Fremsat den 30. maj 2011 af integrationsministeren (Søren Pind)

Forslag

til

Lov om ændring af integrationsloven og repatrieringsloven

(Styrket kommunal vejledningspligt og indførelse af resultattilskud i forbindelse med repatriering m.v.)

§ 1

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 20. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1543 af 21. december 2010, og § 1 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 20 a indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 b. Kommunalbestyrelsen har pligt til som led i integrationsprogrammet at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal gives i forbindelse med den løbende opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.«

§ 2

I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 369 af 6. april 2010, som ændret ved § 17 i lov nr. 429 af 28. april 2010, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 1, affattes således:

»Loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte udlændinge til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4. Loven omfatter endvidere udlændinge, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.«

2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten yder et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 14 indsættes efter stk. 2 som stk. 3:

»Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i § 13, stk. 2, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. juli 2011.

Stk. 2. Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2011 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund og formål

Repatrieringsloven har til formål at give herboende udlændinge mulighed for at opnå støtte og rådgivning i forbindelse med tilbagevenden til hjemlandet eller til et tidligere opholdsland. Loven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag og med det formål at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Den 12. november 2009 indgik regeringen og Dansk Folkeparti som led i aftalen om finansloven for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats. Aftalen blev udmøntet ved lov nr. 369 af 6. april 2010 og medførte blandt andet en udvidelse af personkredsen og en markant forhøjelse af støttebeløbene. Tiltagene har haft en tydelig effekt på antallet af udlændinge, der vælger at repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Således repatrierede i alt 129 udlændinge i 2009, mens der repatrierede 355 i 2010. I løbet af de fire første måneder af 2011 er 169 udlændinge repatrieret.

Det er dog regeringens, Dansk Folkepartis og Kristendemokraternes opfattelse, at frivillig repatriering vil være en god løsning for langt flere udlændinge.

Den 19. maj 2011 har regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne indgået aftale om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering.

Aftalen indeholder tiltag, der har til formål at styrke kommunernes indsats i forhold til aktivt at vejlede herboende udlændinge om mulighederne for at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med økonomisk støtte efter repatrieringsloven. Dette kan navnlig være relevant for udlændinge, der er dårligt integreret på arbejdsmarkedet - og i mange tilfælde tillige dårligt integreret i det danske samfund i det hele taget - og for hvem repatriering kan udgøre en mulighed for at etablere en bedre tilværelse.

1.2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder forslag om at forpligte kommunerne til som led i integrations- og beskæftigelsesindsatsen at vejlede herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, om mulighederne for at repatriere til deres hjemland eller tidligere opholdsland med støtte efter repatrieringsloven. Der henvises til afsnit 3.1.

Med henblik på at styrke det kommunale fokus på repatriering indeholder lovforslaget forslag om indførelse af et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelserne for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer. Der henvises til afsnit 3.2.

Ovennævnte forslag gennemfører initiativerne vedrørende repatriering i aftalen. Desuden indeholder lovforslaget forslag om, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark inden udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983, og disses efterkommere skal være umiddelbart omfattet af repatrieringsloven. Der henvises til afsnit 3.3.

2. Gældende regler om repatriering

Repatrieringsloven indeholder en regulering af herboende udlændinges muligheder for at opnå økonomisk støtte og rådgivning i forbindelse med frivillig tilbagevenden til udlændingens hjemland eller et tidligere opholdsland, jf. repatrieringslovens § 1.

Kredsen af udlændinge, der kan modtage støtte og rådgivning efter repatrieringsloven, er nærmere fastsat i lovens § 3.

Lovens personkreds omfatter således flygtninge m.v. og familiesammenførte til flygtninge m.v. Lovens personkreds omfatter endvidere andre familiesammenførte udlændinge. Andre familiesammenførte udlændinge omfatter udlændinge med opholdstilladelse som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, som ikke er flygtning m.v. Den herboende person kan således være dansk statsborger eller udlænding.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan efter ansøgning beslutte, at en udlænding, der har opholdstilladelse på andet grundlag, skal anses for omfattet. Det kan navnlig være relevant for udlændinge, der har fået opholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, herunder for udlændinge, der har opnået ophold her i landet før indvandringsstoppet i 1973, eller er født her i landet som efterkommere af sådanne udlændinge.

Der kan ydes økonomisk støtte i form af hjælp til repatriering efter § 7 (engangsydelse), og reintegrationsbistand, der er en løbende månedlig ydelse, jf. § 10.

Kommunalbestyrelsen vejleder i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning dertil, udlændinge om mulighederne for at modtage hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 5. Der henvises i øvrigt til vejledningsforpligtelsen i forvaltningslovens § 7.

Det henhører under kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse om, hvorvidt en udlænding er berettiget til hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. repatrieringslovens §§ 7 og 10, og det er kommunen, der afholder udgifterne til støtte til repatriering. Staten refunderer kommunernes udgifter til hjælp til repatriering og reintegrationsbistand, jf. lovens § 13.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Pligt til at give vejledning om repatriering

Aftalen om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering indebærer, at kommunerne som en integreret del af integrations- og beskæftigelsesindsatsen skal vejlede udlændinge, som modtager introduktionsydelse, kontant- eller starthjælp eller dagpenge om mulighederne for at få økonomisk støtte til at repatriere.

Det vurderes, at der blandt herboende udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, og som ikke har kunnet finde fodfæste på det danske arbejdsmarked, er en del, der ikke har evne eller reel vilje til at blive en integreret del af det danske samfund, og for hvem repatriering til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil kunne medføre en bedre tilværelse. En del af disse er ikke afklarede med, om de skal blive i Danmark, eller om de skal vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Dette hjemlandsperspektiv kan i sig selv blive en barriere for integrationen i Danmark.

Efter repatrieringslovens § 5 vejleder kommunerne i forbindelse med den særlige integrationsindsats efter integrationsloven, eller når der i øvrigt er anledning dertil, om mulighederne for repatriering.

Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre og udvide denne vejledningsforpligtelse. Det foreslås derfor, at der i integrationsloven indføres en bestemmelse om, at kommunerne som led i integrationsprogrammet har pligt til at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Hermed præciseres det, at der skal ske vejledning om repatriering som led i den konkrete opfølgning på integrationskontrakten efter § 20, stk. 1.

Vejledningspligten vil også gælde over for udlændinge, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der vil således i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats blive indført en bestemmelse om, at jobcentrene skal vejlede udlændinge, der er omfattet af repatrieringslovens personkreds, om mulighederne for repatriering. Ændringen af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. bekendtgørelse nr. 482 af 19. maj 2011, vil ske med hjemmel i § 21, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14. december 2009, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, og træde i kraft samtidig med dette lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse i integrationsloven og den påtænkte ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats medfører, at mulighederne for repatriering fremover vil indgå som en fast del af kommunernes vurdering af den enkelte ledige udlændings integrations- og beskæftigelsesmuligheder.

Det bemærkes, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og kommunerne kan således ikke pålægge en udlænding at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.

Der henvises til lovforslagets § 1.

3.2. Indførelse af resultattilskud til kommunerne

Det følger af aftalen om skærpede udvisningsregler og kommunalt fokus på repatriering, at der skal indføres et resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. for hver person, der repatrierer.

Det følger af repatrieringsloven, at kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til hjælp til repatriering og til reintegrationsbistand. Efter repatrieringslovens § 13, stk. 1, refunderer staten en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt reintegrationsbistand efter § 10.

Efter regeringens opfattelse er kommunernes indsats central i forhold til, at udlændinge, som står uden for arbejdsmarkedet og er dårligt integrerede i det danske samfund i det hele taget, får den rette vejledning om repatriering, som kan medvirke til afklaring af den pågældendes situation og bane vej for etablering af en bedre tilværelse i hjemlandet.

Med henblik på at tilskynde kommunerne til en styrket indsats foreslås det, at der indføres et resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr., der ydes for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer med støtte efter repatrieringsloven.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og 3.

3.3. Udvidelse af den personkreds, der umiddelbart er omfattet af repatrieringsloven

Efter repatrieringslovens § 3, stk. 7, kan udlændinge, som har opholdstilladelse på et andet grundlag end det, der er nævnt i lovens § 3, stk. 1, jf. stk. 2-4, det vil sige flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v., samt andre familiesammenførte udlændinge, ansøge om at blive omfattet af loven. Integrationsministeren træffer beslutning herom.

Det fremgår af bemærkningerne til repatrieringslovens § 3, stk. 7, jf. lovforslag nr. L 190 af 25. februar 1999 (Folketingstidende 1998/1999, Tillæg A, s. 4491), at bestemmelsen er indsat med henblik på at sikre, at der kan ydes hjælp til repatriering til andre udlændinge end dem, der uden videre er omfattet af loven, hvis der efter en konkret vurdering må antages at være behov herfor, hvilket eksempelvis kan være relevant for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden udlændingeloven af 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983. Dette gælder blandt andet udlændinge, der er rejst ind i Danmark som gæstearbejdere før 1973, eller som er født her i landet som efterkommere af disse. Efter fast praksis anses gæstearbejdere og andre udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983, som omfattet af repatrieringslovens personkreds.

Integrationsministeriet har det seneste år som følge af regeringen og Dansk Folkepartis aftale om en styrket repatrieringsindsats af 12. november 2009, der blev udmøntet ved lov nr. 369 af 6. april 2010, oplevet en markant stigning i antallet af tidligere gæstearbejdere, der ansøger ministeriet om at blive omfattet af repatrieringsloven. Integrationsministeriet har således alene i 2011 (pr. 24. maj) behandlet over 80 ansøgninger omfattende 108 personer fra tidligere gæstearbejdere om at blive omfattet af repatrieringsloven. Samtlige disse udlændinge er, i overensstemmelse med fast praksis, blevet anset for omfattet af repatrieringsloven.

Det er efter regeringens opfattelse ikke hensigtsmæssigt, at udlændinge, der har opholdstilladelse i Danmark som gæstearbejdere, som har boet i Danmark i mange år, og som ønsker at vende tilbage til deres hjemland, skal søge om at blive omfattet af repatrieringsloven og afvente Integrationsministeriets afgørelse om dispensation, før de kan gå videre med deres repatrieringsplaner.

Det foreslås på den baggrund at udvide personkredsen, der umiddelbart er omfattet af repatrieringsloven, til ligeledes at omfatte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983, eller som er født her i landet som efterkommere af disse.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Styrkelse af den kommunale vejledningspligt om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven vil indgå i de samtaler, der allerede i dag afholdes som en fast del af integrations- og beskæftigelsesindsatsen. Integrationsministeriet vil desuden udarbejde vejledningsmateriale til brug for kommunerne. Forslaget forventes således ikke at medføre merudgifter for det offentlige.

Merudgifterne ved indførelse af et særligt resultattilskud til kommunerne på 25.000 kr. pr. repatrieret vil afhænge af, hvor mange der fremover gør brug af repatrieringsordningen. Ved det nuværende aktivitetsniveau skønnes lovforslaget at medføre en merudgift for staten på ca. 10 mio. kr. årligt. De statslige merudgifter til resultattilskud vil efter gældende regler blive reguleret i det samlede kommunale bloktilskud. De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget forventes samlet at medføre, at flere udlændinge årligt vil vælge at repatriere. De statslige merudgifter vil i den forbindelse blive modsvaret af en statslig mindreudgift til overførselsindkomster.

Lovforslaget forventes således samlet set ikke at medføre økonomiske konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets § 2, nr. 1, vurderes at medføre en administrativ lettelse for udlændinge, der omfattes heraf. Lovforslaget har ikke i øvrigt administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, AOF-Danmark, ATP, Børne- og Kulturchefforeningen, Dannerhuset, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri, Dansk Oplysningsforbund, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Centrale Handi­cap­råd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, FOF's Landsorganisation, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Frivilligrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Lærernes Centralorganisation, NETOP - Netværk for oplysning, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddannelsesforbundet, UNHCR og Ægteskab Uden Grænser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Med den foreslåede bestemmelse i integrationslovens § 20 b indføres en forpligtelse for kommunerne til løbende at vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at navnlig udlændinge, der har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, har tilstrækkelig grundlag for at tage stilling til og eventuelt træffe beslutning om at repatriere.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunerne, som led i opfølgningen på integrationskontrakten, jf. lovens § 20, stk. 1, forpligtes til at vejlede udlændingen om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven. Vejledningen om repatriering skal indgå som en fast del af kommunalbestyrelsens vurdering af den enkeltes muligheder.

Dette vil navnlig være relevant for udlændinge, der ikke har opfyldt de mål, der er fastsat i deres integrationskontrakt, og hvor opfølgning derfor skal ske hver tredje måned, eller hvor senere indtrådte begivenheder, såsom ledighed, medfører, at der på ny skal ske opfølgning på integrationskontrakten, og hvor repatriering i visse tilfælde kan udgøre muligheden for at etablere en bedre tilværelse i hjemlandet eller det tidligere opholdsland.

Det bemærkes, at Integrationsministeriet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp i løbet af 2010 og 2011 har gennemført en lang række informationsmøder for kommunale praktikere med henblik på at orientere om mulighederne i repatrieringsloven. Ministeriet har endvidere udarbejdet en uddybende vejledning til repatrieringsloven samt let tilgængeligt informationsmateriale, der vil kunne danne grundlag for den vejledning, som kommunerne efter forslaget vil skulle give. Det bemærkes endvidere, at kommunalbestyrelsen, jf. repatrieringslovens § 5, skal underrette Dansk Flygtningehjælp, der i dag varetager den individuelle og generelle rådgivningsopgave for Integrationsministeriet, når udlændinge udtrykker ønske om at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

Det bemærkes endvidere, at repatrieringsloven hviler på den forudsætning, at udlændingens tilbagevenden sker på frivilligt grundlag, og at kommunerne således ikke kan forpligte en udlænding til at benytte sig af repatrieringslovens muligheder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.

Til § 2

Til nr. 1.

Det følger af repatrieringslovens § 3, stk. 1, at loven gælder for flygtninge m.v., familiesammenførte til flygtninge m.v. og andre familiesammenførte udlændinge, jf. stk. 2-4. Andre udlændinge kan søge om at blive omfattet af loven, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 7.

Med forslaget til den ændrede affattelse af § 3, stk. 1, omfattes udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Danmark før udlændingeloven af 1983 uden videre af repatrieringslovens personkreds og skal således ikke længere indgive ansøgning herom.

Har den pågældende opnået dansk indfødsret, kan den pågældende ikke modtage støtte efter repatrieringsloven. Nordiske statsborgere og statsborgere i et andet EU/EØS-land er heller ikke omfattet af repatrieringsloven, repatrieringslovens § 3, stk. 6.

Det bemærkes, at denne affattelse af reglerne om repatrieringslovens personkreds ikke vil få administrative konsekvenser for kommunerne, men alene forenkle procedurerne hos Dansk Flygtningehjælp og Integrationsministeriet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Til nr. 2 og 3.

Det følger af de gældende regler, at staten refunderer en kommunes udgifter til hjælp til repatriering efter repatrieringslovens §§ 7 og 8 samt reintegrationsbistand efter § 10, jf. repatrieringslovens § 13, stk. 1.

Med det foreslåede § 13, stk. 2, indføres et resultattilskud på 25.000 kr. til kommunalbestyrelsen for hver udlænding med bopæl i kommunen, som repatrierer med støtte i medfør af loven.

Resultattilskuddet ydes, uanset om udlændingen senere vender tilbage til Danmark i medfør af udlændingelovens § 17 a (fortrydelsesretten). Det har endvidere ikke betydning, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning om tilbagebetaling af hjælp til repatriering, jf. repatrieringslovens § 9.

Beløbet foreslås reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.2.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at loven træder i kraft den 1. juli 2011. Resultattilskud i medfør af den foreslåede § 13, stk. 2, i repatrieringsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 ydes således for udlændinge med bopæl i kommunen, som repatrierer den 1. juli 2011 eller senere. En udlænding regnes som repatrieret fra den dato, den pågældende er registreret som udrejst af Danmark i Det Centrale Personregister (CPR).

Bilag 1