Fremsat den 27. oktober 2010
økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om varmeforsyning,
lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om
forurenet jord
(Digital adgang til oplysninger i
forbindelse med ejendomshandel)
§ 1
I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 15 ændres
»Transport- og energiministeren« til: »Klima- og
energiministeren« og »§§ 11-14« til:
»§§ 4 og 11-14«.
§ 2
I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret
ved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 46 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 8 indsættes:
»§ 8 a. Miljøministeren
kan fastsætte regler om myndigheders pligt til digital
registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om
videregivelse og offentliggørelse af sådanne
oplysninger.«
§ 3
I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret
ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 653 af 15.
juni 2010, foretages følgende ændring:
1. I
§ 83 indsættes som stk. 3:
»Stk.
3. Miljøministeren kan fastsætte regler om
myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af
betydning for ejendomshandler og om videregivelse og
offentliggørelse af sådanne oplysninger.«
§ 4
I lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og
§ 16 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 61 indsættes som stk. 5:
»Stk.
5. Miljøministeren kan fastsætte regler om
myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af
betydning for ejendomshandler og om videregivelse og
offentliggørelse af sådanne oplysninger.«
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning | 1.1. Lovforslagets hovedindhold | 1.2. Baggrund for lovforslaget | 1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen | 2. Redegørelse
for hovedpunkterne i lovforslaget | 2.1. Oplysning om varmeforsyningsform og
eventuel tilslutningspligt | 2.1.1. Gældende ret | 2.1.2. Den foreslåede
ændring | 2.2. Oplysning om miljøsager
på ejendommen | 2.2.1. Gældende ret | 2.2.2. De foreslåede
ændringer | 2.3. Oplysninger om
områdeklassificering | 2.3.1. Gældende ret | 2.3.2. Den foreslåede
ændring | 2.4. Oplysninger om nuancering af
jordforureningskortlægning | 2.4.1. Gældende ret | 2.4.2. Den foreslåede
ændring | 3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | 4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet | 5. Administrative
konsekvenser for borgere | 6.
Miljømæssige konsekvenser | 7. Forhold til
EU-retten | 8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at
tilvejebringe det fornødne lovgrundlag til at sikre borgere
og ejendomsformidlere hurtigere adgang til offentlige oplysninger,
som bruges i forbindelse med ejendomshandel.
Ved en ejendomshandel skal køber og
sælger i henhold til gældende lovgivning og
standardaftaler bruge en række offentlige oplysninger om
ejendommen. Det drejer sig om oplysninger som f.eks.
begrænsninger i benyttelse af ejendommen eller planlagte
offentlige projekter, herunder anlæg af en vej. Sådanne
begrænsninger kan have konsekvenser for ejendommens
benyttelse og dermed for beslutning om erhvervelse af ejendommen,
vilkår for erhvervelsen samt for prisfastsættelsen.
Oplysningerne indhentes i dag af borgerne og
virksomheder blandt andet via det såkaldte kommunale
ejendomsoplysningsskema. Når kommunen modtager en
forespørgsel, indsamler kommunen oplysningerne fra de
relevante forvaltninger i kommunen. Borgeren eller
ejendomsmægleren kontakter desuden andre myndigheder, f.eks.
Vejdirektoratet, der oplyser om eventuelt planlagte statslige
vejanlæg. Der går i dag op til 2 uger, før alle
oplysninger er indsamlet, og kommunerne bruger i gennemsnit 80
minutter per sag i effektiv arbejdstid på at indhente
oplysningerne. Hertil kommer tidsforbruget hos andre
myndigheder.
Oplysningerne indgår som et
væsentligt element i ejendomshandlen. Økonomi- og
Erhvervsministeriet igangsatte derfor i 2008 som et led i
regeringens indsats for bedre og billigere bolighandel en
undersøgelse, som skulle afdække de økonomiske
og tidsmæssige gevinster ved at skabe digital adgang til
oplysningerne.
Resultatet af denne undersøgelse var, at
der vil være store samfundsmæssige gevinster på
ca. 80 mio. kr. årligt ved at skabe digital adgang til de
offentlige ejendomsoplysninger, da både kommuner og
ejendomsformidlere vil kunne spare en væsentlig mængde
tid.
På den baggrund blev projektet DIADEM
(digital adgang til oplysninger i forbindelse med
ejendomshandel) igangsat. DIADEM er en samlet
digital løsning, hvorigennem både professionelle
brugere, som f.eks. ejendomsmæglere og advokater, og de
borgere, som selv ønsker at sælge deres ejendom,
på ét sted på internettet kan få adgang
alle relevante offentlige oplysninger om den pågældende
ejendom. Dermed vil brugerne få oplysningerne med det samme
frem for at afvente den manuelle sagsgang i kommuner og hos andre
myndigheder. Desuden vil brugerne via DIADEM kunne indhente
oplysningerne til et lavere gebyr end via det kommunale
ejendomsskema.
Hensigten med den digitale løsning er, at
ejendomsmæglere og borgere nemmere og billigere kan rekvirere
alle de oplysninger, som kommunerne i dag udleverer via det
kommunale ejendomsoplysningsskema. Ligesom det i dag er
tilfældet, kan der ved nogle ejendomshandler være behov
for, at kommunen eller andre myndigheder supplerer oplysningerne
fra DIADEM med en faglig uddybning af særlige forhold
på ejendommen. Lovforslaget ændrer ikke ved kommunernes
eksisterende pligt til at svare på sådanne faglige
spørgsmål uden betaling af et gebyr.
1.1. Lovforslagets
hovedindhold
Formålet med lovforslaget er at
tilvejebringe de fornødne hjemler i lov om varmeforsyning,
lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse og lov om
forurenet jord til at sikre, at de relevante offentlige oplysninger
i forbindelse med ejendomshandel kan registreres, ajourføres
og videregives digitalt.
Alle de relevante offentlige oplysninger skal
være registreret digitalt, før DIADEM kan fungere.
Herudover er det vigtigt, at oplysningerne ajourføres,
så brugerne altid får de relevante oplysninger, f.eks.
hvis der sker indskrænkninger i den lovlige brug af
ejendommen. Endelig skal der være hjemmel til at stille krav
om, at oplysningerne videregives digitalt til brug for DIADEM.
DIADEM vil indeholde oplysninger, der er omfattet
af persondataloven, hvorfor bestemmelserne heri skal iagttages ved
behandlingen af oplysningerne. De relevante oplysninger i
forbindelse med ejendomshandler vurderes altovervejende at
være almindelige personoplysninger, der vil kunne videregives
uden samtykke fra den registrerede efter persondatalovens § 6.
I det omfang der i DIADEM vil indgå oplysninger, der er
nødvendige i forbindelse med ejendomshandler, og som ikke
kan videregives uden samtykke efter reglerne i persondataloven, vil
der alene ske videregivelse med samtykke. Behandlingen af
personoplysninger, herunder videregivelse, skal således ske
indenfor persondatalovens rammer. Der vil med DIADEM ikke ske en
mere omfattende videregivelse af personoplysninger, end borgeren
kan forvente i dag med den manuelle videregivelse af oplysninger.
Det forhold, at oplysningerne vil blive sammenstillet i DIADEM,
ændrer i den forbindelse ikke oplysningernes samlede karakter
og afviger ikke i praksis fra den informationsmængde, der
sammenstilles i dag i forbindelse med ejendomshandler.
Oplysningerne fra de forskellige myndigheders
registre om de enkelte ejendomme vil alene tilgå DIADEM,
når der forespørges på ejendommene i forbindelse
med en ejendomshandel. DIADEM er således ikke en database
indeholdende oplysningerne, men en løsning, der indhenter
oplysningerne i de relevante registre, samler disse og
viderestiller dem til borgere og virksomheder.
1.2. Baggrund
DIADEM er ét af to større
digitaliseringsprojekter, som er igangsat i regi af
Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning.
Domænebestyrelsen er etableret i forlængelse af den
fællesoffentlige strategi for digitalisering af den
offentlige sektor 2007-2010 og skal udbrede det
fællesoffentlige samarbejde på bygnings-, bolig- og
forsyningsområdet. Hermed skal domænebestyrelsen
medvirke til, at den offentlige service omkring bygninger, boliger
og forsyning fungerer som en samlet løsning for borgere og
virksomheder.
DIADEM indebærer betydelige omkostninger
til udvikling af nye funktioner og til digitalisering af
oplysninger, som i dag kun foreligger i papirform. DIADEM
finansieres af et nyt, ikke-fiskalt gebyr, der dækker alle
omkostninger i forbindelse med projektet. Hjemlen til at
opkræve dette gebyr er ved § 1 i lov nr. 1276 af 16.
december 2009 om ændring af lov om bygnings- og
boligregistrering indsat i BBR-loven.
Finansudvalget har den 25. juni 2009
tiltrådt aktstykke nr. 163, hvor Økonomi- og
Erhvervsministeriet anmoder om tilslutning til at igangsætte
udviklingen af DIADEM
1.3. Hovedlinjerne i
lovforberedelsen
Som en del af DIADEM er der sket et omfattende
kortlægningsarbejde med deltagelse af alle relevante
ministerier (Miljøministeriet, Klima- og Energiministeriet,
Justitsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet,
Transportministeriet, det daværende
Velfærdsministerium, Fødevareministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet). Her er de relevante
offentlige oplysninger i forbindelse med ejendomshandel blevet
identificeret.
For så vidt angår oplysninger om
igangværende miljøsager, har en mindre
stikprøveundersøgelse tegnet et meget differentieret
billede af, hvad kommunerne i dag oplyser om under rubrikken
"igangværende miljøsag". Den nærmere
afgrænsning af, hvad der skal forstås som en relevant
offentlig oplysning til brug i DIADEM, vil derfor ske i forbindelse
med det kommende bekendtgørelsesarbejde. Der vil med den
digitale registrering og videregivelse af oplysninger ske en
harmonisering af kommunernes praksis for videregivelse af
oplysninger om miljøsager, men der vil med den
foreslåede lovændring ikke skulle ske en mere
omfattende videregivelse, end borgerne kan forvente i dag ved den
manuelle behandling af forespørgslerne.
En del af denne kortlægning har været
at undersøge, om der i gældende lovgivning er hjemmel
til at kræve, at hver enkelt oplysning registreres og
løbende ajourføres, samt om der er mulighed for at
videregive oplysningerne digitalt til DIADEM.
Kortlægningen har vist, at de eksisterende
hjemler til at registrere de relevante offentlige oplysninger i de
fleste tilfælde kan benyttes til at fastsætte de
nødvendige regler om digital registrering,
ajourføring og videregivelse af de oplysninger, hvor der
ikke allerede sker en digital registrering m.v.
Dog gælder det for enkelte oplysninger, at
de eksisterende hjemler ikke er tilstrækkelige til at sikre,
at oplysningerne registreres digitalt og kan benyttes i forbindelse
med DIADEM.
På den baggrund foreslås en
ændring af varmeforsyningsloven, som gør det muligt at
fastsætte regler, der sikrer, at oplysninger
vedrørende en ejendoms varmeforsyningsform (naturgas,
fjernvarme eller individuel opvarmning) og en eventuel
tilslutningspligt hertil registreres digitalt. Derudover
foreslås det at ændre i vandforsyningsloven,
miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven, med henblik
på at sikre hjemler til digital registrering og
videregivelse, herunder offentliggørelse, af oplysninger om
miljøsager på en ejendom.
Den foreslåede ændring af
jordforureningsloven skal herudover tilvejebringe den
fornødne hjemmel til at kræve, at oplysninger om
områdeklassificering efter jordforureningslovens § 50 a
og nuancering af kortlagt forurening efter jordforureningslovens
§ 12 a registreres digitalt.
2. Redegørelse for
hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Oplysning om
varmeforsyningsform og eventuel tilslutningspligt
2.1.1. Gældende ret
På det kommunale ejendomsoplysningsskema
oplyser kommunerne i dag, hvilken forsyningsform (naturgas,
fjernvarme eller individuel opvarmning) der er mulighed for i
området, og om en eventuel tilslutningspligt hertil.
Varmeforsyningslovens § 15 indeholder
hjemmel for transport- og energiministeren til at fastsætte
regler om offentliggørelse af kommunalbestyrelsens
beslutninger om tilslutningspligt og forbud mod visse
opvarmningssystemer. Dette gælder ikke for beslutninger om
godkendelse af projekter om etablering eller ændring af
kollektive varmeforsyningsanlæg, som også vil
være relevante oplysninger i forbindelse med en
ejendomshandel.
2.1.2. Den foreslåede
ændring
Den eksisterende hjemmel, jf. ovenstående
§ 15, foreslås udvidet til også at omfatte
kommunalbestyrelsens beslutninger efter varmeforsyningslovens
§ 4, dvs. beslutninger om godkendelse af projekter om
etablering eller ændring af kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Formålet med ændringen er at give
klima- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler
om, at kommunalbestyrelserne skal indberette og ajourføre
oplysninger om kollektiv varmeforsyning og tilslutningspligt til
PlanSystem.dk således, at disse bliver digitalt
tilgængelige og kan tilgå DIADEM. PlansystemDK er et
offentligt system, som indeholder planer efter planloven.
2.2. Oplysning om
miljøsager på ejendommen
2.2.1. Gældende ret
På det kommunale ejendomsoplysningsskema
gives der i dag visse oplysninger om igangværende
miljøsager på ejendommen. Det gælder oplysninger
omfattet af vandforsyningsloven, miljøbeskyttelsesloven og
jordforureningsloven. Der er i den gældende lovgivning ikke
hjemmel til at kræve, at de relevante myndigheder registrerer
alle relevante oplysninger vedrørende miljøsager
digitalt.
2.2.2. De foreslåede
ændringer
Det foreslås, at der tilvejebringes det
hjemmelsgrundlag, der er nødvendigt, for at
miljøministeren efterfølgende kan udstede
administrative regler, som fastsætter, hvilke oplysninger om
miljøsager der skal registreres digitalt, og hvor disse
oplysninger skal registreres, ligesom der kan fastsættes
regler om, hvilke myndigheder der forpligtes til at varetage disse
opgaver. Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes
regler om offentliggørelse og videregivelse af
oplysningerne.
Hvis der efterfølgende opstår behov
for at indhente ændrede eller yderligere oplysninger om
miljøsager på en ejendom, kan den fornødne
tilpasning ske administrativt inden for rammerne af de
foreslåede hjemler. Hermed sikres en fleksibel procedure,
hvis der viser sig behov for ændringer i registreringen af
oplysninger vedrørende miljøsager. På denne
måde vil DIADEM altid kunne rekvirere de relevante
oplysninger.
Den nærmere afgrænsning af, hvad der
er relevante oplysninger i forbindelse med en ejendomshandel, vil
ske i en bekendtgørelse. Ved afgrænsningen af hvilke
oplysninger, der kan være relevante i forbindelse med DIADEM,
forventes der som overordnet tilgang lagt vægt på
forhold, som er rettet mod den til enhver tid værende ejer af
ejendommen samt oplysninger, som beskriver ejendommens tilstand.
Grænsetilfælde vil blive afklaret i forbindelse med
bekendtgørelsesarbejdet. Oplysninger, som klart
vedrører driften af en virksomhed (diverse godkendelser,
tilladelser, påbud og forbud), er således ikke omfattet
af DIADEM. En eventuel køber af en virksomhed må
forventes at søge oplysningerne om de miljøretlige
rammer for virksomhedens drift ad andre kanaler, idet oplysninger
om virksomhedens drift omfatter betydeligt flere oplysninger end
blot oplysningen om eventuelle godkendelse m.v. Da disse
oplysninger må antages at ville tilgå parterne i en
ejendomshandel på anden vis, medtages de ikke i DIADEM.
Ved forhold rettet mod grundejeren forstås
tilfælde, hvor grundejeren påføres en
(bebyrdende) handlepligt (påbud) eller forbud. Ved
oplysninger, som beskriver tilstanden på ejendommen,
forstås oplysninger, som viser de miljømæssige
forhold på ejendommen.
I det omfang der i DIADEM vil indgå
oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med
ejendomshandler, og som ikke kan videregives uden samtykke efter
reglerne i persondataloven, vil der alene ske videregivelse med
samtykke. Behandlingen af personoplysninger, herunder
videregivelse, skal således ske indenfor persondatalovens
rammer.
2.3. Oplysninger om
områdeklassificering
2.3.1. Gældende ret
På det kommunale ejendomsoplysningsskema
oplyser kommunerne i dag, om ejendommen er beliggende i et
område klassificeret som lettere forurenet. Ifølge
jordforureningslovens § 50 a klassificeres byzone som
område, der kan være lettere forurenet. Hvis
kommunalbestyrelsen har viden om, at et større
sammenhængende område inden for byzone ikke er lettere
forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ undtage
området fra klassificering. Hvis kommunalbestyrelsen
endvidere har viden om, at et større sammenhængende
område uden for byzone er lettere forurenet, skal
kommunalbestyrelsen tilsvarende gennem et regulativ inddrage
området som omfattet af klassificeringen. Ved § 50 a,
stk. 5, i lov om forurenet jord pålægges kommunerne i
dag at offentliggøre regulativer for sådanne
områder på kommunens hjemmeside og gennem annoncering i
lokale blade.
Den gældende lovgivning indeholder
således ikke hjemmel til at kræve, at kommunen
registrerer disse oplysninger digitalt i en sådan form, at
oplysningen kan videregives til DIADEM.
2.3.2. Den foreslåede
ændring
Det foreslås, at miljøministeren kan
udstede administrative regler, som fastsætter, at kommunerne
skal registrere oplysninger om de større
sammenhængende områder, som er klassificeret som
lettere forurenede, digitalt. Registreringen vil med fordel kunne
ske i DKJord under Danmarks Miljøportal. Herfra vil
oplysningerne kunne tilgå DIADEM.
2.4. Oplysninger om nuancering
af jordforureningskortlægning
2.4.1 Gældende ret
På det kommunale ejendomsoplysningsskema
oplyser kommunerne i dag om nuanceringen af kortlægningen.
Det følger af § 12 a i lov om forurenet jord, at
regionsrådet bl.a. skal nuancere kortlægningen på
vidensniveau 2, af arealer der anvendes til bolig i tre kategorier,
alt efter om forureningen ikke udgør en risiko ved den
aktuelle anvendelse som bolig, ikke udgør en risiko ved den
aktuelle anvendelse til boligformål, hvis simpel
rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller
udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens
aktuelle anvendelse til bolig, eller at der ikke foreligger viden
nok til at nuancere kortlægningen. Regionsrådet skal
bl.a. underrette kommunalbestyrelsen herom.
Den gældende lovgivning indeholder ikke
hjemmel til at kræve, at kommunen registrerer disse
oplysninger digitalt i en sådan form, at oplysningen kan
videregives til DIADEM. Den eksisterende hjemmel til, at ministeren
kan fastsætte regler om indførelse af disse
oplysninger i matrikelregisteret er p.t. ikke udnyttet.
2.4.2 Den foreslåede
ændring
Det foreslås, at miljøministeren kan
udstede administrative regler, som fastsætter, at den
relevante myndighed skal registrere oplysninger om nuanceringen af
jordforureningskortlægningen digitalt.
3. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
De foreslåede ændringer skal ses i
sammenhæng med det samlede DIADEM-projekt. For at kunne
gennemføre dette skal der afholdes betydelige initiale
udgifter til digitalisering af analoge oplysninger og til udvikling
og implementering af de digitale løsninger, som skal
muliggøre DIADEM.
Udgifterne tilbagebetales via et ikke-fiskalt
gebyr, som opkræves af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Hjemlen
til at opkræve dette gebyr fremgår af lov nr. 1276 af
16. december 2009 om ændring af bygnings- og boligregistret,
jf. § 7, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 160 af 8.
februar 2010. Folketingets Finansudvalg har ved aktstykke nr. 163
af 25. juni 2009 tiltrådt den gebyrordning, som denne hjemmel
vedrører. Erhvervs- og Byggestyrelsen har hermed fået
adgang til at låne til initialinvesteringerne (ca. 100 mio.
kr.), som efterfølgende dækkes af gebyret.
DIADEM vil, når det er implementeret,
medføre, at kommunerne kan spare op til 15 mio. kr.
årligt, når faldet i kommunernes gebyrindtægter
medregnes. I DUT-sammenhæng er DIADEM indplaceret som en
gruppe 2-sag, og der skal derfor ikke ske DUT-regulering.
Kommunerne vil endvidere opleve en
afbureaukratisering, idet de fritages for opgaven med at fremskaffe
oplysningerne i forbindelse med det kommunale
ejendomsoplysningsskema.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervslivet vil, når
DIADEM-løsningen er implementeret, opleve administrative
lettelser, da den tid, som ejendomsformidlere bruger på at
fremskaffe oplysningerne, reduceres væsentligt med den
digitale løsning.
Hertil kommer, at den del af erhvervslivet, som
køber og sælger ejendomme, vil få mindre
udgifter, idet gebyret for den digitale løsning vil
være lavere end det gebyr, som kommunerne i dag kan
kræve for oplysningerne.
Hvis det forudsættes, at der årligt
sker 100.000 bolighandler, vil den del af erhvervslivet, som
handler ejendomme, sammen med borgerne opnå en samlet
besparelse på i alt 10 mio. kr. årligt, når
gebyret er 100 kr. lavere.
Alle initialomkostninger i forbindelse med DIADEM
vil efter en 8-årig periode være tilbagebetalt via
gebyrbetalingen. Efter 2016 vil gebyret derfor blive nedsat,
så det alene dækker de årlige driftsudgifter ved
at drive DIADEM. Da gebyret herefter således kan reduceres
betydeligt, vil erhvervslivet og borgerne opnå endnu
større årlige besparelser, når investeringerne
er tilbagebetalt.
5. Administrative konsekvenser
for borgere
Borgerne vil, når DIADEM-løsningen
er implementeret, opleve administrative lettelser, da den tid, som
borgerne bruger på at fremskaffe oplysningerne, reduceres
væsentligt med den digitale løsning.
6. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte myndigheder og
organisationer m.v.
92-gruppen for bæredygtig udvikling, 3F
Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, Aalborg Portland
A/S, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark
A/S, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademisk
Arkitektforening, Affald Danmark, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation, Arkitektforbundet, Autoriserede
Kølefirmaers Brancheforening, Ankenævnet på
Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Asfaltindustri, Banedanmark, BAT-Kartellet, BIPS - byggeri,
informationsteknologi, produktivitet og samarbejde,
Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Byggecentrum,
Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byggesocietetet,
Bygherreforeningen i Danmark, Byggeriets Evalueringscenter,
CO-industri, DAKOFA, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks
Jægerforbund, Danish Operators, Danmarks Lejerforeninger,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks private vandværker,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk
Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk
Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk
Geotermi Aps, Danske Havne, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk
Standard, Danske Regioner, Dansk Transport og Logistik (DLTL),
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Boligadvokater, Danske Landskabsarkitekter, Danske Udlejere, Den
Danske Landinspektørforening, Det Centrale
Handicapråd, DANVA, Datatilsynet, De Grønne, Det
Økologiske Råd, DHI, DI Byggematerialer, DMU, DONG
Energy A/S, Dong E&P, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening,
Ejendomsforeningen Danmark, Elsparefonden,
Embedslægeforeningen, energi- og olieforum.dk,
Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energitilsynet,
Energitjenesten, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, E. On Danmark A/S,
enviNa, ETA-Danmark A/S, godk.org. Byggevarer, Finansministeriet,
Finansrådet, Finanstilsynet, Fonden Realdania,
Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, FORCE Technology,
Foreningen af danske brøndborere, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR),
Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark,
Forsikring og Pension, Forsvaret, Freja Ejendomme A/S, Frie
Elforbrugere, FVD, Fællessekretariatet for
Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNG) og Naturgas Midt-Nord (MN),
GEUS, Green Network, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk
service), Hess ApS, Horesta, HTS, Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og
Socialministeriet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri,
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK,
Jydske Grundejerforening, Kommunalteknisk Chefforening,
Konkurrencestyrelsen, Konstruktørforeningen, KOOPERATIONEN,
KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL
(Kommunernes Landsforening), Landbrugsraadet, Landsbyggefonden,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landbrug og Fødevarer,
Lejernes Landsorganisation, Lejeorganisationen BOSAM -
Boligforeningernes sammenslutning i DK, Miljøministeriet,
Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NOAH, Nordisk Folkecenter
for Vedvarende Energi, Oliebranchens
Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende
Energi, Parcelhusejernes Landsforening, Praktiserende
Landinspektørers Forening, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, RenoSam, Samvirkende Energi- og
Miljøforeninger, SBB - Sammenslutningen af
bygningssagkyndige, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Slots- og
Ejendomsstyrelsen, Spildevandsteknisk forening, Statens
Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Statoil A/S, Statoil
Gazelle A/S, Sundhedsstyrelsen, Tekniq, Teknologisk Institut,
Telekommunikationsindustrien, Transport- og Energiministeriet,
Træbranchens Oplysningsråd, Universitets- og
Bygningsstyrelsen, Veltek VVS og El-tekniske leverandørers
brancheforening, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien, WWF
Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening,
Østkraft.
9. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | DIADEM finansieres via gebyr. Det vurderes, at den årlige besparelse
for kommunerne vil være 15 mio. kr. | Ingen | Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og regioner | Kommunerne vil opleve afbureaukratisering, da
de ikke længere skal bruge tid på at finde
oplysningerne manuelt. | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Det anslås, at den del af erhvervslivet,
som køber og sælger ejendomme, sammen med borgerne kan
spare op til 10 mio. kr. årligt | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Erhvervslivet vil opleve administrative
lettelser, da tidsforbruget til at finde oplysninger vil reduceres
væsentligt. | Ingen | Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for borgerne | Borgerne, som selv ønsker at sælge
deres ejendom, vil opleve administrative lettelser. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Varmeforsyningslovens § 15 indeholder
allerede i dag hjemmel for transport- og energiministeren til at
fastsætte regler om offentliggørelse af
kommunalbestyrelsens beslutninger om tilslutningspligt og forbud
mod visse opvarmningssystemer (beslutninger efter
varmeforsyningslovens §§ 11-14). Ved forslaget
overføres kompetencen til at fastsætte regler til
klima- og energiministeren, samtidig med at hjemlen udvides til
også at omfatte kommunalbestyrelsens beslutninger efter
varmeforsyningslovens § 4, dvs. beslutninger om godkendelse af
projekter til etablering eller ændring af kollektive
varmeforsyningsanlæg.
Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af et
konkret varmeprojekt kan områder udlægges til kollektiv
varmeforsyning, jf. varmeforsyningslovens § 4. I de kollektivt
forsynede områder kan beboerne som udgangspunkt vælge
enten at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning eller at
etablere et individuelt opvarmningssystem som f.eks. varmepumper
(solfangere og jordvarme). Kollektiv varmeforsyning kan være
enten fjernvarme eller individuel gasforsyning (oftest naturgas,
men biogas er også en mulighed).
Det foreslås, at klima- og energiministeren
gives mulighed for at fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelserne skal indberette og ajourføre
oplysninger om kollektiv varmeforsyning og tilslutningspligt til
PlanSystem.dk således, at disse bliver digitalt
tilgængelige. PlanSystem.dk skal indeholde oplysninger om
hvilke områder, der er omfattet af kollektiv varmeforsyning.
I bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, kan
der fastsættes krav om, at det inden for de enkelte
forsyningsområder skal oplyses, hvilken form for kollektiv
forsyning der er knyttet til forsyningsområdet, om der er
tilslutningspligt til den kollektive forsyning, og i givet fald
hvornår tilslutning senest skal finde sted. Der kan endvidere
fastsættes krav om, at oplysning om nedlagt forbud mod visse
opvarmningssystemer (f.eks. elvarmeforbud) i området skal
registreres.
Til den kollektive varmeforsyning kan der
være pålagt tilslutningspligt. Tilslutningspligt
pålægges af kommunalbestyrelsen via godkendelse af et
tilslutningsprojekt. Med hensyn til ny bebyggelse kan
tilslutningspligt også pålægges via en lokalplan.
Hvis der er pålagt tilslutningspligt til den kollektive
forsyning, er det muligt at etablere et individuelt
opvarmningssystem og aftage varme derfra, men man skal stadig
betale til den kollektive forsyning, medmindre man har fået
en dispensation fra tilslutningspligten. I de områder, som
ligger uden for de kollektivt forsynede områder, vil der kun
være mulighed for at etablere individuelle
opvarmningssystemer.
Til § 2
Der er i dag ikke hjemmel til at forpligte de
relevante myndigheder til digital behandling af oplysningerne i
forbindelse med en miljøsag efter lov om vandforsyning m.v.
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om de relevante myndigheders pligt til
digital registrering af oplysninger af betydning for
ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af
sådanne oplysninger.
Den foreslåede hjemmel tilvejebringer det
regelgrundlag, der gør det muligt at fastsætte regler,
der forpligter kommunerne og statslige myndigheder til at
registrere de relevante oplysninger digitalt og løbende
ajourføre oplysningerne samt regler om at videregive og
offentliggøre disse oplysninger digitalt til brug for
DIADEM.
Relevante oplysninger vil være oplysninger
om forpligtelser, der påhviler den til enhver tid
værende grundejer eller oplysninger om ejendommens
tilstand.
Relevant er sager, hvor kommunalbestyrelsen eller
miljøministeren kan træffe afgørelse, og hvor
grundejer kan påføres en undladelses- eller
handlepligt, være adressat for et forbud eller påbud
eller være indehaver af en tilladelse eller dispensation. Det
kunne f.eks. være oplysninger om tilslutningspligt til den
almene vandforsyning eller et aktuelt eller tidligere udstedt
påbud om midlertidig eller bestandig lukning af en
brønd eller boring. Derudover kunne det være
påbud om sløjfning af en brønd eller boring
eller påbud om andre foranstaltninger, der skal sikre, at
vandet overholder de fastsatte kvalitetskrav.
Hvad angår oplysninger om ejendommens
tilstand, vil det kunne være relevant at oplyse om tidligere
analyser af vandkvaliteten på grunden, eller om der er givet
en tidsbegrænset dispensation fra overholdelse af
kvalitetskravene af drikkevandet.
I det omfang der i DIADEM vil indgå
oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med
ejendomshandler, og som ikke kan videregives uden samtykke efter
reglerne i persondataloven, vil der alene ske videregivelse med
samtykke. Behandlingen af personoplysninger, herunder
videregivelse, skal således ske indenfor persondatalovens
rammer.
Til § 3
Der er i dag ikke hjemmel til at forpligte de
relevante myndigheder til digital behandling af alle relevante
oplysninger i forbindelse med en miljøsag efter lov om
miljøbeskyttelse. Det foreslås, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
myndigheders pligt til digital registrering af oplysninger af
betydning for ejendomshandler og regler om videregivelse og
offentliggørelse af sådanne oplysninger. Hjemmelen
tænkes udnyttet til at tilvejebringe det fornødne
regelgrundlag for at gøre de relevante oplysninger
tilgængelige digitalt i forbindelse med handel med fast
ejendom gennem DIADEM.
Relevante oplysninger vil være oplysninger
om tilstanden på ejendommen. Oplysninger om tilstanden kan
f.eks. være oplysning om rotteforekomster på
ejendommen, oplysning om beskyttelsesområder i henhold til
kap. 3, oplysning om tilladelser efter § 19 om at stoffer,
produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og
undergrund, må nedgraves i jorden, udledes eller
oplægges på jorden eller afledes til undergrunden samt
ændringer eller tilbagekaldelser af sådanne tilladelser
efter § 20, oplysning om påbud eller forbud efter §
24 for at undgå fare for forurening af bestående eller
fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand.
§ 24 anvendes ved etablering af beskyttelsesområder
omkring vandindvindingsanlæg, hvor en given aktivitet kan
forbydes, f.eks. anvendelse af pesticider. Oplysning om påbud
m.v. i henhold til bekendtgørelser kan evt. også
være aktuelt. Der kan herudover være tale om visse
oplysninger om olietanke på ejendommen. En nærmere
afgræsning af miljøsager vil ske i den
bekendtgørelse, som skal udstedes med hjemmel i loven, mens
eventuelle ændringer vedrørende olietanke vil ske ved
en ændring af olietanksbekendtgørelsen. Der eksisterer
ikke en ensartet praksis for, hvad kommunerne i dag oplyser om
eventuelle miljøsager på en ejendom. Der vil med den
digitale registrering og videregivelse af oplysninger ske en
harmonisering af kommunernes praksis for videregivelse af
oplysninger om miljøsager, men der vil med den
foreslåede lovændring ikke skulle ske en mere
omfattende videregivelse af oplysninger, end borgerne i dag vil
kunne forvente at få udleveret gennem den manuelle
ordning.
I det omfang der i DIADEM vil indgå
oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med
ejendomshandler, og som ikke kan videregives uden samtykke efter
reglerne i persondataloven, vil der alene ske videregivelse med
samtykke. Behandlingen af personoplysninger, herunder
videregivelse, skal således ske indenfor persondatalovens
rammer.
Til § 4
Der er i dag ikke hjemmel til at forpligte de
relevante myndigheder til digital behandling af alle relevante
oplysninger efter lov om forurenet jord af betydning for
ejendomshandler, herunder oplysninger om, hvorvidt ejendommen er
beliggende i et område, der er klassificeret som lettere
forurenet, jf. lovens § 50 a, eller på anden vis
dokumenteret som lettere forurenet samt oplysninger om nuancering
af jordforureningskortlægningen efter lovens § 12 a. Den
foreslåede ændring af lov om forurenet jord skal
således benyttes til fastsætte bestemmelser, som
sikrer, at alle relevante oplysninger registreres digitalt.
Forslaget bemyndiger miljøministeren til
at fastsætte regler om myndigheders pligt til digital
registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandel og
regler om videregivelse og offentliggørelse af sådanne
oplysninger. Hjemmelen tænkes udnyttet til at tilvejebringe
det fornødne regelgrundlag til at gøre de relevante
oplysninger tilgængelige digitalt i forbindelse med handel
med fast ejendom gennem DIADEM.
Der er i forvejen fastsat regler om, at bestemte
oplysninger, såsom forureningskortlægning eller visse
påbud, skal registreres i matrikelregister eller i tingbogen.
Oplysninger, som er registreret i matriklen vil blive videregivet
til DIADEM ved forespørgsel på ejendommen, og
oplysninger, som registreres i tingbogen, vil fremgå heraf og
er derfor ikke blandt de oplysninger, som videregives via
DIADEM.
Der er andre relevante oplysninger, som ikke
efter gældende regler skal registreres i matriklen eller
tingbogen. Nogle af disse oplysninger registreres dog i et vist
omfang allerede digitalt og videregives digitalt til brug ved
f.eks. ejendomshandler, men der eksisterer ikke en direkte
lovmæssig forpligtelse til denne registrering. Dette
gælder f.eks. myndighedernes registrering af oplysninger i
DKJord under Danmarks Miljøportal, som på
længere sigt vil kunne indeholde mange af de offentlige
oplysninger om jordforureningsområdet, som er relevante i
forbindelse med ejendomshandel.
Hvad angår oplysninger om
miljøsager, vil relevante oplysninger skulle afgrænses
efter nogle objektive kriterier om, hvad der i almindelighed vil
være relevante oplysninger fra loven i forbindelse med
ejendomshandel. Der kan være tale om oplysninger, der er
rettet mod grundejeren eller oplysninger om ejendommens
tilstand.
De oplysninger, der skal registreres, kan f.eks.
være påbud meddelt efter lovens § 9, stk. 2, om at
ejeren inden en nærmere fastsat frist skal foretage eller
opretholde nærmere bestemte, mindre omkostningskrævende
foranstaltninger på alment tilgængelige udendørs
arealer, som er kortlagte som jordforurenet. Der er ikke pligt til
at tinglyse sådanne oplysninger efter § 9, stk. 4.
Et andet eksempel er oplysning om
længerevarende vilkår, der gælder for en ejendom
som betingelse for en tilladelse efter lovens § 8 til f.eks.
et byggeri på en kortlagt ejendom. Vilkår er bindende
for den til hver en tid værende ejer og bruger, og
længerevarende vilkår kan, men skal ikke tinglyses i
medfør af lovens § 8, stk. 8.
Hvad angår oplysning om, hvorvidt
ejendommen er beliggende i et område klassificeret som
lettere forurenet, er der ikke i medfør af loven fastsat
regler om digital registrering, udover at regulativerne skal
offentliggøres på kommunen hjemmeside.
Kommunalbestyrelsen kan gennem et regulativ undtage et
delområde, der ikke er lettere forurenet, og inddrage et
delområde, der er lettere forurenet under
områdeklassificeringen. Hjemmelen skal således benyttes
til at sikre, at oplysningerne registreres digitalt på en
sådan måde, at de kan tilgå DIADEM.
Oplysninger om nuancering af kortlagt forurening
i medfør af lovens § 12 a skal ifølge stk. 5
ikke indføres i matrikelregisteret. Miljøministeren
kan dog i medfør af lovens § 15, stk. 7 fastsætte
regler herom. Denne mulighed er pt. ikke udnyttet. Med lovforslaget
tilvejebringes den fornødne hjemmel, således at
nuanceringsoplysningerne kan indgå i DIADEM.
I det omfang der i DIADEM vil indgå
oplysninger, der er nødvendige i forbindelse med
ejendomshandler, og som ikke kan videregives uden samtykke efter
reglerne i persondataloven, vil der alene ske videregivelse med
samtykke. Behandlingen af personoplysninger, herunder
videregivelse, skal således ske indenfor persondatalovens
rammer.
Til § 5
Det foreslås, at loven træder i kraft
1. januar 2011.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | § 1 I lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som ændret
senest ved § 4 i lov nr. 622 af 11. juni 2010, foretages
følgende ændring: | § 15. Transport- og energiministeren
kan fastsætte regler om, hvorledes kommunalbestyrelsens
beslutninger efter §§ 11-14 skal meddeles eller
offentliggøres, samt om at beslutningerne skal tinglyses
på de pågældende ejendomme. | | 1. I § 15 ændres »Transport- og
energiministeren« til: »Klima- og
energiministeren« og »§§ 11-14« til:
»§§ 4 og 11-14«. | | | § 2 I lov om vandforsyning m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010, som ændret
ved § 13 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og § 46 i lov nr.
718 af 25. juni 2010, foretages følgende
ændring: | | | 1. Efter
§ 8 indsættes: »§ 8 a. Miljøministeren kan
fastsætte regler om myndigheders pligt til digital
registrering af oplysninger af betydning for ejendomshandler og om
videregivelse og offentliggørelse af sådanne
oplysninger.« | | | § 3 I lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret
ved § 2 i lov nr. 484 af 11. maj 2010 og lov nr. 653 af 15.
juni 2010, foretages følgende ændring: | § 83. Miljøministeren kan
pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter denne lov, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at regionsråd og
kommunalbestyrelser skal være i besiddelse af
miljøoplysninger om regional og kommunal virksomhed, uanset
om varetagelsen af sådanne opgaver er helt eller delvist
udlagt til private virksomheder m.v. | | | | | 1. I § 83indsættes som stk. 3: »Stk. 3.
Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders
pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for
ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af
sådanne oplysninger.« | | | § 4 I lov om forurenet jord, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003 og
§ 16 i lov nr. 484 af 11. maj 2010, foretages følgende
ændring: | § 61. Miljøministeren kan
pålægge regionsrådene eller kommunalbestyrelserne
at tage spørgsmål, herunder konkrete sager,
vedrørende jordforurening op til behandling og
afgørelse. Stk. 2.
Miljøministeren kan i særlige tilfælde
pålægge et regionsråd at gennemføre
undersøgelses- og afværgeforanstaltninger på
arealer, der er kortlagt eller kunne have været kortlagt, jf.
§ 5. Stk. 3. Miljøministeren kan endvidere
pålægge regionsråd og kommunalbestyrelser at
tilvejebringe oplysninger til brug for vurdering af forhold, der
reguleres efter denne lov inden for den enkelte kommunes eller den
enkelte regions område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i
en bestemt form. Stk. 4.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om,
at regionsrådene og kommunalbestyrelserne skal indsende
indberetninger om deres kortlægnings- og tilsynsvirksomhed,
herunder om resultaterne af målinger og undersøgelser.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
indberetningerne skal ske i en bestemt form. | | | | | 1. I § 61indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om myndigheders
pligt til digital registrering af oplysninger af betydning for
ejendomshandler og om videregivelse og offentliggørelse af
sådanne oplysninger.« | | | § 5 Loven træder i kraft den 1.
januar 2011. |
|