Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 27.10.2011. 1. behandling 17.01.2012. Betænkning 29.02.2012).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Peter Skaarup.

Den nuværende forældelsesfrist i pædofilisager medfører, som det er Folketinget bekendt, at sagerne forældes, når offeret fylder 28 år. I sager om søskendeincest forældes sagerne, når offeret fylder 23 år.

Det er sådan, at Dansk Folkeparti her har foreslået, at de forældelsesfrister bliver fjernet. Vi mener, at det er urimeligt og uhensigtsmæssigt, ikke mindst på grund af at børn, der har været udsat for seksuelle overgreb fra voksne, ofte fortrænger sådanne overgreb for så at få minderne tilbage på et senere tidspunkt i livet. Derfor ser vi det som meget vigtigt, at Folketinget kommer de ofre til undsætning, der i dag ikke kan få lov til at føre deres sager og få bearbejdet de ulykkelige minder, som de har i forbindelse med sagerne.

Det har i forbindelse med behandlingen af forslaget været forsøgt at få regeringen til at fremskynde Straffelovrådets behandling af spørgsmålet omkring forældelsesfristerne, som de efterhånden har kigget på i meget lang tid. Det er ikke lykkedes at få regeringen med på det. Regeringen har været modstandere af at bede om en hurtig vurdering af de ting. Derfor opfordrer vi i Dansk Folkeparti til, at politikerne her i Folketinget tager stilling nu på det grundlag, der er, og det grundlag er meget oplyst – vi har behandlet mange gange i Folketingssalen, hvad det er for et grundlag, der er for at fjerne forældelsesfristerne.

Vi er glade for, at Venstre og De Konservative og Liberal Alliance støtter forslaget, men opfordringen her fra talerstolen skal i dag lyde til de øvrige partier i Folketinget, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, om at støtte det her forslag. Og hvis man af en eller anden grund som parti har valgt noget andet, kan der jo sidde folketingsmedlemmer, der siger: Det er faktisk et vigtigt spørgsmål, at vi kommer de her ofre til hjælp, og at de får mulighed for at få gjort rent bord og føre deres sager. Så det markante, positive signal, man som enkeltstående folketingsmedlem kan sende, hvis man vil, kan man få mulighed for, når man trykker på stemmeknapperne om lidt.

Vores opfordring i Dansk Folkeparti er, at man trykker på de grønne knapper med henblik på et positivt signal til ofrene i de her sager, ofrene for pædofili, der får en hjælpende hånd, hvis man vælger at støtte det her forslag. Alternativet er, at der går 1 år eller 2, inden der kan laves lovgivning, og at der altså går 1 år eller 2, hvis man ikke trykker på de grønne knapper, hvor ofre er i knibe, de kan ikke få bearbejdet deres minder, de kan ikke føre deres sager. Det synes vi er synd og skam, så tryk på de grønne knapper om lidt, også selv om man er fra Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, De Radikale eller Enhedslisten. Tænk på ofrene.

Tak til ordføreren. Ønskede fru Birthe Rønn Hornbech ordet? Nej, det gjorde fru Birthe Rønn Hornbech ikke, men der var blevet trykket på knappen.

Så er det fru Pernille Skipper for en kort bemærkning.

Tak. Jeg beklager, at jeg ikke lige kunne finde vejen herop til talerstolen.

En kort bemærkning til Dansk Folkepartis ordfører: Vi har jo haft en spændende debat i Folketingssalen om det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti, som handler om at afskaffe forældelsesfristen i pædofilisager. Og det, der var konklusionen på den debat, var, at det her er et spørgsmål, som Straffelovrådet allerede vurderer, og hvor mange partier har sagt, at de slet ikke er afvisende over for, at en afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager kan blive til virkelighed, når Straffelovrådet er kommet med sin vurdering, men at man altså vil vente på den juridiske vurdering, der kommer derfra.

Så er spørgsmålet: Skal vi så sige til Straffelovrådet, at det skal skynde sig særlig på det her område? Det har man valgt at man ikke skulle. Vi har sagt til Straffelovrådet, at det generelt skal skynde sig, for Straffelovrådet beskæftiger sig altså ikke kun med dette spørgsmål. Selv om det er meget, meget vigtigt, er der altså også andre vigtige ting, som Straffelovrådet beskæftiger sig med.

Vores bekymring er, at hvis man siger til Straffelovrådet, at det skal skynde sig med det her spørgsmål, vil der være nogle andre vigtige ting, som vil tage endnu længere tid. Det handler generelt om, at Straffelovrådet er ved at vurdere det afsnit i straffeloven, der handler om personfarlig kriminalitet mod sædeligheden. Det skal selvfølgelig tage den tid, det tager, og så ser vi på det.

Hr. Peter Skaarup.

Nu er det jo ikke et meget indviklet spørgsmål, og det vil jeg da næsten tro at også Enhedslistens ordfører kan skrive under på. Det er vel ikke særlig indviklet at give mulighed for, at man, også efter man er fyldt 28 år, har den mulighed, at man kan føre en sag ved domstolene, hvis man mener at man er blevet krænket af en bestemt person eller flere personer tilbage i tiden? Det er vel i virkeligheden det, det handler om.

I og med at vi har diskuteret den her sag i Folketinget mange gange, er det jo et meget oplyst grundlag, partierne har at tage stilling ud fra. Jeg kunne da sagtens være med på at afvente Straffelovrådets svar, hvis det var sådan, at Straffelovrådet hurtigt kunne komme med bud på, hvad deres vurdering var. Men vi har jo ventet i flere år på, at Straffelovrådet tager stilling til det her spørgsmål. Derfor synes jeg, at det er rimeligt, at vi nu skærer igennem og siger: Det kan vi godt tage stilling til, det er vi dygtige nok til at tage stilling til som folketingsmedlemmer, altså til, om der skal være den her forældelsesregel eller ej. Så opfordringen er: Tag stilling, stem for!

Så er det fru Pernille Skipper. Nej. Ønsker flere ordet? Justitsministeren.

Tak for det, formand. Det, der fik mig til at gå på talerstolen, var hr. Peter Skaarups bemærkning om, at nu skulle alle huske at tænke på ofrene. Det er bare, så det ikke henstår, som om der er nogle der tænker på ofrene og nogle der ikke tænker på ofrene.

Årsagen til, at et flertal i Retsudvalget og i regeringen ikke kan støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag – og det fremgik også klart under debatten – er, at flertallet sådan set bare agter at føre det arbejde til ende, som den tidligere regering igangsatte. Det var jo Venstre og Konservative, som på daværende tidspunkt bad Straffelovrådet om at se på det her, fordi spørgsmålet ikke er helt så enkelt. Det er bestemt ikke manglende vilje til at se på det, men et spørgsmål om at få arbejdet, som den tidligere regering satte i gang, bragt til ende. Når det er bragt til ende, tager vi stilling til det.

Derfor overrasker det mig selvfølgelig lidt, at de tidligere regeringspartier nu vælger at bakke op om Dansk Folkepartis forslag, al den stund at arbejdet, som det også er signaleret under behandlingen af dette beslutningsforslag, vil være færdigt omkring sommer i år. Vi agter derfor at lade Straffelovrådet gøre deres arbejde færdig og på det grundlag så tage stilling til det samlede kompleks om de her sædelighedsforbrydelser, som er alvorlige, og som der skal tages alvorlig stilling til. Det gøres bedst i en sammenhæng. Det mente den tidligere regering, det mener den nuværende regering, og derfor synes vi, det er rigtigst at afvente Straffelovrådets arbejde, hvorefter vi så kan tage stilling til spørgsmålet.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Justitsministeren vil gerne skyde det ind under Straffelovrådet og sige til os alle sammen: Lad os bare afvente Straffelovrådet, for det kommer jo med deres beretning til sommer.

Det, vi lige skal tænke på, er, at sagen, som jeg nævnte tidligere, har været debatteret mange gange i Folketingssalen. Der har været en meget omfattende offentlig debat om de her ting. Mange har undret sig over, hvorfor der er den her forældelsesfrist, der gør, at man ikke kan føre sagerne ved domstolene, når ofrene er over 28 år. Og dertil kommer jo det helt afgørende spørgsmål, om vi som folketingsmedlemmer skal deponere vores vurdering hos Straffelovrådet, der så er flere år om at gøre sit arbejde færdigt, eller kunne vi på nogle enkelte punkter nok have en holdning selv. Der er der så, synes jeg, heldigvis et stort mindretal, der mener, at vi faktisk godt kan tage stilling selv, også selv om Straffelovrådet arbejder.

Mit spørgsmål til regeringen er: Hvornår er sommeren overstået, altså, hvornår kan vi forvente, at der kommer en beretning fra Straffelovrådet? Hvornår vurderer justitsministeren at der kommer en beretning?

Justitsministeren.

Nu synes jeg, at det her emne er for alvorligt til, at der ligefrem skal gå polemik i det, men jeg tror faktisk, at de fleste folketingsmedlemmer ved, hvornår sommeren er overstået. Derfor synes jeg, at vi i ro og mag skal afvente det grundige arbejde, som Straffelovrådet af den tidligere regering blev sat til at arbejde med. Det arbejde bliver så afsluttet omkring sommeren, og så kan vi tage stilling til det her spørgsmål, som er meget, meget relevant at tage stilling til, men som vi, den nuværende regering, er enig med den tidligere regering i krævede en grundig omgang i Straffelovrådet. Og det arbejde bliver nu afsluttet, så Folketinget kan tage stilling på et rigtigt og grundigt grundlag. Det mener vi er den bedste måde at håndtere det på. Det ligger fuldstændig i forlængelse af den argumentationsrække, som tidligere regeringspartier også har anvendt til samme spørgsmål.

Hr. Peter Skaarup.

Når jeg spørger justitsministeren, hvornår sommeren er overstået, er det jo, fordi det her arbejde er blevet udsat flere gange, og det ved justitsministeren også godt. Hvis det var sådan, at man hurtigt kunne få Straffelovrådet til at tage stilling til nogle ting, kunne man måske argumentere for, at det var i orden at vente på Straffelovrådet, men konsekvensen af det, som Socialdemokraterne, De Radikale, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i dag siger at de vil gøre, altså at de trykker på de røde knapper og er imod det her forslag, er jo, at vi skal vente indtil sommeren, hvor der måske kommer noget. Og hvis vi er heldige, betyder sommeren måske august måned, og så kan det være, der kommer et udspil fra Straffelovrådet. Så skal der jo lovgivning til for at fjerne forældelsesreglen eller ændre den, og det vil sige, at der skal komme et udspil, et lovforslag, fra justitsministeren, som så i bedste fald kan fremsættes i oktober eller november måned, og som så i bedste fald kan vedtages næste år. Så der går altså et år, vil jeg sige til justitsministeren, på grund af at man ikke vil støtte det her forslag, og det synes jeg er for ringe.

Tak. Hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Venstre støtter beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti, men jeg synes ikke, vi hørte justitsministeren fortælle, hvad man egentlig mener om beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti. Altså, kan man forestille sig, at regeringen, når den tid kommer og Straffelovrådet kommer med deres betænkning, er positiv over for det? Hvad er egentlig holdningen fra regeringens side? Det synes jeg da kunne være rart at få belyst, nu hvor vi debatterer et konkret forslag.

Jeg vil også gøre opmærksom på, at jeg godt forstår den utålmodighed, der er, og det er en utålmodighed, som vi deler i Venstre, for for hver dag der går, er der jo altså et potentielt offer for voldtægt, pædofili og andre meget alvorlige forbrydelser, hvor sagen risikerer at blive forældet. For hver dag, der går, er der et potentielt voldtægtsoffer, som er blevet krænket, og som ikke kan få sin sag prøvet ved domstolene. Så vi kan ikke bare blive ved med at vente og vente på Straffelovrådet.

Jeg må bede om, at man dæmper samtalerne lidt.

Justitsministeren.

Jeg tror, det har været sagt meget klart, at der ikke er nogen som helst fordomme over at se på nogen spørgsmål i den her sag overhovedet, men vi følger sådan set bare det, som den tidligere regering gjorde, nemlig at nedsætte Straffelovrådet, som skulle se helt specifikt på bl.a. det her område. Og jeg må sige, at man jo undres mere og mere fra dag til dag over oppositionen. Det, at man ikke vil vente et ganske lille antal måneder på afslutningen af et arbejde, som man selv har igangsat, må jeg dog alligevel sige er topmålet. Så for at få et solidt grundlag for den videre debat om det her synes vi, det er det rigtigste at følge det, den tidligere regering gjorde, nemlig at afvente Straffelovrådets arbejde. Der er sagt det, som jeg står og siger her, gentagne gange af min forgænger, som er af anden politisk observans, men som altså hørte til dem, der besluttede, at Straffelovrådet skulle se på det.

Så derfor synes jeg ikke, at det her handler om, at der er nogle, der tager sig af ofrene, og at der er nogle, der ikke tager sig af ofrene. Jeg synes, at debatten helt klart har vist, at alle har en interesse i at få det her efterset, og det er det, vi gør med afsæt i det, som Straffelovrådet nu sidder og kigger på. Det mener jeg er den rigtige måde at håndtere det på, og så kan vi tage debatten om det.

Der er ingen tvivl om, at det her er alvorlige sager, og det er bedst tjent med at blive diskuteret i en ordentlig sammenhæng. Det fundament får vi, når det arbejde, som den tidligere regering altså valgte at sætte i gang, bliver afsluttet, og det vil det blive her omkring sommeren 2012.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jo, men ministeren blev sådan set spurgt til en politisk holdning. Altså, når ministeren svarer, som om han var et talende cirkulære, er det jo netop udtryk for, at man ikke politisk ønsker at diskutere substansen i det her, og det var sådan set det, der kort og kontant blev spurgt til: Hvad er ministerens og hvad er regeringens holdning? Ønsker man at gå i en retning, hvor man ophæver forældelsesfristen på pædofili, eller gør man ikke? For hvis det her bare er en syltekrukke, hvor man så kan afvente for at skyde noget til hjørne, så må man jo hellere sige det ærligt.

Altså, det, vi egentlig ønsker, er, at man signalerer en klar retningsgivning. Jeg synes sådan set, at det virker, som om det forekommer meget fjernt for regeringen overhovedet at indikere en politisk holdning, og det synes jeg egentlig er ærgerligt, for så reducerer vi jo folkestyret til bare at være teknokratiske beslutninger, i stedet for at det også er politiske beslutninger af væsentlig substans. Så hvad mener ministeren egentlig?

Justitsministeren.

Nu skal jeg nok lade være med at kaste yderligere polemik ind i den her sag, det synes jeg forgængeren her bidrager ganske udmærket til. Hvis man havde fulgt den debat, der har været om sagen, og de mange spørgsmål, der var, da vi havde den her debat i salen, ville man helt klart vide, hvad regeringens holdning er, nemlig punkt 1: Det her er forfærdelige forbrydelser. Punkt 2: Der kan sagtens rejses mange af de spørgsmål, der bliver rejst nu. Punkt 3: Når de bliver rejst, og hvis de bliver rejst, er det vigtigt at sørge for, at de bliver grundigt overvejet. Derfor følger den nuværende regering fuldstændig det samme spor som den tidligere regering, nemlig at afvente Straffelovrådets arbejde.

Jeg må bare sige, at meget skal vi opleve med partiet Venstre, men at man ikke er i stand til at vente få måneder på afslutningen af et arbejde, man selv har sat i værk, på så vigtigt et område som det her, synes jeg simpelt hen er en parodi. Jeg håber virkelig, folk kan se parodien i Venstres kommentar på det her punkt. Det handler ikke om, at det her ikke er alvorlige sager. Det handler ene og alene om, at vi får et solidt grundlag at tage den her diskussion ud fra frem for et beslutningsforslag, som jo altså slet, slet ikke er præcist nok i forhold til bl.a. de overvejelser, som den tidligere regering selv har bedt Straffelovrådet om at gøre sig. Så jeg synes, at det rigtige at gøre, som den tidligere regering i øvrigt foreslog, er at afvente Straffelovrådets overvejelser og så tage stilling til spørgsmålet derefter.

Fru Ellen Trane Nørby.

Jamen jeg spurgte jo sådan set til den politiske retning, for jeg har også fulgt den her sag på meget tæt hold som socialordfører fra 2007 og frem til sidste forår. Vi har haft den her debat adskillige gange. Der har været socialdemokratiske ordførere, ordførere for SF, som i den periode, jeg sad som socialordfører, klart og tydeligt sagde, at man skulle ophæve forældelsesfristen. Derfor spørger jeg bare helt mindeligt, om jeg ikke kan få en indikation fra ministeren af, hvad regeringens holdning er.

Der er jo intet til hinder for, at man afventer de anbefalinger, der kan være til, hvordan man vil implementere en lovgivning på baggrund af Straffelovrådets arbejde, altså i forhold til hvordan den konkrete lovgivning skal være, men det, der er interessant her i salen, er da at få en indikation af politisk karakter: Ønsker man at afskaffe forældelsesfristen, eller gør man ikke? Der må vi da kunne bede om at få et klart svar, og det var egentlig derfor, jeg helt mindeligt bad om, at jeg ikke fik læst et cirkulære op, men at jeg reelt set fik en politisk indikation fra ministeren af, hvad han mener om forældelsesfristens ophævelse, om det er et ja eller et nej.

Justitsministeren.

Det er svært for mig at udtale mig om, hvilke kampe fru Ellen Trane Nørby har haft med tidligere justitsministre, men jeg kan bare konstatere, at de tidligere justitsministre, som bl.a. er konservative forgængere, har haft fuldstændig den samme argumentationsrække, som jeg har fremført her i dag, nemlig punkt 1: Det her er alvorlige sager. Punkt 2: Det rejser alvorlige spørgsmål. Punkt 3: Dem skal vi se på, og hvis vi vil se på dem, er det rigtigst at gøre det bl.a. blandt de folk, som i forvejen sidder og overvejer noget af det her. Hvem er det? Det er Straffelovrådet. Derfor kan vi godt vente, til deres arbejde er afsluttet, og det er afsluttet omkring sommer. Derfor er det det, der er holdningen, og jeg synes, det er en rigtig måde at håndtere så alvorlige spørgsmål på.

Jeg synes som sagt, at det ville have været bedst, hvis man kunne have fastholdt den enighed, som der er forsøgt signaleret også fra den nuværende regerings side, i forhold til at den tidligere regering rent faktisk var dem, der sagde det her arbejde i gang. Det mindste, vi kunne forvente, var da, at man havde respekt for det arbejde, man har sat i gang, og sørgede for at afvente, at det blev færdigt.

Ønskede fru Ida Damborg ordet? Nej.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes nu.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 53 (V, DF, LA og KF), imod stemte 57 (S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.