- finder, at kommunerne allerede har mulighed for at have en praksis med ikke at anvise borgere fra lande uden for EU, EØS og Schweiz til ghettoområder og at den enkelte kommune dermed har mulighed for at gøre brug af denne praksis, i det omfang kommunen finder det nyttigt - og derfor mener partierne ikke, at der er behov for at lovgive herom - og

- ikke finder det godtgjort, at lovforslaget giver nye muligheder, men blot erstatter kommunens skøn med regeringens forbud og dermed mindsker det kommunale selvstyre.

- Alle kommuner skal bidrage til at ændre beboersammensætningen. Vi skal sikre, at alle kommuner bidrager. En række rige kommuner, især nord for København, forsømmer deres forpligtelse. Derfor skal der som noget nyt udarbejdes en model for kommunal anvisning på tværs af kommunegrænser, og der skal bygges flere almene boliger i de kommuner, der i dag har en lille andel af almene boliger.

- Der skal være bedre muligheder for at bygge nye boliger, der kan tage imod beboere fra ghettoer. Derfor skal kommunerne gives lovhjemmel til at stille krav til bygherrer om byggeri af en vis andel billige boliger i forbindelse med salg af kommunale grunde. Herved får kommunerne mulighed for at brede det boligsociale ansvar ud. Samtidig skal det være muligt for kommuner at kræve blandede bolig- og ejerformer i bestemte boligområder for at sikre en blandet beboersammensætning.

- Lavere husleje skal trække nye lejere til. Partierne mener, at der skal laves forsøg med, at lejligheder, der ligger ved siden af hinanden, udlejes til nye beboere, der er i beskæftigelse eller under uddannelse til en lav husleje, og samtidig skal der etableres forsøg med belønning til lejere/ressourcepersoner, som vil flytte ind i et udsat boligområde, mod at disse personer påtager sig nogle nærmere definerede sociale opgaver i boligområdet. Der skal laves forsøg med at give huslejetilskud til socialt udsatte lejere, der ønsker at flytte ud af et udsat boligområde, men som for nærværende ikke har råd til at flytte og eventuelt betale højere husleje et andet sted.

- Der skal være et andet botilbud til familiesammenførte end ghettoområder. Partierne mener, at for at bryde den ensartede beboersammensætning i ghettoområderne skal muligheden for, at familiesammenføringer til ghettoområder nedbringes, undersøges. Men det skal ikke være i form af nye juridiske spidsfindigheder, der reelt fratager indvandrere eller andre deres rettigheder, men være en kombination af lovgivning og reelle tilbud, så der er en garanti for et alternativ for dem, der har ret til familiesammenføring.

- Der skal gives huslejerabatter til erhverv og forretninger. Partierne mener, at der skal oprettes en pulje til tidsbegrænsede huslejerabatter til brug for erhverv, forretningsliv, offentlige arbejdspladser og studiemiljøer, der ønsker at integrere sig i de udsatte boligområder, så monokulturen brydes.

1) er dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner under kriminalforsorgen, og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 141 i lov om social service,

2) er under 18 år og dømt for et strafbart forhold og inden for de seneste 6 måneder er blevet løsladt fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor husstandsmedlemmet har været anbragt i henhold til § 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og for hvem der skal udarbejdes en handleplan efter § 57 c, stk. 1, i lov om social service,

3) inden for de seneste 6 måneder har fået sit lejemål ophævet eller er opsagt som følge af grove overtrædelser af god skik og orden eller

4) ikke er statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller i Schweiz, med undtagelse af studerende, som er indskrevet på en offentligt anerkendt uddannelsesinstitution.«

»2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 4 år.«