L 71 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V)
Udvalg: Arbejdsmarkedsudvalget
Samling: 2010-11 (1. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 17-11-2010

Skriftlig fremsættelse (17. november 2010)

20101_l71_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (17. november 2010)

Beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Virksomhedsrettet aktivering, ændring af refusionssystemet m.v.)

(Lovforslag nr. L 71)

Lovforslaget udmønter aftalen om 'En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker', som blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne den 5. november 2010. Aftalen indgår i den samlede aftale om finansloven for 2011.


Lovforslaget indeholder følgende elementer:


- En ny og effektiv refusionsmodel

- Et fælles driftsloft

- Ingen refusion for administrative udgifter til andre aktører.



Lovforslaget indeholder tillige en tilpasning af den kommunale udligningsordning og konsekvensændringer af reglerne i § 85 c om finansiering af ATP-bidraget af arbejdsløshedsdagpenge som følge af ændringerne af de kommunale medfinansieringsregler for arbejdsløshedsdagpenge m.v., som led i den nye refusionsmodel.


Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge (Ændring af refusionssatser) og forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (Prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse).


Forslaget skønnes fuldt indfaset at medføre offentlige mindreudgifter på 732,4 mio. kr. Heraf skønnes merudgifter (netto) for kommunerne på 7.340,6 mio. kr. og mindreudgifter (netto) for staten på 8.073,0 mio. kr.


Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2011.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.