Tillægsbetænkning afgivet af
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 24. maj
2011
1. Ændringsforslag
Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget og Christian H. Hansen (UFG) har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2011 og var til 1.
behandling den 15. marts 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 18. maj
2011. Lovforslaget var til 2. behandling den 24. maj 2011,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 4
spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 3
spørgsmål, som forventes besvaret inden 3.
behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget hæfter sig ved,
at fødevareministeren under samrådet den 18. maj 2011
tilkendegav at ville invitere Folketingets partier til en
drøftelse af, hvordan en ordning til at hjælpe yngre
jordbrugere ind i erhvervet kan udformes til erstatning for yngre
jordbrugerordningen, som ophæves. Drøftelsen
bør finde sted så hurtigt som muligt, så et
alternativ om muligt kan være klar til ikrafttrædelse
den 1. januar 2012.
Et mindretal i udvalget (S, SF og
Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke
vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stemme hverken for
eller imod lovforslaget.
Et andet mindretal i udvalget (RV)
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget
(EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene ikke
vedtages, vil mindretallet ved 3. behandling stemme imod
lovforslaget.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 2
Af et mindretal (S,
SF og Christian H. Hansen (UFG)), tiltrådt af et mindretal (EL):
1) I
stk. 1 indsættes som 2. pkt.:
»Dog træder stk.
6 i kraft den 1. juli 2011.«
[Ikrafttrædelsestidspunkt for
§ 2, stk. 6. ]
Af et mindretal (S,
SF og Christian H. Hansen (UFG)), tiltrådt af et mindretal (EL):
2) Som
stk. 6 indsættes:
»Stk. 6.
Ministeren fremsætter senest den 1. november 2011 forslag til
lov om støtte til yngre jordbrugeres etablering.«
[Fremsættelse af ny
ordning]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene pålægger
fødevareministeren senest den 1. november 2011 at
fremsætte forslag til lov om støtte til yngre
jordbrugeres etablering. Lovforslaget skal indebære, at yngre
jordbrugere hjælpes ind i erhvervet. Ordningen skal
være selvfinansierende, robust over for svingende
konjunkturer og uden statsstøtte. Folketingets partier
indkaldes til en orientering og drøftelse, når
analysearbejdet om en ny ordning er gennemført, og
drøftelser med erhvervet er afsluttet.
Torsten Schack Pedersen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Erling
Bonnesen (V) Jens Kirk (V) Eyvind Vesselbo (V) René
Christensen (DF) fmd. Bent
Bøgsted (DF) Kristian Thulesen Dahl (DF) Tage Leegaard (KF)
Bjarne Laustsen (S) Ole Vagn Christensen (S) Benny Engelbrecht (S)
Christian H. Hansen (UFG) Kristen Touborg (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
Bente Dahl (RV) Per Clausen (EL)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og
Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 159 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr. | Titel |
10 | Betænkning afgivet 18/5-11 |
11 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 159 stillet efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
40 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag, til fødevareministeren, og
ministerens svar herpå |
41 | Spm. , om økologerne også
bliver inddraget i drøftelser om en ny ordning, til
fødevareministeren |
42 | Spm. om, hvornår den af ministeren
nævnte omverdensanalyse forventes afsluttet, til
fødevareministeren |
43 | Spm. om oversendelse af en tidsplan for
arbejdet med udarbejdelsen af en ny ordning, til
fødevareministeren |