Skriftlig fremsættelse (15. april
2011)
Justitsministeren
(Lars Barfoed)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om
ægtefælleskifte m.v.
(Lovforslag nr. L 193)
Formålet med lovforslaget er at forbedre tilbuddet til
ægtefæller, der har behov for det offentliges bistand
til deling af deres fællesbo efter en separation eller
skilsmisse.
Der foreslås en helt ny lov om
ægtefælleskifte mv., som skal erstatte og udbygge de
mere sparsomme bestemmelser herom i den gældende lov om
fællesboskifte, som oprindelig stammer fra 1874 og senest er
revideret mere grundlæggende i 1963.
Lovforslaget bygger på
Ægtefælleskifteudvalgets betænkning nr. 1518/2010
om ægtefælleskifte mv.
Langt de fleste ægtefæller med fælleseje
skifter i dag privat, hvis ægteskabet opløses ved
separation eller skilsmisse. Årsagen hertil er efter manges
mening, at det offentliges tilbud om bistand til, at
ægtefæller kan få delt deres fællesbo efter
separation og skilsmisse, er for dyrt og ineffektivt.
Lovforslaget tager udgangspunkt i, at det fortsat bør
være hovedreglen, at ægtefællerne selv står
for delingen af fællesboet ved formuefællesskabets
ophør, men at der er behov for en hensigtsmæssig
bistand til de ægtefæller, der ikke selv kan blive
enige om opdelingen af boet efter en separation eller
skilsmisse.
Med lovforslaget foreslås indført en ny ordning
ved offentligt skifte, der bygger på et samspil mellem
skifteret og en autoriseret bobehandler og dermed har samme
struktur som den gældende dødsboskifteordning.
Skifteretten skal varetage den indledende vejledning og
undersøge, om der er mulighed for forlig mellem
ægtefællerne. Hvis ægtefællerne har behov
for mere bistand, skal skifteretten dels udpege en bobehandler, der
skal forestå selve bobehandlingen, dels afgøre de
tvister, der måtte opstå under bobehandlerens arbejde
med bodelingen. Skifteretten skal endvidere føre tilsyn med
bobehandleren. Bobehandleren skal autoriseres af Justitsministeriet
på samme måde som bobestyrere bliver det efter
dødsboskifteloven i dag.
Det foreslås endvidere, at tidspunktet for
formuefællesskabets ophør rykkes frem fra
ægteskabssagens afslutning (separations- eller
skilsmissebevilling eller dom) til sagens start
(statsforvaltningens modtagelse af en anmodning om separation eller
skilsmisse). Hermed kan skiftet indledes og afsluttes tidligere og
risikoen for misbrug af rådigheden over bodelen
mindskes.
Med forslaget vil der bl.a. blive mulighed for at
begrænse en anmodning om offentlig bistand til skifte til kun
at vedrøre visse af fællesboets aktiver og passiver,
og ægtefæller, der i øvrigt skifter privat, vil
kunne indbringe en enkelttvist for domstolene, få sagkyndig
vurdering af aktiver mv. Ægtefæller, som begge har
negativ bodel, skal fremover også kunne få det
offentliges bistand til at skifte.
Forslaget indebærer også, at kompetencen til at
meddele fri proces til bobehandlingen overføres fra
Civilstyrelsen til skifteretten. Fri proces til bobehandlingen
medfører fritagelse for sikkerhedsstillelse for
boomkostningerne og for betaling af den pågældendes
andel af bobehandlerens salær.
Endelig indebærer forslaget, at der gives bedre mulighed
for at pålægge en ægtefælle, der på
uforsvarlig måde har givet anledning til øgede
boomkostninger, at afholde en større del heraf.
Udgifterne til offentligt skifte ændres fra de
gældende høje skifteafgifter til en betaling af
vederlag til bobehandleren og generelt mere beskedne
skifteafgifter. Retsafgifterne omlægges, således at
retsafgiften bliver mindre for ægtefæller, der
medvirker konstruktivt til processen.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.