Fremsat den 17. november 2010 af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration (Birthe Rønn Hornbech)

Forslag

til

Lov om ændring af udlændingeloven

(Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet)

§ 1

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 18. august 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1511 af 27. december 2009, § 2 i lov nr. 400 af 21. april 2010 og § 1 i lov nr. 572 af 31. maj om ændring af udlændingeloven, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 9 g indsættes:

»§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr

1) på 5.975 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,

2) på 6.100 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1,

3) på 3.025 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2, 3 og 4,

4) på 3.900 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 5,

5) på 3.900 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. dog nr. 6,

6) på 3.025 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 6, for så vidt angår sportsfolk, ambassadepersonale, trainees og forskere,

7) på 3.900 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 8,

8) på 5.975 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, jf. dog nr. 9-11,

9) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere,

10) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair- og praktikantophold,

11) på 1.975 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, for så vidt angår medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og forskere,

12) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 f,

13) på 1.725 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 1 og 8,

14) på 2.800 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 2,

15) på 2.575 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 3-6.

16) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 9,

17) på 1.650 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 10 og 12,

18) på 1.600 kr. for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i nr. 11,

19) på 3.550 kr. for at indgive ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-12.

Stk. 2. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1, skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Stk. 3. Gebyr efter stk. 2, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 2, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyr efter stk. 2, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Stk. 4. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, 9 f, stk. 7, 9 g og 11, stk. 8, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.

Stk. 5. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Stk. 6. De beløb, der er angivet i stk. 1-2 og stk. 4, reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1 og stk. 2 og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3 og stk. 4.«

2. I § 46, stk. 2, indsættes efter »§ 9 g, stk. 1,«: »§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., § 9 h, stk. 5, 1. pkt.,«.

3. I § 46 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., træffes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden, klager over afslag på en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 25. maj 2010 en aftale om genopretning af dansk økonomi.

Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af aftalen, der kræver ændringer af udlændingeloven.

I aftalen af 25. maj 2010 mellem regeringen og Dansk Folkeparti indgår det bl.a., at der skal gennemføres en række budgetforbedringer for at fastholde den kommunale velfærd, herunder skal der indføres gebyrer på udlændingeområdet.

Det indgår således i aftalen, at der skal indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at indgivelsen af ansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr for behandling af ansøgningen, og at ansøgningen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.

Der henvises til afsnit 2.3.

Det indgår også i aftalen om genopretning af dansk økonomi, at der skal indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.

Det foreslås derfor i lovforslaget, at behandlingen af klager over afslag på ansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, medmindre andet følger af EU-reglerne, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der ikke er omkostningsbestemt, på 750 kr., og at klagen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.

Der henvises til afsnit 2.4.

2. Gebyrer på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet

2.1. Gældende ret

2.1.1. Familiesammenføring

Familiesammenføringstilladelse gives normalt efter udlændingelovens § 9, stk. 1.

Efter udlændingelovens i § 9, stk. 1, nr. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som flygtning eller har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år.

Det følger af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som flygtning eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Herudover kan der efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har dansk indfødsret, har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, har opholdstilladelse som flygtning eller har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.

Endelig kan der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 18, kan ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Det følger af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, at en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.

Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 5, kan ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Reglerne om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i § 25 i bekendtgørelse nr. 270 af 22. marts 2010 om udlændinges adgang her til landet som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1182 af 14. oktober 2010 (udlændingebekendtgørelsen). Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 11.

Afgørelser om familiesammenføring efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, eller 9 c, stk. 1, og om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11 træffes af Udlændingeservice, jf. § 46, stk. 1. Udlændingeservices afgørelser kan påklages til Integrationsministeriet, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2.

2.1.2. Opholdstilladelse på studie- og erhvervsområdet

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, vedrører opholdstilladelse på baggrund af den såkaldte greencardordning. For at kunne få opholdstilladelse efter greencardordningen skal udlændingen i alt opnå minimum 100 point. Pointene tildeles efter fem kriterier: uddannelse, sprogfærdigheder, arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. Når en udlændings uddannelsesniveau skal gives point, vil det først blive vurderet, hvad niveauet svarer til efter danske forhold, og Udlændingeservice kan i den forbindelse indhente en vurdering af ansøgerens uddannelsesniveau fra Styrelsen for International Uddannelse, som hører under Videnskabsministeriet.

Udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, omhandler opholdstilladelse til udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft (positivlisten), § 9 a, stk. 2, nr. 3, vedrører opholdstilladelse til udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på 375.000 kr. (beløbsordningen), og § 9 a, stk. 2, nr. 4, omhandler opholdstilladelse til udlændinge, der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (koncernopholdstilladelse).

Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e nægtes forlænget efter § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 1, eller inddrages efter § 19, stk. 1, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor (arbejdsmarkedstilknytning).

Det følger af § 9 a, stk. 2, nr. 6, at der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme ansøgningen. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, gives efter praksis f.eks. til trainees og forskere samt til beskæftigelse med sædvanligt faglært arbejde, hvor der generelt er mangel på arbejdskraft, som på kvalificeret vis vil kunne varetage det pågældende arbejde, eller hvor det pågældende arbejde er af en særlig karakter, og ansøgeren har særlige kvalifikationer.

Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 6, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.

Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9 eller 9 b-9 e, afvises.

Som anført i afsnit 2.1.1. kan der efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Foruden familiesammenføringstilladelser gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, efter praksis med henblik på studier, praktikophold og au pair-ophold her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 9 c, stk. 5, at ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, kun kan indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, 4 b eller 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Efter udlændingelovens § 9 f kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder, en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund. Efter udlændingelovens § 9 f, stk. 6, skal opholdstilladelse efter § 9 f, stk. 1, være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives, behandles eller tillægges opsættende virkning her i landet, medmindre særlige grunde taler derfor.

Reglerne om forlængelse af tidsbegrænsede opholdstilladelser er indeholdt i udlændingebekendtgørelsens § 25, dog er reglerne om forlængelse af studieopholdstilladelser indeholdt i bekendtgørelse nr. 404 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende (studiebekendtgørelsen). Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er reguleret i udlændingelovens § 11.

Afgørelser efter udlændingelovens §§ 9 a, 9 c, stk. 1, 9 f og 11 træffes af Udlændingeservice, jf. § 46, stk. 1.

Udlændingeservices afgørelser i sager, hvor der træffes afgørelse i henhold til udlændingelovens §§ 9 a, 9 c, stk. 1, 9 f og 11, kan påklages til Integrationsministeriet, jf. § 46, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 47, stk. 2, kan der efter aftale mellem ministeren for flygtninge, indvandrere og integration og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at udstede visum og opholdstilladelser. En række danske repræsentationer har således stående bemyndigelse til at udstede studieopholdstilladelser på baggrund af uddannelser på visse uddannelsesinstitutioner, hvis en nærmere række betingelser er opfyldt.

2.1.3. Nuværende gebyrer

En udlænding, der indgiver en ansøgning om opholdstilladelse til en dansk repræsentation i udlandet, opkræves af repræsentationen et gebyr for repræsentationens bistand i forbindelse med behandlingen af ansøgningen. Gebyret udgør pt. 1000 kr. Dette følger af § 3, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 1228 af 10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten.

Der skal ikke i dag betales gebyr for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9, stk. 1, 9 a, 9 c, stk. 1, og 9 f - herunder forlængelsesansøgninger - og heller ikke for Udlændingeservices behandling af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Dog skal en udlænding, der ansøger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, og som, jf. § 9, stk. 2, er omfattet af kravet om bestået prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven), betale et gebyr på 3000 kr. for at deltage i indvandringsprøven, jf. bekendtgørelse om indvandringsprøven.

Herudover skal en udlænding, der ønsker at ansøge om forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, betale et gebyr på 3000 kr. for at deltage i indvandringsprøven, jf. bekendtgørelse om indvandringsprøven.

Der betales heller ikke i dag gebyr for Integrationsministeriets behandling af klager over afgørelser truffet af Udlændingeservice.

En repræsentation i udlandet vil henvise borgere, der ønsker at klage over en afgørelse på en ansøgning om opholdstilladelse, til at indsende denne direkte til ankeinstansen. Hvis borgeren ønsker en repræsentations medvirken til indsendelse af klagen, vil borgeren blive opkrævet et gebyr, som pt. udgør 105 kr., jf. § 3, stk. 12, i bekendtgørelse nr. 1228 af 10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten. Gebyret tilbagebetales i tilfælde af medhold i klagen.

2.2. Gebyrordninger i andre lande

For så vidt angår gebyrordninger i andre lande kan det oplyses, at man i Norge siden 2003 har opkrævet gebyrer ved ansøgninger om arbejds-, opholds-, og tidsubegrænset opholdstilladelser. Ved førstegangssager er gebyret - afhængigt af det opholdsgrundlag, der ansøges om - på mellem ca. 1.000 og ca. 2.800 kr. Ved ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse betales et gebyr på ca. 1.500 kr. Der kræves dog ikke gebyr for visse grupper af ansøgere. Det gælder bl.a. mindreårige, ofre for menneskehandel, ved ansøgning om asyl og ved ansøgning om fornyelse af asylopholdstilladelse. Desuden kan der dispenseres for gebyrkravet ved ekstraordinære situationer.

I Finland opkræves der ikke gebyr ved ansøgning om familiesammenføring af ægtefælle, registreret partner eller børn under 18 år eller for personer, som er blevet meddelt international beskyttelse, herunder flygtningestatus, subsidiær beskyttelse eller humanitær opholdtilladelse. For alle andre ansøgninger om opholdstilladelser opkræves et gebyr, herunder på arbejds-, studie og familiesammenføringsområdet.  Ved førstegangsansøgning om opholds- og arbejdstilladelse er gebyret på ca. 1.860 kr., og ved førstegangsansøgning om studietilladelse er gebyret på ca. 930 kr.

I Sverige betales gebyr ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse. Gebyret svinger, afhængigt af, hvad der ansøges om, og afhængigt af om ansøgningen angives i Sverige eller ved en repræsentation i udlandet. For voksne svinger gebyret mellem ca. 400 kr. og ca. 1.600 kr. Gebyrer for børn er lavere. Der er undtagelser, hvor der ved ansøgning ikke skal betales gebyr.  Ansøgning om asyl og familiesammenføring af ægtefæller, samlevende par og børn under 18 år, samt ansøgere med stor tilknytning til en udlænding, der har fået tilkendt opholdstilladelse pga. beskyttelse eller humanitære årsager, er alle undtaget fra gebyr.  Desuden opkræves der ikke gebyr ved ansøgninger til visse former for studieopholdstilladelse.

Storbritannien har i en årrække opkrævet gebyrer for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Gebyrerne veksler pt. mellem ca. 1.700 kr. og ca. 15.000 kr. Eksempelvis er gebyret for en ansøgning om familiesammenføring med en ægtefælle ca. 6.800 kr., mens gebyret er ca. 1.800 kr. for en ansøgning om opholdstilladelse som studerende. Der opkræves ikke gebyr for en ansøgning fra en ægtefælle, registret partner, samlever eller et mindreårigt barn, hvis referencen er anerkendt som flygtning eller har fået subsidiær beskyttelse i Storbritannien, og hvis familielivet var etableret inden referencens udrejse fra oprindelseslandet.

Nederlandene har siden 1994 opkrævet gebyrer for ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Gebyrerne ligger typisk på mellem ca. 1.400 kr. og ca. 6.200 kr. Gebyret for en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på at bo hos en slægtning er f.eks. ca. 6.200 kr., mens gebyret for en ansøgning om opholdstilladelse som au pair er ca. 3.200 kr. For personer, der er berettiget til opholdstilladelse i henhold til associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, er gebyret for opholdstilladelser kun ca. 300 kr. Der er undtagelser, hvor der ved ansøgning ikke skal betales gebyr. Således opkræves der ikke gebyrer fra personer med utilstrækkelige økonomiske midler, hvis det vurderes at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 at opkræve gebyret. Herudover er visse specifikke persongrupper undtaget for gebyr, heriblandt ofre for æresrelaterede forbrydelser, ofre for menneskehandel, personer der afgiver vidneforklaringer i retssager om menneskehandel samt børn til ovennævnte persongrupper. Endelig er personer, der opfylder betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse, og som den nederlandske justitsminister har opfordret til at søge en sådan opholdstilladelse, også undtaget for at betale gebyr.

2.3. Forslag om gebyr for at indgive ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet

Der forventes i 2011, jf. forslag til finansloven for 2011, at blive behandlet ca. 60.000 førstegangs- og forlængelsesansøgninger om opholdstilladelse på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet, heraf ca. 23.000 ansøgninger på familiesammenføringsområdet og ca. 37.000 ansøgninger med henblik på beskæftigelse, studier, praktik- og au pair-ophold

Det indgår i regeringen og Dansk Folkepartis aftale af 25. maj 2010 om genopretning af dansk økonomi, at der skal indføres omkostningsdækkende gebyrer for ansøgninger på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der - i lighed med flere andre lande - indføres gebyrer for indgivelse af ansøgninger om opholdstilladelse på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Det foreslås således, at indgivelsen af ansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betinges af, at udlændingen har betalt et gebyr, der dækker myndighedernes omkostninger ved behandling af ansøgningen. Der vil på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet skulle betales gebyrer for både førstegangsansøgninger, ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse og ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det foreslås, at ansøgningen skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt.

Der vil fortsat tillige skulle opkræves eventuelt gebyr i henhold til bekendtgørelse nr. 1228 af 10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten og eventuelt gebyr for deltagelse i indvandringsprøven, jf. bekendtgørelse om indvandringsprøven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.4. Forslag om gebyr for klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet

Integrationsministeriet modtog i 2009 ca. 2.100 klager over afgørelser truffet af Udlændingeservice på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet, heraf ca. 1.200 klager over afslag på ansøgninger om familiesammenføring, ca. 700 klager over afslag på ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, studier, praktikophold og au pair-ophold og cirka 200 klager over afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse.

Det indgår i regeringen og Dansk Folkepartis aftale af 25. maj 2010 om genopretning af dansk økonomi, at der skal indføres et gebyr på 750 kr. for indgivelse af klage på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Gebyret er ikke omkostningsbestemt.

Regeringen foreslår på den baggrund, at der indføres gebyrer for indgivelse af klager til Integrationsministeriet over Udlændingeservices afslag på ansøgninger om opholdstilladelse på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Gebyret kan medvirke til at mindske antallet af åbenbart grundløse klager.

Det foreslås således, at indgivelsen af klager over afslag på ansøgninger om opholdstilladelser på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet betinges af, at klager har betalt et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås også, at indgivelsen af ansøgninger om genoptagelse af sager - herunder klagesager - på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet betinges af, at der er betalt et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.

Det foreslås, at klager og ansøgninger om genoptagelse skal afvises, hvis gebyret ikke er indbetalt. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen, og genoptagelsesansøgningsgebyret tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Der vil fortsat tillige skulle opkræves eventuelt gebyr i henhold til bekendtgørelse nr. 1228 af 10. december 2009 om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.5. Danmarks internationale forpligtelser

Efter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgninger bl.a., hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven, varetager ét eller flere af de i artikel 8, stk. 2, opregnede hensyn og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af retten til familielivet.

Efter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal udlændinge, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige andet, betale gebyr bl.a. for indgivelsen af ansøgninger om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1.

Med vurderingen af, om Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at en ansøgning som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, sigtes navnlig til EMRK artikel 8.

EMRK artikel 8 vil være til hinder for opkrævning af et gebyr, hvis gebyret er af en sådan størrelse, at det reelt afskærer personer fra at kunne udøve et familie- og privatliv, som er beskyttet af artikel 8. EMRK artikel 8 sammenholdt med hensynet til administrationen af gebyrordningen indebærer, at en ansøgning skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, hvis EMRK artikel 8 kan tilsige dette. Der vil således ikke skulle foretages en vurdering af den enkelte ansøgers og dennes families indkomst- og formueforhold set i forhold til gebyret.

Udlændingeservice vil foretage en screening af sagen, som indebærer en vurdering af, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at hensynet til familiens enhed skal bevirke, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr. Det kan f.eks. være oplysninger om, at den herboende ægtefælle har opholdstilladelse som flygtning, og der ikke ud fra de foreliggende oplysninger er grundlag for at antage, at den herboende ægtefælle kan tage ophold i ægtefællens hjemland. Endvidere kan det være tilfældet, hvis den herboende ægtefælle har et særbarn i Danmark, som han eller hun har forældremyndighed over eller samværsret med i et vist og regelmæssigt omfang. Endelig kan det f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællen i Danmark lider af alvorlig sygdom eller har et alvorligt handicap.

Der vil ikke være tale om en realitetsbehandling af ansøgningen, men derimod om en screening af sagen. Screeningen foretages på baggrund af de foreliggende oplysninger. Screeningen vil således være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen. Ansøger og den herboende vil i ansøgningsskemaet blive vejledt om at afgive de til brug for screeningen fornødne oplysninger.

I forbindelse med ansøgningen om familiesammenføring, vil den herboende ægtefælle - således som det allerede nu er tilfældet - blive anmodet om oplysninger om sine eventuelle ophold uden for Danmark.

Har den herboende ægtefælle forældremyndighed over børn i Danmark vedlægges dokumentation herfor ved indgivelsen af ansøgning om familiesammenføring. Har den herboende ægtefælle samvær i et vist og regelmæssigt omfang med børn i Danmark afgiver den pågældende oplysninger herom på tro og love.

Oplyser den herboende ægtefælle at være alvorligt syg eller alvorligt handicappet skal den pågældendes helbredstilstand dokumenteres ved en lægeerklæring, der vedlægges ansøgningen om familiesammenføring.

Screeningen svarer til den vurdering, som Udlændingeservice skal foretage efter udlændingelovens § 9, stk. 18, 2. pkt., i tilfælde, hvor en ansøgning om familiesammenføring efter § 9, stk. 1, ønskes indgivet her i landet af en udlænding, der ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. I sådanne tilfælde tillades ansøgningen indgivet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.

Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af en ansøgning, skal gebyret tilbagebetales, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr.

Konstateres det under den indledende screening af ansøgningen om familiesammenføring at et indbetalt gebyr ikke i henhold til Danmarks internationale forpligtelser skulle have været opkrævet, tilbagebetales gebyret i umiddelbart forlængelse heraf.

Gebyret skal også tilbagebetales, hvis der i første omgang er opkrævet gebyr for indgivelsen af ansøgningen, men hvor det under realitetsbehandlingen af sagen viser sig, at Danmarks internationale forpligtelser tilsiger, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr. Gebyret skal tilbagebetales i forlængelse af konstateringen af, at ansøgningen skulle have været tilladt indgivet uden betaling af gebyr.

Hvis ansøgningen tillades indgivet uden betaling af gebyr, skal Udlændingeservice tilkendegive over for udlændingen, at der ikke herved er taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt der kan gives opholdstilladelse, og om der i givet fald kan ske fravigelse af de almindelige betingelser for meddelelse af familiesammenføring.

Gebyret for indgivelsen af ansøgningen vil også skulle tilbagebetales, hvis en afgørelse fra Udlændingeservice om afslag på familiesammenføring påklages til Integrationsministeriet, og ministeriet under henvisning til hensynet til familiens enhed træffer afgørelse om omgørelse af Udlændingeservices afgørelse.

Artikel 9 i EMRK indeholder bl.a. en forpligtelse for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i retten til at udøve og manifestere sin religion eller tro, medmindre det sker i overensstemmelse med lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Et krav om, at en udlænding skal betale et gebyr for at indgive en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark som religiøs forkynder m.v., er ikke i strid med artikel 9 i EMRK, hvis herboende personer har mulighed for at udøve og manifestere deres religion eller praksis uafhængigt af muligheden for at opnå opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v.

Det er regeringens opfattelse, at forslaget om gebyrer ikke begrænser religionsfriheden i strid med EMRK eller Danmarks øvrige internationale forpligtelser.

2.6. Danmarks forpligtelser efter EU-retten

Efter forslaget til § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyrbetaling for indgivelse af ansøgninger bl.a., hvis EU-reglerne kan tilsige det.

Efter forslaget til § 9 h, stk. 2, 1. -3 pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1, fraviges kravet om gebyrbetaling, hvis der efter EU-reglerne ikke kan kræves gebyr for indgivelse af klage eller for ansøgning om genoptagelse.

Udlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed, skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Sådanne udlændinge vil derfor ikke være omfattet af krav om gebyrbetaling.

Dette gælder også borgere fra et EØS-land eller Schweiz.

Visse grupper af tyrkiske statsborgere vil i medfør af associeringsaftalen mellem EF og Tyrkiet af 12. september 1963 tillige være undtaget fra kravet om gebyrbetaling. Associeringsaftalen blev senere suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i 1972) samt Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget inden for rammerne af denne aftale.

Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder standstill-klausuler, der indebærer et forbud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.

Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende parter afholder sig fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at Fællesskabets medlemsstater og Tyrkiet ikke må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholds- og arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.

Der er vurderingen, at et krav om gebyrbetaling for tyrkiske statsborgere, der indgiver ansøgning eller klage på erhvervsområdet, vil være i strid med stand still-klausulerne i tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, og afgørelse nr. 1/80 artikel 13, hvis gebyret er uforholdsmæssigt højere i forhold til det gebyr, som under lignende omstændigheder kræves af EU-borgere. Der henvises til EU-domstolens praksis i sagerne T. Sahin (dom af 17. september 2009, C-242/06) og Kommissionen mod Nederlandene (dom af 29. april 2010, C-92/07).

Da der i Danmark ikke opkræves gebyr for behandlingen af sager vedrørende EU-borgere, vurderes det, at der ikke kan opkræves gebyr for tyrkiske statsborgere i sådanne sager.

Ifølge EU-domstolens faste praksis skal der ved fortolkningen af, om en tyrkisk statsborger kan anses for at være arbejdstager i afgørelse nr. 1/80´s forstand, tages udgangspunkt i fortolkningen af arbejdstagerbegrebet i EU-retten.

Det beror på en konkret vurdering af den enkelte sags faktiske omstændigheder, om en person kan betragtes som arbejdstager i EU-rettens forstand. Det er afgørende, om der er tale om udøvelsen af faktisk og reel beskæftigelse. Ved vurderingen af, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse, lægges der vægt på, at den pågældende præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Beskæftigelse, der fremstår som et rent marginalt supplement, er udelukket fra anvendelsesområdet, idet reglerne om fri bevægelighed for arbejdstagere alene er møntet på at garantere den fri bevægelighed for personer, der udøver økonomisk aktivitet. Den omstændighed, at den pågældende som led i arbejdsforholdet kun arbejder ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et rent marginalt supplement. Det er derfor normalt en betingelse, at der er tale om beskæftigelse i minimum 10-12 timer ugentligt. Betingelsen om, at der normalt skal foreligge 10-12 timers ugentlig beskæftigelse, er baseret på EU-domstolens praksis, jf. dommen Kempf (C-139/85) og dommen Megner og Scheffel (C-444/93). EU-domstolen har i dommen Genc (C-14/09) fastslået, at kriterier såsom ret til betalt ferie, løn under sygdom, arbejdsforholdets tidsmæssige udstrækning, samt om man er dækket af en overenskomst, skal indgå i den samlede konkrete vurdering af, om et arbejdsforhold er reelt og faktisk.

Der kan ikke ved vurderingen fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdet skal vare. EU-domstolen har i dommen Franca Ninni-Orasche (C-413/01) fastslået, at en tidsbegrænset kontrakt på 10 ugers arbejde var tilstrækkelig til, at der var tale om en arbejdstager i EU-rettens forstand. Sagen vedrørte uddannelsesstøtteområdet, og der blev på baggrund heraf udstedt en vejledning til kommunerne for, hvornår en person skal anses som arbejdstager. Vejledningen vedrører ansættelsesforhold, der på forhånd er aftalt til at have en kort varighed. I vejledningen er fastsat en tidsgrænse på 10 uger i sådanne sager. Det understreges dog, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en konkret vurdering. En person, som har en tidsubegrænset ansættelse, men som ophører med arbejdet efter mindre end 10 uger, vil efter omstændighederne kunne opfylde betingelserne for at være arbejdstager i EU-rettens forstand, ligesom en person, der har arbejdet mere end 10 uger, ikke altid vil opfylde betingelserne, f.eks. fordi der er tale om en beskæftigelsesform, der har et så lidet omfang, at det fremstår som et rent marginalt supplement.

Au pair-personer kan efter EU-domstolens praksis betragtes som arbejdstagere i EU-rettens forstand. Der henvises til dommen Payir (C-294/06).

Det er vurderingen, at ansøgere, der indgiver ansøgning om familiesammenføring med tyrkiske statsborgere, der er økonomisk aktive som arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende eller tjenesteydere, heller ikke kan opkræves gebyr.

Vurderingen af, hvorvidt gebyrkravet skal fraviges på denne baggrund, vil være baseret på de oplysninger, der fremgår af udlændingemyndighedernes registre, og de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med ansøgningen. Ansøger og den herboende vil i ansøgningsskemaet blive vejledt om at afgive de til brug for vurderingen fornødne oplysninger.

I forhold til ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse og ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse er det vurderingen, at der ikke kan pålægges gebyr for sådanne ansøgninger for økonomisk aktive tyrkiske statsborgere og familiemedlemmer til sådanne. Dette skyldes, at der heller ikke opkræves gebyr for EU-borgere for sådanne ansøgninger.

I sager, hvor det vil være i strid med EU-retten at stille krav om gebyrbetaling for indgivelse af en ansøgning, skal gebyrkravet fraviges efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

I de sager, hvor der efter EU-retten ikke kan kræves gebyr for indgivelse af ansøgning, kan der ligeledes ikke stilles krav om gebyrbetaling for indgivelse af klage over afgørelsen og heller ikke for indgivelse af ansøgning om genoptagelse, og gebyrkravet skal i disse tilfælde fraviges i medfør af de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. -3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af en ansøgning, en klage eller en ansøgning om genoptagelse, skal gebyret tilbagebetales, hvis det vil være i strid med EU-reglerne at opkræve beløbet.

2.7. Udformningen af gebyrordningen

2.7.1. Gebyrstørrelser

Gebyrerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, er fastsat således, at der opnås dækning for de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger for hvert sagsområde i overensstemmelse med retningslinjerne i Budgetvejledning 2010, punkt 2.3.1. Udlændingeservices omkostninger i forbindelse med ministerbetjening er ikke dækket af gebyrerne Omkostninger forbundet med behandlingen af ansøgninger fra personer, der er fritaget for betaling af gebyr, er ikke indregnet i gebyrsatserne.

I gebyrerne medregnes de direkte omkostninger forbundet med sagsbehandlingen. Herunder indregnes ligeledes sagsspecifikke driftsomkostninger, som fx udstedelse af opholdskort og visumstickers til udlændinge, der får opholdstilladelse, samt registrering af biometri (foto og fingeraftryk) til brug for opholdskort. Endvidere er der i gebyret for ansøgning af greencard indregnet omkostninger forbundet med den sagsbehandling, der varetages af Styrelsen for International Uddannelse.

Endvidere indregnes andelen af fællesomkostningerne, der svarer til den andel, de gebyrlagte sagsområder udgør i forhold til det samlede ressourcetræk.

I gebyrerne er medregnet en forholdsmæssig andel af følgende af Udlændingeservices fællesomkostninger:

- Generel ledelse (direktionen og chefer i stabsfunktionerne)

- Økonomifunktioner

- Statistik

- It-driftsudgifter mv. (herunder understøttelse af sagsbehandlingssystemer)

- Generel uddannelse/undervisning og mødeaktivitet

- LEAN (herunder styring og udvikling)

- Vilkårskontroller, generelt og konkret arbejde

- Kvalitetsmålingerne, generelt og konkret arbejde

- Betjening i Udlændingeservices servicecenter

- Telefonbetjening

- Digitaliseringsprojekter (herunder udvikling og implementering af nye IT-systemer til regnskabsføring og håndtering af gebyrbetaling samt den efterfølgende årlige drift heraf)

- Styrelsens samlede omkostninger til HR, kommunikation og servicefunktioner, samt sekretær- og støttefunktioner (fx arkivering mv.)

- Alle øvrige fagrelaterede aktiviteter, herunder sagsoprettelse og journalisering, uddannelse og undervisning i og vedrørende sagstypen, fagrelaterede møder samt sekretær- og støtteopgaver som vedrører de sagsproducerende afdelinger

- Driftsomkostninger forbundet med sagsbehandlingen

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt., skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises af andre grunde end manglende gebyrbetaling. Der er tale om allerede gældende bestemmelser i udlændingeloven om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse.

Beløbet på 750 kr. er - i lighed med klagegebyret på 750 kr. efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt. og genoptagelsesansøgningsgebyrerne efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2, 1. og 3. pkt. - fastsat primært med et adfærdsregulerende sigte.

Ansøgningsskemaerne vil blive opdateret med information om gebyrerne, og Udlændingeservice skal, når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvor indgivelse af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindelse med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr.

Ligeledes vil der på udlændingemyndighedernes hjemmeside www.nyidanmark.dk blive vejledt om gebyrerne for indgivelse af ansøgninger og klager.

2.7.2. Indbetaling af gebyr

Der vil i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 9 h, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, blive fastsat regler om indbetaling af gebyrer.

Betaling af gebyr skal normalt foretages som direkte indbetaling til en bankkonto.

Gebyret vil kunne betales via bank - herunder over netbank eller ved udenlandsk bankoverførsel - eller via posthus. Det forventes, at der i løbet af 2011 vil blive etableret mulighed for, at indbetaling kan foretages online ved brug af betalingskort.

Gebyr for ansøgning om opholdstilladelse og gebyr for ansøgning om genoptagelse af en sag truffet af Udlændingeservice skal indbetales til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Bankoverførslen skal ske i danske kroner. Hvis dette ikke er muligt på grund af lokale forhold, kan overførslen dog ske i euro.

Hvis ansøgningen om opholdstilladelse indgives til en dansk repræsentation i udlandet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt for ansøgeren at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, vil det være muligt at foretage indbetaling til repræsentationen. Det samme vil være tilfældet, hvis ansøgningen om genoptagelse indsendes gennem en dansk repræsentation, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice. Det vil være repræsentationen, der vurderer, om lokale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledes indbetaling skal ske.

Hvis ansøgningen indgives til en privat virksomhed eller organisation, som har indgået en aftale med en dansk repræsentation eller Udenrigsministeriet om varetagelse af visse administrative opgaver på opholdsområdet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Udlændingeservice, vil det være muligt at foretage indbetaling til en dansk repræsentation. Det vil være repræsentationen, der vurderer, om lokale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledes indbetaling skal ske.

Udenrigsministeriet vil til repræsentationernes brug udarbejde en vejledende liste over de repræsentationer, hvortil der kan ske indbetaling, idet lokale forhold tilsiger dette.

I tilfælde, hvor en ansøgning indgives i udlandet til et andet lands repræsentation, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto, er det hensigten, at det på anden vis skal være muligt at foretage indbetaling af gebyret.

Klagegebyr og gebyr for indgivelse af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag skal indbetales til en bankkonto tilhørende Integrationsministeriet. Bankoverførslen skal ske i danske kroner. Hvis dette ikke er muligt på grund af lokale forhold, kan overførslen dog ske i euro.

Hvis klagen eller ansøgningen om genoptagelse af klagesagen undtagelsesvis indsendes gennem en dansk repræsentation i udlandet, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto tilhørende Integrationsministeriet, vil det være muligt at foretage indbetaling til repræsentationen. Det vil være repræsentationen, der vurderer, om lokale forhold tilsiger, at indbetaling til repræsentationen skal være mulig, og hvorledes indbetaling skal ske.

Udenrigsministeriet vil til repræsentationernes brug udarbejde en vejledende liste over de repræsentationer, hvortil der kan ske indbetaling, idet lokale forhold tilsiger dette.

I tilfælde, hvor en klager opholder sig i udlandet og ikke indsender klagen eller ansøgningen om genoptagelse af klagesagen gennem en dansk repræsentation, og det grundet lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto, er det hensigten, at det på anden vis skal være muligt at foretage indbetaling af klagegebyr og genoptagelsesansøgningsgebyr.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Indførelse af gebyrbetaling på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet forventes, jf. det forudsatte aktivitetsniveau, at indebære en samlet indtægt på ca. 140 mio. kr. i 2011 og frem, som vil medgå til finansiering af sagsbehandlingen for de berørte områder i Udlændingeservice og Styrelsen for International Uddannelse.

Indførelsen af gebyrordningen forventes ligeledes at medføre en række nye omkostninger forbundet med administration af ordningen på ca. 7 mio. kr. Omkostningerne forbundet hermed dækkes af et administrationsgebyr på 150 kr., der indgår i den samlede gebyrstørrelse. Administrationsgebyret tilfalder den statslige myndighed, der modtager gebyrindbetalingen. Indtægten fra administrationsgebyret indgår i den årlige indtægt.

Det årlige forventede nettoprovenu skønnes at udgøre ca. 133 mio. kr.

Indførelsen af klagegebyr på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet på 750 kr. forventes at medføre indtægter på ca. 1,5 mio. kr. årligt i 2011 og frem.

Indførelsen af klagegebyr vil medføre en række omkostninger forbundet med administration af ordningen i Integrationsministeriets departement. Administrationsudgifterne forventes at udgøre ca. 1,1 mio. kr. årligt i 2011 og frem, heraf 0,8 mio. lønsum. Merbevillingsbehovet vil blive indarbejdet på ændringsforslag til finansloven for 2011. Det samlede provenu for indførelsen af klagegebyr skønnes at udgøre 0,4 mio. kr. årligt i 2011 og frem.

Indførelsen af gebyrer på studie-, erhvervs- og familiesammenføringsområdet vil endvidere være forbundet med visse initialomkostninger, bl.a. i forbindelse med udviklingen og implementeringen af det nødvendige it-system til håndtering af gebyrordningen. Omkostninger, der afholdes i 2010 til forundersøgelser og udvikling af gebyrsystemet, vil ikke blive indregnet i gebyrerne og indarbejdes på Tillægsbevillingsloven for 2010. De samlede omkostninger til gebyrsystemet i 2010 skønnes at udgøre ca. 3 mio. kr., heraf 0,2 mio. kr. lønsum. Øvrige omkostninger til gebyrsystemet indgår i den samlede gebyrstørrelse.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

I forbindelse med indførelsen af gebyrer på studie- og erhvervsområdet samt familiesammenføringsområdet vil der blive stillet krav om betaling af et sagsbehandlingsgebyr senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen.

Endvidere skal ansøger kunne dokumentere, at betalingen har fundet sted, hvis ikke betalingen finder sted samtidig med indgivelsen af ansøgningen.

Kravene til indbetaling og dokumentation vil ligeledes gøre sig gældende i forbindelse med indgivelse af klagesager.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Udlændinge, som har ret til ophold i Danmark efter EU-reglerne om den fri bevægelighed, skal ikke have opholdstilladelse for at kunne opholde sig i Danmark. Endvidere vil visse persongrupper være undtaget fra gebyrbetaling som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6.

8. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, Administratorforeningen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Amnesti Nu, Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation, Beskæftigelsesrådet, Boligselskabernes Landsforening, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Lejeforeninger, Danmarks Rederiforening, Danner, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Missionsråd, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Røde Kors Asylkontoret, Dansk Røde Kors Landskontoret, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Europabevægelse, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Dokumentations- og Rådgivnings- centret om Racediskrimination, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsakademi Fyn-Vejle, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Nordøst, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Sydøst, Erhvervsakademi Århus, Erhvervsakademiet Copenhagen Business, 3 F, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Handel, Transport og Serviceerhvervene, HK, Højskolernes Sekretariat, Håndværksrådet, ICORN, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrugsraadet, Landsforeningen Adoption & Samfund, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen "Et barn To forældre", Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Niels Brock, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, RCT - Rehabilitation and Research Centre for Torture Victims, Retslægerådet, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Etniske Minoriteter, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Uddannelsesstyrelsen, UNHCR og Ægteskab uden grænser.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 1, nr. 1-12, skal udlændinge, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr for indgivelse af ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter § 9 a, stk. 2, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på au pair-ophold, ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, med henblik på praktikophold og ansøgning om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.v. efter § 9 f.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 1, nr. 13-19, skal udlændinge, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet, betale gebyr for indgivelse af ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 1, nr. 1-12, og for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-12.

Forslaget til § 9 h, stk. 1, indebærer, at indgivelse af en ansøgning som nævnt i bestemmelsen normalt er betinget af, at udlændingen har betalt et gebyr.

Kravet om gebyrbetaling finder anvendelse, når en udlænding ansøger om førstegangstilladelse, om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse og om tidsubegrænset opholdstilladelse.

En udlænding, der har ansøgt om tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, og som også får behandlet ansøgningen som en ansøgning om forlængelse af sin tidsbegrænsede opholdstilladelse, skal alene betale gebyr for indgivelsen af ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Ansøgningen vedlægges dokumentation for indbetalingen, f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Udlændingeservice eller repræsentationen.

I tilfælde, hvor ansøger og en herboende reference hver især skal indgive en del af en ansøgningspakke, anses betalingen for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af den sidste del af ansøgningspakken.

Søges der om opholdstilladelse på flere forskellige grundlag, skal der betales gebyr for hver ansøgning. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen søger om opholdstilladelse både på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person og på baggrund af beskæftigelse her i landet.

Hvis udlændingen ansøger om familiesammenføring med en herboende person, skal der alene betales ét gebyr for indgivelsen af familiesammenføringsansøgningen, hvor ansøgningen både vil skulle behandles i forhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c.

Indgiver flere udlændinge ansøgning om familiesammenføring med den samme herboende person, vil der skulle betales gebyr for indgivelsen af hver enkelt udlændings ansøgning. F.eks. vil der skulle betales tre gebyrer, hvis en herboende persons ægtefælle og to børn indgiver ansøgning om familiesammenføring med den herboende. Dette vil være tilfældet, uanset om de pågældendes ansøgninger indgives samtidig med hinanden.

I tilfælde, hvor ansøgningen ikke indgives direkte til Udlændingeservice - f.eks. hvor ansøgningen indgives gennem politiet, eller hvor ansøgningen indgives til en dansk repræsentation i udlandet - skal ansøgningen videresendes til Udlændingeservice, uanset om udlændingen har betalt gebyr for indgivelse af ansøgningen. Dette skyldes, at det er Udlændingeservice, som har kompetence til at træffe afgørelse om afvisning af ansøgningen på grund af manglende gebyrbetaling eller til at tillade ansøgningen indgivet på trods af manglende gebyrbetaling.

Gebyret skal dække omkostningerne ved myndighedernes behandling af ansøgningen, og derfor tilbagebetales gebyret ikke, hvis resultatet af realitetsbehandlingen af ansøgningen bliver, at ansøgningen ikke kan imødekommes.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for ansøger. Gebyret tilbagebetales således f.eks. ikke, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse på andet grundlag, dvs. på baggrund af en anden ansøgning om opholdstilladelse.

Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Dette gælder både, når der ansøges om førstegangstilladelse, når der ansøges om forlængelse af en meddelt opholdstilladelse, og når der ansøges om tidsubegrænset opholdstilladelse. Der henvises til afsnit 2.5 og afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen, skal gebyret tilbagebetales, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr.

Udlændingen vil i ansøgningsskemaet blive anmodet om at oplyse, hvortil der med frigørende virkning kan ske tilbagebetaling af gebyret, hvis dette bliver aktuelt. Udlændingen vil i den forbindelse blive anmodet om at oplyse, om tilbagebetaling skal ske til udlændingens Nemkonto - hvis udlændingen har en sådan, hvilket f.eks. kan være tilfældet, hvis udlændingen har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, søger om forlængelse af en opholdstilladelse eller søger om tidsubegrænset opholdstilladelse - eller til en anden bankkonto. Hvis udlændingen grundet lokale forhold ikke har mulighed for at modtage tilbagebetaling på en bankkonto, vil tilbagebetaling med frigørende virkning kunne ske gennem en dansk repræsentation i udlandet.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., skal en udlænding, medmindre andet følger af EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1.

Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse normalt er betinget af, at der er betalt et gebyr på 750 kr.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Udlændingeservice eller repræsentationen.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Udlændingeservice.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en sag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for udlændingen.

Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Der henvises til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., skal klager, medmindre andet følger af EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en klage over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1.

Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en klage normalt er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 750 kr.

Udlændingeservice skal, når en udlænding meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, hvor indgivelse af klage er betinget af, at der betales klagegebyr, i forbindelse med klagevejledningen tillige vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr og om, at det i forbindelse med klagen bør angives, hvortil der med frigørende virkning kan ske tilbagebetaling af klagegebyret, hvis dette bliver aktuelt. Tilbagebetaling vil kunne ske til klagers Nemkonto - hvis klager har en sådan - eller til en anden bankkonto. Hvis klager grundet lokale forhold ikke har mulighed for at modtage tilbagebetaling på en bankkonto, vil tilbagebetaling med frigørende virkning kunne ske gennem en dansk repræsentation i udlandet.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af klagen. Dette gælder både i forhold til klager, der indgives skriftligt, og klager der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af klagen. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Integrationsministeriet eller repræsentationen.

Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af udlændingemyndighederne.

Der skal betales gebyr for hver afgørelse, som påklages. Har udlændingen f.eks. søgt om opholdstilladelse både på baggrund af familiemæssig tilknytning og med henblik på beskæftigelse, og meddeles udlændingen afslag på begge ansøgninger, skal klageren således betale gebyr både ved klage over afslaget på ansøgningen om familiesammenføring og ved klage over afslaget på ansøgningen om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Dette vil også være tilfældet, hvis afgørelserne er meddelt udlændingen i samme skrivelse, og der klages over dem samtidigt.

Hvis en ansøgning om familiesammenføring af Udlændingeservice er blevet behandlet både i forhold til udlændingelovens § 9, stk. 1, og § 9 c, og udlændingen er blevet meddelt afslag på opholdstilladelse efter begge bestemmelser, vil der i forbindelse med en klage over afslaget på familiesammenføring alene skulle betales ét klagegebyr, uanset om der klages over afslag efter begge bestemmelser.

Der skal ikke betales gebyr, hvis en klage alene vedrører den måde, en sag er behandlet på, dvs. en ren sagsbehandlingsklage.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafaldes, eller klagen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen af klagen. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 3. pkt., skal klager, medmindre andet følger af EU-reglerne, betale et gebyr på 750 kr. for indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt.

Forslaget indebærer således, at indgivelsen af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag normalt er betinget af, at klager har betalt et gebyr på 750 kr.

Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig eller telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvittering fra overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller posthus.

Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette uanset, at beløbet eventuelt først senere krediteres på kontoen tilhørende Integrationsministeriet eller repræsentationen.

Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato, hvor ansøgningen modtages af Integrationsministeriet.

Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der indgives.

Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund ikke længere har betydning for klageren.

Kravet om indbetaling af gebyr fraviges, hvis det følger af EU-reglerne, at der ikke kan opkræves gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 1. pkt., tilbagebetales det for ansøgningen om genoptagelse af sagen indbetalte gebyr, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Genoptagelsesansøgningsgebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis sagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Udlændingeservice afslag på genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af genoptagelsesansøgningsgebyret.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 2. pkt., tilbagebetales det for klagen indbetalte gebyransøgning, hvis klager får helt eller delvist medhold i sin klage.

Der vil skulle ske tilbagebetaling af indbetalt gebyr, hvis Integrationsministeriet træffer afgørelse om omgørelse af den afgørelse, som Udlændingeservice har truffet. Endvidere vil gebyret skulle tilbagebetales, hvis ministeriet træffer afgørelse om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling i Udlændingeservice.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 3. pkt., tilbagebetales det for ansøgningen om genoptagelse af klagesagen indbetalte gebyr, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.

Genoptagelsesansøgningsgebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis klagesagen genoptages til realitetsbehandling. Meddeler Integrationsministeriet afslag på genoptagelse af klagesagen, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af genoptagelsesansøgningsgebyret.

Hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, og realitetsbehandlingen fører til en omgørelse af den af Integrationsministeriet tidligere trufne afgørelse, skal der herudover efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, 2. pkt., ske tilbagebetaling af det indbetalte klagegebyr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., skal en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, ikke er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Udlændingeservice som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, skal kontrollere, om udlændingen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget. I ansøgningsskemaet vil ansøger blive vejledt om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.

Hvis udlændingen ikke har betalt gebyr - herunder ikke har betalt det fulde gebyr - for indgivelsen af ansøgningen, skal Udlændingeservice træffe afgørelse om afvisning af ansøgningen, hvis udlændingen har søgt om opholdstilladelse som nævnt i § 9 h, stk. 1. Dog skal ansøgningen tillades indgivet uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det.

Afvises ansøgningen efter § 9 h, stk. 4, 1. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til ansøger.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen ikke realitetsbehandles.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt., skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr., hvis en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, afvises af andre grunde end manglende gebyrbetaling.

Hvis udlændingen har indbetalt gebyr for indgivelse af ansøgningen, og ansøgningen efterfølgende afvises - f.eks. en familiesammenføringsansøgning, der afvises som værende utilstrækkelig oplyst i medfør af udlændingelovens § 9 g, stk. 1, en ansøgning om opholdstilladelse efter greencardordningen, der afvises som værende utilstrækkeligt oplyst i medfør af udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. udlændingelovens § 9 g, stk. 2, en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, der afvises efter § 11, stk. 8, eller en ansøgning, der afvises, idet ansøgningen ikke tillades indgivet her i landet - vil gebyret således blive tilbagebetalt fratrukket et beløb på 750 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 5, 1. pkt., skal en ansøgning om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Udlændingeservice som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingeservice har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i 9 h, stk. 1, skal kontrollere, om udlændingen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres. Efter modtagelsen af en ansøgning om genoptagelse vil Udlændingeservice vejlede klager om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.

Hvis udlændingen ikke har betalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, skal ansøgningen afvises. Dog skal ansøgningen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikke finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Afvises ansøgningen om genoptagelse efter § 9 h, stk. 5, 1. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 5, 2. pkt., skal en klage afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., ikke er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Integrationsministeriet som første led i sagsbehandlingen af en klage over en afgørelse truffet af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, skal kontrollere, om klager inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af klagen. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres. Efter modtagelsen af en klage vil Integrationsministeriet vejlede klager om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.

Hvis klager ikke har betalt gebyr for indgivelsen af klagen, skal klagen afvises. Dog skal klagen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikke finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Afvises klagen efter § 9 h, stk. 5, 2. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til klager.

Afvisningen indebærer, at klagen ikke realitetsbehandles.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 5, 3. pkt., skal en ansøgning om genoptagelse af en klagesag afvises, hvis betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Forslaget indebærer, at Integrationsministeriet som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af § 9 h, stk. 2, 2. pkt., skal kontrollere, om klager inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse. Dette vil ske ved opslag i et it-system, hvori indbetalinger registreres. Efter modtagelsen af en ansøgning om genoptagelse vil Integrationsministeriet vejlede klager om, at der sker registrering af oplysninger om gebyrindbetaling.

Hvis klager ikke har betalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse, skal ansøgningen afvises. Dog skal ansøgningen tillades indgivet, hvis kravet om gebyrbetaling ikke finder anvendelse som følge af EU-reglerne. Der henvises til afsnit 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Afvises ansøgningen om genoptagelse efter § 9 h, stk. 5, 3. pkt., skal et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales til klager.

Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ikke realitetsbehandles.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 6, reguleres de beløb, der er angivet i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 1-2 og stk. 4, fra og med 2012 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.

Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 7, fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration regler om indbetaling af gebyrer efter stk. 1 og stk. 2 og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3 og stk. 4.

Det er hensigten, at bemyndigelsen bl.a. skal anvendes til at fastsætte nærmere regler om, hvortil og hvorledes indbetaling af gebyrer skal ske. Bemyndigelsen skal endvidere anvendes til at fastsætte nærmere regler om, i hvilke tilfælde der skal ske tilbagebetaling af indbetalte gebyrer. Det er herudover hensigten, at der skal fastsættes regler om, hvortil og hvorledes tilbagebetaling skal ske.

Der henvises til afsnit 2.7.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at de afgørelser, som Udlændingeservice træffer i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., og § 9 h, stk. 5, 1. pkt., ikke kan påklages.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 1. pkt., skal en ansøgning afvises, hvis betingelsen i § 9 h, stk. 1, ikke er opfyldt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 1, vil kravet om indbetaling af gebyr blive fraveget, hvis Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det. Udlændingeservice vil således vurdere, om sagens oplysninger umiddelbart tyder på, at ansøgningen om opholdstilladelse - herunder ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse eller ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse - skal tillades indgivet uden gebyrbetaling.

Integrationsministeriet vil som overordnet myndighed fortsat kunne gå ind i konkrete sager af egen drift.

Henset hertil findes klageadgangen at burde afskæres.

Den foreslåede bestemmelse afskærer ikke muligheden for at klage over afgørelser truffet af Udlændingeservice i medfør af udlændingelovens §§ 9, stk. 18, 9 a, stk. 4, 9 c, stk. 5, og 9 f, stk. 7 samt udlændingebekendtgørelsens § 31, stk. 3, jf. udlændingelovens § 9 g, stk. 2.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at kompetencen til at træffe afgørelse i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., om afvisning af klager og ansøgninger om genoptagelse af klagesager, tillægges ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. januar 2011 og finder anvendelse for ansøgninger der indgives efter lovens ikrafttræden, dvs. fra og med den 1. januar 2011, klager til Integrationsministeriet over et afslag meddelt af Udlændingeservice på baggrund af en ansøgning indgivet efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives efter lovens ikrafttræden.

Er en ansøgning indgivet inden lovens ikrafttræden, skal der således ikke betales gebyr. Tilsvarende gælder klager over afgørelser truffet på baggrund af ansøgninger indgivet inden lovens ikrafttræden og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der er indgivet inden lovens ikrafttræden.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighedsområde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. Loven kan dog ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov