Hvis hele finanspagten skal betragtes som vedtaget ved en voldgiftsaftale, hvordan er det da muligt at lade visse lande - Danmark - undtage fra den dømmende kompetence? Spørgsmålet stilles i lyset af, at artikel 273 TEUF foreskriver, at "Domstolen har kompetence til at afgøre enhver tvistighed mellem medlemsstaterne, der har forbindelse med traktaternes sagsområde, såfremt tvistigheden forelægges den i henhold til en voldgiftsaftale". Bestemmelsen, der således omhandler voldgift, var ikke ny med Lissabontraktatens indførelse, men har efter spørgerens opfattelse aldrig tidligere været anvendt. Ifølge det foreliggende forslag til finanspagtens ("Treaty on stability, coordination and governance in the economic and monetary union") artikel 8, er netop traktatens artikel 273 hjemlen for at vedtage denne ikke-fællesskabsretlige finanspagt mellem euro- såvel som ikke eurolande
Dato: 03-02-2012
Status: Endeligt besvaret
Emne:
økonomi og finans