L 100 Forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om almene boliger m.v. og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

(Rammeaftaler m.v.).

Af: Socialminister Benedikte Kiær
Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 15-12-2010
1. behandlet / henvist til udvalg 18-01-2011
Betænkning afgivet 10-02-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 24-02-2011
3. behandlet, vedtaget 03-03-2011
Ministerområde:
Socialministeriet
Resumé:
Loven skal styrke rammeaftalerne som redskab for kommunalbestyrelser og regionsråd i forhold til udvikling og styring af det sociale område og det almene ældreboligområde. Centrale punkter i forslaget er:

- Rammeaftalerne forenkles, og koordineringen flyttes til kommunerne.
- Rammeaftalerne indgås fremover mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet, hvad angår de regionale tilbud.
- Lovgivningen sætter overordnede rammer for aftalerne, som udfyldes af de deltagende kommunalbestyrelser og regionsråd.
- Rammeaftalerne opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale.

Rammeaftalerne styrkes som redskab for kommunerne i rollen som køber af pladser, og de skal bidrage til at skabe beslutningsgrundlag for den enkelte kommunalbestyrelses tilrettelæggelse af det sociale område og det almene ældreboligområde.

Lovforslaget indgik i aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og KL om kommunernes økonomi for 2011.
Afstemning:
Vedtaget 61 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA) 2 stemmer imod forslaget (EL) 54 stemmer hverken for eller imod forslaget (S, SF, RV)