Skriftlig fremsættelse (9. februar
2011)
Økonomi- og
erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
årsregnskabsloven og forskellige andre love (Obligatorisk
digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige,
skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning m.v.)
(Lovforslag nr. L 139)
Lovforslagets §§ 1-16 omhandler digital
kommunikation, og lovforslagets § 17 omhandler
skattefritagelse af Fornyelsesfondens garantiordning.
Det er regeringens målsætning, at al relevant
skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige
foregår digitalt senest i 2012. Dette skal bidrage til at
sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig
mere global og digital verden.
Formålet med lovforslagets §§ 1-16 er at
indføre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig
kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal
foregå digitalt på en række udvalgte
områder, som hører under Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri og Miljøministeriet. Obligatorisk digital
kommunikation indføres gradvist og er allerede vedtaget
indført på en række områder. Det vurderes
nu, at en række yderligere ordninger vil være modne til
at overgå til obligatorisk digital kommunikation i
2012.
For at smidiggøre overgangen til obligatorisk digital
kommunikation vil der for enkelte af de omfattede digitale
løsninger blive tale om en længere overgangsperiode,
inden det gøres obligatorisk for virksomhederne at anvende
dem.
Lovforslaget er udformet som en lov, der i forslagets
§§ 1-16 giver de pågældende ministre og
styrelser bemyndigelse til at fastsætte regler om digital
kommunikation på de omhandlede områder. Der
indføres ikke nye eller mere detaljerede oplysningskrav
på de omhandlede områder med dette lovforslag.
Med lovforslagets § 17 indføres der hjemmel til,
at Fornyelsesfondens garantiordning fritages fra skattepligt.
Formålet med Fornyelsesfondens garantiordning er at reducere
købernes risiko ved at købe helt nyudviklede 1.
generationsprodukter på det grønne område og
velfærdsområdet og dermed gøre det lettere for
virksomhederne at opnå deres første salg.
Da virksomhederne ikke skal betale en præmie for
garantien, opstår der her en sparet udgift, der er
skattepligtig. For at fremme ordningens udbredelse, og mindske de
administrative byrder hos virksomhederne og myndighederne, og da
det tabte skatteprovenu er meget begrænset (anslået 2,5
mio. kr. over en to årig periode), skattefritages denne
sparede udgift. Lovforslagets § 17 har ikke været sendt
i høring, da forslaget er af relativ teknisk karakter med
betydning for meget få virksomheder, og da forslaget alene
har begunstigende effekt for de støttede virksomheder.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.