Fremsat den 6. oktober 2010 af
miljøministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug1)
(Ændring af reglerne om udledning af
ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende
husdyrgødning, inddragelse af offentligheden m.v.)
§ 1
I lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december
2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 484 af 11. maj
2010, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes
således:
»1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv nr. 85/337/EØF af 27. juni 1985 om
vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet (VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L
175, side 40, som senest ændret ved Rådets og
Europa-Parlamentets direktiv nr. 2003/35/EF af 26. maj 2003 om
mulighed for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af
visse planer og programmer på miljøområdet og om
ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og
96/61/EF, for så vidt angår offentlig deltagelse og
adgang til klage og domstolsprøvelse EU-Tidende 2003 nr. L
156, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8,
dele af Rådets direktiv 2009/127/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet),
EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L
206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side
368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme
for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1882/2003/EF af 29. september 2003 EU-Tidende 2003 nr. L 284, side
1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56.«
2. § 7 affattes således:
Ȥ 7. Etablering,
udvidelse og ændring af anlæg på husdyrbrug, der
er eller derved bliver større end 15 dyreenheder, er ikke
tilladt, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg
ligger i en afstand på mindre end 10 m til eller helt eller
delvist inden for
1) nærmere
bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2,
beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder,
eller
2) nærmere
bestemte ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2,
beliggende uden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke
naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige
myndigheder og berørte ejere eller brugere oplysning om
placeringen og udstrækningen af de områder, der er
omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Ministeren
kan for nærmere specificerede dyrearter fastsætte en
minimumsgrænse, der er lavere end den grænse for
dyreenheder, der er nævnt i stk. 1.«
3. I
§ 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »søer«: », jf. dog
stk. 2«.
4. I
§ 8 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må
endvidere ikke etableres inden for 100 m til åbne
vandløb og til søer med et areal, der er
større end 100 m2.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter
stk. 3 og 4.
5. I
§ 9 indsættes som
stk. 4:
»Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan dispenseres fra afstandskravet i
§ 7.«
6. I
§ 17, stk. 2,
ændres »en lavere grænse end den
minimumsgrænse på 15 dyreenheder, der er fastsat i
§ 10, stk. 1.« til: »lavere
grænser end de minimumsgrænser, der er angivet i
§ 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og
§ 12, stk. 1.«
7. I
§ 17, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »herunder«.
8. § 21 affattes således:
Ȥ 21.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om
tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter
§ 11 eller § 12 vurdere totaldepositionen af
ammoniak fra det samlede anlæg i forhold til de naturtyper,
der er omfattet af § 7, stk. 1.«
9. § 25 ophæves.
10. I
§ 27, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »begrænses,«:
»og«.
11. § 27, stk. 1, nr. 2,
ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
12. § 29, stk. 1, affattes
således:
»En godkendelse efter § 11 eller
§ 12 skal ud over de vilkår, der er nævnt i
§ 27, indeholde vilkår, som sikrer, at de hensyn,
der er fastsat af miljøministeren, jf. § 34,
stk. 3, herunder vilkår om egenkontrol og om reduktion
af ammoniak, varetages.«
13. I
§ 55, stk. 1,
indsættes efter »medføre en«:
»væsentlig«.
14. § 55, stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse til dem,
som har anmodet herom, med oplysning om, at der er 6 ugers frist
til at kommentere udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender
herudover udkast til afgørelse eller en orientering om
udkastet til afgørelse til naboer og andre berørte
med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere
udkastet. Af en orientering som nævnt i 2. pkt. skal det
fremgå, hvordan det samlede udkast til afgørelse kan
rekvireres. Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt.
informerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger til
ansøgningen og andre oplysninger af relevans for
afgørelsen, der er modtaget efter den indledende offentlige
annoncering.«
15. I
§ 75, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »§ 8, stk. 1, nr.
3«: », og stk. 2, samt regler udstedt i
medfør af § 9, stk. 4«.
16. I
§ 81, stk. 3,
ændres »§ 27, stk. 1, nr. 3« to
steder til: »§ 27, stk. 1, nr. 2«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2011,
behandles efter de hidtil gældende regler.
Bemærkninger til lovforslaget
| | | | | Almindelige
bemærkninger | | | | | | 1. | Indledning | 2. | Baggrund | 3. | Hovedpunkterne i lovforslaget | | 3.1. | Den specifikke ammoniakregulering | | | 3.1.1. | Gældende ret | | | 3.1.2. | Lovforslaget | | | | 3.1.2.1. | Opdelingen af naturområder | | | | 3.1.2.2. | Ændring til krav til
totaldeposition | | | | 3.1.2.3. | Forbudszone | | | | 3.1.2.4. | Ophævelse af bufferzoner | | | | 3.1.2.5. | Forholdet til Natura 2000-planen | | | | 3.1.2.6. | Forholdet til ammoniakfølsom
§ 3-natur og ammoniakfølsomme skove | | 3.2. | Afstandskrav for etablering af
gyllebeholdere | | | 3.2.1. | Gældende ret | | | 3.2.2. | Lovforslaget | | 3.3. | Grænser for godkendelsespligt | | | 3.3.1. | Gældende ret | | | 3.3.2. | Lovforslaget | | 3.4. | Ændring af regler om inddragelse af
offentligheden m.v. | | | 3.4.1. | Gældende ret | | | 3.4.2. | Lovforslaget | 4. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | 5. | De økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 6. | De administrative konsekvenser for
borgere | 7. | De miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og
interesseorganisationer | 10. | Sammenfattende skema | | | | | |
|
1. Indledning
Lovforslaget er en del af den samlede
lovgivningsmæssige gennemførelse af regeringens
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis
Aftale om Grøn Vækst fra juni 2009, der har til
formål at sikre, at et højt niveau af miljø-,
natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en
moderne og konkurrencedygtig landbrugs- og
fødevareproduktion.
Aftale om Grøn Vækst er en
ambitiøs og langsigtet plan for både miljø- og
naturpolitikken og landbrugserhvervets vækstvilkår,
hvor der investeres i alt 13,5 mia. kr. i bl.a. sikring af bedre
natur og miljø samt fremme af miljøteknologi og
energiproduktion i landbruget frem til 2015. Planen følger
bl.a. op på Vandmiljøplan III og Pesticidplan
2004-2009, og aftalen indeholder derudover nye initiativer på
miljøområdet, som bidrager til, at Danmark lever op
til sine forpligtelser efter Rådets direktiv 2000/60/EF af
23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet), Rådets direktiv 2009/127/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Aftale om Grøn
Vækst indeholder derudover en strategi for et grønt
landbrugs- og fødevareerhverv i vækst.
Lovforslaget er i det væsentligste en
afgrænset udmøntning af Aftale om Grøn
Vækst, for så vidt angår de dele, som
fremgår af aftalens bilag 4 vedrørende lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (herefter
husdyrgodkendelsesloven) og reduceret ammoniakbelastning.
Aftale om Grøn Vækst indeholder
tiltag for at modernisere lov om landbrugsejendomme (herefter
landbrugsloven). Moderniseringen består bl.a. i at
ophæve reglerne om den størrelsesmæssige
begrænsning af husdyrbrug på bedriftsniveau. Siden 1999
har udgangspunktet i landbrugsloven været, at der på en
bedrift ikke må være mere end 750 dyreenheder (herefter
DE). Disse størrelsesmæssige krav er ophævet for
at bidrage til at sikre det danske landbrugserhvervs fortsatte
konkurrenceevne. Ændringerne er indført ved lov nr.
243 af 22. marts 2010, der trådte i kraft den 1. april
2010.
Initiativerne vedrørende
ammoniakbelastningen vurderes at kræve en hurtig
gennemførelse for at kunne støtte op om Natura
2000-planen efter lov om miljømål m.v. for
vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
(miljømålsloven) og lov om skove. Natura 2000-planen
fastsætter mål for naturtilstanden i de udpegede Natura
2000-områder (EU-fuglebeskyttelsesområder og
EU-habitatområder) og giver retningslinjer for indsatsen for
at opnå habitatdirektivets krav om gunstig bevaringsstatus
for de arter og naturtyper, der er omfattet af direktivet.
Natura 2000-planen er bindende for myndighederne.
Den foreslåede regulering vil bidrage til en øget
beskyttelse af ammoniakfølsom natur, ikke mindst i Natura
2000-områderne, og dermed bidrage til at opfylde Natura
2000-planens bevaringsmålsætning. Initiativerne
vedrørende ammoniakbelastning skal endvidere
imødegå en mulig lokal øget ammoniakemission
fra store husdyrproduktioner, som er en konsekvens af
moderniseringen af landbrugsloven. En tilstrækkelig
skærpelse af de fælles nationalt fastsatte krav
vurderes endvidere at kunne bidrage til at forenkle
sagsbehandlingen og dermed forkorte sagsbehandlingstiden for
miljøgodkendelser af husdyrbrug, da kommunerne alternativt
skal fastsætte individuelle krav til ammoniakdepositionen i
forhold til hver enkelt Natura 2000-delplan.
Det fremgår endvidere af bilag 4 til Aftale
om Grøn Vækst, at der skal sikres undtagelse af
ensilageplads og gødningsopbevaringsanlæg fra
godkendelsespligt, undtagelse af ændringer, der ikke
indebærer flere dyreenheder, og gennemførelse af
tiltag, så gylleudslip og dermed skader på miljø
og natur begrænses.
Baggrund og formål for de enkelte elementer
i lovforslaget gennemgås nærmere i de følgende
afsnit.
2. Baggrund
Naturkvaliteten i visse naturområder i
Danmark bliver forringet af kvælstoftilførslen gennem
luft og nedbør. Ammoniaktilførslen fra husdyrbrug er
en stor del af denne kvælstoftilførsel. De nyeste
opgørelser ifølge overvågningsprogrammet NOVANA
viser, at baggrundsbelastningen, dvs. kvælstofbidraget til
arealerne fra atmosfæren, i gennemsnit er 12-13 kg
kvælstof (N)/ha pr. år, men med betydelig variation
mellem landsdelene. (Der blev målt/beregnet
baggrundsbelastninger i intervallet 9-17 kg N/ha pr. år i
2007). Ca. 2/3 af dette kvælstof kommer fra udlandet, og knap
1/3 kommer fra ammoniakemissionen fra dansk landbrug. Belastningen
er størst i de husdyrtætte områder. Til
sammenligning kan de mest sårbare naturtyper maksimalt
tåle 5-10 kg N/ha pr. år. Ud over baggrundsbelastningen
kan naturområderne blive påvirket af lokale kilder som
f.eks. nærliggende husdyrbrug.
Husdyrgodkendelsesloven indeholder regler, der
har til hensigt at reducere baggrundsbelastningen ved hjælp
af dels et generelt ammoniakkrav, der berører husdyrbrug
på 75 DE eller mere, dels et specifikt ammoniakkrav, der har
til hensigt at beskytte naturen nær husdyrbruget, og som
derfor afhænger af husdyrbrugets beliggenhed.
Det generelle
ammoniakreduktionskrav fastsætter kravet til det maksimale
ammoniaktab fra nye staldanlæg eller udvidelser for
husdyrbrug, der skal have en miljøgodkendelse efter
§ 11 eller § 12.
Kravet fremgår af bilag 3 til
bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og
godkendelse m.v. af husdyrbrug (herefter
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen).
Aftale om Grøn Vækst lægger
bl.a. op til en skærpelse af det generelle
ammoniakreduktionskrav fra det gældende krav på 25 pct.
til 30 pct. pr. 1. januar 2011. Ændringerne af det generelle
ammoniakreduktionskrav vil blive gennemført ved en
ændring af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Dette
kræver ikke ændring af husdyrgodkendelsesloven, idet
det kan ske med hjemmel i den gældende § 34,
stk. 3.
Kravet er hidtil blevet beregnet som et
reduktionskrav i forhold til ammoniakemissionen fra det
såkaldte »bedste staldsystem« i 2005/2006 og med
anvendelse af kvælstofnormerne fra 2005/2006. Med
»bedste staldsystem« menes det tidssvarende
staldsystem, som har den mindste ammoniakemission.
I forbindelse med Aftale om Grøn
Vækst er det aftalt, at husdyrbrugets ammoniaktab, og dermed
også de øvrige miljøpåvirkninger med
kvælstof, fra 1. januar 2011 skal beregnes i de konkrete
sager med anvendelse af de seneste normtal for kvælstof. Det
generelle ammoniakreduktionskrav, der fra 1. januar 2011
fastsættes til 30 pct., skal dog fortsat beregnes i forhold
til ammoniakemissionen fra »bedste staldsystem« i
2005/2006, baseret på de daværende normer, men
korrigeret for nyere viden om ammoniaktabet fra disse
staldsystemer. I forbindelse med ændringerne, som skal
træde i kraft den 1. januar 2011, skal de nuværende
undtagelser for visse dyretyper, staldsystemer og produktionsformer
evalueres, f.eks. i forhold til udegående husdyr og
økologiske husdyrbrug, husdyr på dybstrøelse,
fjerkræ og smågrise, bl.a. med henblik på
særligt at tage dyrevelfærdsmæssige hensyn og i
forhold til teknologiske muligheder.
I forbindelse med Aftale om Grøn
Vækst er der aftalt en skærpelse af det nuværende
specifikke ammoniakkrav. Dette
lovforslag indeholder de lovændringer, der er
nødvendige for at gennemføre disse skærpelser.
Det skærpede beskyttelsesniveau vil i øvrigt blive
gennemført ved ændring af
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Nedenstående tabel viser de forskellige
kategorier af ammoniakfølsomme naturtyper og
naturområder samt det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i
Aftale om Grøn Vækst, i forhold til
ammoniakpåvirkningen fra nærliggende husdyrbrug.
| | | Naturtyper
ifølge Aftale om Grøn
Vækst | Nuværende beskyttelsesniveau | Beskyttelsesniveau
ifølge Aftale om Grøn
Vækst | Ammoniakfølsom Natura 2000-natur,
som er § 7-område med gældende regler. | Max. merdeposition på 0,3-0,7 kg N/ha pr.
år i bufferzone II og ingen meremission i bufferzone I. | Kategori 1 Max. totaldeposition afhængig af antal
husdyrbrug i nærheden*): | Ammoniakfølsom Natura 2000-natur,
som ikke er § 7-område
med gældende regler. | Ingen centralt fastlagt regulering. | 0,2 kg N/ha/år ved > 1
husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1
husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. | Ikke Natura 2000-områder, som er
§ 7-område efter gældende regler. | Max. merdeposition på 0,3-0,7 kg N/ha pr.
år i bufferzone II og ingen meremission i bufferzone I. | Kategori 2 Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr.
år. | Øvrige naturtyper omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 eller skov. | Ingen centralt fastlagt regulering. | Ammoniakfølsom
§ 3 natur og ammoniakfølsomme skove Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha
pr. år. Kommunen kan dog tillade en merdeposition, der er
større end 1,0 kg N/ha per år. | | | | *) | Metode til
opgørelse af antallet af andre husdyrbrug i forhold til
natur i kategori 1 er præciseret i afsnit
3.1.2.2. | | | |
|
Efter miljømålslovens § 48
er den endeligt vedtagne Natura 2000-plan bindende for
myndighederne ved udøvelse af deres beføjelser efter
anden lovgivning. Det indebærer, at husdyrgodkendelsesloven,
når planen er endeligt vedtaget, herefter skal administreres
i overensstemmelse med planen.
De foreslåede skærpelser
medfører, at der i den kommende Natura 2000-plan vil blive
henvist til det nye beskyttelsesniveau, for så vidt
angår kravene til ammoniakpåvirkningen fra husdyrbrug i
forbindelse med miljøgodkendelsen af disse.
Beskyttelsesniveauet agtes nærmere fastlagt i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Udmøntningen vil
bidrage til at reducere ammoniakbelastningen i de
ammoniakfølsomme naturområder og dermed sikre en bedre
beskyttelse af sårbar natur og styrke den biologiske
mangfoldighed.
Endvidere vil lovforslaget sikre den
nødvendige ammoniakregulering af husdyrbrug efter
moderniseringen af landbrugsloven. Den gældende
bufferzoneafgrænsning på 1.000 m i ammoniakreguleringen
er udformet ud fra den forudsætning, at det enkelte
husdyrbrug maksimalt har en størrelse på 500 DE,
hvorfor der er behov for at justere reguleringen. Bufferzonerne er
zoner, der omkranser § 7-områderne op til en
afstand på 1.000 meter. I bufferzonen er kommunalbestyrelsen
forpligtet til at vurdere merdepositionen af ammoniak, og hensynet
er efter gældende ret at sikre, at der ikke sker
væsentlig forringelse af naturtyperne omfattet af lovens
§ 7, jf. afsnit 3.1.1.
Endelig har lovforslaget til hensigt at skabe
bedre rammer for en enkel sagsbehandling, idet der med det
fastlagte beskyttelsesniveau er tale om et klarere og mere ensartet
administrationsgrundlag for kommunerne.
Ifølge Aftale om Grøn Vækst
skal der også gennemføres tiltag, så gylleudslip og dermed skader på
miljø og natur begrænses. Som et led i
udmøntningen heraf er der bl.a. aftalt forbud mod etablering
af gyllebeholdere inden for 100 m til åbne vandløb og
til søer med et areal større end 100 m2, hvilket kræver
lovændring.
Den nærmere regulering af gyllebeholdere
findes i bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om
kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning,
ensilagesaft eller spildevand som senest ændret ved nr. 462
af 24. april 2010.
3. Hovedpunkterne i
lovforslaget
3.1. Den specifikke
ammoniakregulering
3.1.1. Gældende ret
Den nuværende specifikke ammoniakregulering
omfatter de naturtyper, der er oplistet i husdyrgodkendelseslovens
§ 7, kaldet § 7-områder. Bestemmelsen er
suppleret af, at kommunalbestyrelsen ved en konkret vurdering kan
lade andre ammoniakfølsomme naturområder end
§ 7-områderne omfatte af beskyttelse, jf.
husdyrgodkendelseslovens § 19, nr. 2, § 23, nr.
2, § 27, stk. 1, § 29, stk. 2, og
§ 31.
De nuværende § 7-områder er
en udmøntning af aftalen i Vandmiljøplan III om
afstandskrav til særligt ammoniakfølsomme
naturområder. Der er således fastlagt en bufferzone
(bufferzone I) på 300 meter omkring disse naturområder,
hvor husdyrbrug ikke må etableres. Husdyrbrug må heller
ikke udvides eller ændres, hvis det medfører en
forøget ammoniakfordampning. De nuværende
§ 7-områder omfatter en række naturtyper
både inden for og uden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
I husdyrgodkendelsesloven og tilhørende
bekendtgørelser er det desuden fastsat, at der i en afstand
af 300-1000 meter fra samme naturområder (bufferzone II)
bl.a. skal fastsættes krav om en maksimal merdeposition
på 0,3-0,7 kg N/ha pr. år. Den tilladte merdeposition
afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug, der er
placeret i samme bufferzone, og nærmere end 1000 meter fra
husdyrbrugets anlæg.
Det nuværende beskyttelsesniveau er
udarbejdet ud fra den forudsætning, at husdyrbrug ikke er
større end 500 DE. Et husdyrbrug på under 500 DE vil
ikke kunne påvirke et ammoniakfølsomt
naturområde væsentligt, hvis anlægget ligger mere
end 1.000 m fra naturområdet, dvs. uden for bufferzone
II.
3.1.2. Lovforslaget
3.1.2.1. Opdelingen af
naturområder
For at gennemføre Aftale om Grøn
Vækst er det nødvendigt at ændre lovens
definition af de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper og
opdele de beskyttede ammoniakfølsomme naturtyper i to
kategorier. Den første kategori omfatter nærmere
bestemte ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder. Den anden kategori
omfatter nærmere bestemte ammoniakfølsomme naturtyper
beliggende uden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
Det foreslås, at miljøministeren
bemyndiges til at fastsætte, hvilke naturtyper der er
omfattet af de to kategorier, således at det er muligt at
tilpasse de beskyttede naturtyper i forhold til ny viden.
De naturtyper, som det foreløbig - i
overensstemmelse med Aftale om Grøn Vækst - er
hensigten skal være omfattet af de to kategorier, er angivet
i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Den første kategori omfatter hovedparten
af de nuværende § 7-områder samt andre
ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
Den anden kategori omfatter primært heder
og overdrev beliggende uden for internationale
naturbeskyttelsesområder.
Ifølge Aftale om Grøn Vækst
skal der for visse ikke-Natura 2000-naturtyper uden
bufferzonebeskyttelse i dag fastsættes et beskyttelsesniveau,
hvorefter der kan stilles krav om en maksimal merbelastning
på 1 kg N/ha. Implementeringen af denne del af aftalen
kræver ingen lovændring. Det aftalte beskyttelsesniveau
påtænkes fastsat i bekendtgørelse med hjemmel i
den gældende § 34. Der agtes endvidere udstedt
regler om, hvilke naturtyper og skove kommunalbestyrelsen skal
inddrage i vurderingen. Det drejer sig om følgende
naturtyper, som i dag ikke er omfattet af bufferzonebeskyttelsen:
heder, moser og overdrev, som er beskyttet af
naturbeskyttelseslovens § 3, idet disse er
ammoniakfølsomme naturtyper, samt skove, der er
ammoniakfølsomme. Det agtes fastlagt i
bekendtgørelse, hvilke nærmere vurderinger og
beskrivelser af disse områder, kommunerne skal foretage og
redegøre for i en miljøgodkendelse. Det agtes
således fastsat, at kommunerne bl.a. skal vurdere
områderne i forhold til kommunens vurderinger af deres
naturkvalitet, status i kommuneplanen samt kommunens eller andre
myndigheders prioritering af områder, herunder prioritering
af plejeindsats eller lignende for områderne. Herved sker der
en yderligere lettelse af kommunernes administration, idet der
skabes mere enkle og klare rammer for, hvilke vurderinger
vedrørende ammoniak der skal foretages.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2, og bemærkningerne hertil.
3.1.2.2. Ændring til krav
til totaldeposition
Som et led i udmøntningen af Aftale om
Grøn Vækst foreslås det, at beskyttelsesniveauet
skærpes betydeligt. Den mest markante ændring er, at de
ovenfor nævnte to kategorier af naturtyper vil blive
reguleret af et krav om maksimal totaldeposition i stedet for det
nuværende krav om maksimal merdeposition. Ved totaldeposition
forstås depositionen fra hele husdyrbruget, mens der ved
merdeposition forstås forøgelse af depositionen som
følge af ændringen eller udvidelsen. Ved deposition
forstås afsætningen af ammoniak på
naturområdet.
For de ovenfor nævnte to kategorier af
naturtyper foreslås det således, at det
fastsættes i loven, at kommunalbestyrelsen ved vurdering af
en ansøgning om tilladelse eller godkendelse skal vurdere
totaldepositionen af ammoniak.
Desuden vil reglerne i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen blive ændret,
således at beskyttelsesniveauet også relaterer sig til
den maksimale totaldeposition. Der agtes således i
overensstemmelse med Aftale om Grøn Vækst fastsat et
krav til den maksimale totaldeposition på
ammoniakfølsomme naturtyper i internationale
naturbeskyttelsesområder på 0,2-0,7 kg N/ha pr.
år, afhængig af antallet af husdyrbrug i
nærheden, således at der skabes et ensartet
administrationsgrundlag i forbindelse med miljøgodkendelsen
af husdyrbrug. Hvis f.eks. et husdyrbrug i bufferzone II med den
nuværende husdyrproduktion giver en deposition på 2 kg
N/ha pr. år på et nærliggende beskyttet
naturområde, må totaldepositionen ved en udvidelse
eller ændring med de nuværende regler være
2,3-2,7 kg N/ha pr. år afhængig af antal husdyrbrug i
nærheden. Med lovforslaget og opfølgningen herpå
i overensstemmelse med Aftale om Grøn Vækst må
totaldepositionen højst være 0,2 kg N/ha/år ved
> 1 husdyrbrug ud over det ansøgte, 0,4 kg N/ha/år
ved 1 husdyrbrug ud over det ansøgte og 0,7 kg N/ha ved 0
husdyrbrug ud over det ansøgte for ammoniakfølsomme
naturtyper i de internationale naturbeskyttelsesområder, se
skema i afsnit 2.
Antallet af husdyrbrug ud over det ansøgte
opgøres på følgende måde
(kumulationsmodel):
Antallet af husdyrbrug over 15 DE inden for 200
meter +
Antallet af husdyrbrug over 45 DE inden for
200-300 meter +
Antallet af husdyrbrug over 75 DE inden for
300-500 meter +
Antallet af husdyrbrug over 150 DE inden for
500-1000 meter +
Antallet af husdyrbrug over 500 DE, som
påvirker med over 0,3 kg N/ha udover de 1000 meter.
Afstanden måles i forhold til det mest
kritiske naturpunkt i henhold til det fastlagte beskyttelsesniveau
i de ammoniakfølsomme naturtyper i Natura
2000-området. Det mest kritiske naturpunkt vil typisk
være kanten af naturområdet nærmest de
største staldanlæg, hvor ammoniakbelastningen må
antages at være højest. Der kan dog være
tilfælde, hvor påvirkningen fra andre husdyrbrug
på grund af ovenstående kumulationsregel bevirker, at
det mest kritiske naturpunkt er placeret andre steder, og herunder
også inde i selve naturområdet.
Pelsdyrbrug og husdyrbrug med visse typer
fjerkræ har en relativ høj ammoniakemissionen pr. DE.
Disse husdyrbrug skal derfor indgå i førnævnte
opgørelse med andre grænser. Dette vil blive fastlagt
nærmere i bekendtgørelsen.
Den angivne kumulationsmodel vurderes at
være fagligt mere korrekt end den eksisterende og vil i
modsætning til den nuværende også omfatte store
husdyrbrug uden for de nuværende bufferzoner.
De nye krav vil blive gennemført i
forbindelse med godkendelser og tilladelser samt revurderinger.
Det er hensigten i de regler, der
fastsættes om beskyttelsesniveauet i medfør af
§ 34, stk. 2, at fastsætte særlige
regler for godkendelsespligtige ændringer eller udvidelser af
husdyrbrug, hvor den eksisterende produktion (nu-driften)
medfører en totaldeposition i forhold til kategori 1- eller
2-natur, som er mere end det dobbelte af totaldepositionskravet.
Reglerne vil indebære, at for husdyrbrug, der med den
eksisterende produktion påvirker et sårbart
naturområde med mere end det dobbelte af
totaldepositionskravet efter lovforslaget (kategori 1-, henholdsvis
kategori 2-natur), skal der på godkendelsestidspunktet
stilles krav om, at ammoniakdepositionen skal nedbringes med
minimum halvdelen af den deposition, der overstiger lovens krav,
dog minimum 0,7 kg N/ha. Den resterende reduktion af
ammoniakdepositionen skal sikres efter 8 år. Lovens krav om
totaldeposition med ammoniak på sårbare
naturområder skal således være opfyldt senest 8
år efter, at godkendelsen er meddelt.
Såfremt husdyrbruget ansøger om
godkendelsespligtige udvidelser eller ændringer inden der er
forløbet 8 år, vil det fulde depositionskrav skulle
opfyldes i forbindelse med den pågældende
ansøgning. For de § 10-tilladelser, hvor
nu-driften medfører en ammoniakdeposition, der er mere end
det dobbelte af totaldepositionskravet, skal det ligeledes via
vilkår sikres, at husdyrbruget lever op til det fulde krav
senest efter 8 år. Ovennævnte totaldepositionskrav
berører ikke reglen i § 40 om revurdering,
herunder revurdering inden for retsbeskyttelsesperioden.
Ved en regelmæssig revurdering, hvor
husdyrbruget ikke har foretaget godkendelsespligtige
ændringer eller udvidelser, dvs. falder uden for
førnævnte situation, er det hensigten at
fastsætte i medfør af § 34, stk. 2, at
totaldepositionen ved revurdering skal leve op til et krav, der er
baseret på bedste tilgængelige teknik (BAT-kravet) for
den pågældende type husdyrbrug på tidspunktet for
revurderingen, også selvom dette krav er forskellig fra
totaldepositionskravet for den pågældende naturtype
(kategori 1-, henholdsvis kategori 2-natur). Som for godkendelser
vil BAT-kravet kunne indebære, at krav til totaldeposition
kan være skærpet set i forhold til
totaldepositionskravet fastlagt i bekendtgørelse. Dette er i
harmoni med den almindelige praksis ved revurderinger, hvor bl.a.
vilkår om BAT inddrages i respekt for de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder
proportionalitetsprincippet. Uanset niveauet for BAT vil
totaldepositionskravet skulle være opfyldt efter en frist,
som fastlægges konkret ved revurderingen i den enkelte
sag.
Kravet om en regelmæssig revurdering af
miljøgodkendelser af virksomheder er et krav ifølge
miljøbeskyttelsesloven og er en forpligtelse efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.
januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening (IPPC-direktivet). Princippet er derfor også
indarbejdet i husdyrgodkendelsesloven. Bestemmelserne
indebærer, at kommunalbestyrelsen skal tage godkendelser
efter § 11 og § 12 op til revurdering,
når der er forløbet 8 år efter godkendelsen og
herefter mindst hvert 10. år, jf. § 17,
stk. 1, i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. I
forbindelse med revurderingen er kommunalbestyrelsen forpligtet til
at vurdere vilkårene i godkendelsen. Vurderingen tager
udgangspunkt i de gældende beskyttelsesniveauer, der
foreligger på tidspunktet for revurderingen, og i vurderingen
skal kommunalbestyrelsen yderligere inddrage
proportionalitetsprincippet.
Med reglerne om at gennemføre
skærpelsen af ammoniakkravet successivt vil der i stor
udstrækning være taget højde for
proportionalitetsprincippet. Herved vil behovet for individuelle
vurderinger af proportionaliteten blive mindsket, men
proportionalitetsbetragtninger skal fortsat inddrages i den
konkrete vurdering. Med det foreslåede sikres der
således en forudsigelighed for erhvervet og for
miljøet.
Både i forbindelse med tilladelse,
godkendelse og revurdering er det hensigten at gøre det
muligt at inddrage kvælstoffjernelsen ved afgræsning i
beskyttelsesniveauet, således at kravene for kategori 1-natur
ændres til henholdsvis 0,3, 0,5 og 1,0 kg N/ha i stedet for
0,2, 0,4 og 0,7 kg N/ha, hvis husdyrbruget foretager en
afgræsning af den påvirkede natur, som netto fjerner
kvælstof fra naturområdet. Der lægges op til, at
ministeren fastlægger nærmere regler herfor.
Der agtes desuden fastsat regler om, at
bygningsmæssige ændringer af husdyrbrug, der udspringer
af lovkrav til dyrevelfærd, kan overskride grænserne
for totaldeposition for ammoniak under respekt af
forpligtelserne efter habitatdirektivet.
Nye lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd giver
dog ikke mulighed for overskridelse af grænserne for
totaldeposition ved større ombygninger end
nødvendigt. En nærmere afgrænsning af de
bygningsmæssige ændringer, der kan overskride
grænserne for totaldeposition, agtes fastlagt i
bekendtgørelse.
Det er endvidere hensigten at undtage visse
ændringer, der skal sikre bedre dyrevelfærd, fra
tilladelse eller godkendelse og indføre en
anmeldelsesordning, jf. bemærkningerne til § 1, nr.
7.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
8-12 og bemærkningerne hertil.
3.1.2.3. Forbudszone
Det foreslås yderligere, at der etableres
en forbudszone, hvor der ikke må ske etablering, udvidelse
eller ændring af anlæg for mere end 15 DE i en afstand
på 10 m fra stald eller gødningsanlæg til de
ammoniakfølsomme naturtyper omfattet af lovens
§ 7. Forbudszonen indføres, fordi
spredningsmodellerne har uacceptabelt store usikkerheder inden for
10 meter, og da depositionen typisk også er meget stor i
dette område. I modsætning til det nuværende
forbud i bufferzone I, jf. den gældende § 7,
stk. 2, omfatter forbuddet ikke kun ændringer, der
medfører forøget ammoniakfordampning fra
anlægget. Der er imidlertid foreslået en
bemyndigelsesbestemmelse, der giver ministeren adgang til at
fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde
kan dispenseres fra afstandskravet (forbudszonen) i § 7.
Hensigten med dispensationsmuligheden er at sikre, at f.eks.
anlæg til dyrehold til naturplejeformål kan få
mulighed for at foretage visse ændringer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2 og bemærkningerne hertil.
3.1.2.4. Ophævelse af
bufferzoner
De foreslåede ændringer betyder, at
ammoniakdepositionen skal vurderes for alle husdyrbrug på et
ensartet grundlag. De hidtidige bufferzoner med differentierede
krav bortfalder derved. Dette får bl.a. konsekvenser i den
nuværende bufferzone I, hvor kravet om »ingen
meremission« i en afstand på op til 300 meter erstattes
af 10 meter forbudszonen, hvor der ikke må ske etablering,
udvidelse eller ændring. Dette betyder, at det med det
foreslåede bliver muligt at etablere eller udvide
husdyrproduktionen i en afstand af 10-300 meter fra beskyttede
naturområder, så længe totaldepositionen ikke
overskrider de fastsatte grænser. Det vil herved blive muligt
at etablere mindre husdyrhold eksempelvis bestående af
ammekøer eller får, hvilket kan være
hensigtsmæssigt i forhold til naturplejen af de beskyttede
naturområder.
I forhold til eksisterende store husdyrbrug vil
ændringen til krav til totaldeposition i de fleste
tilfælde være en skærpelse, idet
godkendelsespligtige ændringer og udvidelser i mange
tilfælde betyder, at ammoniakemissionen skal reduceres
betydeligt i forhold til eksisterende drift frem for alene at
skulle forblive uændret.
De gældende bufferzonebestemmelser betyder,
at naturområder, der ligger mere end 1.000 meter fra
husdyrbruget ikke vurderes, hvad angår ammoniakdeposition.
Med forslaget bortfalder denne grænse, og dette vurderes at
bidrage til at begrænse ammoniakdepositionen på den i
loven beskyttede natur.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
8 og 9, og bemærkningerne hertil.
3.1.2.5. Forholdet til Natura
2000-planen
Den foreslåede regulering vil bidrage til
en øget beskyttelse af ammoniakfølsom natur, ikke
mindst i Natura 2000-områderne og dermed bidrage til at
opfylde Natura 2000-planens bevaringsmålsætning for de
arter og naturtyper, som områderne er udpeget for at
beskytte. Lovforslaget har til hensigt at ensarte reguleringen,
således at der i den kommende Natura 2000-plan vil blive
henvist til det fastlagte beskyttelsesniveau i
husdyrgodkendelsesloven.
Den foreslåede skærpelse af
ammoniakudledningen i forhold til § 7-områderne vil
forenkle kommunernes sagsbehandling, idet der normalt ikke vil
være behov for at udarbejde individuelle beregninger af,
hvorvidt etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug
på mere end 15 DE i sig selv eller i forbindelse med andre
planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område
væsentligt.
Det foreslåede skærpede
beskyttelsesniveau vil således som altovervejende hovedregel
være tilstrækkeligt til at undgå væsentlige
miljøpåvirkninger med ammoniak. Der kan dog i konkrete
tilfælde forekomme atypiske forhold. Hvis kommunalbestyrelsen
vurderer, at de fastsatte beskyttelsesniveauer i sådanne
tilfælde ikke er tilstrækkelige til at udelukke
væsentlige miljøpåvirkninger af
ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, skal
kommunalbestyrelsen foretage en nærmere konsekvensvurdering
efter reglerne i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om
udpegning og administration af internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter
(habitatbekendtgørelsen).
Kommunalbestyrelsen skal meddele afslag på
ansøgningen, hvis den nærmere konsekvensvurdering
viser, at det under hensyn til bevaringsmålsætningen
for Natura 2000-området ikke kan udelukkes, at det
ansøgte vil skade områdets udpegningsgrundlag. Det er
hensigten at fastsætte i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, at der i disse
tilfælde ikke skal foretages en vurdering af, om
skærpede vilkår ville kunne sikre, at områdets
udpegningsgrundlag ikke skades, men at der i alle disse
tilfælde skal meddeles afslag. Dette skyldes et ønske
om forenkling samt det forhold, at såfremt
ammoniakpåvirkningen overholder det fastlagte
beskyttelsesniveau, er det på et videnskabeligt grundlag
normalt ikke muligt med rimelig sikkerhed at fastsætte et
andet skærpet beskyttelsesniveau. Det skal dog understreges,
at der netop med det nye beskyttelsesniveau er taget højde
for bevaringsmålsætningerne i den kommende Natura
2000-plan, som derfor henviser til det beskyttelsesniveau, der
foreslås med denne lovændring.
Lovforslaget berører ikke de
gældende regler om generel beskyttelse af arter, som er
omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2, og bemærkningerne hertil.
3.1.2.6. Forholdet til
ammoniakfølsom § 3-natur og
ammoniakfølsomme skove
Det er hensigten at indføre regler med
hjemmel i § 34, som fastsætter krav til den
specifikke ammoniakpåvirkning af ammoniakfølsomme
naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, og ammoniakfølsomme skove. Det er hensigten i
overensstemmelse med Aftale om Grøn Vækst at
fastsætte, at husdyrbrug i forbindelse med etablering,
udvidelse og ændring må have en merdeposition på
op til 1,0 kg N/ha pr. år i forhold til
ammoniakfølsomme § 3-naturtyper og
ammoniakfølsomme skove. Kommunen kan efter en konkret
vurdering tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg
N/ha per år, forudsat det ikke er i strid med
naturbeskyttelseslovens § 3. Beskyttelsesniveauet agtes
nærmere fastlagt i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Dette beskyttelsesniveau vil som altovervejende
hovedregel være tilstrækkeligt til at undgå
væsentlige miljøpåvirkninger med ammoniak
på ammoniakfølsomme naturtyper, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3, og dermed undgå en
tilstandsændring af området. Det er
Miljøministeriets vurdering, at beskyttelsesniveauet
indebærer, at der i praksis ikke vil forekomme
tilfælde, hvor der skal meddeles afslag på en
ansøgning alene begrundet i en væsentlig
ammoniakpåvirkning på ammoniakfølsomme
naturtyper, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens
§ 3, hvor det fastlagte beskyttelsesniveau er
overholdt.
Det er hensigten at fastsætte, at der ikke
er mulighed for at stille andre typer af vilkår til ammoniak
end dem, der er fastlagt i bekendtgørelsen.
Et afslag kan under alle omstændigheder
meddeles, hvor andre forhold - f.eks. lugtgener, nitratudvaskning
og/eller landskabspåvirkning - er vurderet til at have en
væsentlig indvirkning på miljøet.
Ovennævnte beskyttelsesniveau berører heller ikke de
gældende regler om generel naturtypebeskyttelse efter
naturbeskyttelseslovens § 3 og beskyttelse af arter, som
er omfattet af habitatdirektivets bilag IV.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
2, og bemærkningerne hertil.
3.2. Afstandskrav for
etablering af gyllebeholdere
3.2.1. Gældende ret
Det er i dag ikke tilladt at placere stalde og
lignende indretninger, herunder gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg, inden for de i loven angivne
afstande, jf. lovens § 8. Reglerne herom er både
miljø- og hygiejnemæssigt begrundet. Der er ikke tale
om absolutte forbudsregler, idet der i visse tilfælde kan
meddeles dispensation fra afstandskravene, hvis der kan
fastsættes vilkår, der kan tilgodese et
tilfredsstillende beskyttelsesniveau, jf. lovens § 9,
stk. 3. Afstandskravet til vandløb (herunder
dræn) og til søer er 15 m, jf. § 8,
stk. 1, nr. 3.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indføres et
skærpet afstandskrav på 100 m til åbne
vandløb og til søer på over 100 m2 for beholdere til opbevaring af
flydende husdyrgødning. Forslaget er et led i
udmøntningen af Aftale om Grøn Vækst. Hensigten
med det skærpede afstandskrav er at begrænse skaderne
på vandmiljøet i tilfælde af uheld med
gyllebeholdere, hvor der strømmer gylle ud. Muligheden for
dispensation vil også gælde for dette afstandskrav.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
3-5, og bemærkningerne hertil.
3.3. Grænser for
godkendelsespligt
3.3.1. Gældende ret
Miljøministeren kan efter gældende
ret, jf. lovens § 17, stk. 2, fastsætte regler
om, at kravet om forudgående tilladelse efter § 10
og godkendelse efter § 11 og § 12 for
nærmere specificerede dyrearter indtræder ved en lavere
grænse end den minimumsgrænse på 15 DE, der er
fastsat i § 10, stk. 1.
Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte,
at udvidelse eller ændring for pelsdyrbrug m.v. kræver
tilladelse fra 3 DE, hvis de ligger i § 7-områder,
der er beliggende i bufferzone I, jf. § 3 i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
3.3.2. Lovforslaget
Det foreslås, at § 17,
stk. 2, ændres. Det fremgår ikke klart af den
nuværende ordlyd, om ministeren kan sænke grænsen
mellem tilladelse efter § 10 og godkendelse efter
§ 11 samt mellem godkendelse efter § 11 og
godkendelse efter § 12, eller om ministeren kun kan
fastsætte en lavere grænse for tilladelse efter
§ 10. Med forslaget kommer det til at fremgå klart,
at miljøministeren for bestemte dyrearter også kan
fastsætte en lavere minimumsgrænse end den, der ellers
gælder for § 11 og § 12.
Ligesom med den nuværende § 17,
stk. 2, er formålet at kunne tilpasse grænserne i
tilfælde, hvor en dyreart medfører en væsentlig
større forurening pr. DE for en eller flere
forureningsparametre.
Det er hensigten at udnytte denne mulighed til at
sænke godkendelsesgrænsen for pelsdyrbrug, så
pelsdyrbrug omfattes af § 11 ved mere end 25 DE i stedet
for som nu 75 DE.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
6, og bemærkningerne hertil.
3.4. Ændring af regler om
inddragelse af offentligheden m.v.
3.4.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen fremsender ifølge
lovens § 55, stk. 4, for sager, som er omfattet af
lovens § 12, stk. 2, (dvs. ansøgninger om
godkendelse af etablering af husdyrbrug, der er over
størrelsesgrænserne i § 12, stk. 1,
samt ansøgninger om udvidelse eller ændring, der
medfører overskridelse af størrelsesgrænserne i
§ 12, stk. 1) samt for andre sager, hvor det
ansøgte kan medføre en væsentlig virkning
på miljøet, udkast til afgørelse til naboer og
andre berørte samt til andre, som har anmodet herom, med
oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere udkastet.
Samtidig med fremsendelsen informerer kommunalbestyrelsen om
supplerende oplysninger til ansøgningen og andre oplysninger
af relevans for afgørelsen, der er modtaget efter den
indledende offentlige annoncering.
3.4.2. Lovforslaget
Herudover foreslås en mindre justering af
offentlighedsreglerne for sager, som er omfattet af lovens
§ 12, stk. 2, samt for andre sager, hvor det
ansøgte kan medføre en væsentlig virkning
på miljøet. Reglerne foreslås ændret
således, at kommunalbestyrelsen kan vælge at sende en
kort orientering til naboer og andre berørte i stedet for
det ofte meget omfattende udkast til afgørelse. Af denne
orientering skal det bl.a. fremgå, hvordan de kan få
hele udkastet til afgørelse at se. Det vil f.eks. kunne
være ved en henvisning til kommunens hjemmeside samt
orientering om, at de interesserede kan bede kommunen om at
få tilsendt udkastet til afgørelse. Borgere og
organisationer, der allerede har meddelt, at de ønsker at
få tilsendt udkast til afgørelse skal dog fortsat have
hele udkastet tilsendt.
Årsagen til ændringen er for det
første, at en fyldestgørende, men kort, orientering
vil give de berørte et bedre overblik over sagen. For det
andet betyder de nuværende bestemmelser, at der bruges
betydelige ressourcer på at fremstille og udsende komplette
udkast til afgørelser, også til borgere m.v., der ikke
har bedt om det, og hvor det derfor er meget usikkert, hvorvidt
modtagerne er interesserede i det komplette udkast.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr.
13 og 14, og bemærkningerne hertil.
4. De økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Vedrørende ammoniakreguleringen vil et
statsligt fastlagt beskyttelsesniveau for maksimal totaldeposition
af ammoniak være en lettelse for kommunerne, idet dette skal
ses i forhold til, at kommunerne alternativt skal regulere
ammoniakbelastninger fra husdyrbrugene på baggrund af Natura
2000-planens 246 delplaner for Natura 2000-områderne. Det
vurderes at ville medføre betydeligt mere administration for
kommunerne og forlænge sagsbehandlingstiderne, hvis der i
stedet for nye, centralt fastsatte, skærpede specifikke
ammoniakkrav skulle fastsættes individuelle ammoniakkrav i
forhold til hvert enkelt Natura 2000-område.
De nye krav om maksimal totaldeposition vil
desuden være lettere at administrere for kommunerne end de
hidtidige krav baseret på merbelastningen. Dette skyldes, at
miljøvurderingerne udelukkende skal baseres på den
ansøgte drift, hvor der med de nuværende regler om
merbelastning er behov for en miljøbeskrivelse af både
før-situationen og den ansøgte drift.
Denne yderligere standardisering af
ammoniakvurderingen samt forhøjelsen af beskyttelsesniveauet
vurderes at medføre mindre sagsbehandlingstid og færre
klagesager svarende til en reduktion af kommunernes udgifter til
området på årligt 1,65 mio. kr. I beløbet
er der taget højde for den reduktion af brugerbetaling til
kommunerne, der er en følge af det mindre tidsforbrug hos
kommunerne.
Færre klagesager forventes yderligere at
betyde en besparelse for staten til behandling af disse, svarende
til cirka 5,3 årsværk.
Ud over reglerne, der gælder i forhold til
ammoniakbelastning af naturområder, omfattet af lovens
§ 7, er der i dag krav om en konkret vurdering i forhold
til visse øvrige naturområder, f.eks. områder
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Dette krav
bliver håndteret meget forskelligt i de forskellige kommuner,
og vurderingerne er meget ressourcekrævende.
Kommunalbestyrelsen skal fortsat foretage denne vurdering, men det
beskyttelsesniveau, som fremgår af Aftale om Grøn
Vækst, påtænkes fastsat i en
bekendtgørelse. Der agtes endvidere udstedt regler om,
hvilke naturtyper og skov kommunalbestyrelsen skal inddrage i
vurderingen, jf. afsnit 3.1.2.1. Initiativet forventes at lette
kommunernes administration, og dette vil blive opgjort i
forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelse.
Med den foreslåede ændring af
reglerne om høring af berørte om udkast til
afgørelse vil der ske en ressourcebesparelse i forhold til
at producere og udsende udkast til afgørelse, idet
kommunalbestyrelsen i de fleste tilfælde kan nøjes med
at udsende en fyldestgørende, men kort, orientering. Denne
ændring vurderes at reducere kommunernes
administrationsomkostninger med 0,65 mio. kr. I beløbet er
der taget højde for den reduktion af brugerbetaling til
kommunerne, der er en følge af det mindre tidsforbrug hos
kommunerne.
Den foreslåede ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte lavere
grænser for godkendelsespligt har ikke i sig selv
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige. Den planlagte udmøntning ved en lavere
godkendelsesgrænse for pelsdyrbrug fra 75 DE til 25 DE
vurderes at medføre en meromkostning for kommunerne på
700.000 kr. årligt. Konsekvensen er vurderet med baggrund i,
at yderligere ca. 600 pelsdyrbrug vil skulle ansøge om
godkendelse i stedet for tilladelse som følge af de
ændrede godkendelsesgrænser. Det antages, at 10 pct. af
brugene årligt vil søge om godkendelse og at en
godkendelse for et pelsdyrbrug udgør en omkostning til
sagsbehandling på yderligere ca. 60 timer i forhold til en
tilladelse med en timetakst på 190 kr. (timetaksten er
fastlagt under forudsætning af, at der er tale om et
brugerbetalingsbelagt område). Den enkelte godkendelse vil
således udgøre en yderligere omkostning for kommunen
på ca. 11.000 kr. i forhold til en tilladelse. Det skal
bemærkes, at ansøgning om godkendelse
understøttes af det digitale ansøgningssystem til
forskel fra ansøgning om tilladelse, hvilket vil
indebære en administrativ forenkling.
De økonomiske og administrative
konsekvenser for kommunerne som følge af indførelse
af nye anmeldelsesordninger vil blive opgjort i forbindelse med
udarbejdelsen af de relevante bekendtgørelser. Der vil
skulle foretages tilpasning af husdyrgodkendelse.dk til
totalbelastningsprincippet og anmeldeordninger.
Lovforslaget har i øvrigt ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
5. De økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
De skærpede krav vedrørende ammoniak
vil i økonomisk henseende svare til de krav, der under alle
omstændigheder vil følge af Natura 2000-planen. Dog
må omkostningerne formodes at være lavere, da kravene
stilles på en mere ensartet og gennemskuelig måde. De
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet vil
således udgøre den besparelse, der følger af en
mere enkel og ensartet administration. Denne besparelse svarer til
erhvervets sparede omkostninger til brugerbetaling svarende til
cirka 1,2 mio. kr. Der vil være tale om en administrativ
lettelse, idet det vil blive mere enkelt at ansøge om
godkendelse efter de forenklede ammoniakbestemmelser. Desuden
vurderes mængden af klagesager at kunne reduceres med op til
en fjerdedel med dette tiltag, svarende til en samlet årlig
besparelse på 2,1 mio. kr. Dertil kommer en forventning om en
kortere sagsbehandlingstid for klagesager. Denne forventede gevinst
er dog ikke mulig at kvantificere.
Kravet om 100 meters afstand til åbne
vandløb og til søer med et areal, der er
større end 100 m2, for
beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning vurderes
at være en beskeden ekstraomkostning for husdyrbruget, i
forhold til en lokalisering ud fra mere driftsøkonomiske
præmisser. Beløbet kan ikke opgøres. Når
de eksisterende gyllebeholdere, der ligger indenfor forbudszonen,
er blevet udskiftet, vurderes dette at forhindre cirka 3
tilfælde årligt, hvor der strømmer gylle ud i
søer eller vandløb som følge af uheld med
gyllebeholdere. Dette vurderes at give en besparelse for erhvervet
på 1,5 mio. kr.
Der vurderes at være meget væsentlige
administrative lettelser forbundet med indførelse af
anmeldelsesordninger som opfølgning på lovforslaget.
Lettelserne for erhvervslivet forbundet med disse ordninger vil
blive opgjort i forbindelse med den konkrete udformning i
bekendtgørelser.
Bemyndigelsen til at fastsætte lavere
grænser for tilladelse og godkendelse har ikke i sig selv
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Med den planlagte ændring af grænsen for
godkendelsespligt for pelsdyrbrug fra 75 DE til 25 DE vil flere
blive omfattet af godkendelsespligt efter § 11. Dermed
vil de blive omfattet af det generelle ammoniakkrav og en
skærpet regulering af arealerne, hvor der også stilles
krav om fosforoverskud i fosforklasse I og krav til
nitratudvaskningen i nitratklasse I. Pelsdyrbrugene forventes at
tilpasse sig det generelle ammoniakkrav som følge af den
lavere grænse for godkendelsespligt ved at overgå til
daglig udmugning af gyllerenderne. Dette vurderes at medføre
en øget udgift på knap 10 mio. kr. årligt.
Konsekvenserne er vurderet i forhold til den situation, hvor stort
set alle pelsdyrbrug om 10-20 år er omfattet af kravene.
Omkostningerne til reduktion af fosforoverskuddet for pelsdyrbrug
vurderes at føre til et samlet øget krav til
udbringningsarealet på 800 ha svarende til en årlig
meromkostning på ca. 3/4-1½ mio. kr. Omkostningerne
til reduktion af nitratudvaskningen vurderes til 44 kr. pr. kg N i
vandmiljøet svarende til 50.000 kr. årligt.
Det er vurderingen, at det øgede antal
ansøgninger om godkendelse som følge af de
ændrede godkendelsesgrænser vil bevirke øget
administration for erhvervet. Dette skal dog ses i lyset af, at
ansøgning om godkendelse understøttes af det digitale
ansøgningssystem, hvilket er en administrativ lettelse i
forhold til ansøgning om tilladelse, der ikke kan foretages
digitalt. Idet det antages, at en godkendelse for et pelsdyrbrug
udgør en yderligere omkostning til brugerbetaling på
gennemsnitligt 17.000 kr. i forhold til en tilladelse, vil den
årlige administrative omkostning for erhvervet for 60 sager
udgøre 1 mio. kr. årligt.
Lovforslaget har i øvrigt ingen
økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
6. De administrative
konsekvenser for borgere
Kommunalbestyrelsen har efter gældende ret
en pligt til at fremsende udkast til afgørelse til naboer og
andre berørte. Med det foreslåede vil
kommunalbestyrelsen i stedet kunne fremsende en orientering om
udkast til afgørelse. Med det foreslåede vil naboer og
andre berørte få en mere overskuelig fremstilling af
et ellers meget omfattende materiale. Det skal understreges, at
naboer og andre berørte fortsat kan rekvirere udkast til
afgørelse.
Lovforslaget har i øvrigt ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
7. De miljømæssige
konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser af
ammoniakreguleringen er positive, da lovforslaget og regler udstedt
i medfør heraf vil bidrage til en bedre beskyttelse af
ammoniakfølsom natur i Natura 2000-områderne og dermed
bidrage til opfyldelse af bevaringsmålsætningerne for
disse områder. Dette understøttes yderligere af
beslutningen i medfør af Aftale om Grøn Vækst
om at skærpe det generelle ammoniakreduktionskrav, og dermed
sikre en fortsat reduktion i ammoniakemissionen fra nye
staldanlæg. Skærpelsen af det generelle ammoniakkrav
vil blive gennemført ved bekendtgørelsesændring
samtidig med skærpelsen af det specifikke krav som
opfølgning på lovændringen.
Fremover vil det som hovedregel ikke være
muligt at etablere beholdere til opbevaring af flydende
husdyrgødning inden for 100 meter til åbne
vandløb og til søer over 100 m2. Forbuddet må generelt betragtes
som en miljømæssig fordel, idet udslip fra nye
anlæg til opbevaring af flydende husdyrgødning ikke i
samme grad kan ske direkte til vandmiljøet.
Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte
lavere tilladelses- og godkendelsesgrænser indebærer
ikke i sig selv miljømæssige konsekvenser. Det
vurderes, at den planlagte lavere godkendelsesgrænse for
pelsdyrbrug, vil betyde, at ammoniakemissionen på landsplan
vil kunne reduceres med ca. 230 tons, hvis husdyrbrug med mellem
25-75 DE pelsdyr bliver omfattet af det generelle
ammoniakreduktionskrav. De omfattede pelsdyrbrug i intervallet
25-75 DE vil endvidere blive omfattet af krav om maksimal
fosforoverskud på drænede jorder på normalt ca. 4
kg P/ha og skal derved reducere fosforoverskuddet på disse
arealer. Dette vurderes at omfatte ca. 5 % af udbringningsarealerne
på husdyrbrug med pelsdyr. Fosforoverskuddet vil derfor blive
reduceret på et areal svarende til ca. 5 % af de 12.000 ha
som de nye godkendelsespligtige pelsdyrbrug skal anvende som
udbringningsareal (de nye godkendelsespligtige pelsdyrbrug vurderes
at komme til at udgøre 20 % af pelsdyrproduktionen). Dette
svarer til ca. 600 ha, hvor kravet til maksimalt tilladt
fosforoverskud bliver 4 kg P/ha i stedet for 36 kg P/ha, i alt ca.
19 tons mindre fosforoverskud. Endvidere vil der ske en
skærpelse på udbringningsarealer i nitratklasse 1, der
vurderes at omfatte ca. 8 % af udbringningsarealet.
Nitratudvaskningen vil derfor blive reduceret på et areal
svarende til 8 % af de 12.000 ha med en effekt på ca. 2 kg
N/ha ud af rodzonen svarende til ca. 1,9 tons kvælstof mindre
ud af rodzonen eller ca. 0,8 tons N mindre i recipienten.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets regler om ammoniakregulering
bidrager til opfyldelsen af dele af Rådets direktiv
2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) og dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) med senere
ændringer.
Lovforslagets regler om skærpede
afstandskrav for beholdere til opbevaring af flydende
husdyrgødning bidrager til overholdelsen af dele af
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (EU's Vandrammedirektiv).
Den foreslåede ændring af
§ 55, stk. 4, vurderes at være i
overensstemmelse med reglerne om inddragelse af offentligheden i
artikel 6, stk. 2-6, i Rådets direktiv 85/337/EØF
af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),
som ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
nr. 2003/35/EF, og artikel 15 og bilag 5 i Rådets direktiv
2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet).
Regelændringen har således ikke til formål at
afskære naboer og andre berørte fra at rekvirere
udkastet til afgørelse.
Lovforslaget indeholder ikke i øvrigt
EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og
interesseorganisationer
Lovforslaget har været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Akademiet for de tekniske
videnskaber, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer,
Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Jægerforbund,
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Landboungdom, Danmarks
Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Turistråd (nu Visit
Denmark), Dansk Botanisk Forening, Dansk Akvakultur, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Industri, Dansk
Juletræsdyrkerforening, Dansk Kennelklub, Dansk
Landbrugsrådgivning, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk
Miljøteknologi, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk
Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Svineproduktion, Dansk
Vand- og Spildevandsforening, Danske Maskinstationer og
Entreprenører, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, Det
danske fjerkræråd, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, De Økologiske Råd, Det Økonomiske
Råd, Finansministeriet, Foreningen af Bioteknologiske
Industrier i Danmark, Foreningen af Danske Brøndborere,
Foreningen af fredningsnævnsformænd i Danmark og disses
suppleanter, Foreningen af miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i kommunerne (ENVINA), Foreningen af
Vandværker i Danmark, Forsvarsministeriet, Frederiksberg
Kommune, Friluftsrådet, FødevareErhverv,
Fødevareøkonomisk institut, Green Network, GEUS,
Greenpeace Danmark, Håndværksrådet, Indenrigs- og
Socialministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark,
Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kirkeministeriet,
Klima- og Energiministeriet, Kommunalteknisk Chefforening, Kort og
Matrikelstyrelsen, KU Life, Kulturministeriet, Kystdirektoratet,
Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af danske mælkeproducenter,
Landsforeningen af danske fåreavlere, Landsforeningen for
gylleramte, Miljøklagenævnet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, Natur og Ungdom, NOAH, Skatteministeriet,
Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark,
Statsministeriet, Transportministeriet, Videncentret for landbrug,
WWF - Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og
Økonomi- og Erhvervsministeriet.
| | | 10. Sammenfattende skema | | | | | Positive konsekvenser/ mindre udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat En forventet markant nedgang i antallet af
klagesager vil give en besparelse på cirka 5,3
årsværk. Kommuner Forenklingen af ammoniakreguleringen og
offentlighedsreglerne, samt en forventet nedgang i klagesager vil
give en besparelse på cirka 2,3 mio. kr. Regioner Ingen | Stat Tilpasning af husdyrgodkendelse.dk til
totalbelastningsprincippet Kommuner Den foreslåede lavere
godkendelsesgrænse for pelsdyrbrug fra 75 DE til 25 DE
vurderes at medføre en meromkostning for kommuner på
700.000 kr. årligt. Regioner Ingen | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Stat Forenklingen af ammoniakreguleringen og
offentlighedsreglerne giver administrative lettelser. Kommuner Forenklingen af ammoniakreguleringen og
offentlighedsreglerne giver administrative lettelser. Regioner Ingen | Stat Der vil skulle udarbejdes
vejledningsmateriale og foregå tilpasninger af det digitale
ansøgningssystem. Kommuner Sagsbehandlingen af ansøgninger om
godkendelse af pelsdyrbrug vil være administrativt mere
omfattende end sagsbehandling af tilladelser. Dog er
ansøgninger om godkendelser understøttet af det
digitale ansøgningssystem, hvilket kan kompensere for den
øgede administration. Regioner Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forenklingen af ammoniakreguleringen giver
besparelser til brugerbetaling. Hertil kommer besparelser som
følge af færre tilfælde af gylleforurening af
vandløb og søer pga. afstandskravet for beholdere til
opbevaring af flydende husdyrgødning. Samlet besparelse
cirka 4,9 mio. kr. | Pelsdyrbrugenes tilpasning til det
generelle ammoniakkrav vurderes at medføre en øget
udgift på knap 10 mio. kr. årligt. Omkostningerne til reduktion af
fosforoverskuddet for pelsdyrbrug vurderes til en årlig
meromkostning på ca. 3/4-1½ mio. kr. | | | | | | Omkostningerne til reduktion af
nitratudvaskningen vurderes til en omkostning på 50.000 kr.
årligt. | | | | | | I alt forventes pelsdyrbruget at få
øgede omkostninger til miljømæssige
tilpasninger på ca. 11 mio. kr. årligt. | | | | | | Idet det antages, at en godkendelse for et
pelsdyrbrug udgør en yderligere omkostning til
brugerbetaling på gennemsnitligt 17.000 kr. i forhold til en
tilladelse, vil den årlige administrative omkostning for
erhvervet for 60 sager årligt udgøre 1 mio. kr.
årligt | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Forenklinger af ammoniakreguleringen og
færre klagesager vil betyde hurtigere sagsbehandling i
kommuner og klagenævn og udvidelsesprojekter vil i gennemsnit
kunne igangsættes hurtigere end ellers | Ansøgninger om godkendelse af
pelsdyrbrug vil være administrativt mere omfattende end
ansøgning om tilladelser. Dog er ansøgninger om
godkendelser understøttet af det digitale
ansøgningssystem, hvilket i et vist omfang kan kompensere
for den øgede administration | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen af betydning | Ingen af betydning | Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslaget vil bidrage til en
øget beskyttelse af ammoniakfølsom natur i Natura
2000-områderne og dermed bidrage til opfyldelse af
målsætningerne for disse områder. | Ingen | | | | | Et øget afstandskrav på 100 m
til åbne vandløb og til søer større end
100 m2 vil medvirke til
forebyggelse af forurening af vandløb og søer. | | | | | | En lavere godkendelsesgrænse for
pelsdyrbrug vil betyde, at ammoniakemissionen på landsplan
vurderes, at kunne reduceres med ca. 230 tons. Der vurderes at
være en reduktion af fosforoverskuddet på ca. 19 tons
samt en reduktion på ca. 1,9 tons kvælstof i
rodzonen. | | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder bestemmelser, der
bidrager til overholdelsen af dele af Rådets direktiv
2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet), dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) med senere ændringer
og dele af Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet). | | | | Den foreslåede ændring af
§ 55, stk. 4, vurderes at være i
overensstemmelse med reglerne om inddragelse af offentligheden i
artikel 6, stk. 2-6, i Rådets direktiv 85/337/EØF
af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet),
som ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv
nr. 2003/35/EF, og artikel 15 og bilag 5 i Rådets direktiv
2008/1/EF af 15. januar 2008 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet) |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nyaffatte titelnoten som
følge af, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet) er blevet udstedt
i en kodificeret udgave som direktiv 2008/1/EF, samt at
Rådets direktiv Rådets direktiv 79/409/EØF af 2.
april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) er blevet udstedt i en kodificeret
udgave som direktiv 2009/127/EF.
Til nr. 2
De foreslåede stk. 1 og 2 erstatter de
gældende stk. 1-3.
Det foreslåede stk. 1 indeholder et forbud mod
etablering, udvidelse og ændring af anlæg på
husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15
dyreenheder, hvis stald eller gødningsopbevaringsanlæg
ligger helt eller delvist inden for, eller i en afstand på
mindre end 10 m til den ammoniakfølsomme natur, der er
omfattet af bestemmelsens nr. 1 og 2.
Det er kun etablering, udvidelse og ændring
af anlæg som defineret i husdyrgodkendelseslovens
§ 3, nr. 2, som er omfattet af forbuddet. Anlæg er
her defineret som dyreholdet med tilhørende stalde og
lignende, samt husdyrbrugets gødnings- og
ensilageopbevaringsanlæg.
Forbuddet omfatter ikke kun ændringer, der
medfører forøget ammoniakfordampning eller
forøget forurening i øvrigt eller andre virkninger
på miljøet. Forbuddet omfatter således ligesom
husdyrgodkendelseslovens § 103, der indeholder
overgangsbestemmelser for husdyrbrug, der var etableret inden
lovens ikrafttræden, i princippet alle ændringer. Dette
gælder, hvad enten husdyrbruget allerede er godkendt efter
loven eller ej. Visse ændringer anses dog i relation til
vurderingen af, om overgangsreglerne i § 103 finder
anvendelse, for at være af bagatelagtig karakter og falder
uden for ændringsbegrebet, eksempelvis ændring af
afløbsforhold, udskiftning af staldvinduer, ændring
eller etablering af vaskeplads, m.v. Sådanne ændringer
vil også falde uden for ændringsbegrebet i
§ 7.
En etablering, udvidelse eller ændring vil
ikke falde uden for § 7, alene fordi den er undtaget fra
tilladelses- eller godkendelsespligt efter regler udstedt i
medfør af § 17, stk. 3. Det foreslås
imidlertid, at ministeren bemyndiges til at indføre en
dispensationsordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og
bemærkningerne hertil.
10 meter-zonen skal beregnes i forhold til den
ammoniakfølsomme naturtype. Det betyder, at afstanden ikke
skal beregnes i forhold til det internationale
naturbeskyttelsesområdes grænse, men til de
ammoniakfølsomme naturtyper i området.
Efter det foreslåede stk. 2 fastsætter
miljøministeren, hvilke naturtyper der er omfattet af
§ 7, stk. 1.
§ 7, stk. 1, nr. 1, omfatter nærmere bestemte
ammoniakfølsomme naturtyper beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
Internationale naturbeskyttelsesområder er
fællesbetegnelse for habitatområder og
fuglebeskyttelsesområder (der tilsammen kaldes Natura
2000-områder) samt Ramsarområder. De danske
Ramsarområder ligger alle inden for de udpegede
fuglebeskyttelsesområder og beskyttes som disse.
Ramsarområder er vådområder med særlig
betydning for fugle, udpeget efter konventionen om
vådområder af international betydning navnlig som
levesteder for vandfugle.
De Natura 2000-naturtyper, som omfattes af
§ 7, stk. 1, nr. 1, er afgrænset til de
ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i
udpegningsgrundlaget for området og er kortlagte.
Det er foreløbig hensigten, at
§ 7, stk. 1, nr. 1, skal omfatte følgende
Natura 2000-naturtyper uanset størrelse: 2130 Stabile
kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og
grønsværdklit), 2140 Kystklitter med
dværgbuskvegetation (klithede), 2310 Indlandsklitter med lyng
og visse, 2320 Indlandsklitter med lyng og revling, 2330
Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg
og hvene, 3110 Kalk- og næringsfattige søer og
vandhuller (lobeliesøer), 3130 Ret næringsfattige
søer og vandhuller med små amfibiske planter ved
bredden, 3140 Kalkrige søer og vandhuller med
kransnålalger, 3150 Næringsrige søer og
vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, 3160 Brunvandede
søer og vandhuller, 4010 Våde dværgbusksamfund
med klokkelyng, 4030 Tørre dværgbuskesamfund (heder),
6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation
på kalkholdigt sand, 6210 Overdrev og krat på mere
eller mindre kalkholdig bund, 6230 Artsrige overdrev eller
græsheder på mere eller mindre sur bund, 7110 Aktive
højmoser, 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for
naturlig gendannelse, 7140 Hængesæk og andre
kærsamfund dannet flydende i vand, 7150 Plantesamfund med
næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand
eller blottet tørv, 7210 Kalkrige moser og sumpe med hvas
avneknippe, 7220 Kilder og væld, 7320 Rigkær, 9110
Bøgeskov på morbund uden kristtorn, 9120
Bøgeskov på morbund med kristtorn, 9130
Bøgeskov på muldbund, 9150 Bøgeskov på
kalkbund, 9160 Egeskov og blandskov på mere eller mindre rig
jordbund, 9170 Vinteregeskove i østlige (subkontinentale)
egne, 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund, 91D0
Skovbevoksede tørvemoser og 91E0 Elle- og askeskove ved
vandløb, søer og væld.
3150 Næringsrige søer og vandhuller
med flydeplanter eller store vandaks omfattes i det omfang, de er
kortlagte som ammoniakfølsomme.
Kortlægningen af Natura 2000-naturtyperne
er ikke tilendebragt, men fortsætter de kommende år. De
ammoniakfølsomme naturtyper, som endnu ikke er kortlagt som
ammoniakfølsomme, primært søer, omfattes ikke
af § 7, stk. 1, nr. 1, men kommunerne skal fortsat
vurdere den eventuelle påvirkning af alle naturtyper, som
Natura 2000-området er udpeget for at beskytte.
Områderne vil blive omfattet af § 7, stk. 1,
nr. 1, efterhånden som de kortlægges
Derudover er det hensigten, at nr. 1 skal omfatte
heder og overdrev, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3, dvs. som er større end 2.500 m2. I det omfang, at disse naturtyper
grænser op til hinanden eller ligger i en mosaik, beregnes
størrelsen ud fra det samlede areal i overensstemmelse med
reglerne i naturbeskyttelsesloven § 3.
§ 7, stk. 1, nr. 2, omfatter nærmere bestemte
ammoniakfølsomme naturtyper, der er beliggende uden for
internationale naturbeskyttelsesområder.
Det er indtil videre hensigten, at de naturtyper,
som er omfattet af den gældende § 7 uden for
internationale naturbeskyttelsesområder, skal være
omfattet. Det drejer sig om naturtyperne højmoser,
lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, og overdrev
større end 2,5 ha, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3. Ved beregningen af, om en
hede eller et overdrev er større end henholdsvis 10 ha og
2,5 ha, er det alene naturtypen hede eller overdrev, der
indgår. Det vil således kun være heder, der i sig
selv er større end 10 ha, og overdrev, der i sig selv er
større end 2,5 ha, der vil blive omfattet.
Både for så vidt angår nr. 1 og
2, vil der kunne ske ændringer af de omfattede naturtyper,
hvis vurderingen af deres ammoniakfølsomhed ændrer
sig.
Det foreslåede stk. 3 giver kommunalbestyrelsen pligt
til at oplyse om placering og udstrækning af de
områder, der er omfattet af stk. 1, og svarer til det
gældende stk. 4.
Det foreslåede stk. 4 bemyndiger ministeren til at
fastsætte en lavere størrelsesgrænse for de
husdyrbrug, der omfattes af forbuddet, og svarer til det
gældende stk. 5.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Der foreslås indført et afstandskrav
på 100 m til åbne vandløb og til søer med
et areal større end 100 m2
for beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning.
Det foreslåede nye afstandskrav for
beholdere til flydende husdyrgødning supplerer det
nuværende afstandskrav på 15 meter i § 8,
stk. 1, nr. 3. Det nye afstandskrav i § 8,
stk. 2, gælder kun i forhold til åbne
vandløb og til søer med et areal større end
100 m2. Ved åbne
vandløb skal forstås vandløb, der ikke er
dræn eller er rørlagt. I forhold til dræn og
rørlagte vandløb samt søer med et areal mindre
end 100 m2 vil der fortsat
gælde et afstandskrav på 15 meter, også i forhold
til beholdere til flydende husdyrgødning.
Det foreslåede afstandskrav vil gælde
alle typer af beholdere til flydende husdyrgødning, herunder
gyllebeholdere, gyllelaguner m.v. De nærmere krav til
beholdere til flydende husdyrgødning er i øvrigt
fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,
husdyrgødning, ensilage m.v.
(husdyrgødningsbekendtgørelsen) og omfatter bl.a.
krav til materialer og dimensioner, jf.
husdyrgødningsbekendtgørelsens § 17.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Det foreslås, at ministeren får en
bemyndigelse til at fastsætte regler om adgang til at
dispensere fra forbudsreglen i § 7 i særlige
tilfælde. Bestemmelsen er foreslået især for at
kunne varetage hensynet til naturplejen. Det er således
hensigten at fastsætte regler om mulighed for dispensation
til at kunne placere eventuelt nødvendige mindre
staldanlæg m.v. til dyrehold til afgræsning af
naturarealerne, såfremt hensynet til den nødvendige
naturpleje i væsentlig grad overstiger en eventuel negativ
miljøpåvirkning fra husdyrholdet. Det er dog
hensigten, at der skal være krav om, at dyreholdet fjerner
flere næringsstoffer fra naturarealerne, end de
tilfører.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det foreslås, at bestemmelsen ændres,
så det fremgår, at ministeren har bemyndigelse til at
fastsætte lavere grænser for dyreenheder end de
minimumsgrænser, der er fastsat i § 10,
stk. 1, § 11, stk. 1, og § 12,
stk. 1.
Bemyndigelsen foreslås fortsat at
gælde »nærmere specificerede dyrearter«, og
formålet er, at ministeren kan sænke de enkelte
grænser for dyrearter, der har en atypisk stor forurening pr.
DE for en eller flere forureningsparametre. Der kan således
ikke fastsættes regler om generel sænkelse af
grænserne.
Bestemmelsen er i dag udnyttet således, at
udvidelse eller ændring for pelsdyrbrug m.v. kræver
tilladelse fra 3 DE, hvis de ligger i § 7-områder
eller i bufferzone I, jf. § 3 i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrunden herfor er, at
pelsdyrbrug har en ammoniakudledning og et fosforoverskud, som er
betydeligt større end det normale for husdyrbrug.
Det er hensigten at udbygge disse regler,
således at den sænkede minimumsgrænse for
pelsdyrbrug for tilladelse efter § 10 kommer til at
gælde generelt, og ikke som nu kun i
§ 7-områder og i umiddelbar nærhed af
disse.
Det er endvidere hensigten med
bemyndigelsesbestemmelsen at sænke grænsen for
godkendelsespligt efter § 11 for pelsdyrbrug fra 75 DE
til 25 DE for at sikre forbedrede muligheder for at regulere
pelsdyrproduktionen gennem vilkår, der på
tilstrækkelig måde tager højde for
pelsdyrproduktionens relativt høje miljøbelastning,
særligt for så vidt angår ammoniak- og
fosforpåvirkning.
Når grænsen for godkendelsespligt
efter § 11 sænkes, vil der være eksisterende
brug, som allerede har opnået en tilladelse efter
§ 10, men som efter de nye regler er omfattet af
§ 11. Det er i den forbindelse hensigten at
fastsætte, at sådanne husdyrbrug skal have en samlet
fornyet miljøgodkendelse efter § 11, når de
søger om udvidelse eller godkendelsespligtig ændring.
En tilsvarende regel ville kunne fastsættes, hvis man
sænkede grænsen for § 12.
Indtil et sådant husdyrbrug foretager
udvidelse eller godkendelsespligtig ændring, vil det
være reguleret af tilladelsen efter § 10. Hvis
kommunalbestyrelsen finder, at der er behov for ved påbud at
give skærpede vilkår til et sådant husdyrbrug,
vil hjemlen være lovens § 42.
Ændringen vil betyde, at brugene fra 25 DE
bliver omfattet af det generelle ammoniakkrav og en skærpet
regulering af arealerne, hvor der også stilles yderligere
krav om fosforoverskud og krav til nitratudvaskning.
Der vil i forbindelse med, at grænsen for
godkendelse sænkes, blive fastsat overgangsbestemmelser, der
bl.a. vil fastlægge nærmere regler om kommunernes og
klagenævns behandling af sager, der verserer på
tidspunktet for ikrafttrædelsen. Det er hensigten, at
verserende sager som udgangspunkt færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler.
Der henvises til afsnit 3.3 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Forslaget er en tydeliggørelse af lovens
§ 17, stk. 3, hvorefter tilladelse eller godkendelse
under visse omstændigheder er ufornøden. Med det
foreslåede bortfalder ordet »herunder« i
§ 17, stk. 3. Ordet bortfalder, idet det ikke er
meningen med bestemmelsen, at den skal henvise til de forrige
stykker, og ordet er derfor misvisende.
Bestemmelsen er hidtil anvendt til at
indføre en anmeldelsesordning for etablering af halmlade,
maskinhal, kornsilo eller malkeanlæg, der således i dag
er undtaget fra godkendelsespligt.
Det er i overensstemmelse med Aftale om
Grøn Vækst hensigten at lade en anmeldelsesordning
træde i stedet for tilladelse eller godkendelse i forbindelse
med etablering, udvidelse eller ændring af
gødningsopbevaringsanlæg eller ensilagepladser. Den
anmeldelsesordning, der påtænkes, vil bl.a.
indebære, at etablering, udvidelse eller ændring skal
finde sted i umiddelbar tilknytning til ejendommens nuværende
bebyggelsesarealer. Yderligere påtænkes det, at der vil
blive stillet krav til bygningshøjden, at volumen ikke
overstiger nærmere fastsatte grænser, og at der
anvendes sædvanlige bygningsmaterialer.
Det er endvidere hensigten at indføre en
anmeldelsesordning til gennemførelse af
dyrevelfærdsmæssige forbedringer, hvor dette ikke
indebærer forøget forurening. Formålet er
at sikre et højt beskyttelsesniveau og samtidig give
mulighed for, at husdyrbrug kan gennemføre væsentlige
dyrevelfærdsmæssige forbedringer. Med
dyrevelfærdsmæssige forbedringer menes ændringer
af staldanlæg, som udelukkende har til formål at
efterleve lovgivningsmæssige krav til dyrevelfærd eller
andre dyrevelfærdsmæssige forbedringer, som ministeren
nærmere fastlægger i bekendtgørelse.
Ved udmøntning af en sådan
anmeldelsesordning vil der blive fastsat nærmere regler for,
hvor store til- og ombygninger må være som følge
af nye dyrevelfærdsmæssige krav, samt hvorledes det
sikres, at der ikke sker en negativ miljøpåvirkning
som følge af sådanne ændringer. Den
anmeldelsesordning, der påtænkes indført, vil
ikke give mulighed for at udvide husdyrholdet, og ændringerne
er begrænset til bygningsmæssige ændringer. Det
er hensigten, at anmeldeordningen kun skal omfatte
dyrevelfærdsmæssige krav, der skal indfries efter
anmeldelsesordningens ikrafttræden.
Det bemærkes i den forbindelse, at efter
Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december
2006 om beskyttelse af pelsdyr med senere ændringer skal
pelsdyravlere senest den 31. december 2010 opfylde en række
krav til indhusning af avlstæver og til burstørrelser,
jf. bekendtgørelsens § 51, stk. 3.
Med henblik på at sikre, at pelsdyravlere,
der endnu ikke har ombygget i overensstemmelse med
pelsdyrbekendtgørelsens krav, får mulighed for at
anvende den beskrevne anmeldelsesordning, har Justitsministeriet
til hensigt at ændre overgangsordningen i
bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr, således at
de pågældende krav til indhusning af avlstæver og
til burstørrelser først skal være opfyldt
senest den 1. juli 2011. Dette skal dog kun gælde for de
pelsdyravlere, som er omfattet af den gældende
overgangsordning i bekendtgørelse nr. 1734 af 22. december
2006, § 51, stk. 3.
Endvidere er det hensigten, at ministeren
undtager visse ændringer, hvor husdyrbruget skifter dyretype,
fra godkendelsespligt. Det vil i så fald blive et krav, at
skiftet i dyretype, i hvert fald for de væsentligste
forureningsparametre, ikke vil medføre forøget
forurening. Dette betyder, at et husdyrbrug efter et skift i
dyretype skal have en mindre eller samme forurening, som
husdyrbruget havde før skiftet.
Bemyndigelsen til at undtage fra pligten til at
få en tilladelse eller godkendelse kan anvendes i andre
situationer end de ovenfor nævnte.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen i § 17,
stk. 3, skal det sikres, at gældende EU-retlige
forpligtelser overholdes.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 8 og 9
Det foreslås, at der i forhold til de
naturtyper, der omfattes af den foreslåede § 7,
stk. 1, skal foretages en vurdering af totaldepositionen af
ammoniak fra det samlede anlæg i forbindelse med
ansøgning om tilladelse efter § 10 eller
godkendelse efter § 11 eller § 12. Ved
totaldeposition forstås depositionen fra hele husdyrbruget,
mens der ved merdeposition forstås forøgelsen af
depositionen som følge af ændringen eller udvidelsen.
Ved deposition forstås afsætningen af ammoniak på
naturområdet.
Efter de gældende regler skal det inden for
bufferzone I sikres, at der ikke sker øget
ammoniakfordampning fra det samlede anlæg, jf.
§ 21, og inden for bufferzone II skal der foretages en
vurdering af merdepositionen af ammoniak fra stald og lager, jf.
§ 25.
Den foreslåede regel om vurdering af
totaldepositionen fremgår af den foreslåede
nyaffattelse af § 21, mens § 25 foreslås
ophævet.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 10 og 11
Det foreslås, at § 27,
stk. 1, nr. 2, ophæves.
Bestemmelsen fastsætter, at
kommunalbestyrelsen skal fastsætte vilkår, der sikrer,
at der ikke sker øget ammoniakfordampning fra det samlede
anlæg, jf. § 21. Reglen gælder anlæg i
bufferzone I. Da reguleringsmåden foreslås ændret
til princippet om totaldeposition, jf. bemærkningerne til
§ 1, nr. 8 og 9, foreslås bestemmelsen
ophævet.
Kommunalbestyrelsen vil i stedet under
hensyntagen til husdyrbrugets beliggenhed skulle fastsætte
vilkår om, at ammoniakdepositionen er i overensstemmelse med
reglerne om krav til totaldeposition fastsat efter § 34,
stk. 2.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Der foreslås en nyaffattelse af
§ 29, stk. 1. Den betyder, at kravet i den
gældende § 29, stk. 1, nr. 1,
ophæves.
§ 29, stk. 1, nr. 1, giver
kommunalbestyrelsen pligt til at sikre, at merdeposition af
ammoniak fra stald og lager begrænses, jf. § 25.
Reglen gælder anlæg i bufferzone II. Da
reguleringsmåden foreslås ændret til princippet
om totaldeposition, jf. bemærkningerne til § 1, nr.
8 og 9, foreslås kravet ophævet, jf. også
bemærkninger til § 1, nr. 10 og 11.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Ved en fejl blev lovens § 55,
stk. 1, der vedrører offentlighedens inddragelse i
forbindelse med tilladelser og godkendelser, formuleret, så
den omfatter tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen finder, at en
tilladelse eller godkendelse ikke vil medføre en
miljøpåvirkning. Det foreslås, at ordet
»væsentlig« indsættes, så
bestemmelsen - som det oprindelig var tilsigtet - omfatter de
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen finder, at en tilladelse
eller godkendelse ikke vil medføre en væsentlig
miljøpåvirkning, og dermed ikke er omfattet af krav om
VVM-vurdering i medfør af VVM-direktivet.
Det er ifølge de oprindelige
bemærkninger hensigten med bestemmelsen at sikre, at
offentligheden informeres om, hvorvidt en ansøgning vil
medføre en væsentlig påvirkning af
miljøet, sådan som det kræves i VVM-direktivet.
Det er kriteriet »væsentlig påvirkning af
miljøet«, der er afgørende for, om en
ansøgning er omfattet af krav om VVM-vurdering og
inddragelse af offentligheden efter VVM-direktivet.
Der henvises til afsnit 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 14
Der foreslås en ændring af
offentlighedsreglerne for sager, som er omfattet af lovens
§ 12, stk. 2, samt andre sager, hvor det
ansøgte kan medføre en væsentlig virkning
på miljøet. Det foreslås, at kommunalbestyrelsen
i stedet for den nuværende meget omfattende orientering af
naboer og andre berørte ved udsendelse af udkast til
afgørelse kan vælge en kortere orientering. Af
orienteringen skal det bl.a. fremgå, hvor udkast til
afgørelse kan rekvireres.
Det følger af § 55, stk. 3,
nr. 6, at det skal fremgå af kommunalbestyrelsens annoncering
af ansøgningen, at enhver kan anmode om at få tilsendt
udkast til afgørelse, når det foreligger. Hvis
borgere, organisationer eller andre har anmodet herom, vil en
orientering om udkastet ikke være tilstrækkelig.
Forslaget medfører, at kommunalbestyrelsen fortsat skal
sende udkast til afgørelse til disse.
Miljøministeren kan med hjemmel i lovens
§ 55, stk. 9, fastsætte nærmere regler
for offentlighedens inddragelse, herunder vil der kunne
fastsættes nærmere regler om orienteringen, herunder om
orienteringens form og indhold.
Reglerne om orientering lever op til kravet i
forvaltningslovens § 19 om partshøring og til
kravene vedrørende inddragelse af offentligheden i IPPC- og
VVM-direktivet, jf. afsnit 7 i de almindelige bemærkninger,
samt til kravene i Århus-konventionens artikel 6.
Der henvises til afsnit 3.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 15
Forslaget er en konsekvens af forslagene under
§ 1, nr. 4 og 5. Det foreslås, at der i
§ 75, stk. 2, indsættes henvisning til
bestemmelsen om dispensation fra det foreslåede nye
afstandskrav til anlæg for opbevaring af flydende
husdyrgødning samt dispensation efter regler udstedt i
medfør af det foreslåede § 9, stk. 4.
§ 75, stk. 2, præciserer ministerens pligt til
at fastsætte regler, der sikrer, at der i forbindelse med
myndighedernes sagsbehandling foretages en vurdering af det
ansøgtes eller anmeldtes eventuelle påvirkning af
internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters
yngle- og rasteområder og af beskyttede plantearters
levesteder. Regler herom er udstedt i bekendtgørelse nr. 408
af 1. maj 2007 med senere ændringer om udpegning og
administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter.
Der henvises til afsnit 3.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Forslaget er en konsekvens af forslaget under
§ 1, nr. 11.
Der henvises til afsnit 3.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. januar 2011. Det foreslås endvidere, at
ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2011,
behandles efter de hidtil gældende regler. De hidtidige
regler vil således være gældende for
ansøgninger indsendt til kommunen inden lovens
ikrafttrædelse ved kommunens behandling af
ansøgningen, ved en evt. klagesagsbehandling og herunder
også for klagesager, der hjemvises til fornyet behandling i
kommunen, uanset hvornår afgørelsen påklages og
en eventuel hjemvisning sker. De nye bestemmelser efter denne lov
vil alene være gældende for ansøgninger, der er
modtaget af kommunen den 1. januar 2011 eller senere.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt
med gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug, jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december
2009, som ændret ved § 18 i lov nr. 484 af 11. maj
2010, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1.Fodnoten til lovens titel affattes
således: | 1) | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet) (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), dele
af Rådets direktiv 96/61/EF af 24. november 1996 om
integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening,
(EF-Tidende 1996 nr. L 257, side 26), dele af Rådets direktiv
79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1),
som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet)
(EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved
Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368), dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), (EF-Tidende
2000 nr. L 327, side 1), dele af Rådets direktiv
91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod
forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra
landbruget, (EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1), som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1882/2003/EF af
29. november 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1) og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004 om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af miljøskader,
(EU-Tidende 2004 nr. L 143, side 56). | | »1) | Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40, som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.
januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets
direktiv 2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20,
side 7, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23.
oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) EF-Tidende 2000 nr. L 327, side 1, dele af
Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om
beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater,
der stammer fra landbruget EF-Tidende 1991 nr. L 375, side 1, som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1882/2003/EF af 29. september 2003 EU-Tidende 2003 nr. L 284, side
1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, EU-Tidende 2004 nr. L 143, side
56.« | | | | | | 2.§ 7 affattes således: | § 7.
Etablering af anlæg for mere end 15 dyreenheder er ikke
tilladt, hvis anlægger ligger helt eller delvis inden for,
eller der er mindre end 300 m fra anlægget til
følgende beskyttede naturtyper: | | »§ 7.
Etablering, udvidelse og ændring af anlæg på
husdyrbrug, der er eller derved bliver større end 15
dyreenheder, er ikke tilladt, hvis stald eller
gødningsopbevaringsanlæg ligger i en afstand på
mindre end 10 m til eller helt eller delvist inden for | 1) | Højmose. | | 1) | nærmere bestemte
ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende
inden for internationale naturbeskyttelsesområder,
eller | 2) | Lobeliesø. | | 2) | nærmere bestemte
ammoniakfølsomme naturtyper, jf. stk. 2, beliggende
uden for internationale naturbeskyttelsesområder. | 3) | Hede større end 10 ha, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende
uden for internationale naturbeskyttelsesområder. | | | 4) | Overdrev større end 2,5 ha, som er
omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende
uden for internationale naturbeskyttelsesområder. | | | 5) | Hede, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder. | | | 6) | Overdrev, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder. | | | 7) | Ammoniakfølsomme søer,
herunder kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger
og brunvandede søer og vandhuller, som er omfattet af
naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for
internationale naturbeskyttelsesområder. | | | Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder tillige for udvidelser og
ændring af husdyrbrug, der er eller derved bliver
større end 15 dyreenheder, hvis udvidelsen eller
ændringen medfører forøget ammoniakfordampning
fra anlægget. | | Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke
naturtyper der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2. | Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilke
søer der er omfattet af stk. 1, nr. 7. | | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige
myndigheder og berørte ejere eller brugere oplysning om
placeringen og udstrækningen af de områder, der er
omfattet af stk. 1. | Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen giver efter anmodning fra offentlige
myndigheder berørte ejere eller brugere oplysning om
placeringen og udstrækningen af de i stk. 1 nævnte
naturtyper og bufferzoner. | | Stk. 4.
Ministeren kan for nærmere specificerede dyrearter
fastsætte en minimumsgrænse, der er lavere end den
grænse for dyreenheder, der er nævnt i
stk. 1.« | Stk. 5.
Miljøministeren kan for nærmere specificerede
dyrearter fastsætte regler om, at der gælder lavere
grænser end den i stk. 1 fastsatte minimumsgrænse
på 15 dyreenheder for etablering af husdyrbrug og den i
stk. 2 fastsatte grænse for udvidelse og ændring,
som medfører forøget ammoniakfordampning | | | | | | § 8.
Stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg for
husdyrbrug for mere end 3 dyreenheder må ikke etableres inden
for følgende afstande: | | 3. I § 8, stk. 1, nr. 3,
indsættes efter »søer«: », jf. dog
stk. 2«. | 1) | 25 m til ikke-almene
vandforsyningsanlæg. | | | 2) | 50 m til almene
vandforsyningsanlæg. | | | 3) | 15 m til vandløb (herunder
dræn) og søer. | | | 4) | 15 m til offentlig vej og privat
fællesvej. | | | 5) | 25 m til levnedsmiddelvirksomhed. | | | 6) | 15 m til beboelse på samme
ejendom. | | | 7) | 30 m til naboskel. | | | Stk. 2.
Ensilageopbevaringsanlæg må ikke etableres inden for de
i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte afstande. Stk. 3.
Miljøministeren kan for nærmere specificerede
dyrearter fastsætte andre afstandskrav, inden for hvilke
etablering, udvidelse eller ændring ikke kan finde
sted. | | 4. I § 8 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2.
Beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning må
endvidere ikke etableres inden for 100 m til åbne
vandløb og til søer med et areal, der er
større end 100 m2.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4. | | | | § 9.
Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra afstandskravene,
jf. § 6, til rideskoler og hestepensioner for mere end 3
dyreenheder. Dispensationen kan gives på vilkår om
særlige krav til driften af ejendommen, indretning af stalde,
møddinger m.v. | | 5. I § 9 indsættes som
stk. 4: »Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i
særlige tilfælde kan dispenseres fra afstandskravet i
§ 7.« | Stk. 2. Hvor
overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke
vil sikre tilstrækkeligt mod væsentlige gener eller
forurening, kan kommunalbestyrelsen påbyde, at anlægget
placeres mere hensigtsmæssigt, og fastsætte
vilkår for indretning og drift. Kommunalbestyrelsen
fastsætter vilkår om placering, indretning og drift i
forbindelse med tilladelser efter § 10 eller godkendelser
efter § 11 og § 12. | | | Stk. 3. Hvor
overholdelse af de i § 8 nævnte afstandskrav ikke
er mulig for husdyrbrug, kan kommunalbestyrelsen dispensere herfra
og fastsætte vilkår til indretning og drift.
Kommunalbestyrelsen fastsætter vilkår om indretning og
drift i forbindelse med tilladelser eller godkendelser efter
§§ 10-12. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte
vilkår, som sikrer, at der ikke opstår forurening eller
væsentlige gener. | | | | | | § 17 | | | …. | | | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kravet om
forudgående tilladelse efter § 10 og godkendelse
efter § 11 eller § 12 for nærmere
specificerede dyrearter indtræder ved en lavere
grænse end den minimumsgrænse på 15
dyreenheder, der er fastsat i § 10, stk. 1. | | 6. I § 17, stk. 2, ændres
»en lavere grænse end den minimumsgrænse på
15 dyreenheder, der er fastsat i § 10,
stk. 1.« til: »lavere grænser end de
minimumsgrænser, der er angivet i § 10,
stk. 1, § 11, stk. 1, og § 12,
stk. 1.« | Stk. 3.
Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om, at
tilladelse eller godkendelse i visse tilfælde er
ufornøden. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at en anmeldelsesordning træder i stedet for en
tilladelse eller godkendelse. | | 7. I § 17, stk. 3, 1. pkt.,
udgår »herunder«. | | | | | | 8.§ 21 affattes således: | § 21. Kommunalbestyrelsen skal ved
vurderingen af en ansøgning om tilladelse efter
§ 10 eller en godkendelse efter § 11 eller
§ 12 sikre sig, at der ikke sker øget
ammoniakfordampning fra det samlede anlæg, hvis et
anlæg, der helt eller delvis ligger inden for eller mindre
end 300 m fra de i § 7 nævnte naturtyper,
ønskes udvidet eller ændret. | | »§ 21.
Kommunalbestyrelsen skal ved vurderingen af en ansøgning om
tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter
§ 11 eller § 12 vurdere totaldepositionen af
ammoniak fra det samlede anlæg i forhold til de naturtyper,
der er omfattet af § 7, stk. 1.« | | | | § 25. Kommunalbestyrelsen skal ved en
ansøgning om godkendelse efter § 11 eller
§ 12 vurdere merdepositionen af ammoniak fra stald og
lager, hvis en ansøgt etablering, udvidelse eller
ændring af husdyrbrug ligger i en afstand fra 300 til 1000 m
fra naturtyper, fra hvilke der gælder et afstandskrav efter
§ 7. | | 9.§ 25 ophæves. | Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, hvilken
merdeposition der vurderes at kunne have en væsentlig
virkning på miljøet. | | | | | | § 27. En tilladelse efter
§ 10 og en godkendelse efter §§ 11, 12
eller 16 skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget
indrettes og drives på en sådan måde, at kravene
i § 19 opfyldes. Kommunalbestyrelsen skal under
hensyntagen til husdyrbrugets beliggenhed fastsætte
vilkår, der sikrer, | | | 1) | at eventuelle gener for naboer (lugt-,
støj-, støv-, flue-, og lysgener, affaldsproduktion
m.v.), jf. § 20, begrænses, | | 10. I § 27, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »begrænses,«:
»og«. | 2) | at der ikke sker en øget
ammoniakfordampning fra det samlede anlæg, jf.
§ 21, og | | 11.§ 27, stk. 1, nr. 2,
ophæves. Nr. 3 bliver herefter nr. 2. | 3) | at den ansøgte etablering sker under
hensyntagen til de landskabelige værdier, jf.
§ 22. | | | | | | § 29. En godkendelse efter
§ 11 eller § 12 skal ud over de i
§ 27 nævnte vilkår indeholde vilkår,
som sikrer, | | 12.§ 29, stk. 1, affattes
således: »En godkendelse efter § 11 eller
§ 12 skal ud over de vilkår, der er nævnt i
§ 27, indeholde vilkår, som sikrer, at de hensyn,
der er fastsat af miljøministeren, jf. § 34,
stk. 3, herunder vilkår om egenkontrol og om reduktion
af ammoniak, varetages.« | 1) | at merdepositionen af ammoniak fra stald og
lager, jf. § 25, begrænses, og | | | 2) | at de af miljøministeren fastsatte
hensyn, jf. § 34, stk. 3, herunder vilkår om
egenkontrol og om reduktion af ammoniak, varetages. | | | | | | § 55. Kommunalbestyrelsens
afgørelse af, at en tilladelse eller godkendelse ikke vil
medføre en miljøpåvirkning, skal stilles til
rådighed for offentligheden i forbindelse med, at der
meddeles tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter
§§ 11, 12 eller 16. …. . | | 13. I § 55, stk. 1, indsættes
efter »medføre en«:
»væsentlig«. | | | | | | 14.§ 55, stk. 4, affattes
således: | Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse til
naboer og andre berørte samt til andre, som har anmodet
herom, med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere
udkastet. Samtidig med fremsendelsen informerer kommunalbestyrelsen
om supplerende oplysninger til ansøgningen og andre
oplysninger af relevans for afgørelsen, der er modtaget
efter den indledende offentlige annoncering. | | »Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fremsender udkast til afgørelse til dem,
som har anmodet herom, med oplysning om, at der er 6 ugers frist
til at kommentere udkastet. Kommunalbestyrelsen fremsender
herudover udkast til afgørelse eller en orientering om
udkastet til afgørelse til naboer og andre berørte
med oplysning om, at der er 6 ugers frist til at kommentere
udkastet. Af en orientering som nævnt i 2. pkt. skal det
fremgå, hvordan det samlede udkast til afgørelse kan
rekvireres. Samtidig med fremsendelsen efter 1. og 2. pkt.
informerer kommunalbestyrelsen om supplerende oplysninger til
ansøgningen og andre oplysninger af relevans for
afgørelsen, der er modtaget efter den indledende offentlige
annoncering.« | | | | § 75 | | | …. . | | | Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter med henblik på
opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelses-området regler om, i
hvilke tilfælde og på hvilke vilkår | | | 1) | tilladelser kan meddeles efter
§ 10, | | | 2) | godkendelser kan meddeles efter
§ 11, § 12 og § 16 og | | | 3) | dispensationer kan meddeles efter
§ 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr.
3. | | 15. I § 75, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »§ 8, stk. 1, nr.
3«: », og stk. 2, samt regler udstedt i
medfør af § 9, stk. 4«. | | | | § 81 | | | …. . | | | Stk. 3. En
tilladelse efter § 10 eller godkendelse efter
§ 11 eller § 12, der indeholder vilkår
efter § 27, stk. 1, nr. 3, og stk. 2,
må ikke udnyttes før klagefristens udløb. En
klage over tilladelser efter § 10 eller godkendelser
efter § 11 eller § 12, der indeholder
vilkår efter § 27, stk. 1, nr. 3,
og stk. 2, har opsættende virkning, medmindre
Miljøklagenævnet bestemmer andet. | | 16. I § 81, stk. 3, ændres
»§ 27, stk. 1, nr. 3« to steder til:
»§ 27, stk. 1, nr. 2«. | | | | | | § 2 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011. | | | Stk. 2.
Ansøgninger, der er modtaget før den 1. januar 2011,
behandles efter de hidtil gældende regler. |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører dele af Rådets direktiv nr.
85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige
og private projekters indvirkning på miljøet
(VVM-direktivet), EF-Tidende 1985, nr. L 175, side 40, som senest
ændret ved Rådets og Europa-Parlamentets direktiv nr.
2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig deltagelse i
forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets
direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF, for så vidt
angår offentlig deltagelse og adgang til klage og
domstolsprøvelse, EU-Tidende 2003, nr. L 156, side 17, dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/1/EF af 15.
januar 2008 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af
forurening, EU-Tidende 2008, nr. L 24, side 8, dele af Rådets
direktiv 2009/127/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20,
side 7, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20.
november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368.