Forslaget vedrører fastsættelse af kvoter for EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande (TAC) i 2011 og 2012. Forslaget indebærer, for en række bestande, reduktion i fiskerimulighederne som følge af den biologiske rådgivning.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) peger på, at de fleste dybhavsbestande ikke udnyttes på et bæredygtigt niveau, og at der derfor er behov for en yderligere reduktion i fiskeriindsatsen og fangstmulighederne. For dybhavshajer rådgives det, at fiskeriet fortsat skal holdes lukket, idet bestandene er overfiskede og nær kollaps.
Resumeet er udarbejdet af Folketingets EU-Oplysning. For yderligere notater m.v. om forslaget se boksen med "relaterede dokumenter".