Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 3. marts 2011
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 16. december 2010 og var
til 1. behandling den 27. januar 2011. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S,
DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i udvalget (SF, RV,
EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse.
Socialistisk Folkepartis, Radikale Venstres, Enhedslistens og
Liberal Alliances medlemmer af udvalget er enige om, at knivlovens
minimumsstraf bør ophæves. Indretningen af loven har
givet anledning til en række uheldige sager, hvor
tilfældige danskere er ifaldet strafansvar
(fængselsstraf) for at medbringe en kniv på et
offentligt sted uden at have onde hensigter. Knive er arbejds- og
husholdningsredskaber, og derfor kan glemsomhed betyde, at disse
bliver medbragt på offentlige steder ved en fejl. Det er
imidlertid SF, RV, EL og LA's opfattelse, at det ikke er en gruppe
mennesker, som vi ønsker at fylde vores fængsler med.
Partierne opfordrer i stedet til, at Straffelovrådet ser
på, hvordan vi kan gennemføre en strafskærpelse,
så de, der medtager en kniv eller andre våben for
at være bevæbnet, f.eks. i nattelivet, får en
hårdere straf, f.eks. samfundstjeneste, frem for kun en
bøde. Partierne ønsker, at domstolene skal kunne
fastsætte straffen inden for en bred strafferamme.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Vivi Kier (KF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S)
Mogens Jensen (S) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF) Karina
Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd.
Manu Sareen (RV) Line Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 43
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget |
2 | Tidsplan for udvalgets behandling af
beslutningsforslaget |
3 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
B 43
Spm.nr. | Titel |
1 | MFU spm. , om det ville være
kriminelt, hvis man tog sin sløve køkkenkniv med
på arbejde, gik til skærsliberen i frokostpausen og
afleverede den og den næste dag hentede den igen for så
at have den liggende, indtil man var klar til at tage hjem fra
arbejde, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | MFU spm. , om en person bosiddende i
f.eks. Skanderborg på nogen måde lovligt kan få
slebet sine sløve køkkenknive i København, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |