Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2010
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Gebyr for at indgive ansøgninger og
klager på familiesammenførings-, studie- og
erhvervsområdet)
§ 1
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som
ændret ved § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009,
§ 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010 og lov nr. 572 af 31. maj
2010, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 9 g indsættes:
Ȥ 9
h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af
ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr
1) på 5.975
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9, stk. 1,
2) på 6.100
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 1,
3) på 3.025
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 4,
4) på 3.900
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 5,
5) på 3.900
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. dog nr. 6,
6) på 3.025
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 2, nr. 6, for så vidt angår
sportsfolk, ambassadepersonale, trainees og forskere,
7) på 3.025
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 a, stk. 8,
8) på 5.975
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning, jf. dog nr. 11,
9) på 1.600
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, med henblik på at studere,
10) på 2.125
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, med henblik på au pair- og
praktikantophold,
11) på 1.975
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 c, stk. 1, for så vidt angår
medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og
forskere,
12) på 2.125
kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 9 f,
13) på 1.725
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 1 og 8,
14) på 2.800
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 2,
15) på 2.575
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 3-6,
16) på 1.600
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 9,
17) på 1.650
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 10 og 12,
18) på 1.600
kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 11,
19) på 3.550
kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset
opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i
nr. 1-12.
Stk. 2. For
indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor
Udlændingeservice har truffet afgørelse på
baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal
udlændingen senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750
kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse
af klage over en afgørelse truffet af
Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning
omfattet af stk. 1 skal klageren senest samtidig med
indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre
andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af
ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt.
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen
om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet
følger af EU-reglerne.
Stk. 3. Gebyr efter
stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om
genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 2, 2. pkt.,
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i
klagen. Gebyr efter stk. 2, 3. pkt., tilbagebetales, hvis
ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 4.
Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er
opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1,
afvises på andet grundlag, jf. § 9, stk. 18,
§ 9 a, stk. 4, § 9 c, stk. 5, § 9 f,
stk. 7, § 9 g og § 11, stk. 8, skal gebyret
tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 5.
Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i
stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis
betingelsen i stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt.
Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis
betingelsen i stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Stk. 6. De
beløb, der er angivet i stk. 1, 2 og 4, reguleres fra
og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste
beløb, som er deleligt med 5 kr.
Stk. 7. Ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler
om indbetaling af gebyrer efter stk. 1 og 2 og om
tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om
tilbagebetaling efter stk. 3 og 4.«
2. I
§ 46, stk. 2,
indsættes efter »§ 9 g, stk. 1,«:
»§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., § 9 h,
stk. 5, 1. pkt.,«.
3. I
§ 46 a indsættes som
stk. 2:
»Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3.
pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Loven
finder alene anvendelse for ansøgninger, der indgives efter
lovens ikrafttræden, klager over afslag på en
ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden, og
ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en
ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske
eller grønlandske forhold tilsiger.