Fremsat den 14. december 2010 af Line
Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og
Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bestilleransvar (solidaransvar)
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
et lovforslag om bestilleransvar med virkning fra den 1. juli 2011,
der fastlægger, at den, der bestiller en tjenesteydelse eller
aftaler en entreprise til en værdi over 100.000 kr., i sidste
ende kan gøres økonomisk ansvarlig for
retmæssige krav fra leverandørens ansatte om manglende
løn (herunder feriepenge, pension m.m.) og retmæssige
krav fra myndighederne om manglende skatteindbetalinger, moms og
ATP-bidrag. Ansvaret gælder også ved udlicitering af
opgaven, og det gælder alle led i kæden. Lovforslaget
skal endvidere indeholde bestemmelser om sanktioner i form af
bøder, fratagelse af muligheden for at drive virksomhed m.v.
Lovforslaget omfatter ikke detailhandelen.
Bemærkninger til forslaget
Social dumping er en alvorlig trussel mod vores samfund. Det
undergraver løn- og arbejdsvilkår og ordnede forhold
på arbejdsmarkedet. Det undergraver også det
skattefinansierede velfærdssamfund, når der ikke
betales skat, moms m.v. Desuden er social dumping med til at
undergrave ordentlige virksomheder, der overholder love og
overenskomster, da de ikke kan konkurrere med de virksomheder, der
ikke betaler, det de skal.
EU-reglerne om serviceydelsernes og arbejdskraftens frie
bevægelighed har betydet, at vi dagligt ser eksempler
på firmaer, der prøver at undgå at opfylde deres
forpligtelser over for samfundet og de ansatte lønarbejdere
for at kunne underbyde andre firmaer og øge egen profit -
kort sagt eksempler på social dumping.
Indsatsen mod social dumping skal først og fremmest
føres ved at sikre de faglige organisationer de
nødvendige redskaber til at sikre overenskomstmæssige
løn og arbejdsforhold. Disse redskaber kan til en vis grad
fastsættes af arbejdsmarkedets parter gennem
overenskomsterne, men må nødvendigvis også
indebære følgende initiativer fra staten:
- Flere ressourcer
til SKAT, politiet og Arbejdstilsynet, således at
opdagelsesrisikoen bliver langt større for dem der
snyder.
- Modernisering af
skattereglerne med henblik på at gøre det langt
sværere at oprette fupfirmaer og undgå at betale
skat.
- Højere
straffe, så firmaer, der snyder, for alvor kan mærke
straffen.
- Skrappere krav
til registrering af virksomheder og bedre adgang for
arbejdsmarkedet parter til registrene og oplysninger fra
virksomhederne.
- Bestilleransvar,
hvor en ordregiver/bygherre i sidste ende hæfter for, at alle
led i kæden, der deltager i arbejdets gennemførelse,
overholder krav fra myndighederne og aftaler med de ansatte.
En lovgivning om bestilleransvar kolliderer ikke med
aftalefriheden på arbejdsmarkedet. Den tager ikke stilling
til, om leverandørernes aftaler med de ansatte er kollektive
eller individuelle, men blot at første led i kæden -
den der bestiller opgaven - kan gøres ansvarlig for
overtrædelse af aftaler og lovgivning. Bestilleransvar sikrer
heller ikke, at alt arbejde foregår efter overenskomst, da
overenskomst er et spørgsmål mellem arbejdsmarkedets
parter.
Når bestilleransvaret er indført, vil der givet
komme forskellige ordninger med krav om garantistillelse,
forsikring m.m., ligesom det er sket i byggebranchen i forhold til
ansvaret for fejl ved byggeri.
Det foreslås, at der skal være en
bagatelgrænse på 100.000 kr., så en almindelig
borger, der bestiller en håndværker til at installere
en vaskemaskine eller udføre en mindre reparation el. lign.
ikke bliver omfattet af bestilleransvaret. Men lovgivningen skal
selvfølgelig udformes, så man ikke kan omgå
bestilleransvaret ved at dele opgaven op i en række mindre
opgaver til en værdi af under 100.000 kr. pr. opgave, hvis
man f.eks. skal have bygget et hus, udformet et helt nyt it-system
til sin virksomhed eller andre store opgaver.
Det foreslås også, at bestilleransvaret ikke skal
gælde i detailhandelen.
Det har været fremført, at lovgivning på
dette område er i modstrid med EU-retten. Der er imidlertid
ikke i EF-domstolens afgørelser noget belæg for den
opfattelse, og domstolen har i mindst et tilfælde - sagen
Wolff og Müller - anerkendt en ordning om solidaransvar med
hensyn til mindsteløn og sociale bidrag. Derudover kan det
anføres, at der findes lovgivning om forskellige former for
solidaransvar i syv EU-lande og i EØS-landet Norge. (Se
f.eks. rapporten »Liability on subcontracting processes in
the European construction sector« fra European Foundation for
the improvement of Living and Working Conditions, 2008).
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod
(EL)::
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bestilleransvar (solidaransvar).
(Beslutningsforslag nr. B 40)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.