L 134 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser.

(Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser).

Af: Justitsminister Lars Barfoed (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 09-02-2011

Fremsættelse: 09-02-2011

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2011)

20101_l134_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (9. februar 2011)

Justitsministeren (Lars Barfoed)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og offererstatningsloven (Underretning ved udgang og løsladelse m.v. og udvidelse af fristen for politianmeldelse ved erstatning fra staten til ofre for forbrydelser)

(Lovforslag nr. L 134)

Formålet med lovforslaget er at styrke indsatsen over for ofre for forbrydelser.


Lovforslaget indebærer, at der indføres en ordning, hvorefter ofre for grovere overtrædelser af straffeloven, hvor vold, trusler eller anden personfarlig kriminalitet indgår, og ofre for sædelighedsforbrydelser efter anmodning kan blive underrettet, første gang gerningsmanden får uledsaget udgang, og når gerningsmanden løslades eller eventuelt undviger. Underretning kan afslås, hvis væsentlige hensyn til gerningsmanden taler for det, f.eks. ved risiko for misbrug af oplysningerne. Formålet med ordningen er at afhjælpe den psykiske belastning, som det for nogle ofre kan være at leve i uvished om, hvornår gerningsmanden atter er på fri fod. Politiet vil i øvrigt som hidtil - uanset kriminalitetens art - kunne underrette offeret om gerningsmandens løslades mv., hvis hensynet til offerets sikkerhed tilsiger det.


Lovforslaget indebærer desuden, at den frist for politianmeldelse, som et offer sædvanligvis skal overholde, for at kunne søge om erstatning fra Erstatningsnævnet, forlænges fra de nuværende 24 timer til 72 timer efter, at forbrydelsen er sket. Herudover foreslås det, at reglerne på området gøres mere gennemsigtige for ofrene ved udtrykkeligt i offererstatningsloven at anføre, at forældelsesfristen for at få erstatning fra staten først regnes fra det tidspunkt, hvor straffesagen er afsluttet, og ikke fra tidspunktet for lovovertrædelsen, og at erstatning kan ydes, selv om tiltalte frifindes under straffesagen, hvis lovens betingelser i øvrigt er opfyldt.


Lovforslaget gennemfører dermed anbefalingerne, der fremgår af den rapport, som Arbejdsgruppen om en styrket indsats over for ofre for forbrydelser har afgivet i december 2010.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.