Fremsat den 28. oktober 2010 af Frank Aaen
(EL), Line Barfod (EL), Per Clausen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen
(EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om hurtigst muligt at trække Danmarks og
NATO's tropper ud af Afghanistan
Folketinget pålægger regeringen
- at arbejde for en omgående tilbagetrækning af
NATO-styrker fra Afghanistan,
- at begynde tilbagetrækningen af de danske soldater fra
Afghanistan øjeblikkelig og
- at igangsætte en ny politik med massiv satsning på
udvikling og etablering af aftaler om fred og forsoning.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er med enkelte justeringer en
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 69,
folketingsåret 2009-10. Der henvises til Folketingstidende
2009-10, A, B 69 som fremsat, side 1 ff. , og F, møde 71,
side 15 ff. , 1. beh. af B 69.
I 9 år har der været udenlandske NATO-styrker i
Afghanistan, uden at landet er kommet nærmere fred og
udvikling. Tværtimod er situationen kritisk.
Gennem årene har der været skiftende mål for
den danske deltagelse i krigen i Afghanistan, men det står nu
klart, at ingen af de foreslåede mål er opnået
eller på vej til at blive opfyldt:
- Målet om at mindske truslen om terror er ikke opfyldt.
Sideløbende med krigen i Afghanistan er faren for terror
vokset.
- Målet om at nedkæmpe Taleban er ikke opfyldt.
Tværtimod har Taleban i dag mulighed for at angribe i alle
dele af Afghanistan.
- Målet om at skabe demokrati i Afghanistan er ikke
opfyldt. Styret i Kabul bygger på adskillige krigsherrer, der
intet har med demokrati at gøre.
Dag for dag vokser problemerne i Afghanistan. Mange danske,
amerikanske og engelske soldater dør sammen med mange civile
og uskyldige afghanere. Modstanden mod de udenlandske styrker
vokser, og målet om at uddanne afghansk militær til at
overtage USA's og NATO's rolle i Afghanistan ser ikke ud til at
kunne opfyldes.
Den nuværende kurs øger problemerne, og den skal
derfor ændres:
- Danmark skal arbejde for, at NATO-styrker forlader Afghanistan
så hurtigt som muligt.
- Danmark skal begynde hjemtrækningen af de danske
soldater med det samme og senest afslutte hjemtrækningen i
sommeren 2011. Den nye strategi for tilbagetrækning skal
meldes klart ud, for det er en forudsætning for at
sætte skub i forhandlingerne om en fredsproces og for at
påbegynde en våbenhvile.
- Danmark skal arbejde for, at der etableres aftaler om fred og
forsoning på lokalt niveau og mere overordnet. Disse aftaler
vil også indebære forhandlinger med dele af Taleban.
For at fremme en sådan fredsproces skal der afgives
løfter om massiv bistand til udvikling og sikring af
økonomisk og social fremgang. Støtten skal
kanaliseres gennem FN og de bistandsorganisationer, der i mange
år har arbejdet med store resultater i Afghanistan. Det
skønnes, at USA alene bruger mindst 500 mio. kr. om dagen
på den nuværende krigsførelse. Hertil kommer de
beløb, Storbritannien, Danmark og andre NATO-lande bruger.
Der kan skabes meget udvikling i et fattigt land som Afghanistan
for de ressourcer, der i dag bruges på krig. Over halvdelen
af den Afghanske befolkning lever i fattigdom.
- Danmark skal arbejde for, at der etableres en internationalt
finansieret fredsbevarende styrke, der kan hjælpe med at
opretholde lokale fredsaftaler og dæmme op for, at
talebanstyrker fra pakistanske baser eller andre krigsherrer
sætter sig på magten i området. De fredsbevarende
styrker kan oplagt være fra ikkevestlige lande, eventuelt fra
muslimske lande, og må ikke inddrage soldater fra lande, der
har været involveret i krigen.
Det er afgørende for succes, at udviklingsinitiativer har
lokal forankring. Skoler, brønde og broer kan ikke forsvares
med udenlandsk militær. Kun hvis de lokale har og
føler et ejerskab, kan sociale og økonomiske
fremskridt forsvares. Det er den måde, danske og andre landes
udviklingsorganisationer har arbejdet på i mange år,
selv da Taleban havde magten. Det er samtidig et godt alternativ
til at lade udviklingsmidler gå igennem det korrupte og
tvivlsomme styre i Kabul.
Generelt må en ny strategi i Afghanistan tage udgangspunkt
i de eksisterende sociale strukturer i stedet for tanken om, at
vestligt demokrati kan gennemtvinges via Kabul.
Vi skal dog ikke lade stå til over for styret i
Afghanistan - uanset om det er de siddende krigsherrer, Taleban
eller andre. Hvis der er tale om totalitære regimer, skal vi
anvende muligheden for politiske og handelsmæssige
sanktioner. F.eks. bør en kombination af diplomatisk pres,
økonomiske sanktioner og incitamenter bruges til at
kræve en grundlov, der respekterer grundlæggende
frihedsrettigheder for begge køn.
Den eskalerende konflikt i Pakistan har tæt
sammenhæng med Afghanistankrigen. NATO's nuværende
krigsførelse i regionen og USA's angreb ind i Pakistan
puster til konflikter, og det spændte forhold mellem Indien
og Pakistan bidrager til at destabilisere hele regionen. En
længerevarende fredsproces for Afghanistan bør
også indeholde regionale initiativer for fred og stabilitet i
området. Derfor skal Danmark på internationalt plan
arbejde for at styrke en regional aftale.
Fortsat krig i Afghanistan forværrer situationen dag for
dag. Der er efter 9 års krig ikke nogen let eller god
løsning tilbage. Men det står klart, at fred i
Afghanistan ikke kan opnås gennem en militær sejr. Det
efterlader kun én farbar vej - at trække
NATO-styrkerne ud og begynde at arbejde aktivt med fredsaftaler,
udviklingsbistand og politiske forhandlinger.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
hurtigst muligt at trække Danmarks og NATO's tropper ud af
Afghanistan.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.