Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. januar 2012 og var til 1. behandling den 23. februar 2012. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller forslaget til forkastelse.

I Danmark har vi et repræsentativt demokrati, hvor Folketinget træffer beslutninger på vegne af den danske befolkning. Det gælder i store og små spørgsmål på tværs af emneområde, medmindre der er tale om, at Danmark afgiver suverænitet i medfør af grundlovens paragraf 20.

I tilfældet om tiltrædelse af mellem- eller overstatslige aftaler har vi en helt fast procedure, hvor Justitsministeriet fra gang til gang vurderer, om der er tale om suverænitetsafgivelse i den nævnte forstand. Som det fremgår af Justitsministeriets redegørelse af 22. februar 2012, er det ikke tilfældet med tiltrædelse af finanspagten på de betingelser, der i respekt for vores euroforbehold er gældende for Danmark.

Hvis Danmark ønsker at tiltræde finanspagten, kan det ifølge Justitsministeriet ske efter grundlovens paragraf 19, hvor Folketinget med et flertal kan træffe beslutning om, hvordan vi bedst varetager Danmarks interesser. Den opgave og det ansvar tager flertallet gerne på sig.

Et mindretal i udvalget (DF, EL og LA) indstiller forslaget til vedtagelseuændret.

For Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at finanspagten bør komme til folkeafstemning. Det er Dansk Folkepartis holdning, at en dansk deltagelse i finanspagten, uanset juridiske redegørelser om suverænitetsafgivelse, er et udtryk for manglende respekt for euroforbeholdet. Danskerne har sagt nej til euroen og dermed også sagt nej til en overordnet fælles finanspolitik.

Enhedslisten ønsker en folkeafstemning om Danmarks tilslutning til EU's finanspagt. Den danske befolkning bør høres i en sag, der er så afgørende for vores fremtidige økonomi, ikke mindst fordi Danmark allerede har et euroforbehold og den internationale traktat om en styrket økonomisk union er langt mere vidtrækkende end euroen, som Danmark står uden for. Grundlaget for finanspagten er, at nedskæringer i de offentlige budgetter og stram budgetdisciplin skal være permanent økonomisk politik i landene såvel som aktuel kriseløsning. Det er en model, som Enhedslisten mener vil have skadelige konsekvenser for velfærdssamfundet og beskæftigelsen i Danmark.

Liberal Alliance ønsker beslutningsforslaget vedtaget, da danskerne bør kunne stemme sig til den økonomiske politik, de ønsker. Det er Liberal Alliances holdning, at en underskrift på pagten ikke er noget værn mod kriser, men at en sund økonomi kræver folkevalgte politikere, der tør føre en stram reform- og vækstpolitik. Markederne er ikke interesserede i underskrifter på et stykke papir. De er interesserede i, hvad landene rent faktisk foretager sig, og her giver finanspagten ingen garantier. Lande med et kortsigtet økonomisk perspektiv vil fortsat kunne krybe udenom, mens lande som Danmark vil gøre, som der bliver sagt. Dermed indskrænker vi vores handlemuligheder, og vi lægger en barriere ind i forhold til vælgerne, som man kan pege på, når der skal tages ubehagelige beslutninger i stedet for selv at tage ansvar. Endelig er det Liberal Alliances vurdering, at finanspagten måske nok er et greb i værktøjskassen for at få styr på en monetær union, der mangler afgørende brikker for at komme til at fungere, men pagten indeholder ikke alle nødvendige brikker. Det er derfor den tyske kansler Angela Merkel jævnligt understreger, at vi går mod endnu mere europæisk økonomisk og politisk integration. Liberal Alliance er bekymret ved udsigten til, hvad denne integration kan betyde for arbejdsmarkedsreglerne, skatteudskrivningen, delingen af gæld og overtagelsen af andre landes økonomiske risici. Disse store spørgsmål ville Danmark være vel tjent med at forelægge for vælgerne.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.