Skriftlig fremsættelse (17. november
2010)
Indenrigs- og
sundhedsministeren (Bertel Haarder)
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
kommunal ejendomsskat (Ændring af bestemmelserne om loft over
grundlaget for beregning af kommunal grundskyld for så vidt
angår fradrag for forbedringer)
(Lovforslag nr. L 65)
Med virkning fra 2003 blev der i den kommunale
ejendomsskattelov som supplement til skattestoppet indført
et loft over stigningen i den afgiftspligtige grundværdi for
de enkelte grundejeres påligning af grundskyld - det
såkaldte grundskatteloft. Ordningen blev indført med
det formål at begrænse stigningen i ejendomsskatten ved
at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers
grundskyld ved uændret grundskyldspromille kan stige i det
enkelte år.
Grundskatteloftet indebærer, at den aktuelle
grundværdi hvert år skal sammenlignes med sidste
års grundværdi tillagt en reguleringsprocent (den
skønnede stigning i det samlede kommunale
udskrivningsgrundlag plus 3 pct. - dog max. 7 pct.). Den laveste af
de to værdier bliver skatteårets afgiftspligtige
grundværdi, som lægges til grund ved beregningen af
grundskylden.
Selvom der således er lagt begrænsninger på,
hvor meget ejendomsskatten kan stige fra år til år,
indgår det samtidigt som et hovedprincip, at ændringer
i grundens areal eller anvendelse eller som følge af
planforhold og bortfald af fradrag for forbedringer af grunden
fuldt ud skal slå igennem i den grundskyld, der skal betales.
Loftet skal derfor ikke begrænse skatten af stigninger i
grundværdien, der skyldes sådanne ændringer
på grunden.
Det har imidlertid vist sig, at lovens nuværende
udformning indebærer, at der ved meddelelse af nye fradrag
for forbedringer eller ændringer af eksisterende fradrag for
forbedringer skal anvendes en omberegningsmetode, som
medfører, at grundskatteloftet bliver lavere, end
formålet med at skabe et korrekt sammenligningsgrundlag med
årets aktuelle vurdering berettiger til. I visse situationer
kan den beregnede afgiftspligtige grundværdi således
endog falde til et niveau under den såkaldte
råjordsværdi, som er grundens værdi uden
grundforbedringer.
Loven giver derfor i sin nuværende udformning mulighed
for, at grundskatteloftet bliver lavere end formålet
berettiger til.
Lovforslaget tager på den baggrund sigte på
fremadrettet at indføre nye regler for fastsættelsen
af grundskatteloftet i de tilfælde, hvor grundejere af
vurderingsmyndigheden får meddelt nye eller ændrede
fradrag for grundforbedringer, således at der bliver
foretaget en tilsigtet isolering af de stigninger, som alene
skyldes ændringer i niveauet for grundvurderinger.
I det omfang grundejere med ændringer i fradrag og
fritagelser fra 2005 til 2010 måtte have krav på
tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld, afskæres
sådanne tilbagebetalingskrav ikke af nærværende
lovforslag.
Der foreslås endvidere en modernisering af de
gældende rentebestemmelser, dels i forhold til forrentningen
ved for sent indbetalte ejendomsskatter, dels forrentningen ved
godtgørelse af for meget indbetalt ejendomsskat. Renten er i
disse tilfælde i dag fastsat til 1 pct. pr. påbegyndt
måned, hvilket både er en forholdsvis høj rente
set i lyset af det aktuelle renteniveau i samfundet og en usmidig
regulering, da renteniveauet er fastlåst ved lov. Med
lovforslaget lægges op til en mere smidig regulering, der i
hovedsagen svarer til, hvad der er gældende på
indkomstskatteområdet.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale
lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.