kan udpeges blandt medlemmerne af det nationale parlament i de respektive lande.
Afstemning:
Vedtaget For 95 Imod 21 Hverken for/imod 0 I alt 116