Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 14. december 2010
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner
(Virksomhedsrettet aktivering, ændring
af refusionssystemet m.v.)
Beskæftigelsesministeriet
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1428 af 14.
december 2009, som ændret ved § 1 i lov nr. 431 af
28. april 2010, § 4 i lov nr. 571 af 31. maj 2010 og
§ 25 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 32, stk. 1 og 2, affattes således:
»Personer, der er omfattet af § 2,
nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der
kan bestå af følgende:
1) Uddannelser, der
har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er
rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf.
stk. 5, og
2) uddannelser og
kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt
tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder
praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og
korte vejlednings- og afklaringsforløb.
Stk. 2. Personer,
der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager
ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i i lov om aktiv socialpolitik, kan
få tilbud efter stk. 1, nr. 2.«
2. I
§ 32 indsættes som
stk. 5:
»Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1, og
kan herunder fravige betingelsen om, at uddannelsen umiddelbart
skal være rettet mod beskæftigelse på
arbejdsmarkedet.«
3. I
§ 36, stk. 1,
ændres »§ 32, stk. 1, nr. 1« til:
»§ 32, stk. 1, nr. 2«.
4. Kapitel
23 affattes således:
»Kapitel 23
Statens refusion til kommunerne
§ 117. Kommunen afholder
endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det
individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og
til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden
endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c,
til særlige aktiviteter efter § 7 og til
lægeerklæringer.
Stk. 2. Uanset
bestemmelsen i stk. 1 yder staten 100 pct. refusion af
kommunernes udbetaling af bonus til andre aktører, der
varetager indsatsen over for personer, der er henvist til andre
aktører i 2009 eller tidligere, og som er omfattet af
§ 2, nr. 1. Dette gælder dog ikke for kommuner, der
var bemyndiget til at varetage udøvelsen af statens aktive
beskæftigelsesindsats efter bekendtgørelse nr. 1400 af
13. december 2006.
§ 118. Inden for et
rådighedsbeløb, jf. stk. 2, refunderer staten 50
pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse eller
særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i i lov om
aktiv socialpolitik, samt nr. 10, når udgiften
angår
1) støtte
til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse
med overtagelse af arbejde, jf. § 8,
2) tilbud efter
kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
3)
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
4) udgifter i
forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
5)
godtgørelse efter § 83,
6) 6 ugers
selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter
kapitel 8 a og § 73 b og
7) opkvalificering
efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud.
Stk. 2.
Rådighedsbeløbet i stk. 1 opgøres til
13.700 kr. pr. år (2011-niveau) gange antallet af personer,
der er omfattet af § 2, nr. 1-5, herunder personer, der
deltager i tilbud efter kapitel 12, § 2, nr. 7, og som
modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter
§§ 74 og 74 i i lov om aktiv socialpolitik, og
personer, der modtager uddannelsesydelse
efter kapitel 9 b i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Antallet af personer efter 1.
pkt. opgøres som antal helårspersoner i
regnskabsåret.
§ 119. Staten refunderer 50
pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 6, 8 og 9, når udgiften angår
1) støtte
til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse
med overtagelse af arbejde, jf. § 8,
2) tilbud efter
kapitel 10, herunder deltagerbetaling,
3)
undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,
4) udgifter i
forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,
5)
godtgørelse efter § 83 og
6) opkvalificering
efter § 99 til personer, der ansættes uden
løntilskud.
§ 120. Staten refunderer 50
pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 1-10, når udgiften angår
1)
løntilskud efter kapitel 12, jf. dog § 121,
2)
hjælpemidler efter §§ 76 og 77, jf. dog
§ 118, stk. 1, nr. 3, og § 119, nr. 3,
3) mentor efter
§§ 78-81 og
4)
befordringsgodtgørelse efter § 82.
Stk. 2. Staten
refunderer kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg
efter § 45, stk. 3, med samme refusionssats, som
kommunen er berettiget til for udgiften til kontant- og
starthjælp, jf. § 100 i lov om aktiv
socialpolitik.
§ 121. Staten refunderer 65
pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12
for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.
§ 122. Staten refunderer 65
pct. af en kommunes udgifter til
1) tilskud til
fleksjob efter § 71 og
2) tilskud til
selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.
Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter
§ 74.
Stk. 3. Kommunen
har ikke ret til statsrefusion i en konkret sag for udgifter til
tilskud til fleksjob, jf. stk. 1, hvis kommunen ikke har
tilvejebragt grundlaget for afgørelsen om fleksjob, jf.
§ 70 a, eller for revurderingen af, om betingelserne for
fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 74 c i lov om aktiv
socialpolitik. Retten til statsrefusion bortfalder i en periode
på 36 måneder. Perioden beregnes fra det tidspunkt,
hvor visitationen eller revurderingen er foretaget eller skulle
være foretaget. Ved beregning af perioden på 36
måneder medregnes perioder, hvor refusionen er bortfaldet
efter §§ 100, 104 og 104 a i lov om aktiv
socialpolitik.
§ 123. Staten refunderer 100
pct. af en kommunes udgifter til jobrotationsydelse efter
§ 98 a.
Stk. 2. Staten
refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud
til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med voksne
efter §§ 98 c-98 g.
Stk. 3. Staten
refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælpemidler
m.v. efter § 100.
§ 124. Staten afholder en
kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har
fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis
1) personen inden
12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund
af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i
døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, eller
2) tilladelsen er
meddelt en mindreårig asylansøger, dog højst
indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre
får lovligt ophold her i landet.
Stk. 2. Udgifter
efter stk. 1 omfatter
1) udgifter til
løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2-4, 6 og 7,
2) udgifter efter
kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og
6,
3) udgifter efter
§ 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr.
7, og
4) udgifter efter
§ 45, stk. 3, til personer, der er omfattet af
§ 2, nr. 2 og 3.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har
fået opholdstilladelse efter
1)
udlændingelovens §§ 7 og 8,
2)
udlændingelovens § 9 b,
3)
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person,
når denne person selv har fået opholdstilladelse efter
en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller
når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan
person,
4)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når
tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader
eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de
bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
5)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når
tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn
af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2,
6)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, når
tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
7)
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når
tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en
mindreårig asylsøgende udlænding, som har
fået opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7 eller § 9 c, stk. 1, eller
8)
udlændingelovens § 9 e.
§ 125. Staten yder
forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter
efter denne lov.
§ 126. Opholdskommunen har
adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter
§ 9 c i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område.
Regulering
§ 127. En gang årligt den
1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent
1)
beskæftigelsestillægget efter § 45,
2)
løntilskud efter § 63,
3) beløbet
efter § 71, stk. 3, og § 75,
stk. 2,
4)
jobrotationsydelse efter § 98 a og
5)
rådighedsbeløbet efter § 118.
Stk. 2. Den
maksimale timeløn efter § 55, stk. 2,
reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige
regulering af de offentlige lønskalaer.
Stk. 3.
Løntilskuddet pr. time efter § 67 c skal beregnes
på grundlag af den årligt regulerede maksimale
dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.«
§ 2
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 574 af 27. maj
2010, som ændret bl.a. ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 og
senest ved lov nr. 912 af 13. juli 2010, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 82 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 55, stk. 1 og
2«: », og til uddannelsesydelse, jf. § 52
g«.
2. § 82 a, stk. 3, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Bidraget efter stk. 1 udgør 70
pct. af udgifterne til dagpenge eller uddannelsesydelse. Under
deltagelse i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og
kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
udgør bidraget dog 50 pct. af udgifterne til
dagpenge.«
3. I
§ 82 a, stk. 4, 1. pkt.,
og stk. 5, indsættes efter
»dagpenge«: »og uddannelsesydelse«.
4. I
§ 82 a, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter »dagpenge«: »eller
uddannelsesydelse«.
5. I
§ 85 c, stk. 3, nr. 1,
ændres »50 pct.« til: »70 pct.«, og
efter »§ 82 a, stk. 3, 1. pkt.,«
indsættes: »jf. dog stk. 5,«.
6. I
§ 85 c, stk. 3, nr. 3,
indsættes efter »finansieringen«: »af
dagpenge«.
7. § 85 c, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5.
ATP-bidraget for dagpengemodtagere, hvor kommunen bidrager til
finansieringen af dagpenge med 50 pct. af dagpengeudgiften, jf.
§ 82 a, stk. 3, 2. pkt., og for dagpengemodtagere,
der deltager i øvrige tilbud efter kapitel 10 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, betales af dagpengemodtageren
med 1/3 og statskassen med 2/3. Hver bidragsandel for en uge
nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.«
§ 3
I lov nr. 482 af 12. juni 2009 om ændring
af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område
og forskellige andre love. (Sammenlægning af Arbejdsmarkedets
Ankenævn med Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,
finansiering af arbejdsløshedsdagpenge,
arbejdsløshedskassernes vejledningspligt og
tilsyn med kommunerne m.v.) foretages følgende
ændring:
1. I
§ 15, stk. 3,
udgår », 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 573 af 31. maj 2010,
foretages følgende ændringer:
1. § 100, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til hjælp efter kapitel 4. Dog refunderer staten 50
pct. for personer, herunder personer under revalidering eller
forrevalidering efter kapitel 6, der deltager i tilbud efter
§ 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
2. I
§ 100, stk. 3,
ændres »65 pct.« til: »50 pct.«
3. I
§ 100, stk. 4,
ændres »§ 118, stk. 1« til:
»§ 118, stk. 2«.
4. § 103 affattes således:
Ȥ 103. Staten refunderer
30 pct. af kommunens udgifter til revalideringsydelse efter
§ 51, stk. 2, og § 52. Dog refunderer staten 50
pct. for personer, der deltager i tilbud efter § 32,
stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
og 65 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Staten
refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til boligtilskud til
revalidender og forrevalidender med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne samt støtte til etablering af
selvstændig virksomhed, jf. §§ 64, 64 a og
65.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. og 65 pct. refusion, herunder om, hvilken
dokumentation kommunen skal fremlægge.«
5. § 104, stk. 1, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2,
§ 74 e, § 74 f og § 74 h. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
6. § 104, stk. 2, 1. og 2. pkt., affattes således:
»Staten refunderer 30 pct. af kommunens
udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i. Dog
refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter
kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
7. § 104, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at
få 50 pct. refusion efter stk. 1 og 2, herunder om,
hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«
8. I
§ 104 a, stk. 3,
ændres »§ 121, stk. 4« til:
»§ 122, stk. 3«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
§ 5
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 561 af 19. juni
2009, som ændret ved lov nr. 710 af 25. juni 2010, foretages
følgende ændringer:
1. § 14, stk. 2, nr. 5, affattes
således:
»5) kommunale
mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i
kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse,
orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, aktivering af
kontanthjælps- og ledighedsydelsesmodtagere, revalidering,
driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere og
forsikrede ledige samt driftsudgifter i forbindelse med selvvalgt
uddannelse, kommunale udgifter til danskundervisning til
udlændinge og introduktionsydelse og aktivering efter kapitel
4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark,
førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i
tilskudsåret og«
2. I
§ 23 a, stk. 1,
ændres »stk. 2-5« til:
»stk. 2-7«.
3. I
§ 23 a indsættes efter
stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3.
Beskæftigelsestilskuddet omfatter kommunernes nettoudgifter
til arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse,
løntilskud til arbejdsgivere, der ansætter forsikrede
ledige i løntilskudsjob, personlig assistance til
handicappede, befordringsgodtgørelse til forsikrede ledige
og hjælpemidler bortset fra undervisningsmaterialer til
forsikrede ledige og beskæftigede.
Stk. 4. Indenrigs-
og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med
beskæftigelsesministeren regler om beregningsgrundlaget for
opgørelsen af de kommunale nettoudgifter omfattet af
beskæftigelsestilskuddet.«
Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 5-8.
4. I
§ 23 a, stk. 5, der bliver stk. 7,
ændres »efter stk. 4« til: »efter stk.
6«.
§ 6
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. Loven har
virkning for udgifter til tilbud, ydelser og aktiviteter m.v., der
vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Uanset
§ 82 a, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne
lovs § 2, nr. 3 og 4, bidrager kommunerne ikke til
finansieringen af dagpenge og uddannelsesydelse for de sammenlagt
første 12 uger i 2011 og 8 uger i 2012. I disse perioder
finder § 85 c, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne
lovs § 2, nr. 5 og 6, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Indenrigs-
og sundhedsministeren yder i 2011 et særligt tilskud til
kommuner, der som følge af ændringer i refusion og
tilskud i denne lovs § 1, § 2, § 4 og
§ 5 har et byrdefordelingsmæssigt tab, som af
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er beregnet til at overstige 0,1
pct. af kommunens beskatningsgrundlag.
§ 7
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om overgangs- og efterreguleringsordninger for
opgørelse af kommunernes bidrag til dagpenge og
uddannelsesydelse, jf. § 82 a i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne
lovs § 2, nr. 1-4.