B 76 Forslag til folketingsbeslutning om at ændre EU's traktater således, at Europa-Parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg afvikles.

Udvalg: Europaudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 25-02-2011

Fremsat: 25-02-2011

Fremsat den 25. februar 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

20101_b76_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 25. februar 2011 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ændre EU's traktater, således at Europa-Parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg afvikles

Folketinget pålægger regeringen snarest at stille forslag i Rådet om en traktatændring til Lissabontraktaten, således at Europa-Parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg afvikles og erstattes med ét samlet hjemsted for Europa-Parlamentets forskellige møder og funktioner.

Bemærkninger til forslaget

Torsdag den 10. februar præsenterede Michiel van Hulten en ny rapport. I perioden 1999-2004 var han medlem af Europa-Parlamentet for det hollandske socialdemokrati, som han efterfølgende blev formand for. I dag driver han et uafhængigt konsulentfirma i Bruxelles.

Rapporten bærer navnet »En fortælling om to byer« og handler om »de politiske, økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser af Europa-Parlamentets arrangement med to hjemsteder«. På 49 sider fremlægger rapporten, hvad ethvert fornuftigt tænkende menneske allerede ved: at Europa-Parlamentets månedlige rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg er vanvid.

Økonomisk koster dette rejseri de europæiske skytteydere mindst 180 mio. euro pr. år. Miljømæssigt er rejseriet årligt ansvarlig for en ekstra udledning af mindst 19.000 tons CO2. Og politisk betyder rejseriet, at Parlamentet fungerer dårligere, end hvis det kun havde ét hovedsæde.

Ifølge en ny undersøgelse fra Zürich Universitet, som fremgår af rapporten, ønsker ikke mindre end 91 pct. af de medlemmer af Europa-Parlamentet og de assistenter, som har deltaget i undersøgelsen, at Parlamentet fremover kun skal holde sine møder i Bruxelles.

Bortset fra deltagerne fra Frankrig og Tyskland, hvor det »kun« er henholdsvis 73 og 88 pct., som støtter denne holdning, så må stemmeprocenterne for Bruxelles få selv en Hosni Mubarak eller en Aleksandr Lukasjenko til at blive misundelig. F.eks. er det 100 pct. af de svenske deltagere, som ønsker at droppe Strasbourg til fordel for Bruxelles.

En af grundene til den store modstand mod Strasbourg fra medlemmer af Europa-Parlamentet er nok også, at det er langt vanskeligere at komme til Strasbourg end til Bruxelles. F.eks. er der for tiden kun 6 ud af 27 EU-hovedstæder, som har en direkte flyforbindelse til Strasbourg. En af disse 6 er København, men der står ruten til nedlæggelse med udgangen af marts, hvorefter turen vil tage meget længere.

På den baggrund kan det næppe undre, at undersøgelsen viser en massiv og stigende opbakning til kravet om, at Europa-Parlamentet selv skal have lov til at bestemme, hvor det samles. I en lignende undersøgelse fra 2007 var opbakningen til dette krav på 85 pct., mens den nu er oppe på 88 pct.

Men Europa-Parlamentet kan mene lige præcis, hvad det vil. For Parlamentets placering er noget, som fremgår af en retslig bindende protokol til EU's traktater. Heri hedder det: »Europa-Parlamentet har hjemsted i Strasbourg og afholder dér de 12 månedlige plenarmøderækker, herunder også budgetmøderækken. Yderligere plenarmøderækker afholdes i Bruxelles. Europa-Parlamentets udvalg holder deres møder i Bruxelles«.

En henvisning til dette faktum var da også den forventelige reaktion, som fremgik af den erklæring, som en talsmand for det franske udenrigsministerium udsendte fredag eftermiddag: »Spørgsmålet om hovedsædet er juridisk fastlagt i traktaterne; disse er bindende for EU-lande og for EU-institutionerne«. Touché!

Uofficielt gik en fransk diplomat dog videre og oplyste hoverende, at ingen - ingen - i mange år havde rejst spørgsmålet om Parlamentets rejsecirkus i Rådet, hvor EU-landenes regeringer mødes. Hvis den udtalelse står til troende, betyder det altså, at også den danske regering har forholdt sig tavs overfor rejsecirkusset, og at denne tavshed nu bruges som argument for at fortsætte vanviddet.

Det er jo lige præcis her, det danske Folketing kommer ind. For ved festlige lejligheder er der jo et stort flertal af Folketingets partier, som siger, at de er imod rejseriet mellem Bruxelles og Strasbourg. Så hvorfor kan dette flertal ikke bruges til at pålægge regeringen at rejse spørgsmålet på et kommende rådsmøde?

Situationen indbyder oven i købet til det. Netop nu foregår der en diskussion om ændring af traktaten, bl.a. efter ønske fra Tyskland og Frankrig. Og i henhold til Lissabontraktatens artikel 48, stk. 2, har enhver medlemsstats regering ret til at »forelægge Rådet forslag til revision af traktaterne«.

.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL)::

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at ændre EU's traktater, således at Europa-Parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg afvikles

(Beslutningsforslag nr. B 76)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.