Fremsat 24-02-2011
1. behandlet / henvist til udvalg 15-03-2011
Betænkning afgivet 13-04-2011
2. behandlet/direkte til 3. behandling 03-05-2011
3. behandlet, vedtaget 10-05-2011
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Loven indeholder følgende hovedelementer:
- 450-timers-reglen ændres til en 225-timers-regel, så ægtefæller i et ægtepar, der modtager kontanthjælp, fremover skal dokumentere, at de har haft 225 timers arbejde inden for de seneste 12 måneder, for at være berettiget til kontanthjælp.
- Reglerne for boligstøtte ændres, så boligstøtten ikke forhøjes i situationer, hvor kontanthjælpen nedsættes.
- Hvis man ikke efterlever et forældrepålæg, kan det fremover betyde, at boligstøtten nedsættes, ved at et barn tages ud i forbindelse med beregningen af boligstøttens størrelse.
Lovforslaget udmøntede aftalen mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om en fælles ghettostrategi. Loven trådte i kraft den 1. juli 2011.
Vedtaget
56 stemmer for forslaget (V, DF, KF, LA)
51 stemmer imod forslaget (S, SF, RV, EL, UFG)
0 stemmer hverken for eller imod forslaget