Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 8. december 2010
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 30. november. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Lovforslaget har samtidig med fremsættelsen været
sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den
17. november 2010 en orientering herom til udvalget, jf. L 68 -
bilag 1. Den 25. november 2010 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar til
udvalget. Den 26. november sendte beskæftigelsesministeren et
notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Skriftlig henvendelse
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Håndværksrådet.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget kommenteret
den skriftlige henvendelse.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget mener
grundlæggende, at en udvidelse af arbejdsgiverperioden vil
svække arbejdsgivernes incitament til at ansætte
personer, som må forventes at have flere sygedage end
gennemsnittet. Derved modvirker lovforslaget
virkeliggørelsen af det rummelige arbejdsmarked.
Mere specifikt vil lovforslaget gøre det mindre
attraktivt at ansætte personer, der er diagnosticeret med en
lidelse, som typisk giver flere sygedage. Samme problematik
gør sig gældende for personer, der har øget
sygdomsrisiko, eksempelvis ældre medarbejdere,
overvægtige eller rygere. Derudover vil lovforslaget ramme
enlige forsørgere og småbørnsforældre,
der typisk har flere sygedage end gennemsnittet.
Endelig rummer lovforslaget en problematik i forhold til
ligestilling, idet det bliver mindre attraktivt at ansætte
kvinder. Dels fordi gravide har et sygefravær, der ligger
over gennemsnittet på grund af de komplikationer, der kan
opstå i forbindelse med graviditet, dels i forhold til
behandling med kunstig befrugtning, der ligeledes typisk
øger antallet af sygedage.
Med lovforslaget bliver sygdom i højere grad et
mellemværende mellem lønmodtageren og arbejdsgiveren,
hvilket vil lægge et uhensigtsmæssigt pres på
lønmodtageren for raskmelding.
Kommuner og regioner, der også er arbejdsgivere, bliver
ikke kompenseret for de øgede udgifter, og det kommer til at
koste kommunerne 116 mio. kr. og regionerne 47 mio. kr. Med den
økonomiske spændetrøje, som regeringen har
snøret om kommuner og regioner, kommer dette til
at kunne mærkes på hospitaler, plejehjem og skoler
og i daginstitutioner m.v. i form af færre hænder og
forringet service.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten indstiller på den baggrund lovforslaget til
forkastelse.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens
medlemmer af udvalget sætter endvidere
spørgsmålstegn ved, om lovforslaget vil have nogen
effekt på sygefraværet. S, SF og EL ser gerne, at
man etablerer en økonomisk incitamentsstruktur, hvor de
virksomheder, der gør en aktiv indsats for at forbedre
arbejdsmiljøet og modvirke sygefravær, bliver
belønnet. Det kunne f.eks. gøres ved at
indføre en arbejdsmiljøafgift, der er højere,
jo større udbetalingerne i arbejdsskadeerstatning er i den
pågældende branche, og som tilsvarende falder,
når arbejdsmiljøet i branchen forbedres. Det vil
være langt mere effektivt end blot at pålægge
erhvervslivet en merudgift ved sygdom, som lovforslaget
lægger op til.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) I
nr. 1 udgår », og »stk. 2, nr. 3,«.
[Bortfald af forslag om at
ændre betingelserne for at indgå en aftale om
sygedagpengerefusion for en lønmodtager med en kronisk
lidelse]
Til § 3
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Før stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 1. Loven
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1.
fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
[Indsættelse af
anvendelsesbestemmelse]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) Stk.
2, der bliver stk. 3, udgår.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter sygedagpengelovens regler kan der mellem en arbejdsgiver
og en lønmodtager med en kronisk lidelse indgås en
såkaldt § 56-aftale, der fritager arbejdsgiveren for
selv at dække udgiften til sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden på de 21 kalenderdage.
En sådan aftale kan bl.a. indgås, hvis
lønmodtagerens kroniske lidelse skønnes at
medføre mindst 10 fraværsdage om året, eller
hvis arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold
allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21
kalenderdage for samme lidelse inden for det seneste
år.
Ændringsforslaget har til formål at sikre, at der
ikke som følge af en udvidelse af perioden fra 21 til 30
kalenderdage vil ske en forringelse af mulighederne for at
indgå en § 56-aftale. Derfor foreslås det, at det
nuværende krav til aftalens indgåelse fastholdes.
Dermed vil der også fremover kunne indgås en §
56-aftale, hvis der under arbejdsforholdet er blevet udbetalt
sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme lidelse
inden for det seneste år.
Til nr. 2
Beskæftigelsesministeriet har fundet det
nødvendigt at præcisere, at udvidelsen af
arbejdsgiverperioden til 30 kalenderdage finder anvendelse på
sygdomstilfælde, hvor første fraværsdag er den
2. januar 2012 eller senere.
Til nr. 3
Ændringsforslaget er en konsekvensændring af
ændringsforslaget under nr. 1.
Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen
(V) Peter Madsen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent
Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders
Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Rasmus
Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten
Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod
(EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 68
Bilagsnr. | Titel |
1 | Orientering om høring af
lovforslaget, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Tidsplan for udvalget behandling af
lovforslaget |
3 | Høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
4 | Høringsnotat og ligestillingsnotat,
fra beskæftigelsesministeren |
5 | Henvendelse af 1/12-10 fra
Håndværksrådet |
6 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
7 | 1. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 68
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
1/12-10 fra Håndværksrådet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |