Tillægsbetænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 15. december 2010
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget efter 2. behandling.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2010 og var til 1.
behandling den 30. november 2010 Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Udvalget afgav betænkning den 8. december 2010. Lovforslaget
var til 2. behandling den 14. december 2010, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Daghøjskoleforeningen,
HK Kommunal,
Randers Kommune og
Aalborg Kommune.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser fra
Daghøjskoleforeningen, Randers Kommune og Aalborg
Kommune.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 8 spørgsmål til beskæftigelsesministeren
til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmål 20-22. Spørgsmål 19 og 23-26
forventes besvaret inden 3. behandling.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF
og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV
og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Radikale
Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget udtaler:
Med lovforslaget indføres en omlægning af
statsrefusionssystemet på beskæftigelsesområdet
og et fælles driftsloft til aktivering. Lovforslaget vil
medføre, at aktiveringsindsatsen fremover vil være
præget af et ensidigt fokus på virksomhedsrettet
aktivering, uden at det nødvendige fokus på den
enkelte lediges behov tilgodeses.
Den umiddelbare konsekvens af lovforslaget vil være en
voldsom stigning i anvendelsen af virksomhedsrettet aktivering.
Virksomhedspraktik og løntilskudsjob er redskaber, der kan
være både relevante og gavnlige for visse grupper af
ledige, men som langt fra passer til alle ledige. Et overforbrug af
disse redskaber vil primært generere gratis eller billig
arbejdskraft, men i mange tilfælde ikke bringe de ledige
nærmere ordinær beskæftigelse.
Partierne mener, at regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Kristendemokraterne med lovforslaget fortsat gør
det økonomisk nødvendigt for byrådene og de
kommunale jobcentre i højere grad at fokusere på den
økonomiske refusion end på de arbejdsløses
behov. Derfor forudser og frygter partierne, at alt for mange
aktiveringstilbud også fremover vil mangle et egentligt
jobperspektiv, fordi der i mange tilfælde desværre kun
vil være tale om »opbevaring« af de ledige i
kommunal virksomhedspraktik.
Allerede i dag kan vi se, at virksomhedsrettet aktivering i en
del tilfælde misbruges til at erstatte rigtige job. Det sker,
når den arbejdsløse, nyudlærte tømrer
sendes i virksomhedspraktik som tømrer, eller når en
sosu-assistent fyres på et plejehjem, hvorefter pladsen
besættes af en anden assistent med løntilskud.
Partierne forudser, at det ændrede refusionssystem vil
få misbruget af ordningen til at eksplodere, hvilket er helt
uacceptabelt.
Det er partiernes opfattelse, at løntilskudsjob og
virksomhedspraktik kan være gode redskaber, hvis de bruges
gennemtænkt og konkret i forhold til arbejdsløse, der
har behov for den indsats, eventuelt i kombination med andre
tiltag, sådan som forskning har påvist. Men den
negative udvikling i ledigheden vendes først og fremmest ved
at gennemføre en politik, der skaber nye ordinære job,
såvel i den private som i den offentlige sektor.
I den nuværende situation, hvor ledigheden er stigende,
og hvor Danmark står med et akut behov for at løfte
uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken over de kommende år, er
det helt centralt, at ledige i højere grad tilbydes
efteruddannelseskurser og hele uddannelser, herunder at
ufaglærte får mulighed for at erhverve sig en
faglært uddannelse. Det er partiernes opfattelse, at de
lediges uddannelsesmuligheder hidtil har været for
begrænsede, og at mulighederne nu forringes yderligere, idet
der indføres et fælles driftsloft for alle
aktiveringsformer på 13.700 kr. per helårsperson. For
dagpengemodtagere har loftet hidtil været 19.232 kr.,
så for ledige dagpengemodtagere er der tale om en
væsentlig forringelse af bl.a. uddannelsesmulighederne, idet
jobcentrene skal betale uddannelse af dette beløb.
Dette er en af grundene til, at staten nu sparer omkring 525
millioner kroner årligt på aktiveringsområdet
midler, som efter partiernes opfattelse burde anvendes til at
forbedre de lediges uddannelses- og
efteruddannelsesmuligheder.
Med lovforslaget fastholder regeringen, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Kristendemokraterne et system, hvor staten
tvinger kommunerne til i langt overvejende grad at
tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen efter
økonomiske hensyn og ikke ud fra en vurdering af, hvad den
enkelte ledige har behov for, og hvad der skaber varig
beskæftigelse. Med lovforslaget videreføres
således en kassetænkning, som oppositionen advarede
kraftigt imod allerede inden indførelsen af det
kommunaliserede, enstrengede beskæftigelsessystem.
Regeringen og Dansk Folkeparti lyttede ikke til advarslerne
tilbage i 2008, men erfaringerne frem til i dag har med al
tydelighed vist, at systemer med store incitamenter til
kassetænkning fjerner opmærksomheden fra, hvad der
gavner den enkelte arbejdsløse. Resultatet er blevet alt for
firkantede løsninger, hvor arbejdsløse typisk er
blevet tilmeldt billige jobsøgningskurser per automatik af
jobcentrene, udelukkende fordi kurserne har udløst
høj refusion af forsørgelsesudgiften fra staten til
kommunerne, hvorimod perioder uden aktivering kun har givet lav
statsrefusion.
På en række af disse jobsøgningskurser er
de ledige blevet sat til at kaste med æg, finde deres indre
fugl, efterligne kendte menneskers underskrifter, bygge tårne
af spaghetti m.v. Der har i mange tilfælde været tale
om meningsløse og direkte ydmygende aktiviteter, hvilket
oppositionen vedvarende har kritiseret i over halvandet år.
Partierne har blandt andet foreslået øget
kvalitetskontrol gennem en autorisationsordning af andre
aktører, bedre løbende kontrol og inddragelse af
tilfredshedsundersøgelser blandt de ledige. Ministeren har
tidligere afvist kritikken, blandt andet på et åbent
samråd i Arbejdsmarkedsudvalget den 9. september 2009, hvor
ministeren benægtede, at der var problemer med systemet, som
ministeren fandt var indrettet godt.
Siden har ministeren skiftet holdning og erkendt de omfattende
problemer med meningsløse kursustilbud til ledige.
Med lovforslaget fastholdes imidlertid en kassetænkning,
hvor der fortsat ikke sættes fokus på, hvad den enkelte
ledige har brug for. Fra nytår får kommunen 50 pct.
refusion på forsørgelsesudgiften til ledige, hvis den
ledige er i virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller
ordinær uddannelse, men kun 30 pct. refusion ved al anden
aktivitet.
Løsningen indebærer, at de fleste af de
dårlige jobsøgningskurser forsvinder, hvilket er
positivt. Men samtidig reduceres brugen af meningsfulde og
individuelt tilrettede kurser, som har været nyttige for
visse grupper af ledige, herunder især
kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 (tidligere
matchgruppe 4 og 5). Disse grupper ledige er kendetegnet ved at
have andre problemer end ledighed som f.eks. psykiske lidelser
eller misbrug. I mange tilfælde er ledige i matchgruppe 2 og
3 mennesker, der ikke er klar til at komme i virksomhedspraktik
eller løntilskudsjob. For mange af de ressourcesvage ledige
gælder det, at de har brug for en anden type hjælp,
hvilket kommunerne imidlertid per 1. januar 2011 får et
markant økonomisk incitament til ikke at tilvejebringe, idet
alle andre former for aktivitet end virksomhedsrettet aktivering og
ordinær uddannelse fremover kun vil udløse refusion
til den laveste sats på 30 pct.
Kommunerne har således intet økonomisk incitament
til at gå i gang med det ofte nødvendige psykosociale
arbejde, der på et senere tidspunkt kan føre til
virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller arbejde på
almindelige betingelser. Såvel deputationer i
Arbejdsmarkedsudvalget som en række af de indkomne
høringssvar har peget på denne problemstilling.
Partierne er bekymret for, at det foreslåede
refusionssystem vil medføre en så omfattende brug af
hhv. virksomhedspraktik og job med løntilskud, at det vil
føre til øget misbrug af ordningerne, hvilket strider
med lovens intentioner, jf. bestemmelserne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kapitel 11 og 12, hvori det er
beskrevet, hvad formålet med virksomhedspraktikken og
løntilskudsjob skal være, for at de kan
etableres.
Partierne finder det ydermere kritisabelt, at regeringen,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne
gennemfører en så omfattende omlægning med
så kort varsel, at kommunerne har under en måned til at
omstille deres aktiviteter og økonomi til de nye forhold.
Det gælder bl.a. i forhold til opsigelse af aftaler med
eksterne kursusleverandører.
For en række kommuner betyder omlægningen
voldsomme merudgifter i millionklassen, som kommunerne ikke har
haft mulighed for at budgettere med.
Partierne finder det i forlængelse heraf særlig
kritisabelt, at omlægningen gennemføres således,
at kommuner med mange ledige og/eller en høj aktiveringsgrad
vil opleve en voldsom forøgelse af den samlede udgift til
forsørgelse af ledige. Det gælder f.eks. for Aalborg
Kommune eller Randers Kommune, jf. lovforslagets bilag 19 og
23.
Graden af ledighed i en given kommune skyldes ikke alene den
førte politik i kommunen, men er et samlet udtryk for
erhvervsstrukturen og den demografiske sammensætning af
kommunens borgere i forhold til uddannelsesniveau, alder m.v.
Derfor er det ikke rimeligt, at kommuner med høj ledighed
straffes økonomisk. Tilsvarende forekommer det partierne
urimeligt, at de kommuner, der har efterlevet intentionerne i det
hidtidige beskæftigelsessystem og har haft en høj
aktiveringsgrad, ligeledes skal straffes økonomisk. Endelig
viser den opgørelse, som ministeren har udarbejdet i
forbindelse med lovforslagets bilag 24, at det i særlig grad
er udkantsdanmark, der rammes økonomisk, mens en række
nordsjællandske kommuner med relativt få ledige
overkompenseres med adskillige millioner.
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten indstiller på den baggrund lovforslaget til
forkastelse.
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på
tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 6
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Stk.
4 affattes således:
»Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren yder i 2011 og 2012 et
særligt tilskud til de kommuner, der som følge af
ændringer i refusion og tilskud, jf. denne lovs §§
1, 2, 4 og 5 samt det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne
forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge.
(Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17.
december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers
selvvalgt uddannelse) samlet har et byrdefordelingsmæssigt
tab, som af Indenrigs- og Sundhedsministeriet er beregnet til at
overstige 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2011 og
0,1 pct. af kommunens beskatningsgrundlag for 2012.«
[Ændring og forlængelse
af overgangsordningen]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
2) Som
stk. 5 og 6
indsættes:
»Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren udbetaler i 2011 en
foreløbig kompensation til kommunerne for kommunale
merudgifter som følge af denne lov. Kompensationen udbetales
i månedlige rater, dog således at raterne for januar,
februar og marts 2011 udbetales den 1. april 2011. Den
foreløbige kompensation opgøres som:
1) Forskellen
mellem det beregnede beskæftigelsestilskud for 2011 efter de
hidtidige regler og en fornyet beregning af
beskæftigelsestilskuddet for 2011, jf. § 23 a, stk. 2, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner som
følge af denne lov og det af Folketinget den 17. december
2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt
uddannelse).
2) En
foreløbig beregning af en midtvejsregulering af den
kommunale budgetgaranti som følge af denne lov, jf. §
14, stk. 2, nr. 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner.
3) En
foreløbig beregning af midtvejsreguleringen af statens
tilskud til kommunerne som følge af denne lov og det af
Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag til lov om
ændring af lov om sygedagpenge. (Ændring af
refusionssatser), jf. § 14, stk. 2, nr. 4, i lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner.
Stk. 6. Den
foreløbige kompensation opgøres af indenrigs- og
sundhedsministeren.«
[Fremrykning af kompensationen til
kommunerne]
Bemærkninger
Til nr. 1
Den foreslåede ændring af lovforslagets § 6,
stk. 4, vedrører den foreslåede overgangsordning. Der
foreslås to ændringer.
Den første ændring indebærer, at de
beregnede økonomiske konsekvenser ud over dette lovforslag
også skal omfatte konsekvenserne af to lovforslag, der er
fremsat samtidig med dette og har en tæt sammenhæng
hermed. Det drejer sig om det af Folketinget den 17. december 2010
vedtagne forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge.
(Ændring af refusionssatser) og det af Folketinget den 17.
december 2010 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers
selvvalgt uddannelse). De vedtagne lovforslag har en tæt
sammenhæng med dette lovforslag, og de har begge betydning
for beregningen af de samlede økonomiske konsekvenser af
dette lovforslag. Disse skal derfor ses i en sammenhæng, og
overgangsordningen skal omfatte de samlede økonomiske
konsekvenser for kommunerne.
Den anden ændring indebærer, at overgangsordningen
for 2011 skal omfatte kommuner med et byrdefordelingsmæssigt
tab på mere end 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget i stedet
for 0,1 pct. som foreslået i det oprindelige lovforslag.
Endvidere foreslås det, at overgangsordningen forlænges
til 2012, således at der i 2012 ydes et overgangstilskud til
kommuner med tab på mere end 0,1 pct. af
beskatningsgrundlaget.
Baggrunden er, at KL i sit høringssvar har
anført, at ordningen er gennemført efter kommunernes
budgetlægning, og at en overgangsordning på den
baggrund bør sikre, at kommunernes tab begrænses
yderligere. Da refusionsomlægningen desuden omfatter et
betydeligt beløb på ca. 8,4 mia. kr., er der tale om
en ekstraordinær situation for kommunerne. Med dette
ændringsforslag imødekommes KL's ønske,
således at kommunernes tab i 2011 begrænses til
højst 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget.
Det bemærkes, at de byrdefordelingsmæssige
konsekvenser af de foreslåede refusionsomlægninger vil
indgå i Finansieringsudvalgets arbejde med det kommunale
tilskuds- og udligningssystem.
Den foreslåede overgangsordning kompenserer de kommuner,
der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets beregning på
baggrund af oplysninger fra Beskæftigelsesministeriet vil
få et byrdefordelingsmæssigt tab på mere end 0,05
pct. af deres beskatningsgrundlag i 2011 og et tab på mere
end 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2012. De
pågældende kommuner kompenseres for den del af de
beregnede virkninger, der overstiger de nævnte grænser.
Overgangstilskuddet finansieres af det generelle statstilskud til
kommunerne. Overgangstilskuddet er beregnet endeligt af Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Overgangstilskuddet for 2011 og 2012 fremgår af
bilagstabellen, jf. bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
Til nr. 2
Kommunerne vil efter de gældende regler blive
kompenseret for de økonomiske virkninger af de ændrede
regler via beskæftigelsestilskuddet, budgetgarantiordningen
og en generel bloktilskudskompensation.
Efter normal fremgangsmåde vil kompensationerne blive
opgjort medio 2011 med udbetaling af midler i årets tre
sidste måneder. Dette vil give en likviditetsvirkning i
kommunerne, som vil mærke virkningen af lavere refusioner
m.v. allerede i starten af året, idet virkningen i 1. kvartal
dog vil være begrænset, da kommunerne allerede, for
så vidt angår udgifterne til den aktive
beskæftigelsesindsats og alle forsørgelsesudgifter
undtagen arbejdsløshedsdagpenge, uddannelsesydelse og
befordringsgodtgørelse, har forskudsanmeldt refusionerne for
1. kvartal 2011 efter de hidtil gældende regler.
KL har også i sit høringssvar anført, at
det bør sikres, at kommunernes likviditet ikke belastes
væsentligt som følge heraf.
Den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 5,
indebærer, at der i 2011 udbetales en foreløbig
kompensation til kommunerne i månedlige rater, dog
således, at raterne for de første tre måneder
udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. Dermed
sikres det, at omlægningen ikke medfører en
likviditetsmæssig belastning for kommunerne i løbet af
2011.
Den foreløbige kompensation beregnes - på samme
måde som den endelige kompensation - for så vidt
angår budgetgarantiordningen og en generel
bloktilskudskompensation.
Den foreløbige kompensation vedrørende
beskæftigelsestilskuddet beregnes ud fra en fornyet beregning
af beskæftigelsestilskuddet for 2011, således som
beskæftigelsestilskuddet for 2011 ville have været
beregnet, hvis de ændrede regler som følge af denne
lov og det af Folketinget den 17. december 2010 vedtagne forslag
til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. (Prisloft på 6 ugers selvvalgt
uddannelse) havde været kendt ved den oprindelige beregning i
sommeren 2010. Det gælder for både grundtilskuddet og
merudgiftsbehovet, som tilsammen udgør
beskæftigelsestilskuddet, jf. § 23 a, stk. 2, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Den
foreløbige kompensation udgør forskellen mellem den
oprindelige beregning og den fornyede beregning af
beskæftigelsestilskuddet.
Det skal endvidere bemærkes, at der i henhold til de
gældende regler i sommeren 2011 vil blive opgjort en
midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet. Ved
opgørelsen af midtvejsreguleringen vil den foreløbige
kompensation indgå i beregningen.
Med hensyn til den foreløbige kompensation
vedrørende budgetgarantien skal det bemærkes, at
praksis på det budgetgaranterede område har
været, at der i forbindelse med større
regelændringer gennemført efter kommunernes
budgetlægning foretages en midtvejsregulering af
budgetgarantien i budgetåret. Dette ændringsforslag
indebærer, at udbetalingen af denne midtvejsregulering for
2011 fremrykkes, således at den sker i månedlige rater
i stedet for i de sidste tre måneder af året, dog
således, at raterne for de første tre måneder
udbetales som et engangsbeløb den 1. april 2011. En
kompensation via budgetgarantien fordeles på kommunerne i
forhold til indbyggertallet pr. 1. januar 2011.
Med hensyn til foreløbig midtvejsregulering af statens
tilskud til kommunerne som følge af disse love skal det
bemærkes, at kommunerne efter de generelle regler kompenseres
for de økonomiske virkninger af ændret lovgivning.
Når lovændringerne - som i dette tilfælde -
gennemføres efter kommunernes budgetlægning, vil
kompensationen efter de generelle regler blive afregnet ved
midtvejsreguleringen, dvs. i de sidste tre måneder af
budgetåret. Den foreslåede bestemmelse indebærer,
at afregningen fremrykkes, således at den sker i
månedlige rater i stedet for i de sidste tre måneder af
året, dog således, at raterne for de første tre
måneder udbetales som et engangsbeløb den 1. april
2011. Kompensationen fordeles efter de gældende regler
på kommunerne i forhold til indbyggertallet pr. 1. januar
2011.
Udbetaling af den foreløbige kompensation
indebærer, at de beregnede økonomiske konsekvenser for
kommunernes økonomi skal overføres fra finanslovens
§ 17 Beskæftigelsesministeriet til § 16 Indenrigs-
og Sundhedsministeriet.
Samlet set indebærer refusionsomlægningen, at
kommunernes udgifter forøges med 8.430,9 mio. kr. i 2011,
med 8.617,2 mio. kr. i 2012, med 8.276,4 mio. kr. i 2013 og med
8.111,0 mio. kr. i 2014.
Den samlede kommunale merudgift fordeler sig på
statstilskud og beskæftigelsestilskud som angivet i tabel 1.
Beløbene overføres til finanslovskontiene for
henholdsvis statstilskud til kommuner og
beskæftigelsestilskud til kommuner under finanslovens §
16 Indenrigs- og Sundhedsministeriet således, at den
foreløbige kompensation til kommunerne kan udbetales til
kommunerne fra 1. april 2011.
Tabel 1. Merudgifter for kommunerne som
følge af refusionsomlægning m.v. på
beskæftigelsesområdet.
Mio. kr., 2011-p/l | | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
16.91.11.20 | Statstilskud til kommuner | 3.955,5 | 3.884,9 | 3.656,0 | 3.603,2 |
16.91.13 | Beskæftigelsestilskud til
kommuner | 4.475,4 | 4.732,3 | 4.620,3 | 4.507,8 |
| I alt | 8.430,9 | 8.617,2 | 8.276,4 | 8.111,0 |
De kommunale merudgifter modsvares af statslige mindreudgifter
til refusioner m.v. under finanslovens § 17
Beskæftigelsesministeriet. Den foreløbige kompensation
til kommunerne finansieres derfor af en tilsvarende mindreudgift
på Beskæftigelsesministeriets reservekonti,
således som det fremgår af tabel 2.
Tabel 2. Mindreudgifter for staten som
følge af refusionsomlægning m.v. på
beskæftigelsesområdet
Mio. kr., 2011-p/l | | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 |
17.19.79.30 | Kommunalt lov- og
cirkulæreprogram | -728,7 | -714,8 | -703,1 | -702,2 |
17.19.79.40 | Budgetgarantireserve | -3.226,8 | -3.170,1 | -2.952,9 | -2.901,1 |
17.19.79.45 | Reserve til
beskæftigelsestilskud | -4.475,4 | -4.732,3 | -4.620,3 | -4.507,8 |
| I alt | -8.430,9 | -8.617,2 | -8.276,4 | -8.111,0 |
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Jens Vibjerg (V) Peter Juel Jensen
(V) Peter Madsen (V) Ulla Tørnæs (V) Bent
Bøgsted (DF) Colette L. Brix (DF) Helle Sjelle (KF) fmd. Charlotte Dyremose (KF) Anders
Samuelsen (LA) Torben Hansen (S) Anne-Marie Meldgaard (S) Rasmus
Prehn (S) Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Eigil Andersen (SF) Karsten
Hønge (SF) Morten Østergaard (RV) Line Barfod
(EL)
Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit,
Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde
ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 45 |
Dansk Folkeparti (DF) | 24 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 23 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 17 |
Radikale Venstre (RV) | 9 |
Enhedslisten (EL) | 4 |
Liberal Alliance (LA) | 3 |
Kristendemokraterne (KD) | 1 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Tjóðveldisflokkurin (TF) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 2 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 71 efter afgivelse af
betænkning
Bilagsnr. | Titel |
17 | Henvendelse af 8/12-10 fra HK
Kommunal |
18 | Ændringsforslag til 2. behandling,
fra beskæftigelsesministeren |
19 | Henvendelse af 10/12-10 fra Aalborg
Kommune |
20 | Betænkning afgivet den 8. december
2010 |
21 | Ændringsforslag til 2. behandling
stillet den 10. december 2010 |
22 | Henvendelse af 10/12-10 fra
Daghøjskoleforeningen |
23 | Henvendelse af 10/12-10 fra Randers
Kommune |
24 | Ændringsforslag fra
beskæftigelsesministeren |
25 | 1. udkast til
tillægsbetænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 71 efter afgivelse af betænkning
Spm.nr. | Titel |
19 | Spm. om kommentar på henvendelsen L
71 - bilag 19 |
20 | Spm. om, at en undersøgelse fra AKF
fra 2006 under højkonjunkturen har vist, at 40 pct. af de
personer, der ansættes i løntilskudsjob, får
ansættelse i virksomheden i et ordinært job bagefter.
Mener ministeren, at det samme har været tilfældet i
2008 og 2009, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
21 | Spm. om kommentar til henvendelsen af
10/12-10 fra Daghøjskoleforeningen, og ministerens svar
herpå |
22 | Spm. om kommentar til henvendelse af
10/12-10 fra Randers Kommune, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
23 | Spm. om at inkludere
ordblindeundervisning, specialundervisning for voksne og
danskuddannelse for voksne udlændinge og andre
uddannelsesformer målrettet særligt udsatte ledige (ex
daghøjskoletilbud) på listen over uddannelser, som
udløser høj refusion, til
beskæftigelsesministeren |
24 | Spm. om kommentar til artiklen
»Inger Støjberg undsiges af sine egne forskere«
i Information den 14. december 2010, til
beskæftigelsesministeren |
25 | Spm. om den forskning, der viser, at
virksomhedspraktik alene og uden anden sideløbende indsats
er den bedste indsats over for arbejdsløse, til
beskæftigelsesministeren |
26 | Spm. om, at der med lovforslaget faktuelt
sker en omfordeling mellem kommunerne, der betyder, at 7 af de 27
kommuner, der får overgangstilskud, i virkeligheden rammes
hårdere end uden overgangsordningen, fordi deres bidrag til
omfordelingen er større end deres overgangstilskud, til
beskæftigelsesministeren |
Bilag 2
Bilagstabel
Bilag til ændringsforslag nr. 2, jf.
bemærkningerne til dette ændringsforslag.