Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. (Sanktion for manglende deltagelse i læse- og skrivetest for kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år, ophævelse af flaskehalsbevillingen m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 27.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fru Ulla Tørnæs som ordfører for Venstre.

Lovforslaget her er den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen om bekæmpelse af langtidsledighed, som regeringen indgik i foråret med Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Med aftalen afsatte vi ikke mindre end 500 mio. kr. til en helt ekstraordinær og målrettet indsats til bekæmpelse af langtidsledighed. Mange af forslagene er hen over sommeren blevet gennemført ved administrative ændringer, men med lovforslaget her tager vi altså fat på de dele, der kræver egentlig lovændring.

Vi har desværre som følge af krisen oplevet en stigning i langtidsledigheden. Der er således i øjeblikket 50.000 langtidsledige. Det er beklageligt, men jo i og for sig ikke overraskende, at langtidsledigheden stiger i disse måneder. Forklaringen er, at de, der mistede deres arbejde, da krisen var på sit højeste, nu dukker op i langtidsledighedsstatistikken. Men for ikke at miste proportionerne i debatten her i dag vil jeg bare lige nævne, at der i slutningen af 1990'erne faktisk var over 130.000 langtidsledige.

Langtidsledighed har først og fremmest store konsekvenser for den enkelte ledige, men jo også for samfundsøkonomien helt generelt har det naturligvis betydning, hvor mange langtidsledige der er. Vi ved, at jo længere tid den enkelte ledige er uden arbejde, desto vanskeligere er det at vende tilbage til arbejdsmarkedet og få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi ved også, at grundlæggende læse- og skrivekundskaber er en vigtig forudsætning for netop at have tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor må manglende læse- og skrivekundskaber ikke blive en barriere for lediges muligheder for at få job og uddannelse.

Set i det lys synes jeg faktisk, det er helt rimeligt og fornuftigt, at personer, der ikke har en ungdomsuddannelse, får pligt til at blive læse- og skrivetestet, hvis der er behov for det. Læse- og skrivetesten skal behandles på samme måde som de andre pligter, personer på kontanthjælp har. Det vil sige, hvis kontanthjælpsmodtageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud, får pågældende også en sanktion.

Ud over en sanktion, hvis man ikke dukker op til en læse- og skrivetest, gennemfører vi også med forslaget her omprioriteringer af de midler, der hidtil har været omfattet af flaskehalsordningen, da der jo ikke lige p.t. er et presserende behov for at fastholde den bevilling på det niveau, som det var tilfældet i 2007, hvor den blev etableret.

Som nævnt er lovforslaget her en udmøntning af langtidsledighedsaftalen, og jeg håber meget, at Folketinget vil bakke op om lovforslaget.

Tak til fru Ulla Tørnæs, og så er det hr. Eigil Andersen … Der er en kort bemærkning til fru Ulla Tørnæs fra fru Line Barfod. Værsgo.

Tak. Jeg beklager, men min maskine, som jeg skal trykke på her, virker ikke helt.

Jeg tror, alle er fuldstændig enige om, at vi skal gøre noget ved langtidsledighed; det er der overhovedet ingen tvivl om. Men jeg går ud fra, at Venstre er enig i, at det allerbedste jo vil være at skabe nogle job. Det, der er behov for, er jo, at man får sat gang i beskæftigelsen, så folk kan komme i arbejde, og derfor vil jeg gerne høre, hvorfor fru Ulla Tørnæs og Venstre mener, det vil skabe flere job, hvis man forsøger at straffe folk, der har svært ved at læse og skrive, i stedet for at bruge ressourcerne på at få skabt nogle job og så bruge nogle ressourcer på at hjælpe folk med at få lært at læse og skrive, hvis det er det, der er problemet. Hvordan hjælper det med til at skaffe flere job, at man vil straffe folk, hvis de ikke kan læse og skrive?

Ordføreren.

Nu tillader taletiden jo ikke at gennemgå hele den finanslovaftale, som blev indgået i går, her, men med den finanslovaftale, der blev indgået med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne i går, er der netop en meget, meget målrettet indsats, som helt sikkert vil medføre, at der bliver etableret job. Jeg tænker på hele iværksætterdelen, jeg tænker på den del af finansloven, der vedrører hele turistsektoren, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det vil bidrage til at skabe flere job.

Men i relation til lovforslaget her er jeg af den klare overbevisning, at det er en klar fordel for langtidsledige – ja, for ledige i det hele taget – hvis man ikke har en ungdomsuddannelse, at man gennemfører en læse- og skrivetest med henblik på at se, hvad det er, der er brug for, for at man får de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Al erfaring viser jo, at netop manglende læse- og skrivefærdigheder i visse situationer kan være en barriere for en langtidsledig for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og det er det, forslaget her tager fat på i tråd med det, vi har gjort for unge under 25 år med ungepakken.

Fru Line Barfod.

Jamen jeg er fuldstændig enig i, at hvis folk mangler nogle kundskaber for at kunne få et arbejde, er det en rigtig god idé at hjælpe dem med at kunne få de kundskaber. Men det er jo ikke det, forslaget her handler om.

Jeg synes, det ville være rigtig godt, hvis man kom med et forslag, der sikrede, at når man er arbejdsløs, kan man få ret til noget nødvendig uddannelse, omskoling, opkvalificering osv. Det har vi foreslået masser af gange, og det ville være rigtig godt. Men det, forslaget her går ud på, er, at man skal tvinge folk til at tage en læse- og skrivetest, og hvis de ikke gør det, bliver de straffet. Så tager man penge fra dem, og det jo ikke det mest motiverende for folk, der måske har lidt det ene nederlag efter det andet i hele deres skoleforløb, og som ikke har fået den fornødne hjælp til at lære at læse og skrive. Det er ikke den rigtige måde at motivere dem til at komme i gang med at få lært de ting på, at man begynder at true og straffe dem osv.

Ordføreren.

Jamen jeg er nødt til at sige til fru Line Barfod, at for at kunne sætte ind med en målrettet uddannelsesindsats, er man jo også nødt til at vide, hvor det er, der er behov, og her er denne læse- og skrivetest et utrolig godt og nyttigt redskab for at få identificeret, hvad det er, der skal sættes målrettet ind med, og det er det, forslaget her handler om. Det er selvfølgelig ikke testen alene, der er afgørende, det er opfølgningen på testen, og derfor vil vi sikre, at alle langtidsledige, som ikke har en ungdomsuddannelse, og hvor det viser sig, at der er et behov, fremover får pligt til at gennemføre en sådan læse- og skrivetest.

Tak til fru Ulla Tørnæs, og så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Dette lovforslag er med til at vise, at det sorte trekløver Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti har en meget kortsynet, forkert og perspektivløs arbejdsmarkedspolitik. Jeg må sige, at de borgerliges arbejdsmarkedspolitik er en rygende ruin over tabte muligheder.

For det sorte trekløver handler det om at ramme arbejdsløse, ikke om at hjælpe dem. Regeringen og Dansk Folkeparti har eksempelvis halveret dagpengeperioden for arbejdsløse fra 4 til 2 år, selv om dagpengeperioden på ingen måde forhindrer ledige i at komme i arbejde. Under højkonjunkturen for ca. 3 år siden var ledigheden helt nede på 40.000-45.000, samtidig med at dagpengeperioden var på 4 år, og det er jo det bedste bevis på, at dagpengeperioden på ingen måde forhindrer, at arbejdsløse kommer i arbejde.

Det sorte trekløver har så i fredags aftalt at ville spare ikke mindre end 525 mio. kr. på aktivering af arbejdsløse. I mange tilfælde er pengene hidtil blevet brugt på nogle elendige jobsøgningskurser, hvor man skulle finde sin indre fugl eller lære at kaste æg ned ad en trappe, og det er godt, at de jobsøgningskurser nærmest forsvinder nu, for sådan vil det blive. Men det er en fejl af utrolig store dimensioner, at VKO nu vil spare pengene helt væk. Tværtimod er der brug for at give arbejdsløse langt bedre muligheder for at deltage i efteruddannelseskurser, som næsten altid koster penge, eller mulighed for en direkte omskoling, hvis ens hidtidige jobmuligheder er forsvundet, f.eks. fordi branchens arbejdspladser er flyttet til udlandet. Derfor er det en kæmpe fejl, at man bare vil fjerne pengene i stedet for at bruge de 525 mio. kr. til at hjælpe arbejdsløse på en bedre måde, end det hidtil er sket. Det er altså to eksempler på en fuldstændig perspektivløs arbejdsmarkedspolitik, og dagens lovforslag, som vi behandler nu, kan så være et tredje eksempel på den dårlige borgerlige politik. Det handler om penge, som hidtil er blevet brugt til at tage initiativer, der kan modvirke mangel på arbejdskraft i visse brancher, og dem vil man altså fjerne.

Man har så fået konsulentfirmaet Rambøll til at lave en undersøgelse, og undersøgelsen viser bl.a., at der er tale om en uklar form for bevilling. Den rummer alt for meget bureaukrati, og der er en alt for stor langsommelighed i arbejdet med den her flaskehalsbevilling, fra man tager et initiativ, og indtil det bliver ført ud i livet. Det er da nogle store vanskeligheder, men det må man jo så efter vores opfattelse gøre noget ved, forbedre det og absolut ikke fjerne pengene. Sagen er jo, at selv om man sløjfer bevillingen, løser det jo ikke det problem, at Danmark efter al sandsynlighed om nogle år kommer til at mangle arbejdskraft inden for visse brancher, fordi der er ufaglærte, der har brug for at blive faglærte, eller nogle, som er uddannede, men som har de forkerte uddannelser i forhold til behovet.

Denne fremtidige situation om 3, 4, 5 eller måske 6 år er jo en situation, som vi skal gøre alt, hvad vi kan, for ikke opstår. Det skal vi naturligvis gøre i tide, og derfor er det vigtigt at se frem i tiden og få folk uddannet til de rigtige brancher, mens tid er. Derfor er denne flaskehalsbevilling, som man nu vil afskaffe, central og bør ikke fjernes. De penge, som man vil bruge til langtidsledige, må man så finde andre steder.

SF vil altså stemme imod dette lovforslag, og jeg kan tilføje, at den nuværende flaskehalsbevilling efter sin ordlyd fortrinsvis er koncentreret om at afhjælpe mangel på arbejdskraft på forholdsvis kort sigt. SF ønsker i virkeligheden, at pengene også skal kunne bruges til at afhjælpe mangel på arbejdskraft inden for visse arbejdsområder på mellemlang og lang sigt, altså noget af det, som jeg talte om før.

Man må jo sige, at den økonomiske krise og den store arbejdsløshed er noget utrolig dårligt, som rammer mange mennesker på en meget trist og uheldig måde. Men når man har krisen, og man har en arbejdsløshed, vil en af vejene, som kan være konstruktiv med henblik på fremtiden, jo være, at man i det mindste eksempelvis bruger tiden til, at ledige bliver uddannet til brancher, hvor man regner med, at der bliver arbejde i fremtiden. Det er der perspektiv i, og det er en helt, helt anden historie end den negative historie, som regeringen kommer med her.

Tak til hr. Eigil Andersen, og så er det fru Julie Rademacher som ordfører for Socialdemokratiet.

Mange tak. Jeg skal læse denne tale op for hr. Leif Lahn Jensen, der desværre ikke kunne være til stede her i dag:

I maj 2010, da pakken om bekæmpelse af langtidsledighed blev aftalt, hørte vi mange ord fra ministeren. Ministeren var henrykt og kaldte den for et gigantisk løft – et gigantisk løft. Man kan jo spørge sig selv, om det er et gigantisk løft at tage nogle penge fra flaskehalsmidlerne og bruge dem på at få flere af de langtidsledige i gang. Man kan også spørge sig selv, om det er et gigantisk løft at bruge flere penge, vi får brug for, når krisen er ovre.

Jeg mener, at et gigantisk løft vil være at finde nogle nye penge, finde nogle midler, som vil gøre en forskel, og som ikke bare vil ødelægge noget andet, altså vigtige midler, som skal finansiere en tyndbenet plan. Disse flaskehalsmidler skulle netop stå klar, når krisen er ovre, når det igen går stærkt herhjemme, og virksomhederne har travlt. Midlerne skulle være med til at uddanne og opkvalificere nogle personer til noget helt andet, når vi står og mangler arbejdskraft ude i fremtiden. De spæde positive tendenser i økonomien må vi ikke forveksle med et selvbærende økonomisk opsving.

Derfor er det særlig vigtigt, at erhvervslivet kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og her er det potentielt livsfarligt at skære ned i flaskehalsmidlerne, der netop er med til at kanalisere arbejdskraften hen til vækstbrancher og generelt derhen, hvor efterspørgslen er størst. Hvordan vil regeringen så løfte den del, og har regeringen et bud på det? Det tvivler jeg ret meget på at den har. Den største bekæmpelse af langtidsledigheden er efter min mening helt klart et folketingsvalg nu og en anden regering. Det ville være et gigantisk løft.

Denne regering har skåret ned på uddannelse i mange år og senest i finansloven for 2011. De har skåret ned på den uddannelse, som netop kunne gå hen og være med til, at færre ville blive langtidsledige, altså de kortuddannede og dem, som har brug for efteruddannelse. Selv regeringens gode venner fra Dansk Industri mener faktisk, at besparelserne vil betyde, at færre tager en uddannelse.

Regeringen har skåret ned i mulighederne for supplerende dagpenge, så flere er blevet fuldtidsledige frem for at ville have en lille tilknytning til arbejdsmarkedet. De har halveret dagpengeperioden og fordoblet optjeningskravet og dermed gjort det meget sværere at kunne få dagpenge – igen noget, som mange mener ikke ligefrem fremmer afhjælpningen af langtidsledigheden. Senest har de så i fredags skåret over 500 mio. kr. på aktivering og dermed gjort det sværere for kommunerne at give de ledige en mulighed for at komme ordentligt i gang. Her kan jeg jo nævne 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvor kommunerne nu skal lave sådan en uddannelse for sølle 13.700 kr. pr. person. Man får altså ikke mange gode uddannelser for disse små penge. Og som om det ikke er nok, er der yderligere skåret ca. 400 mio. kr. på netop selvvalgt uddannelse.

Man fokuserer på virksomhedsrettet aktivering, og det er jo også fint nok, men der er altså også en del, som ville have bedst af at uddanne sig. Så vidt jeg kan se, vil det være bedst for kommunerne, hvis de aktiverer de forsikrede ledige, fordi de er den højeste udgift for kommunerne, og fordi det vil være lettere for dem at skrue billige tilbud sammen til dem. Derfor vil de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blive taberne – igen en helt forkert måde at gøre tingene på, hvis man virkelig mener, man vil gøre noget ved langtidsledigheden.

Vi mener, at det er helt forkert at fjerne disse midler. Vi mener, at regeringen forfejler endnu en gang og bruger meget tid på at rose sig selv og rakke andre ned frem for at tage deres ansvar og gøre noget ordentligt og rigtigt ved det store problem, vi har med langtidsledighed, og som desværre også synes at være stigende. Langtidsledigheden koster samfundet dyrt, og her er regeringen økonomisk uansvarlig, når de ikke tager det seriøst nok.

Jeg kan vel ikke sige det mere klart: Socialdemokraterne stemmer imod forslaget.

Tak til fru Julie Rademacher. Så er det fru Helle Sjelle som ordfører.

Lovforslaget fra beskæftigelsesministeren er en konsekvens af den aftale om langtidsledighed, som regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og Kristendemokraterne indgik i maj måned. Det er en fremragende og fremsynet aftale, der sætter omkring en halv milliard kroner af til at bekæmpe langtidsledighed ved at hjælpe vores langtidsledige medborgere med den uddannelse eller det kompetenceløft, som de har brug for.

Langtidsledighed er efter vores opfattelse skidt for den enkelte, der risikerer at bevæge sig stadig længere væk fra arbejdsmarkedet, i takt med at dagene, ugerne og månederne går. Men det er også skidt for skatteborgerne, der skal betale dagpenge gennem lang tid. Der er derfor al mulig grund til at tage fat om nældens rod og gøre noget ved ledigheden. Det bidrager lovforslaget til, og det indeholder to elementer, som jeg gerne vil komme nærmere ind på.

Det ene element er en sanktion over for kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der nægter at deltage i læse- og skrivetest. I dag kan kun kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere under 30 år få en sanktion, hvis ikke de vil deltage i læse- og skrivetesten. Fremover vil det gælde samtlige kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, som ikke har en ungdomsuddannelse, og som vurderes at have et behov for en sådan test. Det er det helt rigtige at gøre for at hjælpe kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere, der læser eller skriver dårligt. I dag er det nemlig sådan, at langt de fleste stillinger kræver, at man kan læse og skrive på et rimelig højt niveau, og derfor er det vigtigt, at vi hjælper ledige, for hvem manglende læse- og skrivefærdigheder udgør en hindring for at få et job, til at få de færdigheder. Og første skridt på vejen til at få hjælp er at konstatere, om der er et problem.

Det andet element i lovforslaget er en ophævelse af den såkaldte flaskehalsbevilling i lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. Bevillingen var et resultat af den trepartsaftale, som regeringen indgik med KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF tilbage i 2007, og som havde til formål at sende de ledige i retning af sektorer med lav arbejdsløshed og gode beskæftigelsesmuligheder. Men desværre har bevillingen vist sig ikke at fungere, som den skulle, og derfor var det også en del af forårets aftale om langtidsledighed at ophæve bevillingen og i stedet bruge pengene på at bekæmpe langtidsledighed. Det anser vi for at være en meget hensigtsmæssig omprioritering af skatteydernes penge.

Samlet set kan vi Konservative altså støtte lovforslaget fra beskæftigelsesministeren. Det er et glimrende lovforslag, der vil betyde, at flere kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere gennemgår en læse- og skrivetest og derefter om nødvendigt får hjælp til at forbedre deres læse- og skrivekompetencer. Det skulle meget gerne hjælpe dem ud af ledigheden og ind på arbejdsmarkedet, hvor de kan bidrage til fremtidens vækst, velstand og velfærd.

Tak til fru Helle Sjelle. Så er det fru Marianne Jelved som ordfører.

Da den Radikale ordfører, hr. Morten Østergaard, ikke kan være til stede lige nu, skal jeg fremføre Det Radikale Venstres synspunkter på L 43. Det er jo en udmøntning af en aftale, altså et forlig imellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne fra maj måned i år, og derfor er Det Radikale Venstre jo også tilhængere af det og stemmer for forslaget, da det er en udmøntning af den pågældende aftale.

Det er jo ud fra gode erfaringer fra unge under 30 år, der læse- og skrivestestes, for at det kan vurderes, om de skal have en særlig hjælp for at opnå de færdigheder, som er så nødvendige i dagens samfund og ikke mindst i fremtidens samfund. Det er flaskehalsbevillingen, der skal finansiere det. Man kan sige, at det er beklageligt, at man skal bruge flaskehalsbevillingen til det formål, men desværre er vi jo i en situation, hvor flaskehalsbevillingen ikke tjener noget formål lige nu, da der ikke rigtig findes flaskehalse i Danmark. Så vi er tilhængere af, at man gør den her indsats for at skaffe midler til at gennemføre en undervisning til dem, der er over 30 år, og som har de samme problemer som dem under 30, der allerede bliver finansieret.

Jeg kan ikke lade være med, når jeg nu har hørt på ordførertalerne, at minde om, at vi i 1990'erne havde en meget, meget høj ungdomsarbejdsløshed i Europa, også i Danmark, og der gennemførte regeringen med statsminister Poul Nyrup Rasmussen i spidsen en omlægning af forsørgelsesgrundlaget for unge under 25 år. Man afsatte 6 måneder til dagpengeperiode, og hvis ikke man efter de 6 måneder enten var i job eller i uddannelse, var der bare ikke nogen finansiering længere. Det afskaffede ungdomsarbejdsløsheden i Danmark. Det er bare lige til erindring. Tak for ordet.

Tak. Så er det fru Line Barfod som ordfører.

Alle politikere i dette Folketing vil jo sige, at det afgørende er, at vi får bekæmpet langtidsledighed, og det gør vi ved at skabe nogle job. Det håber jeg i hvert fald.

Så er problemet jo, hvad man rent faktisk gør for at få skabt de job. Hvis man ser på det, som regeringen og Dansk Folkeparti har foretaget sig indtil nu, har det jo primært været at give skattelettelser til de rigeste og give masser af penge til bankerne. Og det har ligesom ikke rigtig virket – tværtimod.

Vi synes, man skulle gå i gang med at skabe nogle konkrete job i stedet for at jagte de arbejdsløse. Vi ved, at der er brug for masser af klimarenoveringer, og der er forslag til, hvordan man finansierer dem. Vi ved, at der er brug for at få sat rigtig meget gang i at skabe grønne job, i at få sat gang i vedvarende energi, i at få sikret, at vi får skabt nogle af de produkter, som vi har brug for fremover, i stedet for at de skal sendes mange gange rundt om jorden, og at vi har brug for at få lavet nogle gode fødevarer osv. Der er masser af job, som vi skal have i Danmark fremover. Man kunne gå i gang i morgen, hvis man gerne ville skabe de job. Men regeringen og Dansk Folkeparti vil hellere sikre penge til skattelettelser til de rigeste og så komme med så meget pisk som muligt af de arbejdsløse.

Vi fik for nylig også forklaringen fra beskæftigelsesministeren, da der blev diskuteret aktivering. Ministeren sagde, at det, man skulle se på, ikke var effekten af dem, der var i aktivering, nej, det, man skulle se på, var, om folk, inden de kom i aktivering, gik ud og tog et job. Formålet med at piske de arbejdsløse er altså, at folk skal gå ud og tage nogle job på elendige arbejdsvilkår, som man normalt ikke ville acceptere i Danmark. Det synes jeg man skulle sige ærligt faktisk er det, man vil, sådan som beskæftigelsesministeren næsten fik sagt det i sine kommentarer til aktiveringsspørgsmålet.

Hvad angår det her forslag, går det ud på, at man siger: Vi tror, at folk ikke har lyst til at kunne læse og skrive, vi tror, at folk helst vil gå rundt og ikke være i stand til at læse et vejskilt, ikke være i stand til at påtage sig et arbejde, hvor de skal læse og skrive, og derfor straffer vi dem, hvis de ikke vil deltage i en test. I stedet kunne man gå ind og sige: Lad os give nogle rigtig gode muligheder for dem, der har svært ved at læse og skrive, og lad os gå ind og se på, hvordan vi får flere i gang med at lære at læse og skrive. Hvad er der for nogen gode erfaringer med at motivere folk, og hvordan sikrer vi, at vi får ændret reglerne, så folk rent faktisk også får lov til at deltage i de forløb, og så der kommer penge med til det? Jeg synes jo, at det nemmeste ville være, hvis man snakkede med folk og spurgte dem, om de var i stand til at læse og skrive, spurgte dem, om de havde behov for hjælp til uddannelse på det her område eller på andre områder for bedre at kunne få job. Det ville da være det bedste.

Det fremgår af en række høringssvar fra dem, der har kendskab til nogle af de mest udsatte i vores samfund, både fra Rådet for Socialt Udsatte, Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening, at det med sanktioner er den helt forkerte vej at gå. Mange af de her meget udsatte mennesker vil slet ikke kunne finde ud af at håndtere det. Vi ved om mange af dem, at hvis de i forvejen har svært ved at læse og skrive, åbner de altså ikke rudekuverter. Mange af dem viger tilbage for kontakt med systemet, og nu kommer det så til at koste dem yderligere. Vi synes, at det er den helt forkerte vej at gå. Vi synes, at man i stedet skal hjælpe og støtte dem.

Som flere andre har været inde på, forstår vi simpelt hen ikke, at man ophæver flaskehalsbevillingen. Der er i den grad behov for at have nogle gode muligheder for at sikre, at man får omskolet de folk, der går arbejdsløse, over til steder, hvor der er mulighed for at få job. Det har man kunnet gøre med flaskehalsmidlerne ved lokalt og regionalt at sætte dem ind nøjagtig der, hvor der var behov for at bruge pengene. Det fremgår af den evalueringsrapport, der ligger, at man faktisk lokalt er rigtig glade for at have dette instrument. Man mener, at det er skruet sammen på en bøvlet og bureaukratisk måde – det kunne vi jo så gøre op med – men vi kan ikke se, hvorfor i alverden man skal gå ind og helt fjerne en ordning, som rent faktisk giver mening ude lokalt, og som kan være til gavn i forbindelse med at få omskolet folk og få sat dem i arbejde der, hvor der er behov for arbejdskraft.

Tak til fru Line Barfod. Så er det beskæftigelsesministeren.

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen »Stærkere ud af krisen – Bekæmpelse af langtidsledighed«, som jo blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Liberal Alliance og hr. Per Ørum Jørgensen den 27. maj 2010. Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de dele af aftalen, der udmøntes administrativt.

Det er et stort problem, at der er ledige, der har vanskeligt ved at læse, skrive og regne. Derfor synes jeg, det er positivt, hvis man kan kombinere beskæftigelsesindsatsen med at give mennesker, der har behov for det, et løft i deres evner til at læse, skrive og regne. Lovforslaget lægger op til, at man kan læse- og skriveteste alle ledige uden en ungdomsuddannelse, som har behov for det. Testen skal danne grundlag for at give kurser, som kan give ledige, der har behov for det, et løft i deres læse-, skrive- og regnefærdigheder. Testen bliver en del af den aktive beskæftigelsesindsats. Ledige får derfor pligt til at deltage i testen, hvis jobcenteret vurderer, at deres behov for en test er der. Jeg foreslår derfor, at der i loven fastsættes en sanktion for manglende deltagelse i læse- og skrivetest.

Lovforslaget indeholder også forslag om ophævelse af flaskehalsbevillingen. Formålet med flaskehalsbevillingen er, at bevillingen skal få jobcentre til at give tilbud til ledige inden for områder, hvor der mangler arbejdskraft og der er gode beskæftigelsesmuligheder. Det har vist sig, at ordningen ikke har kunnet leve op til disse intentioner, og jeg foreslår derfor, at flaskehalsbevillingen omprioriteres til finansiering af initiativerne i aftalen om bekæmpelse af langtidsledighed og dermed bortfalder fra den 1. januar 2011.

Til slut vil jeg gerne takke for behandlingen af lovforslaget her i dag, og jeg ser meget frem til en god udvalgsbehandling.

Tak til ministeren.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget, hvis ingen gør indsigelse.

Det er ikke tilfældet.