Betænkning afgivet af Miljø-
og Planlægningsudvalget den 8. december 2010
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 30. november 2010. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Miljø- og
Planlægningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 25. november 2010 sendte
miljøministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Det Grønne Kontaktudvalg.
Miljøministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Det Grønne Kontaktudvalg mundtligt over
for udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 16 spørgsmål til
miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret bortset fra spørgsmål 14-16, som forventes
besvaret inden 2. behandling.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og
KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF,
RV, EL og IA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at det
foreslåede gebyr på klager fra private og grønne
organisationer over myndighedsafgørelser på
miljøområdet er dybt problematisk fra et
miljømæssigt såvel som et demokratisk
perspektiv.
Nogle steder har det hidtil ikke kostet noget at klage, og
andre steder har det kostet 500 kr. Lovforslaget betyder i mange
tilfælde en seksdobling af gebyret. En gebyrstigning, der vel
at mærke rammer individuelle borgere og organisationer, som
fungerer ved hjælp af frivilligt arbejde og individuelle
bidrag i 50-100 kr. størrelsen.
Klagesystemet udgør en integreret del af det danske
demokrati, og deltagelsen heri bør være gratis. I et
velfungerende demokrati skal alle interesser have mulighed for at
komme til orde. Det gælder især de
interesser, der ikke kan tale for sig selv som f.eks. naturen.
Denne interesse varetager de grønne organisationer og
individuelle borgere bl.a. ved at klage over tvivlsomme
myndighedsafgørelser. Klagesystemet udgør derved et
vigtigt element i belysningen af uhensigtsmæssigheder i
lovgivning og sagsbehandling.
Med det foreslåede gebyr begrænser ministeren
ikke, hvem der formelt set har ret til at klage, men hvem der har
råd til at klage. Resultatet er efter partiernes
overbevisning det samme, nemlig at borgeres og organisationers
muligheder for at kigge de offentlige institutioner over skulderen
og efterprøve deres afgørelser begrænses.
Endvidere mener partierne ikke, at ministeren har dokumenteret
grundlaget for lovforslaget. Når de grønne
organisationer eksempelvis får ret i tæt ved
alle klager i forbindelse med lov om miljøgodkendelse
af husdyrbrug, som på det seneste har givet anledning til
mange klager, kan uberettigede klager ikke lægges til grund
for stigningen i antallet af klager. Derudover har kammeradvokaten
bekræftet, at der er tale om rimelige klager. Endelig har
ministeren ikke, jf. svar på spm. 8, været i stand til
at dokumentere, at der vil ske et fald i antallet af uberettigede
klager, men i stedet at der vil ske et fald i alle klagesager og
således også i de berettigede klager. Det finder
partierne yderst problematisk, hvilket partierne
også påpegede i udvalgets betænkning over L
103/104 i folketingsåret 2009-10.
Grunden til stigningen af klager skal i stedet findes i
grundlaget for myndighedernes afgørelser, nemlig den
sjuskede miljølovgivning, som regeringen har vedtaget med
f.eks. lov om miljøgodkendelse af husdyr. En lovgivning, der
forhindrer kommunerne i at foretage en ordentlig sagsbehandling.
Det fører til tvivlsomme afgørelser, som borgere og
organisationer påklager til klagenævnene. Derfor
bør ministeren se på den lovgivning, der giver
anledning til klagerne, i stedet for at begrænse borgernes og
organisationernes demokratiske ret til at klage over myndighedernes
afgørelser.
Endelig opfordrer partierne ministeren til på
forhånd at vurdere lovforslagets overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser. Det Danske Center for
Miljøvurdering har meget klart sagt, at lovforslaget er i
strid med internationale aftaler, og at lovforslaget bør
forelægges for EU-Domstolen. Således finder partierne,
at lovforslaget kan være i strid med intentionerne i
Århuskonventionen.
Liberal Alliance, Kristendemokraterne, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen. En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen. Der
gøres opmærksom på, at et flertal eller et
mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal
ved afstemning i Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Peter Juel Jensen (V) nfmd. Eyvind Vesselbo (V) Erling
Bonnesen (V) Birgitte Josefsen (V) Hans Christian Thoning (V)
Jørn Dohrmann (DF) Liselott Blixt (DF) Carina Christensen
(KF) Tage Leegaard (KF) Torben Hansen (S) Mette Gjerskov (S)
Flemming Møller Mortensen (S) Ida Auken (SF) fmd. Steen Gade (SF) Johs. Poulsen (RV)
Per Clausen (EL) Juliane Henningsen (IA)
Liberal Alliance, Kristendemokraterne,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 45 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
| Radikale Venstre (RV) | 9 |
| Enhedslisten (EL) | 4 |
| Liberal Alliance (LA) | 3 |
| Kristendemokraterne (KD) | 1 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58
Bilagsnr. | Titel |
1 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra miljøministeren |
3 | Henvendelse af 26/11-10 fra Det
Grønne Kontaktudvalg |
4 | Materiale til brug ved Det Grønne
Kontaktudvalgs foretræde 1/12-10 |
5 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 58
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om at vurdere, om der kan være
tale om lovsjusk set i lyset af hastværket med lovforslaget,
der har medført en meget kort høringsfrist og ringe
mulighed for efterfølgende sagsbehandling i ministeriet, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
26/11-10 fra Det Grønne Kontaktudvalg, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om, hvor mange kr. hver enkelt
klageberettiget organisation ville have været pligtige til at
betale i klagegebyr i årene 2007, 2008 og 2009, hvis der
på daværende tidspunkt havde været krav om 3.000
kr. i gebyr, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om, hvor mange kr. hver enkelt
klageberettiget organisation ville have til gode som følge
af medhold i sager i årene 2007, 2008 og 2009, hvis der
på daværende tidspunkt havde været krav om 3.000
kr. i gebyr, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
5 | Spm. om, hvilke sager der giver anledning
til tilbagebetaling af gebyr, hvis en afgørelse
»ophæves eller ændres, eller hvor klageren
får helt eller delvist medhold«, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvor mange pct. af sagerne, der
faldt ind under kategorierne »ophæves eller
ændres, eller hvor klageren får helt eller delvist
medhold« i 2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvor mange pct. af sagerne
vedrørende miljøgodkendelse af husdyrhold, der faldt
ind under kategorierne »ophæves eller ændres,
eller hvor klageren får helt eller delvist medhold« i
2007, 2008 og 2009, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå |
8 | Spm. , om der ikke findes dokumentation
for, at antallet af åbenlyst grundløse klager vil
blive reduceret ved et klagegebyr, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
9 | Spm. , om formålet med klagegebyret
er at få de grønne organisationer til at klage mindre,
til miljøministeren, og ministerens svar herpå |
10 | Spm. , om klagemuligheden har været
med til at dokumentere de store problemer og forskelligartet
sagsbehandling i kommunerne af lovgivningen vedrørende
miljøgodkendelser af husdyrhold, til miljøministeren,
og ministerens svar herpå |
11 | Spm. , om muligheden for at påklage
en sag kan være med til at belyse uhensigtsmæssigheder
i både lovgivning og sagsbehandling og dermed være et
vigtigt bidrag til, at demokratiet fungerer, til
miljøministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. , om ministeren agter at følge
Det Danske Center for Miljøvurderings anbefaling om, at
»den påtænkte gebyrforhøjelse bør
selvsagt være en sag, som fremlægges for
EU-Domstolen«, til miljøministeren, og ministerens
svar herpå |
13 | Spm. om kommentar til materiale fra Det
Grønne Kontaktudvalg, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå |
14 | Spm. om den procentvise fordeling af
klager i Naturklagenævnet, til miljøministeren |
15 | Spm. om, hvorvidt et klagegebyr på
3.000 kr. er foreneligt med Århuskonventionen, for så
vidt angår klager fra klageberettigede organisationers
lokalafdelinger, til miljøministeren |
16 | Spm. , om ministeren har konsulteret
Europa-Kommissionens juridiske tjeneste med henblik på at
afklare lovforslagets overensstemmelse med EU-retten, jf. svar
på spm. 12, til miljøministeren |
| | |