Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 26. maj 2011
1. Ændringsforslag
Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget.
Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. april 2011 og var til 1.
behandling den 28. april 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på betænkning nr. 1518/2010 om
ægtefælleskifte m.v. Justitsministeren sendte den 31.
maj 2010 betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag
537 (2009-10). Betænkningen har været sendt i
høring, og den 15. april 2011 sendte justitsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF,
RV og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, EL
og Christian H. Hansen (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldi og Sambandsflokkurin var på tidspunktet
for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 53
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
stk. 1 ændres
»vederlagskrav« til: »krav«.
[Terminologi]
Til § 81
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
254 e, stk. 7, 3. pkt., ændres »§ 327, stk.
4, 2. og 3. pkt.« til: »§ 327, stk. 5, 2. og 3.
pkt.««
[Konsekvensændring]
Til § 85
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
3)
Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
36 i, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 36, stk.
4, 2. pkt.« til: »§ 34 d, stk. 2, 2.
pkt.««
[Konsekvensændring]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
4)
Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»02. I §
59, 2. pkt., ændres »§ 36, stk. 4«
til: »§ 34 d, stk. 2, 2. pkt.««
[Konsekvensændring]
Ny paragraf
Af et mindretal (S),
tiltrådt af et mindretal (SF, EL
og Christian H. Hansen (UFG)):
5)
Efter § 87 indsættes som ny paragraf:
Ȥ
01. Justitsministeren fremsætter forslag om revision
af loven i folketingsåret 2015-16.«
[Revisionsklausul]
Bemærkninger
Til nr. 1
Forslaget skyldes, at betegnelsen vederlagskrav ikke anvendes
om krav som omhandlet i lovforslagets § 67, der
viderefører § 56 i den gældende lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
Til nr. 2
I § 254 e, stk. 7, 3. pkt., i retsplejeloven henvises til
den gældende § 327, stk. 4, 2. og 3. pkt. Forslaget er
en konsekvensændring som følge af lovforslagets §
81, nr. 2, hvorefter § 327, stk. 4, i retsplejeloven bliver
til stk. 5.
Til nr. 3 og 4
I § 36 i, stk. 2, 4. pkt., og § 59, 2. pkt., i lov
om retsafgifter henvises til den gældende § 36, stk. 4.
Forslaget er en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 85, nr. 4, hvorefter §§ 34-36 i lov
om retsafgifter ophæves og erstattes af et nyt kapitel 5 a om
ægtefælleskifte m.v.
Til nr. 5
Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter
justitsministeren senest i folketingsåret 2015-16 skal
fremsætte forslag om revision af loven.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Folketinget
senest i folketingsåret 2015-16 får lejlighed til at
vurdere, om loven, der træder i kraft den 1. marts 2012,
virker efter hensigten.
Kim Andersen (V) Kristian Pihl
Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) fmd. Marlene Harpsøe (DF) Pia
Adelsteen (DF) Tom Behnke (KF) Tage Leegaard (KF) Simon Emil
Ammitzbøll (LA) Karen Hækkerup (S) Maja Panduro (S)
Christian H. Hansen (UFG) Julie Skovsby (S) Anne Baastrup (SF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) nfmd. Lone Dybkjær (RV) Line
Barfod (EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldi og Sambandsflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 193
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | 1. udkast til betænkning |
5 | Ændringsforslag, fra
justitsministeren |
6 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 193
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om, hvor mange ekstra ressourcer
ministeren skønner det vil kræve fra domstolene,
når man forventer, at antallet af sager fordobles, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om, hvilke konsekvenser ministeren
forventer at fordoblingen af denne type sager, uden
tilførsel af ekstra ressourcer, vil få for andre typer
sager ved domstolene, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. om retten, såfremt den ene
ægtefælle modsætter sig salg af et fælles
aktiv, f.eks. et hus eller lejlighed, så vil kunne
træffe afgørelse om, at aktivet skal sælges, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om redegørelse for
lovforslagets konsekvenser i forhold til muligheden for at få
fri proces, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om teknisk bistand til
ændringsforslag, der stiller krav om en
opfølgningsklausul efter 3 år, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvilke muligheder borgeren har,
såfremt vedkommende ønsker en anden bobehandler end
den, der er udpeget af skifteretten, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvilke forhold der skal
være til stede, for at ægtefællerne kan forlange
en anden bobehandler i processen, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvilken konsekvens det vil have,
at et udvidet sagsantal i skifteretten og byretterne samt
uddannelse af personale skal holdes inden for en uændret
økonomisk ramme for domstolene, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. om ministerens kommentar til
forslaget fra Danske Familieadvokater om, at der laves en
vejledning i, hvilke vurderingstemaer der skal tages afsæt i
i forbindelse med vurdering, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
10 | Spm. om ministerens kommentar til, at der
bør indføres et varsel i forhold til evt. manglende
genautorisation som autoriseret bobehandler, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
11 | Spm. om ministerens kommentar til en mulig
frist for sagsanlæg i forhold til bobehandlingen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om ministerens kommentar til Danske
Familieadvokaters bemærkninger om det hensigtsmæssige
i, at justitsministeren fremover har kompetence til at træffe
afgørelse om værneting i Danmark, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
13 | Spm. om ministerens kommentar til Institut
for Menneskerettigheders bemærkninger om, at den stigende
internationalisering øger behovet for værneting i
Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om ministerens kommentar til Danske
Familieadvokaters bemærkning om det betænkelige i, at
formuefælleskabet kan ophæves ved en ensidig
erklæring fra en ægtefælle, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om ministerens kommentar til Danske
Familieadvokaters bemærkninger om behovet for fortsat at
få fri proces således, at det ikke påhviler
bobehandleren at vejlede og dække parternes eventuelle behov
for advokatbistand, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om ministerens kommentar til Danske
Familieadvokaters påstand om, at det er urealistisk, at man
kan behandle et mindre bo på ca. 5 timer, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |