Skriftlig fremsættelse (28. oktober
2010)
Integrationsministeren (Birthe Rønn
Hornbech)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
udlændingeloven og integrationsloven (Revision af reglerne om
uledsagede mindreårige udlændinge, m.v.)
(Lovforslag nr. L 37)
Lovforslaget, som jeg fremsætter i dag, indeholder
forslag til en revision af reglerne om uledsagede mindreårige
udlændinge.
Uledsagede mindreårige udlændinge er en
særligt sårbar gruppe. Derfor indeholder
udlændingeloven særlige regler herom, og derfor bliver
sager om uledsagede mindreårige behandlet efter særlige
procedurer. Formålet med et særligt regelsæt er
at sikre, at der på forsvarlig vis tages hånd om
nødstedte børn, der befinder sig i et fremmed land
uden forældre eller andet netværk. Sådan skal det
blive ved med at være.
Danmark har, som andre europæiske lande - herunder de
nordiske lande - i de seneste år oplevet en kraftig stigning
af antallet af uledsagede mindreårige, der indrejser og
søger asyl. Samtidig er det en anden type mindreårige
end tidligere. I dag er det således typisk 15-17-årige
drenge, primært fra Afghanistan, der indrejser.
Håndteringen af uledsagede mindreårige er i fokus
i de nordiske lande samt på EU-plan. Konklusionerne i den
norske rapport "UngKul-rapport nr. 1: Når hverdagen
normaliseres. Psykisk helse og sosiale relasjoner blant flyktninger
som kom til Norge uten foreldrene sine" (2008) og UNHCRs rapport
"Trees only move in the wind, A study on unaccompanied Afghan
children in Europe" (juni 2010) peger på, at mange af de
uledsagede mindreårige, der søger asyl i Europa, er i
kontakt med deres familie i hjemlandet og ofte er sendt afsted af
deres familie for at opnå opholdstilladelse i Europa.
Derudover viser nederlandske erfaringer med hjemsendelse af
uledsagede mindreårige til særlige modtage- og
omsorgscentre ligeledes, at hovedparten af de mindreårige
bliver hentet af deres familie ved eller kort efter ankomsten til
hjemlandet.
I mange tilfælde er de uledsagede mindreårige
således frivilligt rejst fra deres hjemland i håb om at
opnå en bedre tilværelse i Europa. Det viser sig, at de
har familie i hjemlandet, selv om de ikke oplyser det til
myndighederne - formentlig fordi de er blevet fortalt, at de ikke
må oplyse myndighederne herom. Derudover har det vist sig, at
mange af de udlændinge, der indrejser i Danmark og oplyser,
at de er mindreårige, reelt er 18 år. I 2009 blev der
gennemført 120 aldersundersøgelser, fordi der var
tvivl om en udlændings alder. I 73 % af sagerne viste det
sig, at der var tale om unge mennesker på 18 år eller
ældre.
Det er forståeligt, at forældre ønsker det
bedste i livet for deres børn. Men løsningen er ikke
at give opholdstilladelse i Danmark til alle udlændinge -
hvad enten de er børn eller over 18 år - som hellere
vil bo i Danmark end i deres eget hjemland.
Regeringen er bekymret over udviklingen, og det indgår i
aftalen af 15. marts 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om
et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken,
at det skal undersøges, hvordan udviklingen skal
håndteres.
Regeringen ønsker at sikre hjælp til de
børn, der har reelt behov for det. Samtidig skal det sikres,
at udlændingelovens særlige regler om uledsagede
mindreårige bliver ved at leve op til deres formål og
ikke misbruges. Enhver form for misbrug skal bekæmpes.
Det er også vigtigt, at uledsagede mindreårige,
der ikke opfylder betingelserne for en opholdstilladelse i Danmark
og skal udrejse, får en tryg modtagelse og reintegration i
deres hjemland. Derfor vil regeringen søge
nærområdeindsatsen forstærket ved at etablere
modtage- og omsorgscentre i de uledsagede mindreåriges
hjemlande. Sådanne centre kan både udgøre en
tryg og stabil ramme for de tilbagevendtes hverdag og give adgang
til uddannelse m.v. Det betyder, at de uledsagede mindreårige
får hjælp til at kunne klare sig selv i
voksenlivet.
Det danske fokus vil i første omgang være rettet
mod Afghanistan, hvorfra hovedparten af de uledsagede
mindreårige i dag kommer. Norge arbejder på et konkret
projekt om at etablere et modtage- og omsorgscenter i bl.a.
Afghanistan og har tilbudt flere europæiske lande, herunder
Danmark at indgå i samarbejde herom.
I sammenhæng hermed foreslås det, at der ikke kan
gives opholdstilladelse til uledsagede mindreårige, hvis der
i hjemlandet eller det tidligere opholdsland er passende modtage-
og omsorgscentre. Sådanne centre vil udgøre et
netværk og en tryg ramme i de mindreåriges eget
hjemland.
I dag er det udlændingens alder på
asylansøgningstidspunktet, der er bestemmende for, om en
udlænding bliver betragtet som "uledsaget mindreårig".
Også efter at være fyldt 18 år behandles den unge
i dag fortsat som "uledsaget mindreårig". Det gælder
både i forhold til særlige sagsbehandlingsprocedurer,
der er målrettet uledsagede børn, i forhold til
opnåelse af opholdstilladelse som uledsaget mindreårig
og i forhold til mulighederne for fortsat ophold i Danmark.
Efter regeringens opfattelse savner det mening at blive ved
med at behandle unge mennesker, der er fyldt 18 år, som
børn. Grundlaget for en opholdstilladelse, der er givet til
en udlænding, fordi han eller hun er mindreårig, er
ikke længere til stede, når den pågældende
bliver voksen. Det foreslås derfor, at opholdstilladelse som
uledsaget mindreårig kun vil kunne gives - og forlænges
- hvis udlændingen er under 18 år. Opholdstilladelsen
vil således udløbe, når udlændingen fylder
18 år. Det indebærer, at en udlænding, der har
opholdstilladelse som uledsaget mindreårig fremover normalt
vil skulle udrejse, når den pågældende fylder 18
år og dermed er voksen. Hvis der er helt særlige
grunde, vil der helt undtagelsesvist kunne gives opholdstilladelse
efter det fyldte 18. år, f.eks. hvis udlændingen har
fået opholdstilladelse som helt lille, har stærk
tilknytning til Danmark, ringe tilknytning til hjemlandet og er
velintegreret i Danmark. I tråd hermed indgår det i
lovforslaget, at de særlige sagsbehandlingsprocedurer, der er
målrettet uledsagede mindreårige, ligeledes
ophører, når udlændingen fylder 18
år.
I dag har Udlændingeservice pligt til at
eftersøge forældrene til uledsagede mindreårige,
som ikke kender eller undlader at oplyse myndighederne om
forældrenes opholdssted. Det gælder, uanset om barnet
samtykker til eftersøgningen. Formålet med
eftersøgningspligten er at varetage barnets interesser og
sikre, at børn, der f.eks. på grund af krig eller
andre kriser i hjemlandet, har mistet kontakten med
forældrene, får bistand til at finde forældrene
og forhåbentlig bliver genforenet med dem igen.
Erfaringer og undersøgelser fra andre europæiske
lande understøtter imidlertid en formodning om, at mange af
de uledsagede mindreårige, der i dag kommer til Europa, ved
hvor familien er og endog er i kontakt med den. Efter regeringens
opfattelse er der en formodning for, at et barn, der ikke
ønsker at tage imod tilbuddet om at få
eftersøgt sine forældre eller familien, ved, hvor de
opholder sig.
Det foreslås derfor at ændre ordningen,
således at Udlændingeservice kun har pligt til at
iværksætte eftersøgning af familien, hvis barnet
samtykker til det. Eftersøgningspligten gælder dog
ikke, hvis der er etableret passende modtage- og omsorgscentre i
hjemlandet. I overensstemmelse med Europarådets konvention om
menneskehandel vil forældrene til et handlet barn - som
hidtil - normalt altid skulle eftersøges.
Alle børn vil dog have mulighed for at få
iværksat en eftersøgning. Det gælder uden
undtagelse og således også i de tilfælde, hvor
Udlændingeservice ikke har pligt hertil. Alle uledsagede
mindreårige vil som i dag kunne benytte sig af Internationalt
Røde Kors' eftersøgningstjeneste, som i fortrolighed
- dvs. at Røde Kors ikke videregiver
eftersøgningsresultatet til myndighederne - kan bistå
barnet med at finde forældrene. I dag informerer
udlændingemyndighederne tidligt efter ankomsten her til
landet alle uledsagede mindreårige om muligheden for at
gøre brug af Røde Kors' eftersøgningstjeneste.
Det er endvidere udlændingemyndighedernes erfaring, at der
også informeres herom på Dansk Røde Kors
centrene, og at de personlige repræsentanter ligeledes er
grundigt informeret om eftersøgningsmulighederne. Fremover
vil indsatsen for at gøre opmærksom på og
opfordre til at benytte Røde Kors'
eftersøgningstjeneste eller eventuelt lignende ordninger
blive styrket.
I dag tilbydes alle uledsagede mindreårige, der skal
udrejse af Danmark, en forberedt hjemsendelse. Det gælder
både tredjelandsstatsborgere og statsborgere fra
EU-/EØS-lande. Udlændingemyndighedernes
eftersøgningspligt gælder i forhold til den samme
gruppe børn.
Efter regeringens opfattelse er det væsentligt, at
indsatsen koncentreres om at hjælpe de børn, som har
reelt behov for det. Uledsagede mindreårige fra
EU-/EØS-lande skal hjemsendes til lande, der har et
offentligt socialvæsen, og som må forventes at kunne
tage sig af egne statsborgere. Det savner derfor mening at
forpligte de danske udlændingemyndigheder til at arrangere
reintegrationsforløb for sådanne børn, der ofte
vender hjem efter et kortvarigt ophold i udlandet. Det
foreslås derfor at ændre ordningerne om forberedt
hjemsendelse og eftersøgning, således at uledsagede
mindreårige fra EU-/EØS-lande normalt ikke er omfattet
heraf. Hvis der er tale om handlede børn, eller der
undtagelsesvist er særlige omstændigheder, der tilsiger
det, vil ordningerne dog fortsat finde anvendelse.
I dag er hvervet som personlig repræsentant normalt
frivilligt og ulønnet, og der stilles ikke nærmere
krav til bl.a. erfaring og uddannelse for de personer, der udpeges
som repræsentanter. Det er Dansk Røde Kors, der
indstiller personer til repræsentantopgaven. Stigningen i
indrejsetallet for uledsagede mindreårige afstedkom i 2009 og
1. halvår af 2010 en mangel på repræsentanter.
Problemet er nu løst, fordi Dansk Røde Kors har
udvidet repræsentantkorpset ved at hverve nye frivillige og
supplere med et antal lønnede repræsentanter.
Regeringen ønsker imidlertid at fremtidssikre ordningen, og
det foreslås derfor at skabe grundlag for, at ordningen om
nødvendigt kan ændres til en professionel og
lønnet ordning eller suppleres hermed.
Det indgår i lovforslaget, at ordningen om at
iværksætte aldersundersøgelser, hvor der er
tvivl om en udlændings alder, kommer til at fremgå
direkte af udlændingeloven.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.