Fremsat den 9. november 2011 af Dennis
Flydtkjær (DF), Torsten Schack Pedersen (V) og Brian
Mikkelsen (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om et enklere grundlag for beskatning af fast
ejendom
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte
lovforslag senest den 1. marts 2012 om afskaffelse af det
nuværende ejendomsvurderingssystem og dermed tilvejebringelse
af et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Forslaget
bør indeholde følgende elementer:
1) De almindelige
vurderinger af fast ejendom ophører.
2) Der etableres en
ny model for vurdering af nyopførte ejerboliger og for
vurdering af erhvervsejendomme.
3) De kommunale
indtægter fra grundskyld såvel som dækningsafgift
fastholdes.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en stort set uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 140 om et enklere
grundlag for beskatning af fast ejendom fra folketingsåret
2010-11, 1. samling. Der henvises til Folketingstidende 2010-11, 1.
samling, A, B 140 som fremsat, side 1 ff, og Folketingets
forhandlinger, møde 105 side 29 ff.
Folketingets partier - med enkelte beklagelige undtagelser (RV
og EL) - stemte i folketingssamlingen 2010-11, 1. samling for B 140
om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom, men da den
nye regering ikke er forpligtet af det forrige Folketings
vedtagelse, fremsættes forslaget igen. Flere partier har
tilkendegivet, at man ønsker at holde boligbeskatningen i
ro. Forslagsstillerne ønsker med dette beslutningsforslag at
sikre, at dette også bliver til virkelighed.
Der findes tre slags ejendomsskatter, hvoraf boligejerne kender
de to. For det første er der ejendomsværdiskatten. Den
opkræves på grundlag af ejendomsvurderingerne i 2001
eller 2002 og er omfattet af et skattestop. Dernæst er der
den kommunale grundskyld. Her er der ikke noget nominelt
skattestop, men der er en stigningsbegrænsning, sådan
at store udsving i vurderingerne ikke giver sig udslag i
tilsvarende udsving i borgernes skattebetaling. Endelig er der den
kommunale dækningsafgift, som kan opkræves af visse
erhvervsejendomme m.v.
Grundlaget for ejendomsbeskatningen var oprindelig de offentlige
ejendomsvurderinger. Alle ejendomme vurderes i faste intervaller,
og ejendomsskatterne blev beregnet på dette grundlag, hvad
enten det var lejeværdi, ejendomsskyld, grundskyld,
ejendomsværdiskat, eller hvad der ellers har eksisteret af
ejendomsskatter i historiens løb.
Nu er der imidlertid et skattestop for
ejendomsværdiskatten og en stigningsbegrænsning for den
kommunale grundskyld, men alligevel foretager man stadig
almindelige vurderinger hvert andet år. Man opretholder kort
sagt et stort apparat til at foretage nogle vurderinger, som langt
hen ad vejen ikke bliver brugt til ret meget. Det koster ressourcer
for SKAT at foretage disse vurderinger og behandle klager over dem
osv., og tiden er kommet til at få ryddet op.
Forslagsstillerne mener kort sagt, at den eksisterende
ejendomsvurderingsordning har overlevet sig selv. Ordnin?gen havde
en vigtig funktion dengang, den blev brugt, men det har den ikke
længere.
Hvis man ikke ønsker at øge boligbeskatningen og
beskatningen af fast ejendom i det hele taget, kan
forslagsstillerne ikke se, hvad ejendomsvurderingerne skal bruges
til. Derfor ønsker forslagsstillerne den nuværende
ordning erstattet med et enklere grundlag for beskatning af fast
ejendom.
Forslagsstillerne ønsker, at ejendomsvurderingerne
ophører, og at ejendomme fremover beskattes på det
grundlag, som det sker nu. Den ejendom, der svarer X kr. i
ejendomsværdiskat, svarer også fremover X kr. i
ejendomsværdiskat. Nye ejendomme kan f.eks. få fastsat
en »vurdering« i forhold til ejendommens
størrelse efter niveauet for tilsvarende, omkringliggende
ejendomme. Gøres en ejendom større eller mindre,
regulerer man »vurderingen« i forhold til
ændringerne. Alt dette kan gøres maskinelt og
kræver ikke individuelle vurderinger og komplicerede
beregninger af grundlaget for ejendomsværdiskat eller
andet.
Erhvervsejendomme er langt mere forskelligartede end
ejerboliger, og vurderingen af dem kan derfor ikke på samme
måde »sættes på maskine«. Til
gengæld er der langt færre af dem. Her vil det
formentlig stadig være nødvendigt at foretage en form
for vurdering.
Det kommunale grundskatteloft, hvorefter grundlaget for
opkrævning af kommunal grundskyld kan stige inden for visse
begrænsninger, kan opretholdes, men sådan at det
endelige loft bliver lig med den grundværdi, der
fastsættes ved den sidst foretagne vurdering.
Forslagsstillerne erkender, at dette på sigt vil kunne
skabe problemer for visse kommuner, idet grundskylden er en ikke
uvæsentlig indtægtskilde for kommunerne.
Forslagsstillerne ønsker det derfor sikret, at det kommunale
provenu af grundskylden kan opretholdes.
Skriftlig fremsættelse
Dennis
Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om et
enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.
(Beslutningsforslag nr. B 11).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.