Fremsat den 6. oktober 2010 af
skatteministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af
lønsumsafgiftsloven, momsloven, registreringsafgiftsloven og
forskellige andre love1)
(Fremrykning af forhøjelse af
lønsumsafgift for finansielle virksomheder,
lønsumsafgiftsfritagelse for undervisning på
professionshøjskoler, ændring af reglerne om renten af
registreringsafgift ved bl.a. forholdsmæssig betaling i
forbindelse med leasing)
§ 1
I lov om afgift af lønsum m.v.
(lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466
af 22. maj 2006, § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008 og
§ 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, nr. 6,
ophæves.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 12, der
bliver nr. 11, ændres »maritime uddannelser.«
til: »maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog
ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre
aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.«
3. I
§ 4, stk. 2, udgår
»med tillæg af 90 pct.«.
4. § 5, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2. For virksomheder
omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 10,5
pct. af virksomhedens lønsum.«
5. § 5, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. For virksomheder
omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2 eller 3, er afgiften
5,33 pct. af virksomhedens lønsum.«
§ 2
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006,
§ 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov
nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni
2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
§ 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets trettende direktiv
86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, L 347/1,
Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden
for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF
af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23,
Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem med henblik på forebyggelse af
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så
vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel,
EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,
samt Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved
levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1.«
2. I
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
§ 10, § 34, stk. 1, nr. 4, § 34,
stk. 5, og § 36,
stk. 1, nr. 2, ændres »EF's« til:
»EU's«.
3. I
§ 4, stk. 2,
indsættes efter »varme«: »,
kulde«.
4. I
§ 11 indsættes efter
stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4.
Når varer, der erhverves af en ikke-afgiftspligtig juridisk
person, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og
den samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indfører
varerne i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes, anses varerne jf. reglerne i
stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra
EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne
indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af
varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos
told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter
§ 46, stk. 4, er betalt ved indførslen af
varerne, hvis importøren over for told- og
skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved
erhvervelsen af varerne i det andet EU-land.
Stk. 5. Med
erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande sidestilles,
at udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale her i landet benytter varer, som
styrkerne og deres ledsagende civile personale har købt uden
at være omfattet af reglerne for afgift af leverancer
på et andet EU-lands område, og når varerne ikke
kunne blive omfattet af en afgiftsfritagelse efter § 36,
stk. 3.«
Stk. 4 bliver herefter
stk. 6.
5. I
§ 12, stk. 2,
ændres »fællesskabsforsendelse« til:
»forsendelse af varer inden for EU«.
6. § 13, stk. 1, nr. 13, affattes
således:
»13) Postydelser og dertil knyttede
varer, der leveres af postoperatører, der varetager
postbefordringspligten helt eller delvist. Fritagelsen gælder
alene ydelser og dertil knyttede varer omfattet af
postbefordringspligten. Fritagelsen omfatter ikke leverancer, hvor
der er forhandlet individuelle vilkår.«
7. § 14, nr. 5, affattes
således:
»5) Når der leveres gas gennem
et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der
er forbundet med et sådant system, eller når der
leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller
kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i landet
har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed eller har
et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel
af et sådant her i landet, hvis videreforhandleren har sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her.«
8. § 14, nr. 6, affattes
således:
»6) Når der leveres gas gennem
et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der
er forbundet med et sådant system, eller når der
leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller
kuldenet, og en sådan levering ikke er omfattet af nr. 5, og
varerne rent faktisk anvendes og forbruges her i landet. Hvis alle
eller en del af disse varer ikke reelt forbruges af kunden, anses
de ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt her,
når kunden her i landet har etableret stedet for sin
økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted,
hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i
landet, hvis kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige
opholdssted her.«
9. I
§ 16, stk. 3,
indsættes efter »§ 21 d,«:
»stk. 1, nr. 1-10,«.
10. I
§ 21 a, stk. 2,
ændres »og der under befordringen derfor« til:
»og når der under befordringen«.
11. § 21 d, stk. 1, nr. 8,
affattes således:
»8) Adgang til et naturgassystem
på EU's område eller til ethvert net, der er forbundet
med et sådant system, til elektricitetssystem eller til
varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse
systemer eller net og andre dermed direkte forbundne
ydelser.«
12. § 23, stk. 5,
ophæves.
13.
Efter § 25 indsættes:
»Længerevarende leverancer af ydelser inden for
EU
§ 25
a. Ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af
ydelserne er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet
leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16,
stk. 1, anses leveringstidspunktet for at være den
sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år,
når leveringen af ydelserne har strakt sig over en periode
på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af
afgift af ydelserne eller betaling for ydelserne, og så
længe leveringen af ydelserne ikke er afsluttet.«
14. I
§ 27, stk. 4,
indsættes som 3. punktum: »Tilsvarende gælder for
andre prisafslag.«.
15. § 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Ved punktafgiftspligtige varer
forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige
drikkevarer samt forarbejdet tobak efter EU's regler, men ikke gas,
der leveres gennem et naturgassystem på EU's område
eller ethvert net, der er forbundet med et sådant
system.«
16. I
§ 34, stk. 1, nr. 14,
indsættes efter litra a som nyt litra:
»b) Varer og ydelser til
EU-fællesforetagende, Det Europæiske
Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller
Den Europæiske Investeringsbank eller til de organer oprettet
af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De
Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
finder anvendelse, inden for de grænser og på de
betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved
aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om
hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører
konkurrenceforvridning.«
Litra b bliver herefter litra c.
17. § 34, stk. 1, nr. 14, litra b,
der bliver litra c affattes således:
»c) Varer og ydelser til andre
internationale organisationer end de i litra b nævnte, der er
anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i
værtslandet inden for EU, og til medlemmer af disse
organisationer, inden for de grænser og på de
betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om
oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om
hjemsted.«
18. I
§ 34, stk. 1, nr. 17,
ændres »nr. 5-12« til: »nr.
5-16«.
19. I
§ 36, stk. 1, nr. 5,
ændres »nr. 1-4.« til: »nr. 1-4,
eller«.
20. § 36, stk. 1, nr. 6, affattes
således:
»6) når der er tale om
indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net,
der er forbundet med et sådant system, eller fra et
gastankskib i et naturgassystem eller et
opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af
varme eller kulde via varme- eller kuldenet.«
21. § 36, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Der
er i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat for
toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters
herværende diplomatiske og konsulære
repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske
rettigheder. Der er endvidere afgiftsfrihed for indførsel af
varer, som foretages af EU, Det Europæiske
Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller
Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet
af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De
Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
finder anvendelse, inden for de grænser og på de
betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved
aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om
hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører
konkurrenceforvridning. Afgiftsfriheden omfatter også
indførsel af varer, som foretages af andre internationale
organisationer end de i 2. pkt. nævnte, i det omfang de er
anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i
EU-landet, der er værtsland for disse internationale
organisationer, eller af medlemmer af disse organisationer, inden
for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved
internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer
eller ved aftaler om hjemsted.«
22. I
§ 36 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå
afgiftsfritagelse efter stk. 1, nr. 5, 1. pkt.«
23. I
§ 42, stk. 5,
indsættes efter »landet«: »herunder den
beregnede registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen
af den forholdsmæssige registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftsloven«.
24. I
§ 45, stk. 7,
ændres »anmodninger« til:
»ansøgning«.
25. I
§ 46, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »nr. 1-3.« til: »2. pkt.«.
26. I
§ 54, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »modtageren« til:
»aftageren«.
27. I
§ 66, stk. 1,og stk. 2, nr. 2, ændres
»§ 15, stk. 2, nr. 11« til:
»§ 21 c«.
28.
Efter § 66 indsættes:
»Kapitel 16 A
Særordning for
rejsebureauer
§ 67.
Særordningen i dette kapitel finder anvendelse på
transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget
navn over for den rejsende, og som til rejsens gennemførelse
anvender leveringer af varer og ydelser, der foretages af andre
afgiftspligtige personer.
Stk. 2.
Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer,
der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem
§ 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder
anvendelse.
Stk. 3. Ved
anvendelsen af dette kapitel betragtes rejsearrangører som
rejsebureauer.
§ 67
a. De transaktioner, der på de betingelser, der er
fastsat i § 67, stk. 1, udføres af
rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en
rejse, anses som en enkelt ydelse.
§ 67
b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a,
er der, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin
økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted,
hvorfra ydelsen leveres af bureauet.
§ 67
c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67
a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås
forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal
betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger
til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af
varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den
rejsende til gode.
§ 67
d. Hvis de transaktioner, som udføres for
rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres
uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som
formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning,
og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er
fritaget for afgift.
Stk. 2. Hvis
transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres
såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af
rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner
gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri.
§ 68.
De afgiftsbeløb, som andre afgiftspligtige personer
fakturerer rejsebureauet for transaktioner i henhold til
§ 67 a, der direkte kommer den rejsende til gode,
berettiger hverken til fradrag eller til godtgørelse.
§ 68
a. Faktura udstedes i henhold til § 52.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
fakturakrav og regnskabsføring.«
29. I
§ 73 a, stk. 2,
ændres »EF-Tidende« til:
»EU-Tidende«.
§ 3
I lov om tobaksafgifter (tobaksafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1385 af 21. december
2009, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni 2009, § 3 i
lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved § 9 i lov nr.
722 af 25. juni 2010, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 92/79/EØF af
19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af
cigaretafgifterne, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets
direktiv 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af afgifterne på andre former for
forarbejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
10, Rådets direktiv 95/59/EF af 27. november 1995 om
forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra
omsætningsafgift, EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40,
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12,
samt Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om
ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv
92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår
punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak samt
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side 1.«
2. § 1, stk. 1, affattes
således:
»»Der betales fra den 1. januar
2014 afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter
reglerne i denne lov og efter følgende satser:
1) For cigaretter:
67,50 øre pr. styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf.
§ 28, dog minimum 103,65 øre pr. styk.
2) For
røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af
stk. 2, er defineret som groftskåret røgtobak:
618,50 kr. pr. kilogram.
3) For
røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af
stk. 2, er defineret som finskåret røgtobak:
668,50 kr. pr. kilogram.«
3. § 1, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
definitioner af tobaksvarer.«
4. § 36, stk. 2,
ophæves.
§ 4
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin
m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 890 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved
§ 30 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 4 i
lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 10 i
lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv
92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse
af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, samt Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF,
EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«
2. § 14 affattes således:
Ȥ 14. Autoriserede
oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang
og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der
importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre
regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer.
Stk. 2.
Virksomheder og repræsentanter, der er registreret for
fjernsalg af varer her i landet efter § 6 a, stk. 6,
skal føre regnskab over leverancer af varer og føre
en fortegnelse over, hvor varerne er leveret.
Stk. 3.
Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder
fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Dog skal
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne
bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet.
Stk. 4.
Autoriserede og registrerede virksomheder samt virksomheder, der
importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af
disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal
være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og
indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer
og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art,
mængde og pris.
Stk. 5. Ved enhver
leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal
leverandøren udstede en følgeseddel. Betales
leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en
kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller
kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som
følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted.
Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i
køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne
følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som
henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering.
Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme
oplysninger som fakturaer, jf. stk. 4, idet prisangivelser dog
kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura,
der opfylder betingelserne i stk. 4, kan erstatte en
følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til
virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler,
kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens
forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at følgesedler,
kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et
nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes
interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer
mellem flere forretningssteder.
Stk. 6.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal
føre et regnskab, som kan danne grundlag for
opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er
betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det
fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde
og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret
varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde
betalingen er foregået. Regnskabet føres i
overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom
momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på
afgiften efter denne lov.
Stk. 7.
Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i
virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for
told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler,
kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for
tilstedeværende afgiftspligtige varer på et
forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog
stk. 5.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
fakturaudstedelse og regnskabsførelse.
Stk. 9. I det
omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i
elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende
anvendelse herpå.
Stk. 10. Told- og
skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i stk. 1, stk. 3-7 og stk. 9
fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter
§ 22 b, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 11.
Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller
foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at
overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet
gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis
påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan
modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil
påbuddet efterleves.«
§ 5
I lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1385 af 21. december 2009, § 2 i lov nr. 626 af 11.
juni 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 722 af 25. juni
2010, foretages følgende ændring:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv
92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse
af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29, samt Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF,
EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«
§ 6
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december
2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010,
foretages følgende ændring:
1. Fodnote
1 til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning
af energiprodukter og elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283,
side 51, dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003
om ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om
kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2003, nr. L 76, side
10 samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side
12.«
§ 7
I lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring
af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum
m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget
lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.) foretages
følgende ændringer:
1. § 1, nr. 10, ophæves.
2. § 2, nr. 2, 5 og 6
ophæves.
3. § 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 3 og 4.
4. I
§ 3 indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 5. I
tilfælde, hvor aftaler om levering af den løbende
administration af fast ejendom, omfattet af afgiftspligten efter
ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, omfatter perioder
før og efter den 1. januar 2011, skal der uanset
bestemmelsen i momslovens § 23, stk. 2, betales
afgift af de leveringer, som vedrører perioden efter den 1.
januar 2011.«
§ 8
I lov nr. 1385 af 21. december 2009 om
ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om
afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) foretages
følgende ændringer:
1. § 4, nr. 14, 16 og 17,
ophæves.
2. I
§ 10, stk. 2,
udgår »14, 16, 17,«.
§ 9
I lov nr. 626 af 11. juni 2010 om ændring
af øl- og vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,
tobaksafgiftsloven og lov om ændring af lov om afgift af
chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om
tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
(Forhøjelse af tillægsafgiften for alkoholsodavand,
indførelse af tillægsafgift for cider- og
frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af
tobaksafgiften) foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3,
ophæves.
§ 10
I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 3 a, stk. 4, 2. pkt., og
§ 3 b, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således:
»Forrentningen sker med den af
Danmarks Statistik på tidspunktet for afgiftsberegningen
senest offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra
pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr.
1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.«
2. I
§ 3 a, stk. 4, 3. pkt., stk. 5 og stk. 6,
2. pkt., § 3 b, stk. 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3.
pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2. pkt., ændres
», rente og tillæg« til: »og
rente«.
3. § 3 a, stk. 12 og 13, og 3 b, stk. 11 og 12, ophæves.
4. I
§ 3 c, stk. 5, ændres
»og tillæg« til: »og rente«.
§ 11
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
øl- og vinafgiftslovens § 14, som affattet ved denne
lovs § 4, nr. 2, samt ikrafttræden af
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., stk.
5 og stk. 6, 2. pkt., § 3 b, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, stk. 6,
2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2.
pkt., og stk. 5, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, 2 og
4, og ophævelsen af registreringslovens § 3 a, stk. 12
og 13, og § 3 b, stk. 11 og 12, som affattes ved denne lovs
§ 10, nr. 3.
Stk. 3. § 1, stk.
2, nr. 11, i lønsumsafgiftsloven, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar
2009.
Stk. 4. For cigaretter
og røgtobak, som den 1. januar 2011 findes i ustemplet stand
hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter eller
røgtobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte
dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og
registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages
fra udlandet, betales afgift efter lov om tobaksafgifter og efter
følgende satser frem til og med den 31. december 2013:
1) For cigaretter:
67,50 øre pr. styk og 21,65 pct. af detailprisen, jf. §
28 i tobaksafgiftsloven, dog minimum 103,65 øre pr.
styk.
2) For
røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af §
1, stk. 2, i tobaksafgiftsloven, som affattet ved denne lovs §
3, nr. 3, er defineret som groftskåret røgtobak:
602,50 kr. pr. kilogram.
3) For
røgtobak, der efter regler fastsat i medfør af §
1, stk. 2, i tobaksafgiftsloven, som affattet ved denne lovs §
3, nr. 3, er defineret som finskåret røgtobak: 652,50
kr. pr. kilogram.
Stk. 5. Ændringen
af tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 2, har virkning for cigaretter og
røgtobak, som den 1. januar 2014 findes i ustemplet stand
hos virksomheder, der fremstiller eller modtager cigaretter eller
røgtobak fra udlandet, og for varer, som fra nævnte
dag fremstilles, udleveres til forbrug fra autoriserede og
registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller modtages
fra udlandet.
Stk. 6. Virksomheder
skal uanset § 14, stk. 3, i øl- og vinafgiftsloven, som
affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, opbevare
regnskabsmateriale i form af ledsagedokumenter, der udstedes
før § 4, nr. 2, træder i kraft, i 5 år
efter udløbet af det regnskabsår, hvori
ledsagedokumentet udstedes.
Stk. 7. Ændringen
af registreringsafgiftslovens §§ 3 a-3 c, som affattet
ved denne lovs § 10, har virkning for ansøgninger efter
registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 1, § 3 b, stk. 1,
eller § 3 c, stk. 1, der modtages af told- og
skatteforvaltningen efter at ændringen er trådt i
kraft, jf. stk. 2.
Bemærkninger til lovforslaget
| Indholdsfortegnelse | | Almindelige
bemærkninger | | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets
formål og baggrund | 3. | Lovforslagets enkelte
elementer | | 3.1. | Lønsumsafgiftsloven | | | 3.1.1. | »Grøn
Vækst 2.0« | | | 3.1.2. | Lønsumsafgiftsfritagelse for
professionshøjskoler | | 3.2. | Momsloven | | | 3.2.1. | Momspligt ved
holdingselskabers, institutioners m.v. eller NATO-styrkers
erhvervelser | | | 3.2.2. | Skærpede
oplysningskrav for at udskyde momsbetaling ved indførsel af
tredjelandsvarer til EU | | | 3.2.3. | Tekniske
ændringer vedrørende energileveringer | | | 3.2.4. | Momsfritagelse for
postale ydelser | | | 3.2.5. | Særordning for
rejsebureauer, faktura- og regnskabskrav | | | 3.2.6. | Øvrige
ændringer af momsloven | | 3.3. | Tobaksafgiftsloven og
ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010 | | 3.4. | Registreringsafgiftsloven | | | 3.4.1. | Gældende
ret | | | 3.4.2. | Lovforslaget | | 3.5. | Ændring af lov
nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af momsloven og
lønsumsafgiftsloven | | 3.6. | Øvrige
tekniske ændringer af momsloven | | 3.7. | Øvrige
tekniske ændringer af tobaksafgiftsloven, øl- og
vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven og
lov nr. 1385 af 21. december 2009 | 4. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | 5. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 6. | Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet | 7. | Administrative
konsekvenser for erhvervslivet | 8. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 9. | Miljømæssige konsekvenser | 10. | Forholdet til
EU-retten | 11.a. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. vedrørende
§§ 1 - 9 | 11.b. | Hørte
organisationer m.v. vedrørende § 10 | 12. | Sammenfattende
skema |
|
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager
væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse.
Naturligvis først og fremmest i fødevaresektoren, men
også i energisektoren, agroindustrien og i en række
følgeindustrier, herunder i bygge- og anlægsbranchen.
På grund af den finansielle krise står erhvervet
imidlertid i en svær økonomisk situation.
For at hjælpe erhvervet indgik Regeringen
(Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti i
april 2010 aftale om »Grøn Vækst 2.0«.
Aftalen indebærer, at der iværksættes en
række initiativer, der forbedrer landbruget og
fødevaresektorens vækstvilkår og dermed bidrager
til at sikre beskæftigelsen på bedrifterne, i
fødevareindustrien og i følgeindustrierne.
Initiativerne bidrager endvidere til at understøtte Danmarks
målsætning om 30 pct. vedvarende energi i 2020.
Dette forslag udmønter en del af
finansieringen af »Grøn Vækst 2.0«
Danmark er nu kommet fri af den nedgang, som
fulgte efter finanskrisen i 2008. Regeringen (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti blev i maj 2010 enige
om, at det er nødvendigt at påbegynde genopretningen
af den offentlige økonomi i 2011. Som følge heraf
indgik Regeringen og Dansk Folkeparti i maj 2010 »Aftale om
genopretning af dansk økonomi« med det formål,
at styrke den offentlige økonomi.
Dette lovforslag udmønter en del af
finansieringen af »Aftale om genopretning af dansk
økonomi«.
Herudover implementerer lovforslaget tre
EU-direktiver i den danske lovgivning og foretager på
baggrund af en afgørelse fra EU-domstolen en mindre
præcisering. Samtidig gennemfører lovforslaget en
række rettelser og justeringer i momsloven samt i
afgiftslovene for tobak, øl og vin, spiritus og
mineralolieprodukter.
Endvidere indeholder lovforslaget en
ændring på området for lønsumsafgiftspligt
for visse uddannelsesaktiviteter på
professionshøjskoler for videregående uddannelser.
Endelig gennemfører lovforslaget
forskellige tekniske ændringer og justeringer af henvisninger
til andre bestemmelser m.v.
2. Lovforslagets formål
og baggrund
I Forårspakke
2.0 indgår en forhøjelse af
lønsumsafgiftssatsen fra 9,13 pct. til 10,5 pct. for
finansielle virksomheder med virkning fra 2013. Som led i aftalen
»Grøn Vækst 2.0« fra april 2010 er
parterne enige om, at indfasningen af forhøjelsen af
lønsumsafgiften i Forårspakke
2.0 fremrykkes, således at forhøjelsen
får virkning fra den 1. januar 2011, og dermed bidrager til
finansiering af jordskattelettelsen hos landbruget.
I »Aftale om genopretning af dansk
økonomi« fra maj 2010 indgår blandt andet en
tilpasning til markedsrenten af den rente, der skal betales for
delvis udskydelse af registreringsafgift ved forholdsmæssig
betaling i forbindelse med bl.a. leasing. Formålet med
forslaget er at undgå påvirkning af valg af
bilfinansiering ved henholdsvis køb og leasing ved
fastsættelse af denne rente.
Herudover er formålet at implementere
Rådets direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til
afgiftssvig i forbindelse med indførsel i EU, Rådets
direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser (af især teknisk karakter) og Rådets
direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om punktafgiftsstrukturen
og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak. Samtidig
gennemføres en tilpasning af momsfritagelsen for postale
ydelser på baggrund af en afgørelse fra
EU-domstolen.
Ved det første direktiv (2009/69/EF)
skærpes kravene for at kunne udskyde betalingen af moms,
når varer indføres fra et tredjeland til ét
EU-land, hvorfra varerne leveres eller overføres til et
andet EU-land, hvor momsen af varerne endeligt skal betales.
Formålet er at modvirke momssvig, der har været
konstateret i forbindelse med anvendelsen af de gældende
regler og procedurer for indførsel af tredjelandsvarer til
EU.
Det andet direktiv (2009/162/EU) angår
beskatningsstedet for grænseoverskridende leveringer af el,
gas, varme og kulde og ydelser vedrørende adgang til
transmissionsnettet i den forbindelse samt momsfritagelse for
leveringer til EU-fællesforetagende eller organer oprettet af
EU.
I det tredje direktiv (2010/12/EU) er der
foretaget ændringer af de harmoniserede materielle regler for
afgiftssatser m.v. for tobaksvarer i direktiv 92/79/EØF og
direktiv 92/80/EØF samt ændringer af de harmoniserede
administrative regler for definitioner af tobaksvarer i direktiv
95/59/EF. Formålet er at modvirke de sundhedsskadelige
virkninger af tobaksrygning inden for EU.
Siden 1. januar 2009 har
lønsumsafgiftsloven ud fra konkurrencemæssige hensyn
sidestillet offentlig og privat virksomhed, når der leveres
varer og ydelser mod et vederlag. Herved er et par
professionshøjskoler for videregående uddannelse
utilsigtet blevet lønsumsafgiftspligtige, fordi
institutionerne tilbyder uddannelse mod en vis deltagerbetaling.
Denne utilsigtede virkning retter lovforslaget op på.
3. Lovforslagets enkelte
elementer
3.1.
Lønsumsafgiftsloven
3.1.1. »Grøn
Vækst 2.0«
Det fremgår af Regeringens (Venstre og Det
Konservative Folkeparti) og Dansk Folkepartis aftale om
»Grøn Vækst 2.0«, at der som led i
finansieringen af Forårspakke 2.0
indgår en forhøjelse af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder med virkning fra 2013.
Forhøjelsen fra 9,13 pct. til 10,5 pct.
fremrykkes, således at forhøjelsen får virkning
fra 1. januar 2011.
3.1.2.
Lønsumsafgiftsfritagelse for professionshøjskoler
Skatteministeren fremsatte 14. december 2007
forslag til lov om ændring af lov om afgift af lønsum
m.v. (Afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat
virksomhed m.v.) (L 46). Lovforslaget blev senere vedtaget som lov
nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft 1. januar
2009.
Formålet med loven var at styrke
konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem
offentlig og privat virksomhed, når disse udbyder de samme
ydelser mod vederlag. Endvidere blev der med loven skabt
større overensstemmelse i forhold til EU-rettens
bestemmelser om statsstøtte.
Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslag nr. L 46, at lovforslaget kunne have nogle uheldige
konkurrencemæssige virkninger, som det ikke havde været
muligt at afdække i det lovforberedende arbejde. Derfor ville
Regeringen være villig til at se på utilsigtede
konkurrencepåvirkninger, hvis forslaget skulle vise sig at
medføre sådanne.
Formålet med dette lovforslag er, at skabe
yderligere ligestilling med hensyn til fritagelse for
lønsumsafgiftspligten for uddannelsesaktiviteter i det
nationale uddannelsessystem, uanset om udbyderen er offentlig eller
ej.
Efter ikrafttrædelsen 1. januar 2009 af lov
nr. 526 af 17. juni 2008 har det vist sig, at to
uddannelsesinstitutioner utilsigtet er blevet
lønsumsafgiftspligtige. Begge institutioner udbyder
undervisning i henhold til lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, og begge institutioner modtager
udover statstilskud også et vederlag fra de studerende for
deltagelse i undervisningen.
Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3,
fritager for moms skoleundervisning og undervisning på
videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse,
herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af
skolemæssig eller faglig undervisning, samt levering af varer
og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter
dog ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje,
og som primært retter sig mod virksomheder og
institutioner.
Virksomheder, institutioner m.v. betaler
lønsumsafgift, når de mod vederlag leverer varer og
ydelser, der er fritaget efter momslovens § 13,
stk. 1, nr. 3, medmindre virksomhederne, institutionerne m.v.
er omfattet af en af fritagelsesbestemmelserne i
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2.
Fra den 1. januar 2011 vil nedenstående
aktiviteter være fritaget for lønsumsafgift efter
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 2. Bortset fra
persontransport direkte til eller fra udlandet (nr. 6) er
aktiviteterne knyttet til undervisning eller formidling i bred
forstand.
1) Folkeoplysende
voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde,
daghøjskoleundervisning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf.
afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt
amatørsport i øvrigt,
2) undervisning ved
folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler, når der hertil modtages
statstilskud,
3) undervisning i
børnehaveklasse og 1. - 10. klasse, når der hertil
modtages statslige tilskud,
4)
specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et
anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, nr.
5,
5)
formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Aktivitetscentre,
der er omfattet af Undervisningsministeriets tilskudsordning for
Videnspædagogiske Aktivitetscentre,
6) persontransport,
når transporten sker direkte til eller fra udlandet,
7)
museumsvirksomhed omfattet af museumsloven eller i tilknytning til
universitetsloven,
8) gymnasial
undervisning,
9) undervisning
på musikskoler omfattet af musikloven,
10) almen
voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og
11)
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser
m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl., særlige kompetencegivende
voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse
og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.,
deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben
uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske
uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet og maritime
uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser
omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser. Fritagelsen gælder ikke
professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter
som indtægtsdækket virksomhed.
Under det lovforberedende arbejde med L 46 blev
deltagerbetalingen fra de studerende på et par
uddannelsesinstitutioner ikke afdækket. Dette har
medført, at uddannelsesinstitutionerne siden 1. januar 2009
har været lønsumsafgiftspligtige for de
uddannelsesaktiviteter, som de leverer mod et vederlag
(deltagerbetalingen). Havde institutionernes forhold været
oplyst under det lovforberedende arbejde med L 46, ville deres
uddannelsesaktiviteter formentlig være blevet omfattet af
lovforslagets fritagelsesbestemmelser. En fritagelse for
lønsumsafgift påvirker ikke konkurrenceforholdene, da
de pågældende institutioners uddannelsesaktiviteter
ikke er i konkurrence med andre professionshøjskolers
levering af tilsvarende uddannelsesaktiviteter, da disse tilbydes
uden egenbetaling fra deltagerne.
Eksempelvis blev gymnasial undervisning eksplicit
nævnt i fritagelsesbestemmelserne. Dette skyldtes, at
gymnasial undervisning på de offentlige gymnasier er uden
deltagerbetaling, mens der findes private gymnasier, som
opkræver en vis deltagerbetaling for undervisninger. Uden
denne bestemmelse ville deltagerbetalingen på de private
gymnasier have medført en pligt til betaling af
lønsumsafgift.
Forslaget indeholder en udvidelse af
området for nationale uddannelsesaktiviteter, der er fritaget
for lønsumsafgiftspligten, idet uddannelsesaktiviteter, der
er omfattet af lov om professionshøjskoler for
videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.
849 af 8. september 2009, bliver fritaget for
lønsumsafgift.
Derimod vil uddannelsesinstitutionernes
aktiviteter i form af udbud af kurser og anden
indtægtsdækket virksomhed fortsat være
afgiftspligtig, da sådanne ydelser leveres mod et vederlag.
For en nærmere afgrænsning af begrebet
»indtægtsdækket virksomhed« henvises til
Statens Budgetvejledning, Undervisningsministeriets
Regnskabsbekendtgørelser samt Undervisningsministeriets
Konteringsinstruks, som findes på Undervisningsministeriets
hjemmeside.
3.2. Momsloven
3.2.1. Momspligt ved
holdingselskabers, institutioners m.v. eller NATO-styrkers
erhvervelser
I momslovens § 11 foreslås nye
stykker 4 og 5 indsat med henblik på at gennemføre
EU-regler for moms ved erhvervelse af varer, når modtageren
af varerne enten er en "en ikke afgiftspligtig juridisk person",
f.eks. et holdingselskab uden momspligtige aktiviteter eller en
selvejende offentlig institution, eller er udenlandske NATO-styrker
på øvelse, på besøg eller undervejs i
transit i Danmark.
EU's fælles momssystem og fælles ydre
toldgrænse indebærer bl.a., at når varer
indføres fra et område eller fra et land uden for EU
(et tredjelandsområde eller et tredjeland) i et EU-land, skal
der som hovedregel betales moms af varerne i
indførselslandet.
Efter EU's fælles momsregler, nærmere
bestemt artikel 20 i momssystemdirektivet 2006/112/EF, er der
fastsat momspligt og godtgørelse af moms, når
»en ikke afgiftspligtig juridisk person«, f.eks. et
holdingselskab uden momspligtige aktiviteter eller en selvejende
offentlig institution, som er momspligtig af varer eller ydelser
ved EU-handel, indfører varer fra tredjeland via ét
EU-land til et andet EU-land. Disse EU-regler er ikke hidtil
gennemført i dansk lovgivning efter deres ordlyd, men anses
i stedet for gennemført på baggrund af hovedreglen for
momspligt ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande ifølge
momslovens § 11, stk. 1, samt af praksis efter
momsloven og toldloven.
Af ordenshensyn i forhold til Danmarks EU-retlige
forpligtelser findes der at være grundlag for en dansk
gennemførelse af disse EU-regler med indsættelsen af
et nyt stk. 4 i momslovens § 11.
Det foreslås med momslovens § 11,
stk. 4, 1. pkt., at når varer fra et
tredjelandsområde eller et tredjeland indføres i
ét EU-land og derefter sendes eller transporteres til en
ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, anses
varerne for erhvervet i EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes. Dette indebærer, at der
skal betales moms ved erhvervelsen af varerne i EU-landet, hvor
transporten af varerne afsluttes. Danmark kan enten være
EU-landet for indførsel og transit af varerne, eller
EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes, og momsen ved
erhvervelsen af varerne skal betales.
I momslovens § 11, stk. 4, 2.
pkt., foreslås det endvidere fastsat for tilfældet,
hvor Danmark benyttes som transitland for indførte
tredjelandsvarer, der erhverves af en ikke afgiftspligtig juridisk
person i et andet EU-land, at moms, som har været betalt ved
indførsel af varerne i Danmark, bliver godtgjort af SKAT i
Danmark, når det er dokumenteret, at der er betalt
erhvervelsesmoms af varerne i det andet EU-land.
Hvis det er et andet EU-land, der benyttes som
transitland for indførte tredjelandsvarer, som erhverves af
en ikke afgiftspligtig juridisk person i Danmark, vil moms, som har
været betalt ved indførsel af varerne i det andet
EU-land, kunne blive godtgjort hos skattemyndighederne i det andet
EU-land, når det er dokumenteret, at der er betalt
erhvervelsesmoms af varerne i Danmark. Det vil i givet fald
følge af reglerne i det andet EU-land, der
gennemfører momssystemdirektivets artikel 20.
Når det gælder udenlandske
NATO-styrker, der benytter varer på øvelse, på
besøg eller undervejs i transit i Danmark, er der i
momslovens §§ 11-12 og §§ 35-36
fastsat parallelle regelsæt for momspligt og momsfritagelse
her i landet ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande og
indførsel af varer fra lande uden for EU (tredjelande).
Herunder følger det af momslovens § 36,
stk. 3, at indførte tredjelandsvarer til andre landes
herværende ambassader og til herværende internationale
organisationer er fritaget for dansk moms i samme omfang og under
samme betingelser, som varerne er fritaget for dansk told.
Efter EU's fælles momsregler, nærmere
bestemt artikel 22 i momssystemdirektivet 2006/112/EF, er der
potentielt momspligt for varer, som militære styrker og
dertil knyttet civilt personale fra et NATO-medlemsland medbringer
og benytter i forbindelse med øvelser, besøg eller
undervejs i transit i et EU-land, hvis der ikke allerede er betalt
moms af varerne i NATO-styrkernes hjemland, eller hvis varerne ikke
kunne være omfattet af en momsfritagelse for indførte
tredjelandsvarer efter regler, der svarer til den danske momslovs
§ 36, stk. 3.
Disse EU-regler er ikke hidtil gennemført
af Danmark efter deres ordlyd, men anses i stedet for
gennemført på baggrund af hovedreglen for momspligt
ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande ifølge
momslovens § 11, stk. 1, samt af praksis efter
momsloven og toldloven.
Ved direktiv 2009/69/EF er der foretaget en
teknisk konsekvensrettelse i EU-reglerne for moms af varer til
NATO-styrker. Af ordenshensyn i forhold til Danmarks EU-retlige
forpligtelser findes der herefter at være grundlag for en
dansk gennemførelse af disse EU-regler efter deres ordlyd.
Der foreslås således indsat et nyt stk. 5 i
momslovens § 11, der præciserer, at det skal anses
for en momspligtig erhvervelse af varer fra andre EU-lande mod
vederlag her i landet,
- hvis udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og eventuelle ledsagende
civile personale ved deres tilstedeværelse her i landet
benytter varer,
- som styrkerne
m.v. har købt uden moms i deres eget land, og
- når varerne
ikke kunne blive omfattet af en momsfritagelse, som internationale
organisationer m.v. har for varer, der er indført fra et
land uden for EU efter den danske momslovs § 36,
stk. 3.
Det må dog overvejende anses for en
teoretisk mulighed, at udenlandske NATO-styrker skulle komme til at
betale dansk moms af varer, som NATO-styrkerne har medbragt og
benytter i forbindelse med øvelse, besøg eller
undervejs i transit i Danmark. Det forventes i stedet, at der enten
allerede vil være betalt moms i NATO-styrkernes hjemland,
eller at varerne vil kunne være omfattet af en momsfritagelse
efter den danske momslovs § 36, stk. 3.
3.2.2. Skærpede
oplysningskrav for at udskyde momsbetaling ved indførsel af
tredjelandsvarer til EU
Som anført ovenfor pkt. 3.2.1. ,
indebærer EU's fælles momssystem og fælles ydre
toldgrænse bl.a., at når varer indføres fra et
område eller fra et land uden for EU (et
tredjelandsområde eller et tredjeland) til et EU-land, skal
der som hovedregel betales moms af varerne i
indførselslandet.
Når det gælder varer, der
indføres fra tredjelande til et EU-land, og som
efterfølgende leveres fra en virksomhed i
indførselslandet inden for EU til en virksomhed i et andet
EU-land, er der fastsat en ordning for fritagelse af moms af
varerne i indførsels- eller transitlandet inden for EU, mens
momsen ved erhvervelsen af varerne skal betales til det andet
EU-land, hvor varerne leveres til forbrug eller forarbejdning.
Efter momslovens § 36, stk. 1, nr.
5, er indførsel af varer fra tredjelande således
fritaget for moms i Danmark, når varen af importøren
leveres videre til et andet EU-land, og denne levering er fritaget
for moms, som det ville være tilfældet ved en
umiddelbar vareleverance fra Danmark til et andet EU-land efter
momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4.
Det følger i sig selv af momslovens
§ 34, stk. 1, nr. 1-4, at der er fritagelse for
dansk moms
- ved leverancer af
enten varer, nye transportmidler eller varer, som i tillæg
til momspligt også er omfattet af punktafgiftspligt, her fra
landet til en anden momsregistreret virksomhed m.v. i et andet
EU-land, eller
- ved
overførsel af momspligtige varer her fra landet til
videreforarbejdning m.v. i en dansk momsregistreret virksomheds
momsregistrerede datterselskab, filial eller lignende i et andet
EU-land.
I momslovens § 47, stk. 1, er der
fastsat pligt til registrering af momspligtig virksomhed her i
landet.
I momsbekendtgørelsen (nr. 663 af 16. juni
2006) er der i § 69 fastsat regler, hvorefter en
herboende fiskal repræsentant kan repræsentere flere
udenlandske virksomheder ved ét moms-nummer for bl.a.
følgende transaktioner:
- levering af varer
efter § 36, stk. 1, nr. 5, til andre EU-lande,
- levering af varer
direkte fra et afgiftsoplag til et andet EU-land eller til
tredjelande
- erhvervelse af
varer her i landet fra et andet EU-land, når varerne befinder
sig på et afgiftsoplag, et frilager, i Københavns
Frihavn eller udføres til tredjelande.
Repræsentanten skal for de nævnte
transaktioner dels udfylde én samlet momsangivelse for de
udenlandske virksomheder, dels føre et regnskab for hver
enkelt momspligtig virksomhed.
EU-ordningen for udskydelse af betalingen af moms
af varer, der indføres fra tredjelande til EU med henblik
på videresalg eller overførsel af varerne inden for
EU, har imidlertid været misbrugt til unddragelse af moms og
punktafgifter, bl.a. i form af de såkaldte
"momssvigskarruseller". Misbruget har bl.a. kunnet lade sig
gøre, fordi de enkelte EU-lande har haft en forskellig
administration af ordningen for udskydelse af momsbetalingen ved
indførsel af tredjelandsvarer til EU. Således har
skattemyndighederne i det endelige EU-indførselsland, som i
sidste ende har skullet opkræve den skyldige moms, ikke haft
tilstrækkelige muligheder for at følge den fysiske
bevægelse af tredjelandsvarer, der er blevet ført ind
i EU via det første EU-indførselsland.
Artikel 143, stk. 2, litra a-c, er ved
artikel 3, nr. 3, i ændringsdirektiv 2009/69/EF indsat i
momssystemdirektivet 2006/112/EF. Hermed skærpes
administrative procedurer og oplysningskrav, der skal følges
for at opnå udskydelse med betalingen af moms ved
indførsel af varer fra tredjelande til EU.
I momslovens § 36 foreslås indsat
et nyt stykke, hvorefter skatteministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for
oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå udskydelse af
momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til
landet.
I momsbekendtgørelsen påtænkes
herefter fastsat følgende regler:
- En
importør skal for at opnå momsfritagelse for
indførsel af varer her i landet efter momslovens
§ 36, stk. 1, nr. 5, senest på
indførselstidspunktet for varerne oplyse SKAT om:
-
importørens eget registreringsnummer, der er udstedt her i
landet efter momslovens § 47, stk. 1, eller
registreringsnummeret, hvorunder importørens herboende
repræsentant foretager transaktioner efter
momsbekendtgørelsens § 69, og
-
momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for
virksomheden, som får leveret varerne efter regler i det
andet EU-land, der svarer til den danske momslovs § 34,
stk. 1, nr. 1, eller
-
momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for
en herværende virksomheds filial m.v., som får
overført varerne efter regler i det andet EU-land, der
svarer til den danske momslovs § 34, stk. 1, nr.
4.
SKAT kan endvidere bestemme, at en
importør for at opnå momsfritagelse for
indførsel af varer her i landet efter momslovens
§ 36, stk. 1, nr. 5, senest på
indførselstidspunktet for varerne skal fremlægge bevis
for, at de indførte varer er bestemt til at blive leveret i
et andet EU-land.
3.2.3. Tekniske ændringer
vedrørende energileveringer
Det tekniske direktiv (2009/162/EU af 22.
december 2009) angår beskatningsstedet for
grænseoverskridende leveringer af el, gas, varme og kulde og
ydelser vedrørende adgang til transmissionsnettet i den
forbindelse samt momsfritagelse for leveringer til
EU-fællesforetagender eller organer oprettet af EU.
Ved en ændring af sjette momsdirektiv i
2003 blev der indført en særlig ordning med hensyn til
bestemmelserne om indførsel af gas og elektricitet samt
beskatningsstedet herfor. Ordningen blev indført i
tilknytning til liberalisering af grænseoverskridende handel
med disse varer. Ordningen betyder i det væsentlige, at
momsen skal betales i forbrugslandet.
Med den nuværende affattelse af den
særlige ordning om beskatningsstedet for gas og elektricitet
finder ordningen imidlertid ikke anvendelse på
indførsel eller levering af gas, der transporteres gennem
rørledninger, der ikke udgør en del af
distributionssystemet, og navnlig finder den ikke anvendelse
på rørledningerne i transmissionssystemet, der ikke
desto mindre benyttes til mange af de grænseoverskridende
transaktioner, der foregår gennem rørledninger.
For at skabe overensstemmelse mellem
formålet med og affattelsen af bestemmelsen skal det
tydeliggøres, at den særlige ordning finder anvendelse
på indførsel og levering af gas gennem ethvert
naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er
forbundet med et sådant system.
Gas, der indføres med skibe, har samme
egenskaber som den gas, der indføres gennem
rørledninger, og er efter genforgasning beregnet til at
blive transporteret videre gennem rørledninger. Ud fra et
neutralitetsprincip skal momsfritagelsen også gælde for
gas, der er indført med skibe, når gassen føres
videre i et naturgassystem eller et
opstrømsrørledningsnet.
Efter de gældende regler skal momsen af gas
og elektricitet opkræves på det sted, hvor kunden rent
faktisk forbruger disse varer. I dag leveres der allerede varme og
kulde gennem grænseoverskridende net. De problemer, der
knytter sig til levering af og indførsel af varme og kulde,
er de samme som dem, der knytter sig til levering og
indførsel af gas og elektricitet. Derfor bør der
gælde de samme regler for beskatningsstedet for varme og
kulde, som gælder for gas og elektricitet.
Som den særlige ordning er affattet, finder
den kun anvendelse på levering (salg) af adgang til
distributionssystemer for gas og elektricitet, og den gælder
derfor ikke for ydelser af tilsvarende art i forbindelse med et
transmissionssystem eller et opstrømsrørledningsnet.
Dette var ikke hensigten, da den særlige ordning blev
indført i 2003. Det skal derfor tydeliggøres, at den
særlige ordning finder anvendelse på alle ydelser, der
er forbundet med leveringen af adgang til alle naturgas- og
elektricitetssystemer eller -net samt til varme- og kuldenet.
Endelig indeholder lovforslaget en
tydeliggørelse af retsgrundlaget vedrørende
fritagelse for indirekte skatter og afgifter for EU, EU-agenturer
og organer, oprettet af EU i forhold til den fritagelse, som
internationale organer generelt nyder godt af. Disse
EU-foretagender udfører ikke momspligtig virksomhed og har
derfor ikke fradragsret for indgående moms efter de
gældende regler. For at undgå at momsen belaster disse
foretagender, foreslås det, at de sidestilles med
internationale organisationer rent momsmæssigt for så
vidt angår indkøb foretaget til tjenestebrug.
3.2.4. Momsfritagelse for
postale ydelser
EU-domstolen afsagde i 2009 dom i sag C-357/07,
TNT Post UK Ltd. Dommen fastslår, at postale ydelser og
dertil knyttede varer, som er omfattet af en befordringspligt, er
fritaget for moms, mens individuelt forhandlede leverancer er
momspligtige.
Momsfritagelsen i relation til befordringspligten
er knyttet til en offentlig eller privat virksomhed
(postoperatør), som har forpligtet sig til at opfylde den
befordringspligt, som EU-landene nationalt fastsætter i
henhold til postdirektiverne såsom Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles
regler for udvikling af fællesskabets indre marked for
posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet
(EF-Tidende 1998, nr. L 15, side 14), som ændret ved direktiv
2002/39/EF af 10. juni 2002 for så vidt angår
yderligere åbning af Fællesskabets marked for
posttjenester (EF-Tidende 2002, nr. L. 176, side 21) samt direktiv
2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv 97/67/EF
med henblik på fuld realisering af det indre marked for
posttjenester i Fællesskabet (EU-Tidende 2008, nr. L 52, side
3).
Såfremt et EU-land beslutter at
udnævne flere postoperatører til at varetage
befordringspligten for postydelser og dertil knyttede varer helt
eller delvist, f.eks. i hver sin landsdel, gælder
momsfritagelsen for alle disse postoperatører.
Derimod finder momsfritagelsen ikke anvendelse
på levering af ydelser og dertil knyttede varer, hvor
vilkårene er blevet forhandlet individuelt.
For vilkår forhandlet individuelt anses det
for karakteristisk, at ydelserne er forhandlet og tilpasset
specifikke behov enten hos den enkelte virksomhed eller hos
virksomheder, koncerner eller sammenslutninger af virksomheder,
foreninger m.v., hvor de enkelte deltagere kan identificeres
individuelt.
Følgende postale ydelser anses ikke for at
være forhandlet individuelt:
- Levering i
overensstemmelse med en generel prisliste
- Levering til
nedsat pris i forhold til den generelle prisliste, hvor den
nedsatte pris gælder for alle kunder, som opfylder
nærmere betingelser i forhold til for eksempel mængde,
frankeringsform, indleveringsform m.v.
Med lovforslaget bliver momslovens
fritagelsesbestemmelser for postale ydelser præciseret i
overensstemmelse hermed.
3.2.5. Særordning for
rejsebureauer, faktura- og regnskabskrav
Ifølge momslovens § 68 a,
stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte
nærmere regler om fakturakrav og regnskabsføring.
Denne bemyndigelse har skatteministeren benyttet ved
indsættelse af §§ 95 a - 95 j, i
momsbekendtgørelsen ved ændringsbekendtgørelse
nr. 685 af 21. juni 2010. Heraf fremgår bl.a., at der skal
udstedes en særskilt faktura over de pågældende
transaktioner, samt at der i fakturaen ikke må anføres
momsbeløb eller anden gengivelse, hvoraf momsbeløbet
kan udregnes.
Dette har tidligere været uklart formuleret
i den oprindelige affattelse af momslovens § 68 a,
stk. 1, og momsloven foreslås derfor ændret
på dette punkt.
I den oprindelige affattelse vedrørende
leveringsstedet for rejsebureauvirksomhed henviser momslovens
§ 67 b til, at leveringsstedet fastsættes i
overensstemmelse med momslovens § 15, stk. 1.
På baggrund af lov nr. 1134 af 4. december 2009 om
ændring af momsloven (Leveringsstedsregler for ydelser,
omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet,
momsgodtgørelse inden for EU m.v.) er henvisningen i
momslovens § 67 b til den pågældende
bestemmelse i momsloven ikke længere aktuel. Derfor
foreslås momslovens § 67 b ændret,
således at leveringsstedet fastsættes til at være
det sted, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin
økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted,
hvorfra ydelsen leveres af bureauet. Der er således
udelukkende tale om en konsekvensændring.
3.2.6. Øvrige
ændringer af momsloven
Efter gældende ret kan der i momsgrundlaget
fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er
opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver
effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv,
og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat
med angivelse af afgiften.
Dette foreslås udvidet, således at
tilsvarende også gælder for andre prisafslag.
Formålet er at præcisere, at adgangen
til at nedbringe afgiftsgrundlaget ved prisafslag ikke alene
gælder ved prisafslag i form af betingede rabatter, men
også andre former for prisafslag, herunder eksempelvis
også i forbindelse med bod for at overskride leveringsfrister
og nedsættelser i den aftalte pris, som sælger må
tåle, fordi det leverede ikke har været i
bestillingssvarende stand, også selvom nedsættelsen
benævnes som en erstatning.
Den generelle adgang til at nedbringe
momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede rabatter,
har fremgået af fast administrativ praksis, samt
forudsætningsvis af momslovens § 52, stk. 5,
om pligt til at udstede kreditnota ved prisafslag. Derimod har det
ikke fremgået udtrykkeligt i momslovens bestemmelser om
momsgrundlaget. Det forhold, at bod for manglende overholdelse af
leveringsfrister i forbindelse med byggearbejde kan nedbringe
leverandørens momsgrundlag, har været fast praksis
ifølge en afgørelse fra momsnævnet fra 1968
(nr. 150/68). Landsskatteretten har dog i en kendelse (SKM2010.
463. LSR) fundet, at denne praksis savnede en udtrykkelig hjemmel i
loven. Den berørte virksomhed kunne dog støtte ret
på hidtidig praksis.
3.3. Tobaksafgiftsloven og
ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010
Ved lov nr. 626 af 11. juni 2010 er afgifterne
på cigaretter og røgtobak forhøjet, dels for
perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013, dels fra 1. januar 2014.
Afgiftssatserne fra 1. januar 2014 er fastsat i tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2, jf. stk. 1,
mens afgiftssatserne for perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013
følger af overgangsreglen § 5, stk. 3, i
ændringslov nr. 626 af 11. juni 2010.
Det foreslås, at grundlaget for
afgiftssatserne på røgtobak efter tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf.
stk. 1, frem for tekniske referencer til pladeformer m.v.
eller snittebredder, målt i millimeter, skal referere til de
almene definitioner af røgtobak som enten groftskåret
eller finskåret røgtobak, der følger af EU's
regler. I den forbindelse er EU's regler for definitioner på
tobaksvarer ændret med direktiv 2010/12/EU, og EU-landene
skal gennemføre direktivet senest med virkning fra 1. januar
2011.
I forslagets § 3, nr. 2, indgår
en ændring af regelsættet i tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 1-3, idet forslagets § 3,
nr. 2, jf. § 11, stk. 5 får virkning fra den
1. januar 2014, mens overgangsbestemmelsen i forslagets
§ 11, stk. 4, jf. stk. 1, foreslås at
træde i kraft og få virkning fra den 1. januar
2011.
I sammenhæng med de foreslåede
referencer i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2
og 3, til definitionerne på groftskåret og
finskåret røgtobak, hvorved referencen til
finskåret røgtobak efter § 1, nr. 3,
dækker finskåret røgtobak uanset snittebredde,
og den gældende henvisning i tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 2, til stk. 1, bliver
overflødig, foreslås det at flytte skatteministerens
bemyndigelse til at fastsætte regler for definitioner
på tobaksvarer på baggrund af EU's regler fra
tobaksafgiftslovens § 36, stk. 2, til en nyaffattet
§ 1, stk. 2. Bemyndigelsen angår alene
fastsættelse af tekniske krav til tobaksvarer, herunder krav
til længde, bredde og vægt.
På baggrund af den gældende
bemyndigelse indgår der bl.a. følgende nærmere
definitioner på tobaksvarer efter §§ 1-5 i
tobaksafgiftsbekendtgørelsen (nr. 325 af 29. marts
2010):
- Tobaksruller
defineres som to cigaretter ved længde på over 9 cm,
men højst 18 cm, som tre cigaretter ved længde
på over 18 cm, men højst 27 cm, og så
fremdeles,
-
»tobaksaffald« kan indgå i både
groftskåret og finskåret røgtobak, men
»tobaksaffald« defineres ikke nærmere,
- defineres det som
finskåret røgtobak,
hvis mere
end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde
på mindre end 1 mm, eller
hvis mere
end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde
på over 1 mm, og når røgtobakken er solgt eller
bestemt til at blive solgt til rulning af cigaretter,
- defineres
tobaksruller som cigarer, cerutter eller cigarillos, efter fire
underliggende tekniske kriterier, idet det indgår i et af
disse kriterier, at stykvægten uden filter og mundstykke
må være mindst 2,3 g, og
- defineres varer,
der delvist består af andre stoffer end tobak, som cigarer,
cerutter og cigarillos, hvis de i øvrigt både er
omfattet af den sædvanlige definition herfor og opfylder
ét af yderligere tre kriterier for forsyning med
dæksblad af forskellig art.
I direktiv 2010/12/EU er der foretaget
ændringer af dels de harmoniserede materielle regler for
afgiftssatser m.v. i direktiv 92/79/EØF og direktiv
92/80/EØF, dels de harmoniserede administrative regler for
definitioner af tobaksvarer i direktiv 95/59/EF.
På baggrund af det gældende og
forventede afgiftsniveau for tobaksvarer her i landet opfylder
Danmark allerede ændringerne af de materielle regler efter
direktiv 2010/12/EU. I overensstemmelse med systematikken i
regelfastsættelsen efter tobaksafgiftsloven, henholdsvis
efter tobaksafgiftsbekendtgørelsen, påtænkes
ændringerne af definitioner af tobaksvarer ifølge
direktiv 2010/12/EU at blive gennemført ved følgende
ændringer af tobaksafgiftsbekendtgørelsen med
ikrafttrædelse pr. 1. januar 2011:
- Tobaksruller
defineres som to cigaretter ved længde på over 8 cm,
men højst 11 cm, som tre cigaretter ved længde
på over 11 cm, men højst 14 cm, og så
fremdeles,
-
»tobaksaffald«, der kan indgå i både
groftskåret og finskåret røgtobak, defineres som
rester af tobaksblade samt biprodukter, der hidrører fra
tobaksforarbejdning eller fremstilling af tobaksvarer,
- defineres det som
finskåret røgtobak,
hvis mere
end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde
på mindre end 1,5 mm, eller
hvis mere
end 25 pct. af tobakspartiklernes vægt har en snitbredde
på 1,5 mm eller derover, og når røgtobakken er
solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af
cigaretter,
- defineres
tobaksruller som cigarer, cerutter eller cigarillos, efter to
underliggende tekniske kriterier, idet det indgår i et af
disse kriterier, at stykvægten uden filter og mundstykke
må være mindst 2,3 g og højst 10 g, og
- defineres varer,
der delvist består af andre stoffer end tobak, som cigarer,
cerutter og cigarillos, hvis de i øvrigt blot er omfattet af
den sædvanlige definition herfor.
Svarende til den hidtidige model for overgangs-
og virkningsregler på tobaksafgiftsområdet indgår
det i forslagets § 11, stk. 4 og 5, at
ændringerne af reglerne for tobaksafgifter har virkning for
cigaretter og røgtobak, som den 1. januar 2011, henholdsvis
den 1. januar 2014, findes i ustemplet stand hos virksomheder, der
fremstiller eller modtager cigaretter eller røgtobak fra
udlandet, og for tobaksvarer, som fra den 1. januar 2011,
henholdsvis fra den 1. januar 2014, fremstilles, udleveres til
forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet.
Det vil også følge af den ny
tobaksafgiftsbekendtgørelse, der vil træde i kraft den
1. januar 2011, at bekendtgørelsens regler, herunder de nye
definitioner på tobaksvarer fra 1. januar 2011, gælder
for tobaksvarer, der afgiftsberigtiges den 1. januar 2011 eller
senere.
3.4.
Registreringsafgiftsloven
3.4.1. Gældende ret
Efter registreringsafgiftsloven skal der betales
en afgift til staten af visse køretøjer, der skal
registreres efter færdselsloven, før de tages i
brug.
Afgiften betales som udgangspunkt på
én gang. I følgende tilfælde kan told- og
skatteforvaltningen dog tillade, at afgiften betales løbende
eller forholdsmæssig:
1) Et
motorkøretøj, der stilles til rådighed for en
herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast
forretningssted i et andet EU/EØS-land, jf. § 3 a
i registreringsafgiftsloven.
2) Et
motorkøretøj, der af en herboende selvstændigt
erhvervsdrivende, der er etableret eller udfører
tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug
for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed
i et andet EU/EØS-land, jf. § 3 a i
registreringsafgiftsloven.
3) Et
leasingkøretøj, der registreres med henblik på
tidsbegrænset anvendelse her i landet, hvis
køretøjet tilhører en virksomhed eller et fast
driftssted, der er beliggende her i landet eller i udlandet, og
køretøjet efter en skriftlig aftale leases til en
fysisk eller juridisk person, der er bosiddende her i landet, jf.
§ 3 b i registreringsafgiftsloven.
4) Et
motorkøretøj, der registreres med henblik på
tidsbegrænset anvendelse her i landet, hvis
køretøjet tilhører en udlænding og af
denne benyttes her i landet under et tidsbegrænset ophold,
jf. § 3 c i registreringsafgiftsloven.
Såvel ved ordinær betaling som ved
løbende eller forholdsmæssig betaling af
registreringsafgift sker der en fastsættelse af
afgiftsgrundlaget for køretøjet. Afgiftsgrundlaget
opgøres efter fælles regler.
Ved løbende eller forholdsmæssig
betaling af registreringsafgiften opdeles afgiften for
køretøjet på tidsmæssige intervaller af
en måneds varighed ved anvendelse af lovfæstede
procenter efter køretøjets alder.
Registreringsafgift, der betales løbende
efter § 3 a eller § 3 c i
registreringsafgiftsloven, forudbetales kvartalsvist for den
periode, ordningen varer. Registreringsafgift, der betales
forholdsmæssigt efter § 3 b i
registreringsafgiftsloven, forudbetales for hele den aftale
leasingperiode.
Ved løbende eller forholdsmæssig
betaling af registreringsafgiften betales der, ud over andelen af
den samlede registreringsafgift for køretøjet, for
hver betalingstermin en forrentning af den del af
registreringsafgiften, der resterer efter betalingen. Hensigten med
forrentningen er at sikre neutralitet for de offentlige finanser
mellem registreringsafgift ved anskaffelse og den løbende
afgift. Rentesatsen skal på den baggrund svare til en
relevant markedsrente.
Forrentningen sker med den på tidspunktet
for afgiftsberegningen senest opgjorte officielle
udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat pr. henholdsvis
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år,
med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a.
Tillægget til udlånsrenten reguleres
hvert 5 år; første gang den 1. januar 2014, på
baggrund af de seneste 5 år. Tillægget fastsættes
således, at det svarer til en gennemsnitlig difference mellem
Nationalbankens udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved
udlån til ikke-finansielle selskaber.
Ved løbende betaling af
registreringsafgiften efter § 3 a eller § 3 c i
registreringsafgiftsloven betales ved første afdrag, ud over
andel af afgiften og forrentning med tillæg af den udskudte
del af afgiften, et depositum svarende til første kvartals
afgift med rente og tillæg til dækning af eventuelle
restancer. Der betales ikke depositum ved forholdsmæssig
betaling af registreringsafgift efter § 3 b i
registreringsafgiftsloven.
Når et køretøj, for hvilket
registreringsafgiften betales løbende eller
forholdsmæssigt efter § 3 a, § 3 b eller
§ 3 c, udgår af ordningen, forfalder den resterende
registreringsafgift til betaling, medmindre køretøjet
ophører med at skulle være registreret her i
landet.
Ved ophør af en ordning efter
§ 3 a eller § 3 b opgør told- og
skatteforvaltningen køretøjets aktuelle
afgiftspligtige værdi, hvis der anmodes derom. Viser
opgørelsen, at der er betalt for meget, tilbagebetales det
overskydende beløb. Viser opgørelsen, at der er
betalt for lidt, efteropkræves det manglende
beløb.
Bestemmelserne om forrentning m.v. i
§ 3 a, § 3 b og § 3 c i
registreringsafgiftsloven har fået den nuværende
udformning ved lov nr. 1342 af 19. december 2008, jf. lovforslag
nr. L 64 af 13. november 2008.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at forrentningen ved
løbende eller forholdsmæssig betaling af
registreringsafgift ændres, så den i højere grad
kommer til at følge markedsrenten.
Formålet med ændringen er at sikre,
at markedet for køb og leasing af biler ikke forvrides som
følge af et renteniveau ved leasing, der afviger fra
markedsrenten. I det omfang den anvendte rentesats er lavere end
markedsrenten, tilskyndes flere til at vælge leasing med
forholdsmæssig afgift. Omvendt hvis den anvendte rente er
højere end markedsrenten, bliver det mere attraktivt at
betale den fulde registreringsafgift ved første
indregistrering, enten i forbindelse med leasing eller ved
køb.
Den gældende forrentning fastsættes,
jf. afsnit 3.4.1 ovenfor, med udgangspunkt i den af Nationalbanken
fastsatte udlånsrente pr. henholdsvis den 1. januar og den 1.
juli det pågældende år samt et tillæg, der
i øjeblikket udgør 2,3 pct. p.a. Tillægget
justeres hver 5. år, første gang den 1. januar 2014,
så det svarer til en gennemsnitlig difference de seneste 5
år mellem Nationalbankens udlånsrente og
pengeinstitutternes udlånsrente til ikke-finansielle
selskaber.
Nationalbankens udlånsrente
fastsættes imidlertid især ud fra pengepolitiske hensyn
som en rente over for pengeinstitutter, mens pengeinstitutternes
rentesatser over for kunder fastsættes ud fra flere hensyn,
herunder Nationalbankens udlånsrente, men lige såvel
forrentning ved alternative placeringer samt konkurrenceforhold i
forhold til danske og udenlandske pengeinstitutter. Afhængigt
af Nationalbankens og pengeinstitutternes aktuelle
rentevilkår, vil den af Nationalbanken fastsatte forrentning
således kunne afvige mere eller mindre fra den aktuelle
markedsrente for pengeinstitutternes udlån til
ikke-finansielle selskaber.
I øjeblikket er Nationalbankens
udlånsrente relativt lav på grund af ønsket om
at stimulere den økonomiske aktivitet. Det gældende
tillæg på de 2,3 pct. point er fastsat ud fra
forskellen i rentesatserne fra og med 1. kvartal 2002 frem til og
med 2. kvartal 2008. Dette var før finanskrisen fik
afgørende betydning for fastsættelsen af
Nationalbankens udlånsrente. Den aktuelle forrentning er
på 3,35 pct. p.a. , hvilket er næsten 1 pct. point
under pengeinstitutternes udlånsrente til ikke-finansielle
selskaber, der udgør 4,2 pct. p.a. i 2. kvartal 2010.
Med henblik på at undgå
renterelaterede forvridninger af markedet for køb og leasing
af biler, foreslås det, at forrentningen af den udskudte
registreringsafgift ændres fra den af Nationalbanken
fastsatte udlånsrente med et tillæg på 2,3 pct.
point til den af Danmarks Statistik senest offentliggjorte
gennemsnitlige udlånsrente fra pengeinstitutter til
ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr. 1. januar,
henholdsvis pr. 1. juli.
3.5. Ændring af lov nr.
520 af 12. juni 2009 om ændring af momsloven og
lønsumsafgiftsloven
Der ophæves tre henvisninger i lov nr. 520
af 12. juni 2009, som endnu ikke er trådt i kraft. Indholdet
af bestemmelserne genindsættes i momsloven henholdsvis
lønsumsafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr.
3 og 4, og § 2, nr. 27. Der er udelukkende tale om
lovtekniske ændringer, idet de pågældende
bestemmelser er vedtaget, men de er endnu ikke trådt i kraft.
Derfor skal de ophæves i ændringslov nr. 520 af 12.
juni 2009 til momsloven og lønsumsafgiftsloven, hvorefter de
i ændret affattelse genindsættes i dette
lovforslag.
§ 3 i lov nr. 520 af 12. juni 2009
indeholder ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i
forbindelse med indfasningen af Forårspakke 2.0 for så vidt
angår moms og lønsumsafgift. Der har
efterfølgende vist sig at være behov for yderligere en
overgangsordning, således at fakturerede
ejendomsadministrationsydelser uden moms skal være leveret
inden den 1. januar 2011. For ejendomsadministrationsydelser, der
skal leveres efter den 1. januar 2011, skal fakturering ske med
moms.
Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets enkelte bestemmelser, § 7, nr. 1-5.
3.6. Øvrige tekniske
ændringer af momsloven
I lovforslagets § 2, nr. 2, 5, 10, 12,
13, 23, 24, 26 og 29 foreslås forskellige tekniske
konsekvensrettelser og sproglige justeringer i momsloven som
følge af tidligere ændringslove til momsloven samt
anden lovgivning i de seneste par år.
3.7. Øvrige tekniske
ændringer af tobaksafgiftsloven, øl- og
vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven,
mineralolieafgiftsloven og lov nr. 1385 af 21.
december 2009
I lovforslagets §§ 3, 4, 5, 6, 7
og 8 foreslås forskellige tekniske konsekvensrettelser eller
sproglige justeringer af tobaksafgiftsloven, øl- og
vinafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven samt
lov nr. 1385 af 21. december 2009.
Endvidere indgår der i lovforslagets
§ 4, nr. 2, og § 8, nr. 1-4, forslag til
konsekvensændringer i forhold til øl- og
vinafgiftslovens § 14, der skulle have været
foretaget i den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv), men som endnu
ikke er trådt i kraft på tidspunktet for lovforslagets
fremsættelse.
4. Økonomiske
konsekvenser for det offentlige
Forslaget om skærpede krav for udskydelse
af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU
skønnes i nær sammenhæng med andre indenlandske
regler og EU-regler på moms- og afgiftsområdet at kunne
medvirke til at beskytte et moms- og afgiftsprovenu for det
offentlige, som ellers - uden den foreslåede
regelændring - ville være i fare for at blive unddraget
kontrol og beskatning.
Forslaget om ændring af definitioner
på tobaksvarer skønnes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Implementeringen af direktivet om de tekniske
ændringer vedrørende energileveringer og
momsfritagelse for EU-foretagender skønnes ligeledes ikke at
have nævneværdige økonomiske konsekvenser for
det offentlige.
Fremrykkelsen af forhøjelsen af
lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 2013 til
2011 skønnes i henholdsvis 2011 og 2012 at give et
merprovenu på ca. 500 mio. kr. på konto for
lønsumsafgift og ca. 400 mio. kr. efter
tilbageløbskorrektion og ændret adfærd, jf.
tabellen.
| Provenuvirkning ved
fremrykning af forhøjelsen af lønsumsafgiften for
finansielle virksomheder | Mio. kr. og 2011-niveau | Varig virkning | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | … | 2019 | Konsekvens for erhvervene, pct. | Provenu på
konto | | | | | | | | | | | Øget lønsumsafgift | 20 | - | 500 | 500 | - | - | - | | - | 100 | Provenu
inkl. virkning på andre
konti | | | | | | | | | | | Øget lønsumsafgift | 20 | - | 500 | 500 | - | - | - | | - | | Provenu efter
tilbageløbskorrektion | | | | | | | | | | | Øget lønsumsafgift | 15 | - | 400 | 400 | - | - | - | | - | | Provenu efter
tilbageløbskorrektion og adfærd | | | | | | | | | | | Øget lønsumsafgift | 15 | - | 400 | 400 | - | - | - | | - | |
|
Den varige virkning som følge af, at den i
Forårspakke 2.0 planlagte
forhøjelse af lønsumsafgiften for finansielle
virksomheder fremrykkes fra 2013 til 2011, skønnes til 20
mio. kr. årligt, jf. tabellen.
Forslaget indebærer, at grundlaget for
selskabsskatten reduceres og tilbageløbet på denne
indkomst skønnes at udgøre 40 pct. Der skønnes
ikke at være nævneværdige
adfærdsændringer som følge af forslaget, og den
varige virkning inkl. tilbageløb og adfærd
skønnes således til 15 mio. kr. årligt.
Finansårseffekten i 2011 skønnes til 460 mio. kr.
Momsfritagelsen for den finansielle sektor er en
skatteudgift på lige fod med de øvrige
momsfritagelser, og den forøgede lønsumsafgift for
den finansielle sektor reducerer således skatteudgiften med
et beløb svarende til statens provenu.
Fritagelsen for lønsumsafgift for
professionshøjskoler skønnes at give statskassen et
umiddelbart provenutab på cirka 800.000 kr. årligt. Det
må imidlertid forventes, at forslaget indebærer, at
brugerbetalingen falder tilsvarende, og det vil give mulighed for,
at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5
pct. forøges. Forslaget vurderes ikke at have
adfærdsmæssige konsekvenser.
Samlet skønnes provenutabet som
følge af fritagelsen for lønsumsafgift for
professionshøjskoler dermed til ca. 600.000 kr. årligt
efter tilbageløb og adfærd. Finansårsvirkningen
skønnes til 750.000 kr. i 2011.
Fritagelsen for lønsumsafgift for
professionshøjskoler er en skatteudgift med et beløb
svarende til statens provenu.
Ved den foreslåede ændring af
registreringsafgiftsloven vil der på indeværende
tidspunkt kunne opnås en yderligere forrentning på ca.
1 pct. point svarende til et umiddelbart merprovenu, der
skønsmæssigt kan opgøres til 25-50 mio. kr.
årligt.
Hvis det antages, at leasingselskaberne
overvælter den øgede renteomkostning på
leasingtagerne, vil det for private leasingtagere indebære,
at andet forbrug med et gennemsnitligt afgiftsindhold på 24,5
pct. reduceres. Tilsvarende reduceres grundlaget for
selskabsskatten, hvor tilbageløbet skønnes at
udgøre 40 pct. Forslaget forventes ikke at have
nævneværdige adfærdsmæssige effekter.
Samlet set forventes et merprovenu efter tilbageløb og
adfærdseffekter på 15-35 mio. kr. årligt.
Dette merprovenu afspejler imidlertid de aktuelle
renteforhold, og det kan ikke udelukkes, at renteforholdene senere
vil udvikle sig på en sådan måde, at anvendelse
den 1. januar og den 1. juli hvert år af de senest
offentliggjorte udlånsrenter fra Danmarks Statistik vil give
en forrentning, der er mindre end ved anvendelse af den
nugældende beregningsmetode.
På den baggrund må det vurderes, at
forslaget ikke på længere sigt vil give et merprovenu
set i forhold til bibeholdelse af den nuværende metode. Det
vil til gengæld blive sikret, at registreringsafgiften vil
blive forrentet med en rente, der i højere grad end nu
løbende afspejler de aktuelle markedsforhold for private
låntagere.
5. Administrative konsekvenser
for det offentlige
For så vidt angår den del af
forslaget, som vedrører skærpede krav for udskydelse
af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU,
skønnes SKATs systemændringer at medføre
administrative engangsomkostninger på i alt ca. 500.000
kr.
Den øvrige del af lovforslaget vurderes
ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.
6. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om ændring af definitioner
på tobaksvarer pr. 1. januar 2011 skønnes at
medføre et begrænset tab af likviditet for danske
virksomheder, der fremstiller og/eller har afgiftsoplag med
tobaksvarer, og som pr. 1. januar 2011 ligger inde med tobaksvarer,
der ikke opfylder de ændrede definitioner.
Implementeringen af direktivet om de tekniske
ændringer vedrørende energileveringer og
momsfritagelse for EU-foretagender skønnes ikke at have
økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Fremrykkelsen af forhøjelsen af
lønsumsafgiften for finansielle virksomheder fra 2013 til
2011 skønnes at belaste virksomhederne med ca. 500 mio. kr.
mere i lønsumsafgift årligt i 2011 og 2012 og vil
reducere deres overskud tilsvarende.
Ved den foreslåede ændring af
registreringsafgiftsloven vil forrentningen med udgangspunkt i de
aktuelle rentesatser blive øget med ca. 1 pct. point. I dag
udgør leasing til erhvervsvirksomheder den overvejende del
af det samlede leasingmarked, men andelen af leasingbiler til
private husholdninger forventes øget i de kommende år.
Hvis det antages, at erhvervsvirksomheder fremover vil tegne sig
for ca. 75 pct. af det samlede antal leasingkontrakter med
forholdsmæssig registreringsafgift, og hvis det antages, at
leasingselskaberne overvælter den øgede
renteomkostning på leasingtagerne, kan en meromkostning for
erhvervslivet skønsmæssigt opgøres til mellem
knap 20 mio. kr. og knap 40 mio. kr. Virksomhedernes overskud
reduceres tilsvarende.
Hvis rentesatserne senere ændrer sig, kan
forskellen mellem opgørelse efter den nugældende og
den foreslåede metode blive ændret. Der vil
således afhængigt af udviklingen i rentesatserne kunne
blive tale om såvel en øget eller en reduceret
omkostning for erhvervslivet.
På den baggrund må det vurderes, at
forslaget ikke vil give en meromkostning på længere
sigt for erhvervslivet, set i forhold til fastsættelse af
rentesatsen efter den nugældende lovgivning.
7. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om skærpede krav for udskydelse
af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU
skønnes at medføre en vis forøgelse af de
administrative byrder for et begrænset antal
virksomheder.
Implementeringen af direktivet om de tekniske
ændringer vedrørende energileveringer og
momsfritagelse for EU-foretagender vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om ændring af
lønsumsafgiftsloven, for så vidt angår de
finansielle virksomheder, vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for disse, da forslaget blot vedrører
fremrykkelse af en satsforhøjelse fra 9,13 pct. til 10,5
pct.
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR)
med henblik på en vurdering af, om forslaget skal
forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at
lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget
bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
8. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til afgiftssvig i
forbindelse med indførsel i EU, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
momsretlige bestemmelser (af især teknisk karakter) og
Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om
punktafgiftsstrukturen og punktafgiftssatserne for forarbejdet
tobak.
Forslaget vedrørende
lønsumsafgiftsloven angår national ret og indeholder
ikke EU-retlige aspekter.
Registreringsafgiftslovens § 3 a og
§ 3 b blev senest ændret ved lov nr. 1342 af 19.
december 2008. Bestemmelsen blev dengang ændret, fordi der
var opstået en uenighed mellem Skatteministeriet og
Kommissionen vedrørende den dagældende bestemmelse i
registreringsafgiftsloven omhandlende den forholdsmæssige
registreringsafgift for leasingbiler. Skatteministeriet var forud
for ændringen i 2008 i en dialog med Kommissionen med henblik
på at få en fælles forståelse af reglerne.
Da nærværende forslag skal ses i forlængelse
hermed, har Skatteministeriet taget kontakt med Kommissionen herom.
Kommissionen har endnu ikke taget stilling.
11.a. Hørte myndigheder
og organisationer m.v. vedrørende §§ 1 -
9
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Bryggeriet Landkær A/S, Bryggeriet
Vestfyen, Bryggeriforeningen, Center for Kvalitet i
Erhvervsregulering (CKR), Coop Danmark, Dagrofa, Danish Venture
Capital and Private Equity Association, Danmarks
Rejsebureauforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks
Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi
Brancheforening, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug, Dansk Supermarked,
Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske
Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske
Drikkevarer Importører, Danske Finansieringsselskabers
Forening, Danske Regioner, Danske Ølentusiaster,
Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende
Købmandsforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Den
Frie Lærerskole, DI, Diakonhøjskolen i Århus,
Energi- og Olieforum, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Finanstilsynet,
Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske Bryghuse,
Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Registrerede
Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og
Pension, Frederiksberg Kommune, Hancock Bryggerierne A/S, Harboes
Bryggeri A/S, HORESTA, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening,
Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrug og
Fødevarer, Landsbrancheklubben for postansatte (3F Post),
Landsskatteretten, LO-Landsorganisationen, Mineralolie
Brancheforeningen, Oliebranchens Fællesrepræsentation,
Post Danmark A/S, Professionshøjskolernes Rektorkollegium,
Realkreditrådet, Restaurationsbranchens Forbund,
Retssikkerhedschefen SKAT, Sammenslutningen af Landbrugets
Arbejdsgiverforeninger, Skattechefforeningen i Danmark,
Skatterevisorforeningen, Tobaksindustrien, V. S. O. D. (Vin og
Spiritus Organisationen i Danmark).
11.b. Hørte
organisationer m.v. vedrørende § 10
Autobranchens Handels- og Industriforening i
Danmark, Business Danmark, Centralforeningen af
Autoreparatører i Danmark, CEPOS, Centralforeningen af
taxiforeninger i Danmark, Danmarks Motor Union, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Dansk Erhverv, Dansk
Landbrug, DI, Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik, De
Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Finans og
Leasing, Finansrådet, FDM, Foreningen af Danske Revisorer,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet,
Landsskatteretten, Motorhistorisk Samråd, Skatteministeriets
Retssikkerhedschef.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
|
| Positive konsekvenser/mindre
udgifter | Negative konsekvenser/ merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige | Forslaget om skærpede krav for
udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af
tredjelandsvarer til EU skønnes i nær sammenhæng
med andre indenlandske regler og EU-regler på moms- og
afgiftsområdet at kunne medvirke til at beskytte et moms- og
afgiftsprovenu for det offentlige, som ellers - uden den
foreslåede regelændring - ville være i fare for
at blive unddraget kontrol og beskatning. Fremrykningen af forhøjelsen for
lønsumsafgift for finansielle virksomheder skønnes at
give et merprovenu på 500 mio. kr. i 2011 og 500 mio. kr. i
2012. Forslaget om ændring af
registreringsafgiftsloven forventes ikke at have økonomiske
effekter på længere sigt. Hvis de nuværende renteforhold ikke
ændres, vil der kunne opnås en øget forrentning,
svarende til et merprovenu på skønsmæssigt 25-50
mio. kr. årligt, senest frem til den i den nugældende
lovgivning fastsatte justering af rentetillægget (1. januar
2014). | Fritagelsen for lønsumsafgift for
uddannelsesaktiviteter omfattet af lov om
professionshøjskoler skønnes at give et provenutab
på 800.000 kr. årligt. |
Administrative konsekvenser for det
offentlige | Bortset fra forslaget om skærpede
krav for udskydelse af momsbetaling ved indførsel fra
tredjelande vurderes den øvrige del af lovforslaget ikke at
have administrative konsekvenser for det offentlige. | For så vidt angår den del af
forslaget, som vedrører skærpede krav for udskydelse
af momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer til EU,
skønnes SKATs systemændringer at medføre
administrative engangsomkostninger på i alt ca. 500.000
kr. |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget om ændring af
registreringsafgiftsloven forventes ikke at have økonomiske
konsekvenser på længere sigt. Hvis de nuværende renteforhold ikke
ændres, vil omkostningerne i erhvervene kunne øges med
fra knap 20 til knap 40 mio. kr., senest frem til den i den
nugældende lovgivning fastsatte justering af
rentetillægget (1. januar 2014). | Forslaget medfører øget
betaling af lønsumsafgift med 500 mio. kr. i 2011 og 500
mio. kr. i 2012 for de finansielle virksomheder. Forslaget om ændring af definitioner
på tobaksvarer pr. 1. januar 2011 skønnes at
medføre et begrænset tab af likviditet for danske
virksomheder, der fremstiller og/eller har afgiftsoplag med
tobaksvarer, og som pr. 1. januar 2011 ligger inde med tobaksvarer,
der ikke opfylder de ændrede definitioner. |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Implementeringen af direktivet om de
tekniske ændringer vedrørende energileveringer og
momsfritagelse for EU-foretagender vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget om ændring af
lønsumsafgiftsloven, for så vidt angår de
finansielle virksomheder, vurderes ikke at have administrative
konsekvenser for disse, da forslaget blot vedrører
fremrykkelse af en satsforhøjelse fra 9,13 pct. til 10,5
pct. | Forslaget om skærpede krav for
udskydelse af momsbetalingen ved indførsel af
tredjelandsvarer til EU skønnes at medføre en vis
forøgelse af de administrative byrder for et begrænset
antal virksomheder. |
Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Forslaget gennemfører Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 med hensyn til afgiftssvig i
forbindelse med indførsel i EU, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser (af især teknisk karakter) og Rådets
direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om punktafgiftsstrukturen
og punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak. Forslaget vedrørende
lønsumsafgiftsloven indeholder ikke EU-retlige
aspekter. Forslaget om at ændre forrentning af
registreringsafgift ved leasing m.v. er forelagt Kommissionen, der
endnu ikke har taget stilling. |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ophævelsen af lønsumsafgiftslovens
§ 1, stk. 2, nr. 6, er en følge af
ophævelsen af momsfritagelsen for administration af fast
ejendom i forbindelse med Forårspakke
2.0. Ophævelsen er allerede sket ved lov nr. 520 af
den 12. juni 2009, men den gentages her af lovtekniske grunde for
oprykning af § 1, stk. 2, nr. 6-12, til nr.
6-11.
Til nr. 2
Uddannelsesaktiviteter omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 849 af 8. september 2009, bliver
fritaget for lønsumsafgift. Fritagelsen omfatter ikke
professionshøjskolers udbud af kurser og andre former for
indtægtsdækket virksomhed. For en nærmere
afgrænsning af begrebet indtægtsdækket virksomhed
henvises til Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk.
Til nr. 3
Ved en fejl udgik »med tillæg af 90
pct.« ikke af § 4, stk. 2, 1. led, ved lov nr.
520 af 12. juni 2009, hvorfor det nu foreslås at udgå
ved dette lovforslag. Da bestemmelsen endnu ikke er trådt i
kraft, har fejlen ikke haft nogen betydning.
Til nr. 4
Der er udelukkende tale om en præcisering
af hvilke virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen i forhold
til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Hidtil blev der blot henvist til
§ 4, stk. 2, der manglede "nr. 1". Da bestemmelsen
endnu ikke er trådt i kraft, har fejlen ikke haft nogen
betydning.
Til nr. 5
Der er udelukkende tale om en præcisering
af hvilke virksomheder, som er omfattet af bestemmelsen i forhold
til lov nr. 520 af 12. juni 2009. Hidtil blev der blot henvist til
§ 4, stk. 2, der manglede "nr. 2 eller 3". Da
bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft, har fejlen ikke
haft nogen betydning.
Til § 2
Til nr. 1
Der er en EU-note til momsloven, der henviser
til, at loven indeholder bestemmelser, som gennemfører en
række af Rådets direktiver på
momsområdet.
Det foreslås at nyaffatte momslovens
EU-note under hensyn til dels EU's momssystemdirektiv 2006/112/EF,
der har videreført og ophævet det generelle 6.
momsdirektiv 77/388/EØF samt en række
specialdirektiver, dels direktiver, der efterfølgende er
vedtaget og gennemført i dansk lovgivning. Herunder
foreslås det i forhold til seneste ændringslov til
momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009, at indsætte
henvisninger til direktiv 2009/69/EF og direktiv 2009/162/EU, der
foreslås gennemført ved lovforslaget, samt direktiv
2010/23/EU.
For så vidt angår direktiv 2010/23/EU
bemærkes, at lov nr. 1134 af 4. december 2009 indeholder
bestemmelser, der efter bemyndigelse til skatteministeren
trådte i kraft ved bekendtgørelse nr. 357 af 7. april
2010, og som gennemfører det i mellemtiden vedtagne direktiv
2010/23/EU med hensyn til indførsel af betalingspligt for
moms ved køb af CO2-kvoter og CO2-kreditter med henblik
på at modvirke momssvig.
Til nr. 2 og 5
Ændringerne er konsekvenser af
Lissabon-Traktatens ikrafttræden den 1. december 2009,
hvorefter der fremover skal anvendes benævnelse såsom
EU-direktiver, EU-forordninger, EU-beslutninger m.v.
Dog vil momslovens § 45, stk. 6,
uændret referere til »EF's kodeks« i
overensstemmelse med den officielle titel på forordning
450/2008 om EF-toldkodeksen.
Til nr. 3
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 3. Herved sidestilles kulde med varer
som gas, vand, elektricitet, varme og lignende.
Til nr. 4
Det foreslås med momslovens § 11,
stk. 4, 1. pkt., at når varer fra et
tredjelandsområde eller tredjeland indføres i
ét EU-land og derefter sendes eller transporteres til en
ikke afgiftspligtig juridisk person i et andet EU-land, anses
varerne for erhvervet i EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes. Dette indebærer, at der
skal betales moms ved erhvervelsen af varerne i EU-landet, hvor
transporten af varerne afsluttes. Danmark kan enten være
EU-landet for indførsel og transit af varerne, eller
EU-landet, hvor transporten af varerne afsluttes, og momsen ved
erhvervelsen af varerne skal betales.
I momslovens § 11, stk. 4, 2.
pkt., foreslås det endvidere fastsat for tilfældet,
hvor Danmark benyttes som transitland for indførte
tredjelandsvarer, der erhverves af en ikke afgiftspligtig juridisk
person i et andet EU-land, at moms, som har været betalt ved
indførsel af varerne i Danmark, bliver godtgjort af SKAT i
Danmark, når det er dokumenteret, at der er betalt
erhvervelsesmoms af varerne i det andet EU-land.
I overensstemmelse med artikel 22 i
momssystemdirektivet 2006/112/EF foreslås der indsat et nyt
stk. 5 i momslovens § 11, der præciserer, at
det skal anses for en momspligtig erhvervelse af varer fra andre
EU-lande mod vederlag her i landet,
- hvis udenlandske
NATO-medlemslandes væbnede styrker og eventuelle ledsagende
civile personale ved deres tilstedeværelse her i landet
benytter varer,
- som styrkerne
m.v. har købt uden moms i deres eget land, og
- når varerne
ikke kunne blive omfattet af en momsfritagelse, som internationale
organisationer m.v. har for varer, der er indført fra et
land uden for EU, efter den danske momslovs § 36,
stk. 3.
Til nr. 5
Se bemærkningerne til nr. 2.
Til nr. 6
Præciseringen er en følge af
EU-domstolens afgørelse i sagen C-357/07, TNT Post Ltd. UK,
således at der sondres mellem virksomheder, der er
pålagt at levere postydelser og dertil knyttede varer i
henhold til postbefordringspligten og andre virksomheder.
Fritagelsen omfatter dog ikke leverancer i henhold til en
individuelt forhandlet aftale.
Til nr. 7
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 4 og 5. Med bestemmelsen
tydeliggøres det, at ordningen finder anvendelse på
indførsel og levering af gas, der transporteres gennem
ethvert naturgassystem på EU's område, eller ethvert
net, der er forbundet med et sådant system.
Til nr. 8
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 4 og 5. Se tillige
bemærkningerne til § 2, nr. 7.
Til nr. 9
Der er tale om en præcisering af
henvisningen til momslovens § 21 d, stk. 1, nr.
1-10.
Til nr. 10
Ved lov nr. 1134 af 4. december 2009 blev der i
momslovens § 21 a, stk. 2, fastsat regler for
leveringsstedet her i landet for restaurations- og cateringydelser
i forbindelse med personbefordring med skib, fly eller tog inden
for EU. Det foreslås med tilføjelsen af "når" i
§ 21 a, stk. 2, at det bliver præciseret, at
reglens anvendelsesområde forudsætter, at der ikke
gøres ophold uden for EU mellem afgangs- og
ankomststedet.
Til nr. 11
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 6. Med bestemmelsen fastlægges
leveringsstedet for adgang til et naturgassystem på EU's
område eller til ethvert net, der er forbundet med et
sådant system, til elektricitetssystemet eller til varme-
eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse
systemer eller net og levering af andre dermed forbundne
ydelser.
Til nr. 12 og 13
På baggrund af direktiv 2008/117/EF blev
stk. 5 indsat i momslovens § 23 ved lov nr. 1134 af
4. december 2009. Reglen finder anvendelse for
grænseoverskridende, løbende leverancer af ydelser
mellem virksomheder inden for EU, og hvor købervirksomheden
er betalingspligtig for momsen af ydelserne. Efter momslovens
§ 23, stk. 5, skal momsen af omhandlede type ydelser
afregnes ved udgangen af hvert kalenderår fra og med det
andet år, så længe leverancen af ydelserne ikke
er afsluttet.
Det er efterfølgende erkendt, at reglerne
for periodisering ved løbende EU-leverancer af ydelser
angår tidspunktet for indtræden af momspligten og
pligten til at angive lister over EU-leverancer frem for
tidspunktet for afregning af moms. Endvidere anses det for
hensigtsmæssigt at placere reglerne for periodisering ved
løbende EU-leverancer af ydelser i systematisk
sammenhæng med de gældende regler i momslovens
§§ 24 og 25 for momspligtens indtræden ved
EU-handel frem for den gældende placering i sammenhæng
med de generelle regler i momslovens § 23 for
momspligtens indtræden ved indenlandske leverancer af varer
og ydelser.
Det foreslås herefter i momsloven at
ophæve § 23, stk. 5, og at indsætte en
ny § 25 a under overskriften »Længerevarende
leverancer af ydelser inden for EU«. Det foreslås med
den nye regel i § 25 a, at leveringstidspunktet for
ydelser, der leveres enten her til landet fra et andet EU-land,
eller som leveres her fra landet til et andet EU-land, og hvor
køberen af ydelserne er betalingspligtig for momsen af
ydelserne, fastsættes til den sidste dag i kalenderåret
fra og med det andet år. Det er som hidtil gældende
efter momslovens § 23, stk. 5, en forudsætning
for reglens anvendelse, at leverancen af ydelserne har strakt sig
over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende
momsafregning af ydelserne eller betaling for ydelserne, og at
leverancen af ydelserne ikke er afsluttet.
Set i perspektiv fra en dansk sælger af
ydelser til andre EU-lande er leveringstidspunktet, fastsat efter
§ 25 a, dermed lig med indtræden af tidspunktet for
den danske sælgers pligt til at listeangive leverancen af
ydelserne efter momslovens § 54. Parallelt hermed er
leveringstidspunktet, fastsat efter § 25 a, og set i
perspektiv fra en dansk køber af ydelser fra andre EU-lande,
lig med indtræden af tidspunktet for den danske købers
betalingspligt for momsen af ydelserne efter momslovens
§ 46, stk. 1, nr. 3.
Til nr. 14
Forslaget er en udvidelse af adgangen til i
afgiftsgrundlaget at fradrage rabatter, der er betinget af
vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, således at
tilsvarende kommer til at gælde for andre prisafslag.
Som beskrevet i de almindelige
bemærkninger, afsnit 3.2.6, er formålet med
ændringen alene at præcisere overensstemmelse med
hidtidig administrativ praksis. Den generelle adgang til at
nedbringe momsgrundlaget ved prisafslag, og ikke kun ved betingede
rabatter, har dog udover af fast administrativ praksis tillige
fremgået af momslovens § 52, stk. 5, om pligt
til at udstede kreditnota ved prisafslag.
Til nr. 15
Ændringen fra
»fællesskabsbestemmelserne« til »EU's
regler« er en konsekvens af Lissabon-Traktaten. Der henvises
til de særlige bemærkninger til § 2, nr. 2 og
5.
Ændringen fra »distributionssystemet
for naturgas, eller elektricitet« til »et
naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der er
forbundet med et sådant system« er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 1.
Til nr. 16
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 11, litra a. Med bestemmelsen skabes
et specifikt retsgrundlag for eftergivelse eller tilbagebetaling af
moms for EU og visse EU-agenturer.
Til nr. 17
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 11, litra b. Tilsvarende bestemmelse
som i § 2, nr. 16, blot for andre internationale
organisationer end EU eller EU-agenturer.
Til nr. 18
Henvisningen i momslovens § 34,
stk. 1, nr. 17, til nr. 5-16, i stedet for nr. 5-12, er en
konsekvens af vedtagelsen af ændringslov nr. 1134 af 4.
december 2009 til momsloven (Leveringsstedsregler for ydelser,
omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet,
momsgodtgørelse inden for EU m.v.).
Til nr. 19
Artikel 143, stk. 2, litra a-c, er indsat i
momssystemdirektivet 2006/112/EF ved artikel 3, nr. 3, i
ændringsdirektiv 2009/69/EF. Hermed skærpes
administrative procedurer og oplysningskrav, der skal følges
for at opnå udskydelse med betalingen af moms ved
indførsel af varer fra lande uden for EU (tredjelande) til
et EU-land, hvorfra varerne leveres til et andet EU-land.
Formålet er at modvirke momssvig, der har været
konstateret i forbindelse med anvendelsen af de gældende
regler og procedurer for indførsel af tredjelandsvarer til
EU.
De gældende regler for udskydelse af
momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til
landet fremgår af momslovens § 36, stk. 1, nr.
5. Herefter er indførsel af varer fra steder uden for EU
fritaget for moms, når varen af importøren leveres
videre til et andet EU-land, og denne levering er fritaget for
moms, som det ville være tilfældet ved en umiddelbar
vareleverance her fra landet til et andet EU-land efter momslovens
§ 34, stk. 1, nr. 1-4.
Der henvises i øvrigt til forslagets
almindelige bemærkninger 3.2.2.
Til nr. 20
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 10, litra c. Bestemmelsen udvider
fritagelsen for moms ved indførsel fra lande uden for EU til
at omfatte ethvert net, der er forbundet med et naturgassystem,
eller fra et gastankskib i et naturgassystem eller et
opstrømsrørledningsnet, eller af elektricitet eller
af varme eller kulde via varme- eller kuldenet.
Til nr. 21
Tilføjelsen er en konsekvens af
gennemførelsen af Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009, artikel 1, nr. 10, litra a. Bestemmelsen
tydeliggør momsfritagelse for indførsel fra lande
uden for EU til diplomatiske og konsulære
repræsentationer og dertil knyttet personale, samt for EU og
EU-agenturer.
Til nr. 22
Der foreslås indsat et stk. 5 i
§ 36, hvorefter skatteministeren bemyndiges til ved
bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler for
oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå udskydelse af
momsbetalingen ved indførsel af tredjelandsvarer her til
landet.
Til nr. 23
Efter momslovens § 42, stk. 4, er
der fradragsret for moms af leje (leasing) af visse
personkøretøjer, dog højest med et
beløb svarende til den del af momsen på
leasingydelsen, der beregningsmæssigt kan henføres til
forrentning og afdrag af registreringsafgiften, jf. lovens
§ 42, stk. 5.
Ved lov nr. 1342 af 19. december 2008 om
ændring af registreringsafgiftsloven (Udenlandske firmabiler
og leasede biler) er muligheden for at betale en
forholdsmæssig registreringsafgift med virkning fra 1. januar
2009 udvidet til også at omfatte leasingselskaber med
hjemsted i Danmark, jf. registreringsafgiftsloven § 3
b.
Dette medfører, at momslovens
§ 42, stk. 4, jf. stk. 5, skal forstås
således, at den for køretøjet betalte
registreringsafgift her i landet tillige skal forstås i
henhold til registreringsafgiftslovens beregnede
registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den
forholdsmæssige registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftslovens § 3 b, stk. 2 og
stk. 3, hvorved leasingkontrakter vedrørende
personmotorkøretøjer behandles fradragsmæssigt
ens, uanset om der er betalt forholdsmæssig
registreringsafgift, eller om der er betalt den fulde
registreringsafgift.
Til nr. 24
Efter de gældende regler i momslovens
§ 45, stk. 7, kan skatteministeren fastsætte
nærmere regler om indgivelse, behandling og afgørelse
af anmodninger om momsgodtgørelse. På grundlag af
bemyndigelsen er udstedt bekendtgørelse nr. 1492 af 15.
december 2009 om godtgørelse af merværdiafgift (moms).
I denne bekendtgørelse anvendes i overensstemmelse med de
fast anvendte begreber inden for dansk forvaltningsret begrebet
»ansøgning« frem for
»anmodning«.
Med henblik på anvendelsen af ens begreber
i lov og bekendtgørelse, der i tillæg vil være i
overensstemmelse med de fast anvendte begreber inden for dansk
forvaltningsret, foreslås det at ændre
»anmodninger« i momslovens § 45, stk. 7,
til »ansøgning«.
Til nr. 25
Ved lov nr. 1344 af 19. december 2008 om
ændring af skattekontrolloven, momsloven,
opkrævningsloven, lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love (Indsats mod skatte- og
afgiftsunddragelse - Fairplay III og fradrag for
børnebidragsrestancer i kontanthjælp, starthjælp
og introduktionsydelse) blev opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, nr. 1-3, ændret, således
at momslovens § 46, stk. 9, i stedet skal henvise
til opkrævningslovens § 11, stk. 2, 2.
pkt.
Til nr. 26
I momslovens § 46, stk. 1,
anvendes begrebet den betalingspligtige »aftager« af
varer og ydelser. I de gældende regler i momslovens
§ 54, stk. 1, 1. pkt., anvendes begrebet
»modtageren« om den samme betalingspligtige person. Med
henblik på en ens anvendelse af begreber i momsloven
foreslås det at ændre »modtageren« til
»aftageren« i momslovens § 54, stk. 1,
1. pkt.
Til nr. 27
I forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 1134 af
4. december 2009 skulle henvisningen i momslovens § 66,
stk. 1, til § 15, stk. 2, nr. 11, have
været ændret til den nye affattelse af bestemmelsen i
§ 21 c. Den manglende korrektion af henvisningen rettes
med dette lovforslag.
Til nr. 28
Lov nr. 520 af 12. juni 2009 indebærer
ophævelse af visse momsfritagelser og øget
lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v. som led i
finansieringen af Forårspakke
2.0. Ved lovens § 1, nr. 10, blev der indsat
bestemmelser for moms af rejsebureauvirksomhed. En af disse
bestemmelser henviser til momslovens hovedregel om leveringsstedet
for ydelser. Som følge af den efterfølgende
ændringslov til momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009
(Leveringsstedsregler for ydelser, omvendt betalingspligt,
CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU
m.v.), er henvisningen i lov nr. 520 af 12. juni 2009 til den
pågældende bestemmelse i momsloven ikke længere
aktuel.
Endvidere ændres bestemmelsen om
oplysninger i fakturaer, idet skatteministeren har benyttet
bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler for
fakturakrav og regnskabsføring ved indsættelse af
§§ 95 a - 95 j i momsbekendtgørelsen ved
ændringsbekendtgørelse nr. 685 af 21. juni 2010. Heraf
fremgår bl.a., at der skal udstedes en særskilt faktura
over de pågældende transaktioner, samt at der i
fakturaen ikke må anføres momsbeløb eller anden
gengivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes.
Ved dette lovforslag foreslås derfor
ophævelse af § 1, nr. 10, i lov nr. 520 af 12. juni
2009 samt genindsættelse af indholdet af bestemmelsen i
momsloven, bortset fra ovennævnte henvisning og
skatteministerens fastsættelse af regler for fakturakrav og
regnskabsføring.
Til nr. 29
»De Europæiske Fællesskabers
Tidende« eller »EF-Tidende« skiftede pr. 1.
januar 1995 betegnelse til »Den Europæiske Unions
Tidende" eller »EU-Tidende«. Som led i en opdatering af
begreber foreslås det at ændre referencen i momslovens
§ 73 a, stk. 2, fra »EF-Tidende« til
»EU-Tidende«.
Til § 3
Til nr. 1
Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af
21. december 2009 (Gennemførelse af
EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne
ændringslov gennemfører en række direktiver
på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Ved
lov nr. 1385 af 21. december 2009 blev der derimod ikke foretaget
en opdatering af den særskilte EU-note til
tobaksafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver
på punktafgiftsområdet, som tobaksafgiftsloven
gennemfører.
Det foreslås herefter at nyaffatte en
EU-note til tobaksafgiftsloven, hvorefter tobaksafgiftsloven
gennemfører bestemmelser fra direktiv 92/79/EØF,
direktiv 92/80/EØF, direktiv 95/59/EF og direktiv
2008/118/EF samt det senest vedtagne direktiv 2010/12/EU, der
foreslås gennemført ved lovforslaget.
Til nr. 2, 3 og 4
Det foreslås, at grundlaget for
afgiftssatserne på røgtobak efter tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, jf.
stk. 1, frem for tekniske referencer til pladeformer m.v.
eller snittebredder, målt i millimeter, skal referere til de
almene definitioner af røgtobak som enten groftskåret
eller finskåret røgtobak, der følger af EU's
regler.
I forslagets § 3, nr. 2, indgår en
ændring i regelsættet i tobaksafgiftslovens § 1,
stk. 1-3, idet forslagets § 3, nr. 2, jf. § 11, stk. 5,
får virkning fra den 1. januar 2014, mens
overgangsbestemmelsen i forslagets § 11, stk. 4, jf. stk. 1,
foreslås at træde i kraft og få virkning fra den
1. januar 2011.
I sammenhæng med de foreslåede
referencer i tobaksafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2
og 3, til definitionerne på groftskåret og
finskåret røgtobak, hvorved referencen til
finskåret røgtobak efter § 1, nr. 3,
dækker finskåret røgtobak uanset snittebredde,
og den gældende henvisning i tobaksafgiftslovens
§ 1, stk. 2, til stk. 1 bliver
overflødig, foreslås det efter § 3, nr. 4 og
5, at flytte skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler for definitioner på tobaksvarer på baggrund af
EU's regler fra tobaksafgiftslovens § 36, stk. 2,
til en nyaffattet § 1, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til forslagets
almindelige bemærkninger 3.3. Bemyndigelsen angår alene
fastsættelse af tekniske krav til tobaksvarer, herunder krav
til længde, bredde og vægt.
Til § 4
Til nr. 1
Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af
21. december 2009 (Gennemførelse af
EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne
ændringslov gennemfører en række direktiver
på området for de EU-harmoniserede punktafgifter. Ved
lov nr. 1385 af 21. december 2009 blev der derimod ikke foretaget
en opdatering af den særskilte EU-note til øl- og
vinafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver
på punktafgiftsområdet, som øl- og
vinafgiftsloven gennemfører.
Det foreslås herefter at nyaffatte en
EU-note til øl- og vinafgiftsloven, hvorefter øl- og
vinafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra direktiv
92/83/EØF, direktiv 92/84/EØF og direktiv
2008/118/EF.
Til nr. 2
Der er grundlag for en lovteknisk
konsekvensrettelse af § 4, nr. 14, i lov nr. 1385 af 21.
december 2009 om gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv.
Reglen ophæver øl- og vinafgiftslovens § 14,
stk. 3 og 4, hvorefter stk. 5-13 bliver stk. 4-11.
Konsekvensændringen skulle rettelig have været
anført som »stk. 5-13, bliver herefter
stk. 3-11«. Endvidere indeholder § 4, nr. 16
og 17, i lov nr. 1385 af 21. december 2009 ændringer af
henvisninger som konsekvens af § 4, nr. 14.
Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 1385
af 21. december 2009, er skatteministeren bemyndiget til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for lovens
§ 4, nr. 14, 16 og 17, og disse bestemmelser er endnu
ikke trådt i kraft.
Det foreslås at nyaffatte øl- og
vinafgiftslovens § 14 under hensyn til, at der er tale om
ændringer af øl- og vinafgiftslovens § 14 i
den vedtagne lov nr. 1385 af 21. december 2009, som på
tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget endnu ikke er
trådt i kraft.
Endelig foretages lovtekniske præciseringer
af øl- og vinafgiftslovens § 14, stk. 2 og
stk. 8.
Til § 5
Til nr. 1
Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af
21. december 2009 (Gennemførelse af
EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne
ændringslov gennemfører en række direktiver
på området for de EU-harmoniserede punktafgifter.
Derimod blev der ikke ved lov nr. 1385 af 21. december 2009
foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til
spiritusafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver
på punktafgiftsområdet, som spiritusafgiftsloven
gennemfører.
Det foreslås herefter at nyaffatte en
EU-note til spiritusafgiftsloven, hvorefter spiritusafgiftsloven
gennemfører bestemmelser fra direktiv 92/83/EØF,
direktiv 92/84/EØF og direktiv 2008/118/EF.
Til § 6
Til nr. 1
Der blev indsat en EU-note til lov nr. 1385 af
21. december 2009 (Gennemførelse af
EU-cirkulationsdirektiv), der refererer til, at denne
ændringslov gennemfører en række direktiver
på området for de EU-harmoniserede punktafgifter.
Derimod blev der ikke ved lov nr. 1385 af 21. december 2009
foretaget en opdatering af den særskilte EU-note til
mineralolieafgiftsloven, der refererer til de enkelte EU-direktiver
på punktafgiftsområdet, som mineralolieafgiftsloven
gennemfører.
Det foreslås herefter at nyaffatte en
EU-note til mineralolieafgiftsloven, hvorefter
mineralolieafgiftsloven gennemfører bestemmelser fra
direktiv 2003/96/EF og dele af direktiv 2003/17/EF samt direktiv
2008/118/EF.
Til § 7
Til nr. 1
Eftersom denne bestemmelse i ændringslov
nr. 520 af 12. juni 2009 til momsloven og
lønsumsafgiftsloven endnu ikke er trådt i kraft,
må bestemmelsen ophæves for at blive genfremsat i dette
lovforslag. Ophævelse og genfremsættelse skyldes, at
§ 1, nr. 10, i ændringslov nr. 520 af 12. juni 2009
til momsloven og lønsumsafgiftsloven henviser til en
bestemmelse i momsloven, som ved en efterfølgende
ændringslov til momsloven, lov nr. 1134 af 4. december 2009,
blev flyttet til et andet sted i momsloven.
Til nr. 2
Ophævelsen af nr. 2 er en
forudsætning for, at § 1, stk. 2, nr. 6-12,
kan rykke op som nr. 6-11.
Eftersom nr. 5 og 6 er trådt i kraft,
må bestemmelserne ophæves for at blive genfremsat i
dette lovforslag. Ophævelse og genfremsættelse skyldes,
at en henvisning i lov nr. 520 af 12. juni 2009 ikke har
været tilstrækkelig præcis.
Til nr. 3
Bestemmelsen i § 3, stk. 3, bliver
overflødig, da dette lovforslag fremrykker
ikrafttrædelsen af forhøjelsen af
lønsumsafgiften for den finansielle sektor fra den 1. januar
2013 til 1. januar 2011.
Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 3
og 4.
Til nr. 4
Som nyt stk. 5 indsættes en
overgangsbestemmelse, der skal sikre, at levering af
ejendomsadministrationsydelser bliver pålagt moms, når
ydelserne faktureres før loven træder i kraft den 1.
januar 2011, men hvor ydelserne præsteres efter lovens
ikrafttræden. Modtages forudbetaling af levering af
administrationsydelser før den 1. januar 2011 følger
det dog af momslovens § 23, stk. 3, at
leveringstidspunktet er tidspunktet for modtagelse af
betalingen.
Til § 8
Til nr. 1
I sammenhæng med lovforslagets
§ 3, nr. 1, til nyaffattelse af øl- og
vinafgiftslovens § 14, stk. 1-11, foreslås
ændringerne af den tilsvarende bestemmelse i den vedtagne lov
nr. 1385 af 21. december 2009 ophævet, idet de
pågældende ændringer endnu ikke er trådt i
kraft på tidspunktet for fremsættelsen af
lovforslaget.
Som konsekvens foreslås det endvidere at
ophæve skatteministerens bemyndigelse efter § 10,
stk. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009, til at
fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for de
ophævede bestemmelser i lovens § 4, nr. 14, 16 og
17.
Til § 9
Til nr. 1
I § 5, stk. 3, i lov nr. 626 af 11. juni
2010 er der fastsat en overgangs- og virkningsregel for
forhøjede satser på cigaretter og røgtobak for
perioden 1. juli 2010 - 31. december 2013. Denne overgangs- og
virkningsregel foreslås ophævet som konsekvens af
overgangs- og virkningsreglen for satser på cigaretter og
røgtobak for perioden 1. januar 2011 - 31. december 2013
efter forslagets § 11, stk. 4.
Til § 10
Til nr. 1
Med bestemmelsen tilsigtes en tilpasning af den
rente, der skal betales af den resterende registreringsafgift ved
forholdsmæssig eller løbende betaling af afgiften til
markedsrenten.
Dette sker ved at knytte renteniveauet til den af
Danmarks Statistik senest offentliggjorte gennemsnitlige
udlånsrente fra pengeinstitutter til ikke-finansielle
selskaber.
Denne gennemsnitsrente opgøres
kvartalsvis. Offentliggørelsen foreligger normalt omkring en
måned efter et kvartalsudløb.
Renten fastlægges på en gang for hele
den periode, hvor ordningen løber. Renten fastlægges
på tidspunktet for afgiftsberegningen. Det vil sige ved
ordningens begyndelse. Der anvendes den gennemsnitlige rente, der
foreligger offentliggjort pr. den nærmest forudgående
1. januar, henholdsvis 1. juli.
Til nr. 2 og 4
Ændringerne er en redaktionel følge
af bestemmelserne under § 10, nr. 1.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen beregnes der ikke noget
tillæg til den rente, der skal betales ved
forholdsmæssig eller løbende betaling af
registreringsafgift. Det skyldes, at renten nu svarer til
markedsrenten, hvorfor et tillæg svarende til en
rentedifference til markedsrenten er overflødig.
Til § 11
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2011,
jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det har været formålet med
skatteministerens bemyndigelse til at fastsatte
ikrafttrædelsestidspunktet for ændringerne af visse
bestemmelser i øl- og vinafgiftslovens § 14 efter
§ 10, stk. 2, i lov nr. 1385 af 21. december 2009,
at opretholde de gældende bestemmelser for papirbaserede
ledsagedokumenter ved transport af punktafgiftspligtige varer inden
for EU. Dette formål gør sig fortsat gældende,
og det foreslås derfor efter § 11, stk. 8, at
skatteministeren tilsvarende bemyndiges til at fastsætte
tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringerne af
øl- og vinafgiftslovens § 14 efter lovforslagets
§ 4, nr. 2.
EU-Kommissionens stillingtagen til forslaget om
at ændre forrentningen af registreringsafgift ved leasing
m.v. foreligger endnu ikke. Derfor foreslås det, at
skatteministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttrædelse af
dette forslag, jf. § 10.
Til stk. 3
Virkningstidspunktet for § 1, nr. 2, er
fastsat til at falde sammen med ikrafttrædelsestidspunktet
for lov nr. 526 af 17. juni 2008, hvor de berørte
institutioner blev lønsumsafgiftspligtige. Bestemmelsen har
således virkning fra den 1. januar 2009.
Til stk. 4 og 5
Svarende til den hidtidige model for overgangs-
og virkningsregler på tobaksafgiftsområdet
foreslås satserne for cigaretter og røgtobak for
overgangsperioden den 1. februar 2011-31. december 2013 fastsat i
overgangs- og virkningsreglen i forslagets § 11, stk. 4.
Endvidere indgår det i forslagets § 11, stk. 4
og 5, at ændringerne af tobaksafgiftslovens § 1,
stk. 1, har virkning for cigaretter og røgtobak, som
den 1. januar 2011, henholdsvis den 1. januar 2014, findes i
ustemplet stand hos virksomheder, der fremstiller eller modtager
cigaretter fra udlandet, og for tobaksvarer, som fra den 1. januar
2011, henholdsvis fra den 1. januar 2014, fremstilles, udleveres
til forbrug fra autoriserede og registrerede virksomheder, angives
til fortoldning eller modtages fra udlandet.
Til stk. 6
Det foreslås som overgangsregel, at den
5-årige opbevaringsperiode for papirbaserede
ledsagedokumenter efter øl- og vinafgiftslovens
§ 14, stk. 5, skal finde anvendelse for
ledsagedokumenter, der udstedes før det af skatteministeren
fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt for § 4, nr. 2.
Det har sammenhæng med, at papirbaserede ledsagedokumenter,
herunder opbevaringspligten, ophæves ved overgangen til et
elektronisk system for transport af punktafgiftspligtige varer
inden for EU.
Til stk. 7
Efter bestemmelsen har loven virkning for
anmodninger om forholdsmæssig eller løbende betaling
af registreringsafgift, der modtages hos told- og
skatteforvaltningen efter lovens ikrafttræden.
Loven har således ikke virkning for
allerede indgåede og anmeldte aftaler.
Bilag 1
| | | Lovforslaget
sammenholdt med gældende lov | | | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | I lov om afgift af lønsum m.v.
(lønsumsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 466
af 22. maj 2006, § 1 i lov nr. 526 af 17. juni 2008, og
§ 2 i lov nr. 520 af 12. juni 2009, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1.§ 1, stk. 2, nr. 6,
ophæves. | | | | § 1. --- Stk. 2. --- 12) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., særlige
kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om
erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse
omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af
universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under
Kulturministeriet og maritime uddannelser omfattet af lov om
maritime uddannelser. | | 2. I § 1, stk. 2, nr. 12, som
bliver nr. 11, ændres: »maritime uddannelser.«
til: »maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, dog
ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre
aktiviteter som indtægtsdækket
virksomhed.«. | | | | § 4. --- Stk. 2.
Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg
af 90 pct. for følgende virksomheder: | | 3. I § 4, stk. 2, udgår
»med tillæg af 90 pct.«. | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 4.§ 5, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er
afgiften 10,5 pct. af virksomhedens lønsum.«. | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 5.§ 5, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 2
eller 3, er afgiften 5,33 pct. af virksomhedens
lønsum.«. | | | | | | § 2 | | | I lov om merværdiafgift
(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober
2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8.
maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006,
§ 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, lov nr. 525 af 17.
juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
§ 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således: | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiver: nr. 67/227/EØF,
EF-Tidende 1967, nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115, nr.
69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320, nr. 77/388/EØF,
EF-Tidende 1977, L 145, nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L
331, nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90, nr.
83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105, nr. 86/560/EØF,
EF-Tidende 1986, L 326, nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L
376, nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316, nr.
92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384, nr. 94/4/EF, EF-Tidende
1994, L 60, nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102, nr. 98/80/EF,
EF-Tidende 1998, L 102/31, nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63,
nr. 2001/4/EF, EF-Tidende 2001, L 26/40, nr. 2001/115/EF,
EF-Tidende 2002, L 15/24, nr. 2002/38/EF, EF-Tidende 2002, L
128/41, nr. 2003/92/EF, EF-Tidende 2003, L 272, 2006/69/EF,
EU-Tidende 2006, L 221, nr. 2006/112/EF, EU-Tidende 2006, L 347,
nr. 2008/8/EF, EU-Tidende 2008, L 44, nr. 2008/9/EF, EU-Tidende
2008, L 44, nr. 2008/117, EU-Tidende 2009, L 14. | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets trettende direktiv
86/560/EØF af 17. november 1986 om harmonisering af
medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter -
Foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til
afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på
Fællesskabets område, EF-Tidende 1986, nr. L 326, side
40, Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det
fælles merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2006, nr. L
347, side 1, Rådets direktiv 2006/138/EF af 19. december 2006
om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår anvendelsesperioden
for merværdiafgiftssystemet for radio- og
tv-spredningstjenester og visse elektronisk leverede
tjenesteydelser, EU-Tidende 2006, nr. L 384, side 92, Rådets
direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv
2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser,
EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 11, Rådets direktiv 2008/9/EF
af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af
moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige
personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten,
men i en anden medlemsstat, EU-Tidende 2008, nr. L 44, side 23,
Rådets direktiv 2008/117/EF af 16. december 2008 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge
momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for
Fællesskabet, EU-Tidende 2009, nr. L 14, side 7, Rådets
direktiv 2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så
vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel,
EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12, Rådets direktiv
2009/162/EU af 22. december 2009 om ændring af visse
bestemmelser i direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem, EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14,
samt Rådets direktiv 2010/23/EU af 16. marts 2010 om
ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles
merværdiafgiftssystem hvad angår en fakultativ og
midlertidig anvendelse af ordningen for omvendt betalingspligt ved
levering af bestemte tjenesteydelser, som kan være udsat for
svig, EU-Tidende 2010, nr. L 72, side 1.«. | | | | | | 2. I § 2, stk. 2, 1. pkt., § 10,
§ 34, stk. 1, nr. 4, § 34,
stk. 5, og § 36,
stk. 1, nr. 2, ændres »EF's« til:
»EU's«. | | | | § 4. --- Stk. 2. Gas,
vand, elektricitet, varme og lign. anses som varer. | | 3. I § 4, stk. 2, indsættes
efter »varme«: », kulde«. | | | | (Bestemmelserne er nye) | | 4. I § 11 indsættes efter
stk. 3 som nye stykker: | | | »Stk. 4.
Når varer, der erhverves af en ikke-afgiftspligtig juridisk
person, forsendes eller transporteres fra steder uden for EU, og
den samme ikke-afgiftspligtige juridiske person indfører
varerne i et andet EU-land end EU-landet, hvor forsendelsen eller
transporten af varerne afsluttes, anses varerne jf. reglerne i
stk. 2, for at være forsendt eller transporteret fra
EU-landet, hvor varerne blev indført i EU. Når varerne
indføres her i landet, og forsendelsen eller transporten af
varerne afsluttes i et andet EU-land, kan importøren hos
told- og skatteforvaltningen få godtgjort afgift, der efter
§ 46, stk. 4, er betalt ved indførslen af
varerne hvis importøren over for told- og
skatteforvaltningen dokumenterer, at der er betalt afgift ved
erhvervelsen af varerne i det andet EU-land. | | | Stk. 5. Med
erhvervelse mod vederlag af varer fra andre EU-lande sidestilles,
at udenlandske NATO-medlemslandes væbnede styrker og deres
ledsagende civile personale her i landet benytter varer, som
styrkerne m.v. har købt uden at være omfattet af
reglerne for afgift af leverancer på et andet EU-lands
område, og når varerne ikke kunne blive omfattet af en
afgiftsfritagelse efter § 36, stk. 3.«. | | | Stk. 4 bliver herefter til stk. 6. | | | | § 12. --- Stk. 2. Når varen ved indførslen
henføres under en ordning vedrørende
fællesskabsforsendelse, aktiv forædling og midlertidig
indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig
toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved
indførslen oplægges i Københavns Frihavn,
på frilager eller på toldoplag, indtræder
afgiftspligten dog først, når varen ikke længere
er omfattet af en af disse ordninger. | | 5. I § 12, stk. 2, ændres
»fællesskabs-forsendelse« til: »forsendelse
af varer inden for EU«. | | | | § 13. --- | | 6.§ 13, stk. 1, nr. 13, affattes
således: | 13) Post Danmark A/S' indsamling og
omdeling af adresserede breve, adresserede pakker og adresserede
dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter. Fritagelsen
omfatter desuden Post Danmark A/S' befordring af adresserede breve
og pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven
værdi. | | »13) Postydelser og dertil knyttede
varer, der leveres af postoperatører, der varetager
postbefordringspligten helt eller delvist. Fritagelsen gælder
alene ydelser og dertil knyttede varer omfattet af
postbefordringspligten. Fritagelsen omfatter ikke leverancer, hvor
der er forhandlet individuelle vilkår.«. | | | | § 14. --- | | 7.§ 14, nr. 5, affattes
således: | 5) Når gas leveret gennem
distributionssystemet for naturgas eller elektricitet leveres til
en afgiftspligtig forhandler, som her i landet har etableret sin
virksomhed eller har et fast forretningssted, hvortil gassen eller
elektriciteten leveres, eller i mangel heraf har sin faste adresse
eller sædvanligvis er bosat her. | | »5) Når der leveres gas gennem
et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der
er forbundet med et sådant system, eller når der
leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller
kuldenet til en afgiftspligtig videreforhandler, som her i landet
har etableret stedt for sin økonomiske virksomhed eller har
et fast forretningssted, hvortil varerne leveres, eller, i mangel
af et sådant her i landet, hvis videreforhandleren har sin
bopæl eller sit sædvanlige opholdssted
her.«. | | | | § 14. --- | | 8.§ 14, nr. 6, affattes
således: | 6) Når en leverance af gas leveret
gennem distributionssystemet for naturgas eller elektricitet ikke
er omfattet af nr. 5 og leveres til en aftager, der rent faktisk
forbruger gassen eller elektriciteten her i landet. Hvis al gassen
eller elektriciteten omhandlet i 1. pkt. eller en del heraf ikke
forbruges af aftageren, skønnes disse ikke-forbrugte varer
tillige at være anvendt og forbrugt her i landet, når
aftageren her i landet har etableret sin virksomhed eller har et
fast forretningssted, hvortil gassen eller elektriciteten er
leveret, eller i mangel heraf har sin faste adresse eller
sædvanligvis er bosat her. | | »6) Når der leveres gas gennem
et naturgassystem på EU's område eller ethvert net, der
er forbundet med et sådant system, eller når der
leveres elektricitet eller varme eller kulde via varme- eller
kuldenet, og en sådan levering ikke er omfattet af nr. 5, og
varerne rent faktisk anvendes og forbruges her i landet. Hvis alle
eller en del af disse varer ikke reelt forbruges af kunden, anses
de ikke-forbrugte varer for at være anvendt og forbrugt her,
når kunden her i landet har etableret stedet for sin
økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted,
hvortil varerne leveres, eller, i mangel af et sådant her i
landet, hvis kunden har sin bopæl eller sit sædvanlige
opholdssted her.«. | | | | § 16. --- Stk. 3. For de
ydelser, der er nævnt i § 21 d, anses
leveringsstedet for at være her i landet, hvis ydelsen
leveres af en afgiftspligtig person etableret her i landet til en
afgiftspligtig person etableret uden for EU, hvis ydelsen faktisk
benyttes eller udnyttes her i landet. | | 9. I § 16, stk. 3, indsættes
efter »§ 21 d,«: »stk. 1, nr.
1-10,«. | | | | § 21
a. --- Stk. 2.
Leveringsstedet for restaurant- og cateringydelser, der
udføres om bord på skibe, fly eller tog under den del
af en personbefordring, der finder sted inden for EU, og der under
befordringen derfor ikke gøres ophold uden for EU mellem
afgangs- og ankomststedet, er her i landet, når afgangsstedet
er her i landet. | | 10. I § 21 a, stk. 2, ændres
»og der under befordringen derfor« til: »og
når der under befordringen«. | | | | § 21 d.
--- | | 11.§ 21 d, stk. 1, nr. 8,
affattes således: | 8) Adgang til naturgas- og
elektricitetsdistributionssystemer samt transport eller
transmission gennem sådanne systemer og andre dermed direkte
forbundne ydelser. | | »8) Adgang til et naturgassystem
på EU's område eller til ethvert net, der er forbundet
med et sådant system, til elektricitetssystem eller til
varme- eller kuldenet, transmission eller distribution gennem disse
systemer eller net og andre dermed direkte forbundne
ydelser.«. | | | | § 23. --- Stk. 5.
Såfremt levering af en ydelse strækker sig over en
periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning
af afgift, skal afgift af ydelsen afregnes ved udgangen af hvert
kalenderår fra og med det andet år, så
længe leveringen af den pågældende ydelse ikke er
afsluttet. Dette gælder dog alene ydelser, der leveres til
eller modtages fra en afgiftspligtig person i et andet EU-land, og
hvor modtageren er betalingspligtig for afgiften af ydelsen, idet
leveringsstedet for ydelsen er bestemt efter § 16,
stk. 1. Der skal efter § 54, stk. 1, afgives
listeoplysninger om levering af sådanne ydelser til
afgiftspligtige personer i andre EU-lande. | | 12.§ 23, stk. 5,
ophæves. | | | | (Bestemmelsen er ny) | | 13. Efter
§ 25 indsættes: | | | »Længerevarende leverancer af ydelser
inden for EU | | | § 25
a. Ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af
ydelserne er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet
leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16,
stk. 1, anses leveringstidspunktet for at være den
sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år,
når leverancen af ydelserne har strakt sig over en periode
på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af
afgift af ydelserne eller betaling for ydelserne, og så
længe leverancen af ydelserne ikke er
afsluttet.«. | | | | § 27. --- Stk. 4. I
afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af
vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt
rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når
rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes
kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. | | 14. I § 27, stk. 4, indsættes
som nyt punktum. : »Tilsvarende gælder for andre
prisafslag.«. | | | | | | 15.§ 34, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,
affattes således: | § 34. --- 3) (1. pkt.)…Ved
punktafgiftspligtige varer forstås energiprodukter, alkohol
og alkoholholdige drikkevarer samt forarbejdet tobak som defineret
i fællesskabsbestemmelserne, men ikke gas, der leveres gennem
distributionssystemet for naturgas, eller elektricitet. | | »Ved punktafgiftspligtige varer
forstås energiprodukter, alkohol og alkoholholdige
drikkevarer samt forarbejdet tobak efter EU's regler, men ikke gas,
der leveres gennem et naturgassystem på EU's område
eller ethvert net, der er forbundet med et sådant
system.«. | | | | | | 16. I § 34, stk. 1, nr. 14,
indsættes efter litra a som nyt litra: | (Bestemmelsen er ny) | | »b) varer og ydelser til EU, Det
Europæiske Atomenergifællesskab, Den Europæiske
Centralbank eller Den Europæiske Investeringsbank eller til
de organer oprettet af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965
om De Europæiske Fællesskabers privilegier og
immuniteter finder anvendelse, inden for de grænser og
på de betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol
og ved aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler
om hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører
konkurrenceforvridning.«. | | | Litra b bliver herefter til litra c. | | | | § 34. --- 14) a) --- b) Varer og ydelser til internationale
organisationer i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget til
afgiftsfritagelse i værtslandet, og varerne transporteres til
det pågældende EU-land. | | 17.§ 34, stk. 1, nr. 14, litra c,
affattes således: »c) Varer og ydelser til andre
internationale organisationer end de i litra b nævnte, der er
anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i
værtslandet inden for EU, og til medlemmer af disse
organisationer, inden for de grænser og på de
betingelser, der er fastsat ved internationale konventioner om
oprettelse af disse organisationer eller ved aftaler om
hjemsted.«. | | | | § 34. --- 17) Ydelser, der udføres af
formidlere, som handler i andres navn og for andres regning,
når de medvirker ved de i nr. 5-12 omhandlede transaktioner
eller ved transaktioner, som udføres uden for EU. | | 18. I § 34, stk. 1, nr. 17,
ændres »nr. 5-12« til: »5-16«. | | | | (Bestemmelsen er ny) | | 19. I § 36, stk. 1, nr. 5,
indsættes som 2. pkt.: »Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at
opnå afgiftsfritagelse efter 1. pkt.«. | | | | § 36. --- 6) når der er tale om
indførsel af gas gennem distributionssystemet for naturgas
eller af elektricitet | | 20.§ 36, stk. 1, nr. 6, affattes
således: »6) når der er tale om
indførsel af gas gennem et naturgassystem eller ethvert net,
der er forbundet med et sådant system, eller fra et
gastankskib i et naturgassystem eller et
opstrømsrørledningsnet, af elektricitet eller af
varme eller kulde via varme- eller kuldenet.«. | | | | § 36. --- Stk. 3. Der er i
samme omfang og under samme betingelser som fastsat for toldfrihed
afgiftsfrihed for varer til fremmede staters herværende
diplomatiske og konsulære repræsentationer og dertil
knyttede personer med diplomatiske rettigheder samt til
internationale organisationer og dertil knyttede personer, der
tilstås diplomatiske rettigheder. | | 21.§ 36, stk. 3, affattes
således: »Stk. 3.
Der er i samme omfang og under samme betingelser, som er fastsat
for toldfrihed, afgiftsfrihed for varer til fremmede staters
herværende diplomatiske og konsulære
repræsentationer og dertil knyttede personer med diplomatiske
rettigheder. Der er endvidere afgiftsfrihed for indførsel af
varer, som foretages af EU, Det Europæiske
Atomenergifællesskab, Den Europæiske Centralbank eller
Den Europæiske Investeringsbank eller af de organer oprettet
af EU, for hvilke protokollen af 8. april 1965 om De
Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter
finder anvendelse, inden for de grænser og på de
betingelser, der er fastsat ved nævnte protokol og ved
aftaler om gennemførelse af denne eller ved aftaler om
hjemsted, navnlig for så vidt dette ikke medfører
konkurrenceforvridning. Afgiftsfriheden omfatter også
indførsel af varer, som foretages af andre internationale
organisationer end de i 2. pkt. nævnte, i det omfang de er
anerkendt som sådanne af de offentlige myndigheder i
EU-landet, der er værtsland for disse internationale
organisationer, eller af medlemmer af disse organisationer, inden
for de grænser og på de betingelser, der er fastsat ved
internationale konventioner om oprettelse af disse organisationer
eller ved aftaler om hjemsted.«. | | | | | | 22. I § 36 indsættes som
stk. 5: »Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå
afgiftsfritagelse efter stk. 1, nr. 5, 1. pkt.«. | | | | § 42. --- Stk. 5.
Humanitære organisationer m.v., der udfører varer til
steder uden for EU, får godtgørelse af den afgift, som
er betalt for varerne her i landet. | | 23. I § 42, stk. 5, indsættes
efter »landet«: »herunder den beregnede
registreringsafgift, som danner grundlag for beregningen af den
forholdsmæssige registreringsafgift, jf.
registreringsafgiftsloven«. | | | | § 45. --- Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
indgivelse, behandling og afgørelse af anmodninger om
godtgørelse af afgift. | | 24. I § 45, stk. 7, ændres
»anmodninger« til:
»ansøgning«. | | | | § 46. --- Stk. 9.
…(1. pkt.)… Notifikationen gives til virksomheden og
den personkreds, som er nævnt i opkrævningslovens
§ 11, stk. 2, nr. 1-3. | | 25. I § 46, stk. 9, 2. pkt.,
ændres »nr. 1-3.« til: »2.
pkt.«. | | | | § 54. Registrerede virksomheder, der
til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor modtageren er
betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet
for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal
indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og
skatteforvaltningen. | | 26. I § 54, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »modtageren« til:
»aftageren«. | | | | § 66. En tredjelandsvirksomhed, jf.
stk. 2, nr. 1, der leverer tjenesteydelser som nævnt i
§ 15, stk. 2, nr. 11, kan vælge at tilslutte
sig særordningen for tredjelandsvirksomheder, der leverer
elektroniske tjenesteydelser til ikke afgiftspligtige personer
inden for EU. | | 27. I § 66, stk. 1, og stk. 2, nr.
2, ændres »§ 15, stk. 2, nr.
11« til: »§ 21 c«. | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 28. Efter
§ 66 indsættes: | | | | | | »Kapitel 16 A | | | | | | Særordning for
rejsebureauer | | | § 67. Særordningen i dette
kapitel finder anvendelse på transaktioner udført af
rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende, og
som til rejsens gennemførelse anvender leveringer af varer
og ydelser, der foretages af andre afgiftspligtige personer. | | | Stk. 2.
Særordningen finder ikke anvendelse på rejsebureauer,
der udelukkende fungerer som formidlere, og for hvem
§ 27, stk. 3, nr. 3, om udlæg finder
anvendelse. | | | | | | § 67
a. De transaktioner, der på de betingelser, der er
fastsat i § 67, stk. 1, udføres af
rejsebureauet med henblik på gennemførelse af en
rejse, anses som en enkelt ydelse. | | | | | | § 67
b. Leveringsstedet for enkeltydelsen, jf. § 67 a,
er der, hvor rejsebureauet har etableret stedet for sin
økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted,
hvorfra ydelsen leveres af bureauet. | | | | | | § 67
c. Afgiftsgrundlaget for enkeltydelsen, jf. § 67
a, er rejsebureauets fortjenstmargen, hvorved forstås
forskellen mellem det samlede beløb uden afgift, der skal
betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger
til de af andre afgiftspligtige personer foretagne leveringer af
varer og ydelser, når disse leveringer direkte kommer den
rejsende til gode. | | | | | | § 67
d. Hvis de transaktioner, som udføres for
rejsebureauet af andre afgiftspligtige personer, gennemføres
uden for EU, sidestilles bureauets ydelser med virksomhed som
formidler, der handler i en andens navn og for en andens regning,
og som i medfør af § 34, stk. 1, nr. 17, er
fritaget for afgift. | | | Stk. 2. Hvis
transaktionerne i henhold til stk. 1 gennemføres
såvel inden for som uden for EU, skal kun den del af
rejsebureauets ydelser, der vedrører transaktioner
gennemført uden for EU, anses som afgiftsfri. | | | | | | § 68. De afgiftsbeløb, som
andre afgiftspligtige personer fakturerer rejsebureauet for
transaktioner i henhold til § 67 a, der direkte kommer
den rejsende til gode, berettiger hverken til fradrag eller til
godtgørelse. | | | | | | § 68
a. Faktura udstedes i henhold til § 52. | | | Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
fakturakrav og regnskabsføring.«. | | | | § 73
a. -- Stk. 2.
Guldmønter, som er omfattet af den liste, som
Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende, afdeling C,
anses for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i
hele det år, som den offentliggjorte liste vedrører,
uanset at mønten må anses at være omsat på
grund af den numismatiske værdi. | | 29. I § 73 a, stk. 2, ændres
»EF-Tidende« til: »EU-Tidende«. | | | | | | § 3 | | | I lov om tobaksafgifter
(tobaksafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.
august 1998, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr.
1385 af 21. december 2009, § 4 i lov nr. 524 af 12. juni
2009, § 3 i lov nr. 626 af 11. juni 2010 og senest ved
§ 9 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således: | | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 1992/79/EØF af
19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af
cigaretafgifterne, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 8, Rådets
direktiv 1992/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes
tilnærmelse af afgifterne på andre former for
forarbejdet tobak end cigaretter, EF-Tidende 1992, nr. L 316, side
10, Rådets direktiv 1995/59/EF af 27. november 1995 om
forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra
omsætningsafgift, EU-Tidende 1995, nr. L 291, side 40,
Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den
generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12 samt
Rådets direktiv 2010/12/EU af 16. februar 2010 om
ændring af direktiv 92/79/EØF, direktiv
92/80/EØF og direktiv 95/59/EF for så vidt angår
punktafgiftsstrukturen og -satserne for forarbejdet tobak samt
direktiv 2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side
1.«. | | | | | | 3.§ 1, stk. 1, affattes
således: | § 1.
Der betales fra den 1. januar 2014 afgift af cigaretter og
røgtobak her i landet efter reglerne i denne lov og efter
følgende satser: | | »Der betales fra den 1. januar 2014 afgift
af cigaretter og røgtobak her i landet efter reglerne i
denne lov og efter følgende satser: | 1) For cigaretter: 67,50 øre pr.
styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum
103,65 øre pr. styk. | | 1) For cigaretter: 67,50 øre pr.
styk og 22,49 pct. af detailprisen, jf. § 28, dog minimum
103,65 øre pr. styk. | 2) For pladetobak, spunden og granuleret
tobak og for anden røgtobak med en snitbredde på
mindst 1 mm: 618,50 kr. pr. kilogram. | | 2) For røgtobak, der efter regler
fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som
groftskåret røgtobak: 618,50 kr. pr. kilogram. | 3) For anden røgtobak end
nævnt i nr. 2, hvis mere end 25 vægtprocent af
tobakspartiklerne har en snitbredde på mindre end 1 mm:
668,50 kr. pr. kilogram | | 3) For røgtobak, der efter regler
fastsat i medfør af stk. 2, er defineret som
finskåret røgtobak: 668,50 kr. pr.
kilogram.«. | | | | § 1. --- Stk. 2. Som anden
røgtobak omfattet af stk. 1, litra C, betragtes
også tobak, hvis mere end 25 vægtprocent af
tobakspartiklerne har en snitbredde på over 1 mm, og hvis den
er solgt eller bestemt til at blive solgt til rulning af
cigaretter. | | 4.§ 1, stk. 2, affattes
således: »Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for
definitioner af tobaksvarer.«. | | | | § 36. --- Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte
definitioner for tobaksvarer. | | 5.§ 36, stk. 2,
ophæves. | | | | | | § 4 | | | | | | I lov om afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. (øl- og vinafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006, som
ændret bl.a. ved § 30 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 4 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og
senest ved § 10 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således: | | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 21, Rådets direktiv
92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse
af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer,
EF-Tidende 1992, nr. L 316, side 29 samt Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF,
EU-Tidende 2009, nr. L 9, side 12.«. | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 2.§ 14 affattes således: | | | »§ 14. Autoriserede
oplagshavere skal føre regnskab over fremstilling, tilgang
og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomheder, der
importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal føre
regnskab over tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer. | | | Stk. 2.
Virksomheder og repræsentanter, der er registreret for
fjernsalg af varer her i landet efter § 6 a, stk. 6,
skal føre regnskab over leverancer af varer og føre
en fortegnelse over, hvor varerne er leveret. | | | Stk. 3.
Virksomheder m.v. skal opbevare regnskabsmateriale, herunder
fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter
regnskabsårets udløb. Dog skal
detailhandelsvirksomheders kassestrimler og tilsvarende interne
bilag kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for
underskrivelsen af årsregnskabet. | | | Stk. 4.
Autoriserede og registrerede virksomheder samt virksomheder, der
importerer afgiftspligtige varer fra udlandet, skal ved salg af
disse varer til virksomheder udstede en faktura. Fakturaen skal
være forsynet med fortløbende nummer og fakturadato og
indeholde oplysninger om sælgers navn, CVR- eller SE-nummer
og adresse, købers navn og adresse samt leverancens art,
mængde og pris. | | | Stk. 5. Ved
enhver leverance af afgiftspligtige varer til en virksomhed skal
leverandøren udstede en følgeseddel. Betales
leverancen kontant, skal leverandøren i stedet udstede en
kvittering. Køberen skal opbevare følgesedler eller
kvitteringer i det forretningslokale, hvor salget af de varer, som
følgesedlen eller kvitteringen vedrører, finder sted.
Fordeles varerne til forskellige forretningslokaler i
køberens virksomhed, skal virksomheden udarbejde interne
følgesedler eller lignende for hvert enkelt vareparti, som
henviser til den oprindelige følgeseddel eller kvittering.
Følgesedler eller kvitteringer skal indeholde de samme
oplysninger som fakturaer, jf. stk. 4, idet prisangivelser dog
kan undlades på følgesedler. En kopi af en faktura,
der opfylder betingelserne i stk. 4, kan erstatte en
følgeseddel, såfremt fakturaen udleveres til
virksomheden senest samtidig med leverancen. Følgesedler,
kvitteringer eller fakturakopier skal opbevares i køberens
forretningslokale i mindst 3 måneder fra udstedelsesdagen.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at følgesedler,
kvitteringer eller fakturakopier opbevares på et
nærmere angivet sted, herunder at der ikke skal udarbejdes
interne følgesedler i forbindelse med fordelingen af varer
mellem flere forretningssteder. | | | Stk. 6.
Virksomheder, der handler med afgiftspligtige varer, skal
føre et regnskab, som kan danne grundlag for
opgørelsen af, om afgiften af de afgiftspligtige varer er
betalt, og hvorfra varen er leveret. Af regnskaberne skal det
fremgå, hvilke varer der er blevet leveret (art, mængde
og pris), hvilken dag leverancen er sket, hvem der har leveret
varerne, om varerne er betalt, og på hvilken måde
betalingen er foregået. Regnskabet føres i
overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven, ligesom
momslovens § 55 finder tilsvarende anvendelse på
afgiften efter denne lov. | | | Stk. 7.
Virksomhedens øvrige regnskabsmateriale skal opbevares i
virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for
told- og skatteforvaltningen inden 5 hverdage. Følgesedler,
kvitteringer, kvitterede fakturaer eller fakturakopier for
tilstedeværende afgiftspligtige varer på et
forretningssted skal opbevares på dette, jf. dog
stk. 5. | | | Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
fakturaudstedelse og regnskabsførelse. | | | Stk. 9. I det
omfang der gøres brug af regnskabs- og fakturamateriale i
elektronisk form, finder faktura- og regnskabsreglerne tilsvarende
anvendelse herpå. | | | Stk. 10. Told- og
skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om
at efterleve de i stk. 1, stk. 4-7 og stk. 9
fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter
§ 22 b, indtil påbuddet efterleves. | | | Stk. 11.
Påbuddet skal indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller
foranstaltninger virksomheden skal gennemføre for at
overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet
gives skriftligt, og det skal fremgå heraf, at hvis
påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan
modtageren heraf pålægges daglige bøder, indtil
påbuddet efterleves.«. | | | | | | § 5 | | | | | | I lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af
22. oktober 2007, som ændret bl.a. ved § 2 i lov
nr. 1385 af 21. december 2009, § 2 i lov nr. 626 af 11.
juni 2010 og senest ved § 8 i lov nr. 722 af 25. juni
2010, foretages følgende ændring: | | | | | | 1.Fodnote 1 til lovens titel affattes
således: | | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Rådets direktiv
92/83/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
(EF-Tidende 1992 nr. L 316, side 21), Rådets direktiv
92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse
af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
(EF-Tidende 1992 nr. L 316, side 29) samt Rådets direktiv
2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for
punktafgifter og om ophævelse af direktiv 1992/12/EØF
(EU-Tidende 2009 nr. L 9, side 12).«. | | | | | | § 6 | | | | | | I lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af
3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr.
1385 af 21. december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722
af 25. juni 2010, foretages følgende ændring: | | | | | | 1.Fodnote 1 til lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. affattes således: | 1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003 nr. L 283, s. 51)
samt dele af direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 (EU-Tidende 2003
nr. L 076, s. 10) om ændring af direktiv 98/70/EF af 13.
oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie. | | »1) Loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning
af energiprodukter og elektricitet (EU-Tidende 2003 nr. L 283, side
51), dele af Rådets direktiv 2003/17/EF af 3. marts 2003 om
ændring af direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om
kvaliteten af benzin og dieselolie (EU-Tidende 2003 nr. L 76, side
10) samt Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om
den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af
direktiv 1992/12/EØF, (EU-Tidende 2009 nr. L 9, side
12).«. | | | | | | § 7 | | | | | | I lov nr. 520 af 12. juni 2009 om
ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af
lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og
øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.)
foretages følgende ændringer: | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 1.§ 1, nr. 10, ophæves. | | | | (Bestemmelsen er endnu ikke trådt i
kraft) | | 2.§ 2, nr. 2, 5 og 6
ophæves. | | | | 4. § 3. | | 3.§ 3, stk. 3,
ophæves. | Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og
3. | | Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4. | Stk. 2.
§ 1, nr. 7, træder i kraft den 1. juli 2009. | | | Stk. 3.
§ 2, nr. 3, træder i kraft den 1. januar
2013. | | | Stk. 4.
Virksomheder omfattet af afgiftspligten i momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 9, litra b, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 2, kan anmode told- og skatteforvaltningen
om godtgørelse af afgift på udgifter til byggemodning,
advokat, revisor m.v. afholdt inden den 1. januar 2011, når
leveringen af byggegrunden eller den særskilte levering af en
bebygget grund sker med afgift efter den 1. januar 2011.
Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede
byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget, og
gives i forbindelse med det afgiftspligtige salg. Anmodningen om
godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift
vedrørende salget. For grunde, der ikke er solgt 5 år
efter den 1. januar 2011, kan godtgørelse gives ved udgangen
af 2015. Udgifterne skal kunne dokumenteres på anmodning af
told- og skatteforvaltningen, og dokumentationen skal opbevares i 5
år efter anmodningstidspunktet. | | | Stk. 5. Virksomheder omfattet af
afgiftspligten efter ændringen af momslovens § 13,
stk. 1, nr. 8, og ophævelse af momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 16, som affattet henholdsvis
ophævet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, kan anmode
told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift
på nødvendige udgifter til indkøb til
tilpasning af it-udstyr og software, rådgivning m.v., som er
afholdt inden den 1. januar 2011, når leveringerne er
afgiftspligtige. Godtgørelsen omfatter fradragsberettigede
udgifter, der ikke tidligere er fradraget. Anmodning om
godtgørelse kan tidligst indsendes den 1. januar 2011 og kan
senest indsendes samtidig med angivelsen for den afgiftsperiode,
som udløber den 30. juni 2011. Udgifterne skal kunne
dokumenteres på anmodning af told- og skatteforvaltningen, og
dokumentationen skal opbevares i 5 år efter
anmodningstidspunktet. | | | | | | | | 4. I § 3 indsættes som nyt
stk. 5: | | | »Stk. 5. I
tilfælde, hvor aftaler om levering af den løbende
administration af fast ejendom, omfattet af afgiftspligten efter
ændringen af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, omfatter perioder
før og efter den 1. januar 2011, skal der uanset
bestemmelsen i momslovens § 23, stk. 2, betales
afgift af de leveringer, som vedrører perioden efter den 1.
januar 2011.«. | | | | | | § 8 | | | | | | I lov nr. 1385 af 21. december 2009 om
ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, lov om
afgift af øl, vin og frugtvin m.m. og forskellige andre love
(Gennemførelse af EU-cirkulationsdirektiv) foretages
følgende ændringer: | | | | § 10. --- Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af § 1, nr. 30, 31 og 36,
§ 2, nr. 18, 20, 21, 28, 30 og 33, § 3, nr.
11-13, 16, 18, 20 og 21, og § 4, nr. 14, 16, 17, 21, 23,
26 og 28. | | 1. I § 10, stk. 2, udgår
»14, 16, 17,« | | | | | | § 9 | | | | | | I lov nr. 626 af 11. juni 2010 om
ændring af øl- og vinafgiftsloven,
spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og lov om ændring af
lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af
konsum-is, lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin
og frugtvin m.m. (Forhøjelse af tillægsafgiften for
alkoholsodavand, indførelse af tillægsafgift for
cider- og frugtvinsbaserede alkoholsodavand og forhøjelse af
tobaksafgiften) foretages følgende ændringer: | | | | | | 1.§ 5, stk. 3,
ophæves. | | | | | | § 10 | | | | | | I lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. (registreringsafgiftsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages
følgende ændringer: | | | | § 3
a. - - - | | 1.§ 3 a, stk. 4, 2. pkt., og
§ 3 b, stk. 3, 2. pkt.,
affattes således: | Stk. 4. Ved
betaling tillægges endvidere en forrentning af den del af den
beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling.
Forrentningen sker med den på tidspunktet for
afgiftsberegningen seneste offentliggjorte officielle
udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år
med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a. Ved betaling
første gang betales desuden et depositum svarende til
første kvartals afgift, rente og tillæg til
dækning af eventuelle restancer vedrørende
registreringsforholdet. | | »Forrentningen sker med den af Danmarks
Statistik på tidspunktet for afgiftsberegningen senest
offentliggjorte gennemsnitlige udlånsrente fra
pengeinstitutter til ikke-finansielle selskaber, der foreligger pr.
1. januar, henholdsvis pr. 1. juli.«. | | | | § 3
b. - - - Stk. 3. Ved
betaling tillægges endvidere en forrentning af den del af den
beregnede registreringsafgift, der resterer efter betaling.
Forrentningen sker med den på tidspunktet for
afgiftsberegningen senest offentliggjorte officielle
udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
den 1. januar og den 1. juli det pågældende år
med et tillæg af 2,3 procentpoint p.a. | | 2. I § 3 a, stk. 4, 3. pkt., og stk. 5 og stk. 6, 2.
pkt., § 3 b, stk. 4, stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3.
pkt., og § 3 c, stk. 3, 1. og 2.
pkt., ændres », rente og tillæg«
til: »og rente«. | | | | § 3
a. --- | | 3.§ 3 a, stk. 12 og 13, og § 3 b, stk. 11 og 12,
ophæves. | Stk. 12.
Tillægget til den senest offentliggjorte udlånsrente,
jf. stk. 4, reguleres hvert 5. år, første gang
den 1. januar 2014. Tillægget reguleres således, at det
svarer til en gennemsnitlig difference mellem Nationalbankens
udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved udlån til
ikkefinansielle virksomheder. | | | Stk. 13.
Skatteministeren bekendtgør hvert 5. år, hvilken
regulering der skal finde sted efter stk. 12. | | | | | | § 3
b. --- | | | Stk. 11.
Tillægget til den senest offentliggjorte udlånsrente,
jf. stk. 3, reguleres hvert 5. år, første gang
den 1. januar 2014. Tillægget reguleres således, at det
svarer til en gennemsnitlig difference mellem Nationalbankens
udlånsrente og pengeinstitutternes rente ved udlån til
ikkefinansielle virksomheder. | | | Stk. 12.
Skatteministeren bekendtgør hvert 5. år, hvilken
regulering der skal finde sted efter stk. 11. | | | | | | § 3
c. --- Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler om meddelelse og
fremvisning af tilladelse og om betaling af de i stk. 1-4
nævnte afgifter og tillæg. | | 4. I § 3 c, stk. 5, ændres »og
tillæg« til: »og rente«. |
|
Bilag 2
| | | Bestemmelser i
direktiver, der enten er gennemført ved tidligere dansk
lovgivning, men som ændres teknisk ved forslaget, eller som
gennemføres ved forslaget, sammenholdt med forslagets
bestemmelser | | | | Direktiv: | | Momsloven: | Direktiv 2006/112/EF,
som ændret ved direktiv 2008/117/EF | | | | | | Artikel 64, stk. 2 | | Teknisk ændring fra § 23,
stk. 5, til § 25 a | | | | Direktiv 2006/112/EF,
som ændret ved direktiv 2009/69/EF | | | | | | Artikel 20 | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF
som anledning til at gennemføre reglen i § 11,
stk. 4 | Artikel 22 | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF
som anledning til at gennemføre reglen i § 11,
stk. 5 | | | | Artikel 140, litra b | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 143, stk. 2, litra a-c | | § 36, stk. 1, nr. 5, 2.
pkt., samt bekendtgørelse | | | | Direktiv 2006/112/EF,
som ændret ved direktiv 2009/162/EU | | | | | | Artikel 2, stk. 3 | | § 34, stk. 2, nr. 3, 2.
pkt. | | | | Artikel 13, stk. 2 | | Konsekvensrettelse af en frivillig regel i
direktiv 2006/112/EF, som man fra dansk side hverken før
eller fremover påtænker at ville benytte | | | | Artikel 15, stk. 1 | | § 4, stk. 2 | | | | Artikel 38, jf. artikel 17, stk. 2,
litra d | | § 14, nr. 5 | | | | Artikel 39, jf. artikel 17, stk. 2,
litra d | | § 14, nr. 6 | | | | Artikel 59, stk. 1, litra h | | § 21 d, stk. 1, nr. 8 | | | | Artikel 80, stk. 1, litra | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 102 | | Angår EU's Momsudvalgs kompetence,
hvilket ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 136, litra a | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 143, stk. 1, litra a | | § 36, stk. 3, 2. pkt. | | | | Artikel 143, stk. 1, litra g | | § 36, stk. 3, 3. pkt. | | | | Artikel 143, stk. 1, litra l | | § 36, stk. 1, nr. 6 | | | | Artikel 151, stk. 1, litra aa | | § 34, stk. 1, nr. 14, litra
b | | | | Artikel 151, stk. 1, litra b | | § 34, stk. 1, nr. 14, litra
c | | | | Artikel 168 a | | Kræver ikke ændring af dansk
lovgivning, idet retsstillingen følger af de gældende
regler i momslovens § 39, stk. 2, og § 42,
stk. 1 | | | | Artikel 221, stk. 2 | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 287, 390 a og 390 b | | Angår andre EU-landes forhold,
hvilket ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | Artikel 391 | | Konsekvensrettelse i direktiv 2006/112/EF,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | | | | | | | Direktiv 2006/112/EF,
som ændret ved direktiv 2010/23/EU | | | | | | Artikel 199a, stk. 1 | | § 46, stk. 1, nr. 6 | | | | | | Tobaksafgiftsloven | | | | Direktiv
92/79/EØF, som ændret ved direktiv
2010/12/EU | | | | | Minimumsafgiftssatser under dansk niveau,
der kræver ikke ændring af dansk lovgivning | Direktiv
92/80/EØF, som ændret ved direktiv
2010/12/EU | | | | | Minimumsafgiftssatser under dansk niveau,
der ikke kræver ændring af dansk lovgivning | Direktiv 95/59/EF, som
ændret ved direktiv 2010/12/EU | | § 1, stk. 1, og
stk. 2. | | | | Direktiv 2008/118/EF,
som ændret ved direktiv 2010/12/EU | | Danmark forventes ikke at gennemføre
frivillig regel for mængdebegrænsning på 300
stk. cigaretter ved toldfrit køb ved indrejse fra en
række øst- og centraleuropæiske EU-lande.
Gennemførelse vil i givet fald skulle ske ved ændring
af toldbehandlingsbekendtgørelsen |
|
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiv 2009/162/EU af 22.
december 2009 om ændring af visse bestemmelser i direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem,
EU-Tidende 2010, nr. L 10, side 14, Rådets direktiv
2009/69/EF af 25. juni 2009 om ændring af direktiv
2006/112/EF om det fælles merværdisystem for så
vidt angår afgiftssvig i forbindelse med indførsel,
EU-Tidende 2009, nr. L 175, side 12. Loven indeholder endvidere
bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
2010/12/EU af 16. februar 2010 om ændring af direktiv
92/79/EØF, direktiv 92/80/EØF og direktiv 95/59/EF
for så vidt angår punktafgiftsstrukturen og
punktafgiftssatserne for forarbejdet tobak samt direktiv
2008/118/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 50, side 1.