Betænkning afgivet af Europaudvalget
den 10. februar 2012
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2011 og var
til 1. behandling den 8. december 2011. Beslutningsforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2
møder.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, RV,
SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelseuændret.
Et mindretal i udvalget (DF og EL)
indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.
Dansk Folkeparti finder det legitimt, at de 17
EU-medlemslande, der har euroen som fælles valuta, også
indordner sig under en overordnet fælles finanspolitik. Dette
forslag vil ifølge forslagsstillerne være det
nødvendige redskab til at håndtere tilfælde som
i 2010, hvor der er risiko for den finansielle stabilitet i
euroområdet. Dansk Folkeparti mener dog ikke, at det er
tilfældet, da der allerede på nuværende tidspunkt
er nye tiltag i form af finanspagten med nye krav. Forslaget er med
andre ord blevet overhalet af virkeligheden.
Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at disse justeringer i
traktaten, der foretages i forhold til eurolandene, og som et
flertal af partier i Folketinget gang på gang tilslutter sig,
er et udtryk for manglende respekt for det danske euroforbehold og
uagtet juridisk vurdering bør sendes til
folkeafstemning.
Et andet mindretal i udvalget (LA)
vil hverken stemme for eller imod beslutningsforslaget.
Liberal Alliances medlem af udvalget ønsker et EU, hvor
medlemslandene kan styrke hinanden igennem gensidig samhandel og
samarbejde omkring projekter, der kan skabe værdi i Europa.
Mindretallet mener ikke, at løsningen på de aktuelle
økonomiske udfordringer er, at EU får mandat til at
tage finanspolitikken fra medlemslandene. Ansvaret for en ansvarlig
økonomisk politik ligger og bør ligge hos
medlemslandene. Ligeledes bør broderparten af ansvaret for
en fejlslagen økonomisk politik bæres af
medlemslandene. Beslutningsforslaget medvirker desværre til
at tage det ansvar fra medlemslandene, og mindretallet finder i
øvrigt, at stabiliseringsmekanismen i lighed med de
tidligere europæiske stabiliseringsforsøg indeholder
en stadig større fare, hvis tilliden til euroen daler
yderligere. Mindretallet agter derfor at stemme hverken for eller
imod beslutningsforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Benny Engelbrecht (S) nfmd. Bjarne Laustsen (S) Jacob
Bjerregaard (S) Jens Joel (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Trine
Bramsen (S) Stine Brix (EL) Sofie Carsten Nielsen (RV) Rasmus
Helveg Petersen (RV) Lone Loklindt (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF)
Holger K. Nielsen (SF) Nikolaj Villumsen (EL) Finn Sørensen
(EL) Per Clausen (EL) Erling Bonnesen (V) Claus Hjort Frederiksen
(V) Lykke Friis (V) Eva Kjer Hansen (V) fmd. Henrik Høegh (V) Jakob
Ellemann-Jensen (V) Sophie Løhde (V) Pia Adelsteen (DF)
Kristian Thulesen Dahl (DF) René Christensen (DF) Christian
Langballe (DF) Merete Riisager (LA) Lene Espersen (KF) Lars Barfoed
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 17
Bilagsnr. | Titel |
1 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af beslutningsforslaget |
2 | Udkast til betænkning |