Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. december 2011 og var til 1. behandling den 3. februar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og LA) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Socialdemokratiets, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker følgende:

FN-konventionen af 1961 om begrænsning af statsløshed har netop fejret 50 års jubilæum, men det gør ikke konventionen forældet - tværtimod. Der findes aktuelt mere end 12 millioner statsløse i verden, og statsløshed er således fortsat et væsentligt problem.

Statsløshed indebærer helt grundlæggende, at man ikke har en stat at kalde sin, og derved har man ingen stat til at sikre sine borgerrettigheder eller yde beskyttelse. Som statsløs er man derfor i en sårbar situation, og statsløshed er et fænomen, Danmark i høj grad har en forpligtelse til at arbejde hårdt for at begrænse.

Flertallet mener ikke, det er nødvendigt at tage kontakt til andre lande endsige overveje, hvordan konventionen skal fortolkes, da det allerede fremgår klart af konventionen, hvornår statsborgerskab kan nægtes.

Flertallet ønsker at understrege, at en statsløs på en kontraherende stats territorium efter konventionens artikel 1 vil kunne nægtes statsborgerskab, hvis vedkommende er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på mere end 5 år. For at man kan gøre brug af undtagelsesbestemmelsen og dermed nægte statsborgerskab, skal den pågældende person være kendt skyldig. Det vil således ikke være nok, at en herboende statsløs af Politiets Efterretningstjeneste vurderes til at udgøre en fare for landets sikkerhed.

FN-konventionen om begrænsning af statsløshed handler om rettigheder for det enkelte individ og er til for at beskytte dem, der ikke har deres egen stat. Der skal - som konventionen dikterer - foreligge tungtvejende grund til ikke at yde statsløse beskyttelse, og på den baggrund finder flertallet ikke, at statsløse skal fratages muligheden for at få statsborgerskab alene på baggrund af mistanker.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelseuændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er på det overordnede plan enige i formålet med FN´s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed. V og KF finder det vigtigt, at Danmark generelt medvirker til en begrænsning af statsløshed, men finder det dog stærkt bekymrende, at Folketinget tildeler statsborgerskab til personer, som Politiets Efterretningstjeneste vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed. Det er en bekymring, som V og KF også har udtrykt under behandlingen af lovforslag L 11 om indfødsrets meddelelse, der blev behandlet i Folketinget i slutningen af 2011, og ligeledes igen under behandlingen af lovforslag L 163 om indfødsrets meddelelse i foråret 2012.

Denne bekymring er baggrunden for, at V og KF fandt det nødvendigt at udarbejde dette beslutningsforslag, der kan imødekomme denne problematik fremadrettet. V og KF mener, at Politiets Efterretningstjenestes advarsler skal tages alvorligt. I svaret på spørgsmål 5 fra udvalget har justitsministeren bekræftet, at en sag om statsborgerskab ikke vil blive sat i bero, selv om personen, som skal tildeles statsborgerskab, er sigtet eller tiltalt for terrorisme, men endnu ikke dømt for terrorisme. En statsløs person vil således kunne få tildelt dansk statsborgerskab selv under en verserende retssag mod den pågældende for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om terrorisme. Omvendt afviser ministeren ikke, at en ankesag om terror i visse tilfælde kan tillægges opsættende virkning for tildeling af statsborgerskab. Begge dele af dette svar finder V og KF yderst bekymrende. V og KF finder ikke, at ministeren overbevisende har forklaret, hvad der skulle forhindre, at vi i Danmark sætter sager om statsborgerskab i bero, så længe en retssag om terrorisme verserer. Det er endvidere V og KF's klare opfattelse, at Danmark umuligt kan være det eneste land, der finder det problematisk, hvis FN´s statsløsekonvention tvinger landene til at give statsborgerskab i disse tilfælde. V og KF opfordrer derfor til, at der i takt med den stigende terrortrussel bliver anlagt en nyere og mere nutidig fortolkning af FN´s konvention om begrænsning af statsløshed, alternativt at regeringen arbejder for en ændring af konventionens artikel 1, hvoraf det fremgår, at den pågældende statsløse skal være fundet »skyldig« i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller skal være »idømt fængselsstraf« på 5 år eller derover.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.