Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 113:

Forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger. (Fremrykket huslejebetaling, husleje- og beboerklagenævnenes indberetning til nævnsstatistik og opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 21.03.2012).

Jeg ser ikke ministeren i salen. Det er jo ikke så godt. Vi prøver lige at trække den en smule i ørerne, ellers bliver vi jo nødt til at holde pause. Der kommer ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Så kan vi åbne forhandlingen, og det er fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre, værsgo.

Mikrofonen er meget højt oppe. Det er en høj en, der har stået her.

Dette lovforslag er opdelt i tre dele. Den første del af lovforslaget handler om at fjerne de 3 dages løbetid, som lejerne har til at betale huslejen. Regeringen argumenterer med, at det vil medføre, at lejere ikke bliver smidt ud af deres lejeboliger, fordi de ikke har betalt deres husleje. Regeringen forventer nemlig, at en del af lejerne har fået brugt deres penge i løbet af de 3 dage, og at de derfor ikke har råd til huslejen. Regeringen forventer åbenbart på den baggrund at undgå 500 udsættelser, og de forventer derfor at spare 600.000 kr. på forslaget. Jeg synes, at det er et vel optimistisk skøn. Der er givetvis nogle, som ikke kan gemme deres penge i 3 dage, men så drastiske ændringer virker tvivlsomme.

Socialdemokraterne slog sig hårdt op på udsættelser før valget. Den nuværende beskæftigelsesminister sagde før valget, at det skulle forbydes at sætte børnefamilier på gaden. Også den nuværende statsminister lovede over for LLO et forbud mod at sætte børnefamilier på gaden. Det lyder ganske sympatisk, men det holder ikke i virkeligheden. Vi kan ikke give nogen en blankocheck til ikke at betale husleje. Man skal betale sine regninger, og man skal betale sin husleje, uanset om man har børn. Børnefamilier skal allerede hjælpes i dag, hvis de bliver sat ud. Kommunerne er nemlig forpligtet til at sørge for en ny bolig til dem.

Socialdemokraterne ændrede da også holdning efter valget. Nu lader det ikke til, at Socialdemokraterne vil forbyde udsættelse af børnefamilier. Det lader til, at det eneste, Socialdemokraterne åbenbart kan svinge sig op til for at undgå udsættelser, er at fjerne de 3 dages løbetid på at betale husleje.

Anden del af dette lovforslag handler om at skabe mere gennemsigtighed i huslejenævns og beboerklagenævns afgørelses- og behandlingstider. Disse skal fremover offentliggøres i DIADEM. Det er godt at sikre mere gennemsigtighed omkring nævnenes afgørelser og sagsbehandlingstider. Jeg vil dog gerne have præciseret, om DIADEM kan hjælpe udlejer med at finde det rette lejeniveau, for det har vi jo oplevet at mange udlejere har problemer med.

I den tredje og sidste del af lovforslaget lægges der op til at effektivisere brugen af plejeboliger ved at forbedre kommunernes muligheder for at benytte sig af opmagasinering af indbo efter afdøde beboere, dog kun når sagerne kommer i skifteretten. Det vil gøre det muligt at genudleje hurtigere og dermed få en hurtigere og mere optimal måde at overdrage plejeboligerne på.

Jeg er overordnet set en kende overrasket over forslaget til at ændre lejeloven. Der foregår jo i øjeblikket forhandlinger om lejeloven mellem parterne på området. Jeg ved, at ministeren har genoptaget de forhandlinger, som blev sat i gang under VK-regeringen, og derfor undrer forslaget mig. Jeg håber ikke, at det betyder, at ministeren generelt har tænkt sig at obstruere forhandlingerne. Når det så er sagt, mener vi dog i Venstre, at der er nogle nyttige ændringer, der er indeholdt i lovforslaget. Vi kan klart se det fornuftige i at fremsætte fristen for huslejen, så der er større sikkerhed for, at den betales rettidigt. Samtidig støtter vi op om større gennemsigtighed i de sager, som huslejenævnet og beboerklagenævnet behandler, og det vil også være fornuftigt at give kommunerne bedre muligheder for opmagasinering af indbo fra afdøde beboere.

I Venstre er vi positive over for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Lovforslagets tre dele har det tilfælles, at de sammen styrker regeringens boligsociale indsats og viden på området. Under den tidligere VK-regering er antallet af lejere, der sættes ud af deres boliger, fordi de ikke kan betale husleje, eksploderet. Hvor der i 2002 var ca. 1.800 udsættelser, var tallet sidste år steget til 4.400. Det hverken kan eller vil den nye regering acceptere. Derfor har regeringen besluttet at fremrykke tidspunktet for huslejebetalinger ved at afskaffe lejelovens såkaldte løbedage. Løbedagene gør det muligt for en lejer at vente med at betale huslejen til den tredje hverdag i måneden. Det forøger risikoen for, at lejeren ikke har penge nok, når huslejen skal betales. Derfor har det været vigtigt for os, at der nu er overensstemmelse mellem løbedagene og tidspunktet for huslejebetalingen.

Forslaget fremsættes i en erkendelse af, at en udsættelse af boligen har meget store, alvorlige konsekvenser for de berørte personer og familier. Vi ved fra Socialforskningsinstituttets undersøgelse fra 2008, at det er tre ud af fire udsatte lejere, der har et reelt problem med at styre deres økonomi. Det er derfor ikke et spørgsmål om at øge statsstyringen, men en hjælpende hånd til familierne, der har svært ved at betale huslejen. Lovforslaget er på den måde en del af regeringens samlede boligsociale indsats, hvor vi også har afskaffet starthjælpen og de andre fattigdomsydelser, som har gjort det svært for mange at finde penge til huslejen.

Som et andet element i lovforslaget ønsker regeringen at få samlet en større viden omkring gennemsigtigheden om husleje- og beboerklagenævnenes afgørelser. Derfor foreslår regeringen, at der oprettes hjemmel til at pålægge husleje- og beboerklagenævn at indberette forskellige sagsoplysninger til en database. Ændringerne er en udbyggelse af det eksisterende register, som i dag kun indeholder sager af principiel interesse. Det er regeringens ønske, at registeret skal udbygges med oplysninger om alle husleje- og beboerklagenævns sager, så både private og professionelle kan få glæde af oplysningerne.

Endelig ønsker regeringen med det tredje element i lovforslaget at sikre en bedre udnyttelse af plejeboligerne rundtomkring i landet. Alt for mange kommuner afventer i dag skifterettens behandling at dødsboet, før plejeboligerne ryddes og genudlejes. Det er både uhensigtsmæssigt og dyrt i områder med stor efterspørgsel på plejeboligområdet. Derfor foreslår vi en præcisering af de eksisterende muligheder for at opmagasinere indbo efter afdøde beboere i plejeboliger. Det vil betyde hurtigere genudlejning og dermed en bedre udnyttelse af plejeboligerne. Samtidig vil den hurtige genudlejning årligt spare kommunerne for 8,2 mio. kr. i tab af lejeindtægter – penge, der i stedet kan investeres i skoler, plejehjem og sygehuse. Forslaget giver ikke mulighed for at rydde boligen hurtigere end efter de gældende regler.

Med det samlede lovforslag vil regeringen give familier med pengeproblemer en hjælpende hånd ved at fremskynde betalingen af huslejen og på den måde nedbringe antallet af udsættelser. Samtidig vil vi få mere viden omkring sager, der kommer for husleje- og beboerklagenævn, og flere plejeboliger vil kunne genudlejes hurtigere. Det er socialdemokratisk politik, og vi bakker derfor op omkring forslaget. Tak.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Lars Dohn.

Mit spørgsmål var egentlig til Venstres ordfører, men jeg kom åbenbart lidt sent på. Men jeg vil så rette det til den socialdemokratiske ordfører. Jeg forstod på Venstres ordfører, at det skulle have konsekvenser, hvis familier ikke får betalt huslejen til tiden. Kan jeg få en garanti fra den socialdemokratiske ordfører for, at løftet til Lejernes Landsorganisation vil blive fastholdt?

Ordføreren.

Det er jeg helt overbevist om. Kommunerne kan jo i dag tage sig af familier, der bliver udsat, så den praksis fortsætter. Det er også socialdemokratisk politik at kigge på den sag, for, som jeg sagde i min tale, er det jo en katastrofe for de familier, der bliver sat ud.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Det var en meget interessant tale, som ordføreren holdt, og jeg må sige, at jeg synes, at det er noget af et vrangbillede, man tegner. Ordføreren stiller tal op for antallet af udsættelser, men nævner jo ikke, hvad tallet var før 2002. Og jeg ved jo godt, hvorfor ordføreren ikke kan nævne, hvad tallet var, før VK-regeringen kom til: Det er, fordi det ikke blev oplyst. Det var simpelt hen hemmelige tal, så vi aner ikke, hvordan udviklingen var før 2002. Jeg vil gerne høre, om ordføreren kan bekræfte det.

Det andet, jeg gerne lige vil tage fat i, og som jeg gerne vil have ordførerens kommentar til, er, at ordføreren siger, at man, i forbindelse med at man afskaffer kontanthjælpsloftet, starthjælpen og 460-timers-reglen, samtidig kan se, at disse ting har været medvirkende til, at der var flere, der blev sat ud. Jeg vil gerne lige have at vide, hvor ordføreren finder belæg for denne påstand, for der er ikke en eneste af de analyser, der er blevet foretaget på det her område, der kan bekræfte ordførerens påstand. Det passer simpelt hen ikke.

Ordføreren.

De tal, jeg nævnte, og som viste, at der i 2002 var 1.800 udsættelser, og at der sidste år var 4.004, er reelle tal, som er til at tage og føle på.

Hvad angår tallene i forbindelse med, at vi har ophævet fattigdomsbetalingerne, så er jeg sikker på, at det er noget, der vil kunne ses i senere statistikker.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er glad for, at ordføreren bekræfter mig i, at der ikke er nogen analyser, der ligger til grund for ordførerens påstand om, at 460-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen skulle betyde noget i forbindelse med udsættelser, for det er der ikke statistik for.

Men ordføreren fortalte jo ikke, hvad antallet af udsættelser var før 2002. Hvad var tallet i 2001? Hvad var tallet 1999? Har ordføreren nogle tal på det, for jeg har aldrig kunnet finde nogen? De findes ikke, det blev ikke offentliggjort dengang, man havde ikke fokus på det. Det er VK-regeringen, der har sat fokus på det her og har gjort noget ved det. Men jeg er da glad for, at ordføreren også siger, at man stadig har tænkt sig at holde fast i det løftebrud, som man siger at man vil begå over for LLO ved ikke at ville lave en lov, der forbyder udsættelse af børnefamilier.

Ordføreren.

Jeg vil stadig væk sige, at det er de tal, som ligger fra 2002 og fra sidste år, jeg henholder mig til, og det var også dem, jeg henviste til i min tale. Vedrørende de fattigdomsydelser, vi har ophævet, vil jeg gerne sige, at jeg er helt sikker på, at det her fremadrettet klart viser, at der er flere familier, der ikke bliver udsat. Tak.

Så er der en kort bemærkning fra fru Benedikte Kiær.

Først vil jeg lige i forhold til det svar, som ordføreren gav ordføreren fra Enhedslisten, sige, at ifølge husvildebestemmelsen skal kommunen tage sig af en familie, som bliver sat ud af sin lejlighed. Det er ikke en »kan«-bestemmelse, det er en »skal«-bestemmelse.

Når ordføreren mange gange nævner starthjælpen og kontanthjælpsloftet og alle de her ydelser fra VK-tiden, som nu er fjernet, vil jeg blot spørge ordføreren om, hvordan det så kan være, man kommer med det her forslag. For hvis det var det, der var skyld i, at der var lejere, der blev sat ud af deres lejligheder, hvorfor er der så overhovedet nogen mening i eller årsag til at komme med det her forslag, når man har afskaffet de her ydelser?

Ordføreren.

Fordi det jo er et led i bestræbelserne på at få antallet på 4.400 sat ned. Det her er et led i, at regeringen gerne vil være med til at løse de problemstillinger, som opstod fra 2002 til 2011, med, at antallet af udsættelser er steget fra 1.800 til 4.400.

Fru Benedikte Kiær.

Der må jeg så give ordføreren fra Venstre ret i, at vi ikke aner noget som helst om antallet af udsættelser før 2002. Så man kan ikke sige, at det her udelukkende er et problem, som har været i 00'erne. Ordføreren svarer simpelt hen ikke på mit spørgsmål, for hvis det var ydelsesniveauet, der var skyld i, at man blev sat ud af sin lejlighed, så giver det jo ikke nogen mening, når ydelserne er ændret, at komme med det her forslag, medmindre det er en ren tilståelsessag. Det vil sige, det ikke rigtig har noget med ydelserne at gøre, for man får jo ikke flere penge eller får mere ud af sine penge af, at man skal betale sin husleje 2 dage før eller senere. Så kan ordføreren ikke forklare, hvorfor man egentlig kommer med det her lovforslag, og om ikke det er en ren tilståelsessag?

Ordføreren.

Allerførst vil jeg vedrørende de ydelser, som den nuværende regering har ophævet, sige, at jeg helt klart mener, at det vil være med til at gøre, at vi får færre udsættelser fremadrettet. Så vil jeg gerne vedrørende de ydelser sige, at jeg stadig væk mener, at det er fornuftigt at have afskaffet dem, for de var med til at sørge for, at masser af familier ikke kunne betale huslejen.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Karina Adsbøll som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er lige før, jeg skal have en skammel!

I dag behandler vi et forslag til lov om ændring af lov om leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om leje af almene boliger.

Lovforslaget indeholder tre elementer: fremrykket huslejebetaling, husleje- og beboerklagenævnenes indberetning til nævnsstatistik og opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere. Ophævelse af løbedage indebærer, at udlejerne typisk kommer til at modtage huslejebetaling 3 dage tidligere. Med lovforslaget forventes færre huslejerestancer samt reduceret tab som følge af udsættelser. I debatten omkring tvangsudsættelser har det ofte lydt fra regeringens side, at det var på grund af de lave sociale ydelser, men det har vist sig, at det sjældent er ydelsernes størrelse alene, der er årsag til, at folk ikke kan klare huslejen. Af notatet fra Socialministeriet den 10. december 2010 fremgår det, at det selv med de laveste ydelser er muligt at have et rådighedsbeløb, som ikke nødvendiggør tvangsudsættelse. LLO skriver i deres høringssvar til dette lovforslag, at de ikke forventer, at afskaffelse af lejelovens løbedage vil have den store effekt, og at det vil ramme de lejere, der har problemer med at få løn- eller indkomstoverførsler til deres bankkonto tids nok. KL finder heller ikke, at fjernelsen af løbedage vil ændre på den manglende huslejebetaling. I Dansk Folkeparti vil vi godt have, at ministeren løbende følger dette og evaluerer på dette og samtidig satser på borgerrådgivning og økonomisk hjælp, da vi er sikre på, at dette også vil have en stor effekt. Vi finder det vigtigt, at ministeren sikrer, at de borgere, der får månedslønnen efterfølgende, altså den 2. eller 3., ikke bliver mødt med krav om betaling af påkravsgebyr.

Med hensyn til at få en bedre udnyttelse af plejeboligbestanden foreslås en præcisering af de eksisterende muligheder for at opmagasinere indbo efter afdøde beboere i plejeboliger. Baggrunden for forslaget er, at det i dag er udbredt praksis i kommunerne at afvente skifterettens behandling af boet, før boligen ryddes og genudlejes. En præcisering af dette kan være en god idé.

Så kommer det med nævnsstatistikken og indberetninger, der omhandler at få tilvejebragt bredere viden om husleje- og beboerklagenævnenes afgørelser. Der foreslås indført en hjemmel for ministeren for by, bolig og landdistrikter til at pålægge huslejenævn og beboerklagenævn at indberette forskellige oplysninger om de sager, som nævnene behandler. Det kan være en fordel med sådanne indberetninger, dog vil vi i Dansk Folkeparti gerne have svar på, hvad de forskellige oplysninger omhandler, så vi sikrer os, at borgernes retssikkerhed bliver overholdt, sådan at disse indberetninger ikke omhandler personfølsomme oplysninger, så man får en liste over dårlige lejere eller dårlige udlejere. Hensigten med oplysningerne er, at de bliver videregivet til DIADEM, som er en udmøntning af den tidligere regerings initiativ fra 2005 »Bedre og billigere bolighandel«, der belyser vejen til digital adgang til alle nødvendige ejendomsoplysninger, der skal indhentes ved en bolighandel. Ved at anvende DIADEM vil brugerne få oplysningen øjeblikkelig frem for at skulle vente på den manuelle sagsgang i kommunen og ved andre myndigheder.

Vi kan som udgangspunkt godt støtte intentionerne i dette lovforslag, og vi ser frem til det videre udvalgsarbejde. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Med det her lovforslag behandler vi tre mindre, om end vigtige ændringer af lejeloven. Vigtigst for mig og for Det Radikale Venstre er afskaffelsen af lejelovens løbedage, og det sker i et forsøg på at afhjælpe udsættelse af socialt svage borgere og hjælpe dem med at få betalt husleje noget før. Det er klart, at det her ikke bør stå alene, og at det er en problematik, som vi også er nødt til at arbejde videre med både socialpolitisk og boligpolitisk i samarbejde med kommunerne og boligselskaberne. Men det her er altså første skridt på vejen.

De to øvrige ændringer, som omhandler, at husleje- og beboerklagenævnene skal indberette forskellige oplysninger om de sager, som nævnene behandler, og at muligheden for opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere præciseres i lejeloven, så man får mulighed for en hurtigere genudlejning og for på den baggrund at spare nogle ressourcer, kan vi også bakke op om.

Således kan Det Radikale Venstre bakke op om lovforslagets tre elementer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen ordfører for SF. Så er det hr. Lars Dohn som ordfører for Enhedslisten.

Når vi behandler det her forslag, er der sikkert mange her i salen, der ser et billede af Erik Henningsen for sig, nemlig billedet fra 1892, som hedder »Sat ud«, hvor vi ser arbejderfamilien, der er blevet sat ud i sneen, og husfaren, der står og diskuterer med betjenten; dengang var der ikke nogen genhusning, så det er et af de resultater, der er opnået gennem årtiers kamp. Men med det meget høje antal udsættelser, vi stadig væk ser, må vi sige, at vi har en måler for, om der stadig væk er noget, der er galt i det her samfund, og det må vi jo konstatere der er, når sådan noget sker. Vi har en markant udfordring, og selv om der ikke foreligger nogen tal tilbage fra 1990'erne, er det jo rigtig svært for Venstres ordfører at argumentere sig ud af, at tallene er steget markant i VKO-perioden.

Der skete jo det, at vi fik flere fattige, og at antallet af betalelige boliger blev mindsket, og det at have råd til at betale huslejen og det at have en indtægt, der modsvarer huslejen, er to afgørende elementer, og der er vi ude i en gal udvikling for øjeblikket, de ting kører galt, men som allerede nævnt har man med finansloven rettet noget op på det, idet regeringen og Enhedslisten jo fjernede fattigdomsydelserne. På den anden side ser vi, at friske tal fra AE viser, at uligheden i det danske samfund fortsætter, så der skal nok tages fat med kraftigere midler, end vi har gjort hidtil.

De tre forslag vil ikke rykke alvorligt ved det her; det er overfladeløsninger, som vi om et halvt eller helt år ikke vil kunne konstatere har givet nogen alvorlig nedsættelse af antallet. Enhedslisten kan støtte forslaget. F.eks. vil fremrykning af huslejebetaling kunne hjælpe nogle få; Lejernes Landsorganisation siger, at det er nogle ganske få, som det vil hjælpe. Nævnsstatistikken er også med til at belyse det. Jeg kunne som huslejenævnsmedlem ønske mig, at man i langt højere grad brugte erfaringerne fra huslejenævnene og beboerklagenævnene i den politiske verden, ude i byrådene og i Folketinget, så ad den vej synes jeg vi kan skaffe langt mere viden. Det med opmagasinering af dødsboer vil også kunne hjælpe, men absolut marginalt. Så derfor må vi sige, at her har regeringen valgt de små skridts politik.

Enhedslisten er parat til at tage langt større skridt, og det, der vil hjælpe, er jo, at vi sætter ind bredt, altså at vi dybest set skaber et bedre samfund; at vi bliver bedre til at forebygge misbrug; at vi gør nogle stærkere indgreb over for spontane forbrugslån; at vi sikrer, at alle kommer i enten uddannelse eller beskæftigelse, for det er grundlæggende der, vi skal tage fat, og endelig at vi skaffer flere betalelige lejeboliger, så vi får vendt den gale udvikling, der er sket, med en formindskelse af antallet af betalelige lejeboliger. Og det vil Enhedslisten fremsætte et beslutningsforslag om. Men vi har det princip i Enhedslisten, at når det er fremskridt, stemmer vi for, også selv om det er små fremskridt, men vi vil da gerne opfordre ministeren og regeringspartierne til at tage nogle større skridt fremover, så det ser vi frem til sker. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning til ordføreren fra fru Louise Schack Elholm.

Jeg var jo også boligordfører i sidste regeringsperiode og hørte på en samlet venstrefløj, altså Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten, der tordnede imod de her udsættelser, talte for forbud mod udsættelse af børnefamilier. Hvordan har ordføreren det med nu at være den eneste på venstrefløjen, der står ved det standpunkt?

Ordføreren.

Jamen det beklager jeg. Det er jo ikke det eneste punkt, vi har set, hvor de øvrige partier i den røde blok ikke helt har været så gode til at fastholde tidligere tiders standpunkter. Men jeg skal da gerne opfordre dem til at fastholde de holdninger, de har haft tidligere.

Så siger vi tak. Tak til ordføreren. Det er hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det er jo en glæde for mig at kunne berette, at alle tre forslag her falder i god jord hos os. Især er det jo godt, at regeringen med det her forslag om at afskaffe lejelovens løbedage for betaling af husleje går ind i en erkendelse af, at mange af de mennesker, der bliver udsat, faktisk bliver udsat af deres bolig, fordi de ikke har styr på deres privatøkonomi. Det står direkte i lovens bemærkninger, at en SFI-rapport nævner, at tre ud af fire har tilkendegivet, at de ikke har haft styr på deres privatøkonomi, og derfor har de ikke fået betalt deres husleje.

Det er jo andre toner end det, som vi har hørt tidligere, nemlig før folketingsvalget, da det hele tiden hed sig, at årsagen til, at folk bliver sat ud af deres bolig, er, at de ikke har fået penge nok af det offentlige. Så det her er en god udvikling. Det er godt, at man på den måde betoner det personlige ansvar.

Jeg skal lige sige, at Liberal Alliance jo ikke går ind for, at vi har en lejelov af den slags i Danmark. Vi synes, det skal være op til udlejer og lejer selv at aftale, hvornår huslejen skal falde. Vi er imod den planøkonomi, som er på boligmarkedet i dag, men vi har nu engang en lejelov, og den lejelov giver i dag 3 løbedage, og det er en forbedring, også af hensyn til dem, der skal have styr på deres økonomi, at de 3 løbedage afskaffes. Og så er der to andre elementer i det her lovforslag, som vi også kan bifalde.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær som konservativ ordfører.

Det her lovforslag indeholder tre dele: afskaffelse af løbedage i lejeloven, en hjemmel til ministeren i forhold til at kunne indhente nogle forskellige oplysninger hos huslejenævn og beboerklagenævn samt en præcisering af mulighederne for at kunne opmagasinere indbo efter afdøde beboere i plejeboliger.

Det mest interessante ved forslaget er den første del, nemlig afskaffelsen af de såkaldte løbedage, hvor vi egentlig har at gøre med en tilståelsessag. Som beskrevet i den skriftlige fremsættelse er formålet med at afskaffe løbedagene, at vi skal mindske risikoen for, at lejeren når at bruge sin indkomst, inden huslejen skal betales, og dermed skal tiltaget forhindre, at lejere sættes ud af deres lejligheder. Men dette formål strider jo noget imod den påstand, som den tidligere opposition og dermed ministerens eget parti gang på gang er kommet med, nemlig at grunden til, at vi havde udsættelserne, var ydelserne under den tidligere VK-regering. Nu har regeringen fået fjernet kontanthjælpsloftet og starthjælpen, så hvorfor egentlig det her tiltag, hvorfor det her lovforslag? Det virker da ulogisk, medmindre regeringen og dermed den tidligere opposition nu endelig erkender, at der er flere årsager til, at folk bliver sat ud af deres bolig.

Som det fremgår af bemærkningerne til det her lovforslag, er det blevet påpeget i en SFI-undersøgelse, at der typisk er tale om et sammenfald af flere uheldige faktorer, når det kommer til udsættelse af en lejer. Det fremgår også, at tre ud af fire udsatte lejere peger på manglende evne til at kunne styre sin egen økonomi som en væsentlig årsag til udsættelsen. Det er jo også med til at forklare det overraskende resultat fra SFI-undersøgelsen, nemlig at godt halvdelen af dem, som blev udsat af deres lejlighed, ikke havde søgt boligstøtte, ligesom 40 pct. af dem, som blev sat ud af deres lejlighed, faktisk var lønmodtagere. Så det er glædeligt, at ministeren med det her lovforslag nu erkender, at der ligger flere faktorer bag udsættelse af lejerne, for hvis det blot var ydelsesniveauet, havde ministeren jo ikke behøvet at komme med det her lovforslag.

Men, men, nu vil vi snart høre ministeren skælde og smælde på den forrige regering, og vi vil høre ministeren påstå, at den tidligere regering ikke foretog sig noget som helst. Og her kan jeg allerede løfte sløret for mit budskab, nemlig at det ikke er sandt. For det første sørgede den forrige regering for, at der overhovedet blev målt på antallet af udsættelser. Først fra 2002 er der data. Vi ved faktisk ikke noget om, hvordan tallene så ud historisk. Der er også foretaget flere ændringer af lejeloven. I 2009 blev lejeloven ændret for bl.a. at sikre en tidligere og mere målrettet indsats over for udsættelsestruede lejere, i alt seks initiativer, som skulle være med til at forebygge udsættelser.

Bl.a. betyder lovændringerne, at de almene boligorganisationer skal underrette kommunen, når en lejer ikke har betalt sin husleje, og samtidig blev der ændret på tidsfristerne, så kommunen faktisk kan nå at reagere. På baggrund af henvendelsen fra en boligorganisation er det således meningen, at kommunen skal rykke ud for at yde hjælp og finde frem til en vej, så udsættelsen kan undgås, hvilket er en rigtig god forretning for alle parter, da udsættelsen ikke kun har konsekvenser for den, der bliver sat ud af lejligheden, men også for boligorganisationen og for kommunen. Ja, jeg vil også lige bemærke, at kommunerne faktisk fik penge til at udføre den her forebyggende indsats.

Alligevel så vi en stigning i antallet af udsættelser, og derfor er det godt, at der blev sat en undersøgelse i gang af den tidligere regering. SFI står også for den undersøgelse, som der snart kommer et resultat af, og den skal netop se på, hvordan det går med de nuværende initiativer, hvilken effekt de egentlig har, ligesom der bliver fulgt op på den seneste undersøgelse om emnet fra SFI. Jeg håber egentlig også meget, at undersøgelsen tager et andet væsentligt element op, som jeg selv har peget på, nemlig gældsforholdene hos de udsatte lejere, det vil sige, hvilken type gæld de har, om det er bankgæld, forbrugsgæld eller noget andet.

Men tiltagene stoppede ikke her, for enkelte boligorganisationer har faktisk gjort nogle rigtig gode erfaringer med det, der hedder en fremskudt rådgivning, nemlig at man kan forebygge mange udsættelser, hvilket egentlig giver meget god mening i forhold til SFI-undersøgelsen, hvor tre ud af fire af de udsatte lejere fortæller, at de ikke havde overblik over deres økonomi. På den baggrund blev der fra 2011 indgået en satspuljeaftale, hvor der blev afsat 12 mio. kr. til at udbygge og udvikle den udgående rådgivning. Der var en kæmpe interesse for og en stor søgning til den her pulje for den udgående indsats, og på den baggrund besluttede VK-regeringen faktisk i sit udspil til satspuljeaftale for 2012, at der skulle afsættes yderligere 40 mio. kr. til den udgående rådgivning. Jeg tror, vi kommer til at høste rigtig mange gode erfaringer med den her udgående rådgivning.

Hvad så fremover? Nu har vi ministerens lovforslag, som vi netop er i gang med at behandle, og som vi Konservative ser positivt på. Men derudover håber jeg også, at ministeren gransker høringssvarene fra bl.a. BL meget grundigt, for der er noget, der tyder på, at mange af de udsættelser, vi ser, sker, efter at kommunen har anvist en alt for dyr bolig, i forhold til hvad lejeren egentlig kan betale.

Tak til den konservative ordfører. Så er det fru Özlem Sara Cekic, der alligevel nåede frem, som ordfører for SF.

Tak til formanden for, at jeg kunne få lov til at komme op, selv om jeg har været lidt forsinket; det er jeg rigtig ked af.

Jeg vil starte med at sige, at vi er utrolig glade for den lovændring, der kommer her. Jeg har selv personligt ønsket at få den her ændring, og allerede da den tidligere ordfører var socialminister, spurgte jeg under satspuljeforhandlingerne, om det var muligt, at man kunne lave om på de her løbedage. For det giver ikke rigtig mening, at en borger, som får sin kontanthjælp den 1. i måneden, først efter 3 dage behøver at betale huslejen. Men dengang fik vi at vide, at det ikke ville være muligt, og at man ikke kunne foretage den ændring. Og derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at der nærmest skulle et regeringsskifte til, før man kunne lave en lovændring om det her. Så vi er utrolig glade for i SF, at det her kan blive til noget.

Det siger sig selv, at når folk bliver sat på gaden, er der rigtig mange årsager til det. Det viser SFI-undersøgelsen også. En af årsagerne er jo også, at de fleste af de mennesker, der bliver sat på gaden, har et stort gældsproblem. Det er noget, der fylder rigtig meget i folks hverdag, og det er også derfor, at vi har været glade for i fællesskab at kunne sætte en række midler af til at undersøge, hvordan man kan gældsrådgive borgere bedst muligt. Men vi ved jo også, at fattigdommen har været en af de største årsager til, at folk er blevet sat på gaden. Der er en overrepræsentation af folk i kontanthjælpssystemet, som bliver sat på gaden, og der kan man se, at det bl.a. skyldes de her lave sociale ydelser, som den tidligere regering indførte, og som den nuværende regering har afskaffet. Vi håber, at det også vil have en positivt afsmittende virkning på antallet af mennesker, der bliver sat på gaden.

Er det her så nok til at forhindre, at folk havner på gaden og bliver boligløse eller hjemløse? Det er et rigtig godt skridt i den rigtige retning, men vi har også den holdning i SF, at vi ikke synes, det her er nok. Og derfor er det nødvendigt, at vi bliver ved med at undersøge det her og ser på, hvad der er årsagerne til, at folk faktisk bliver sat på gaden. Hvis det står til os, er det jo også rigtig vigtigt at få kigget på, hvordan vi kan pålægge kommunerne ikke at sætte børnefamilier på gaden eller i hvert fald forhindre, at det sker. Vi ved, at det er et stort problem, både for den enkelte familie, som ender på gaden med det resultat, at børnene mister deres sociale netværk i skolen, og for samfundet. Ifølge SFI-undersøgelsen er det nemlig også samfundsøkonomisk ret dyrt, fordi mange af de her familier faktisk viser sig at stadig at være hjemløse efter et år.

Derfor bliver det også nødvendigt at kigge på, hvordan man kan forbedre den her indsats så meget som muligt, for målet må hele tiden være, at så få mennesker som muligt ender på gaden. Det endelige mål må selvfølgelig være, at ingen gør det, men det tror jeg ikke på. Jeg tror, at der altid vil være nogle mennesker, som vil have det ret svært, og som derfor vil ende på gaden. Men her fra Christiansborg kan vi da i det mindste gøre et forsøg på ligesom at forhindre det. Men ansvaret påhviler ikke alene Christiansborg; det er også vigtigt, at kommunerne spiller med i forhold til at kunne forebygge, at de her mennesker ender på gaden. Og der ved vi, at når der er massive sociale problemer, når der er gældsproblemer, så er det også kommunens ansvar at sørge for at rådgive og vejlede borgeren bedst muligt.

Når man kigger på et af de redskaber, som kommunerne selv har været med til at pege på, nemlig det, der hedder at sætte borgerne under administration, så synes jeg, det er ret spændende, og jeg håber også, at det er et redskab, som vi i fællesskab kan se nærmere på. For hvis der er nogle borgere, som har svært ved at styre deres økonomi og drikker hele deres kontanthjælp op, synes jeg, det er et svigt, hvis man ikke går ind og hjælper de her borgere med at få styr på deres økonomi, samtidig med at man sørger for, at de ikke bliver hjemløse og starter en ny række af sociale problemstillinger.

Så jeg tror, at der er stor interesse for, at vi i fællesskab får løst nogle af de problemer, der er inden for det her område. Der er også mange forskellige redskaber og håndtag, vi kan skrue på, og derfor er jeg glad for, at vi ved at afskaffe de lave sociale ydelser og afskaffe de her løbedage nu har taget et af de første og store skridt, ligesom vi også i fællesskab er i gang med at kigge på hele gældsproblematikken. Og de andre ting håber jeg vi i fællesskab kan blive ved med at drøfte. Så vi støtter varmt forslaget og er utrolig glade for, at ministeren har taget det her nødvendige og rigtige skridt.

Der er to, der ønsker korte bemærkninger. Først er det fru Benedikte Kiær.

Det væltede rundt med misforståelser i ordførerens indlæg. Jeg vil først lige rette et par stykker i forhold til lovforslaget og loven fra 2009. Det er faktisk muligt for kommunerne i dag at gå ind at administrere en borgers økonomi, hvis det gentagne gange er sket, at man ikke har kunnet betale huslejen, eller man står over for en udsættelse. Med hensyn til husvildebestemmelsen er det sådan, at man sådan set skal hjælpe en familie med at finde et sted at bo, hvis den ikke er blevet sat ud af sin lejlighed, det vil sige, at det ikke lige kan sidestilles med hjemløshed.

I forhold til det her med afskaffelsen af løbedagene kan jeg høre, at ordføreren bifalder det meget og sådan set ikke mener, at der er blevet taget fat på den her problemstilling overhovedet førhen, og det må jeg så sige ikke er sandt. Der er faktisk blevet taget initiativ til at undersøge, om man kunne tilmelde sig en PBS-ordning, så huslejen blev betalt som noget af det første. Jeg kan huske, at ordføreren flere gange har sagt, at det jo er nytteløst, fordi borgeren ikke får flere penge af at være tilmeldt en PBS-ordning, for man får jo ikke flere penge af, at huslejen bliver betalt nogle dage før end ellers. Hvad har ændret sig i forhold til det her lovforslag?

Ordføreren.

Nu siger fru Benedikte Kiær, at der er nogle ting, som jeg har misforstået. Med hensyn til at der er børnefamilier, der bliver sat på gaden, vil jeg sige, at børnefamilier ikke bliver sat på gaden. Kommunen er forpligtet til at finde en løsning. Men det betyder jo ikke, at de får en bolig. De bliver boligløse, og derfor er der, synes jeg, en forpligtelse til at gå ind og gøre en indsats over for de familier – en særlig indsats, fordi der er børn involveret.

I forhold til at sætte borgeren under administration: Ja, hvis der gentagne gange er problemer. Og med hensyn til hvordan man kan gå ind og forebygge, vil jeg sige, at vi også har hørt Den Sociale Retshjælps forskellige henvendelser til forskellige udvalg i Folketinget, og de er rigtig bekymrede over, at kommunerne ikke benytter sig af de redskaber.

I forhold til PBS-ordningen har jeg jo skrevet flere mails til Socialministeriet, da ordføreren var socialminister, hvor jeg har bedt om at få den her lovændring, men hvor det ikke var muligt, og hvor jeg fik at vide, at det ikke var muligt. Det alternativ, man ville komme med, var at lave en PBS-ordning. Jeg har jo kritiseret det, fordi vi i dag ved, at socialt udsatte grupper har svært ved at få en NemKonto. Hvad nytter det at sige, at de skal have en PBS-ordning, når bankerne ikke engang vil give dem en NemKonto? Derfor har jeg bedt om, at man skulle løse det problem, før man gik ud og lavede symbolpolitik.

Fru Benedikte Kiær.

Der er ikke helt styr på historikken, for ideen med, at man skulle sørge for at kunne blive tilmeldt en netordning, var jo netop, at huslejen blev betalt som noget af det første. Jeg kan tydeligt huske, at ordføreren sagde: Hvad hjælper det, hvis der ikke er penge nok den 1. i måneden?

Nu har man jo sådan set været inde at fjerne kontanthjælpsloftet, man har været inde at fjerne starthjælpen, som man har sagt har været den væsentligste årsag, hvis ikke det var årsag en til, at der var de her udsættelser. Men når man nu har fjernet de her ydelser, kontanthjælpsloftet og starthjælpen, hvordan kan det så være, at der overhovedet er brug for det her forslag? Det er der vel ikke, medmindre man nu må erkende og tilstå, at det sådan set var en påstand uden hold i. Vil ordføreren ikke sige, at det virker højst mærkværdigt, at man laver om på ydelserne, men at der alligevel er behov for yderligere tiltag, og at det nok viser, at tingene ikke var så enkle, som ordføreren førhen har gjort dem til?

Ordføreren.

Den her dialog er jo et rigtig godt billede på, hvorfor vi ikke kunne komme frem til nogen løsninger, da fru Benedikte Kiær var socialminister. Vi fortalte gentagne gange, at verden ikke er sort-hvid. Der er flere årsager til, at folk bliver hjemløse og bliver sat på gaden. SFI-rapporten viser, at der f.eks. også er mange af dem, der ender på gaden, der er lønmodtagere. Det, der er kendetegnende for dem alle sammen – næsten for dem alle sammen – er, at de har store gældsproblemer. Men vi kommer heller ikke uden om, at fattigdomsproblemerne også har været med til, at mange mennesker ikke har været i stand til at betale deres husleje. Det er jo ikke noget, vi bare påstår. Hvis vi snakker med en række af boligforeningerne, vil de også kunne bekræfte, at starthjælpen, 300-timers-reglen, loftet over kontanthjælpen har været årsag til, at man ikke har været i stand til at betale sin husleje. Verden er ikke sort-hvid. Der er det problem, der hedder, at folk bliver sat på gaden. Vi ville da ønske, at der var én løsning, man kunne bruge, og så var problemet løst, men der er langt flere håndtag, vi skal dreje på, og det her er et af dem. Men som sagt er det ikke nok, der skal flere ting til.

Fru Louise Schack Elholm for en kort bemærkning.

Man kan godt høre, at Socialistisk Folkeparti er kommet i regering. Det er en noget mere nuanceret holdning, ordføreren kommer med nu, og det sætter jeg stor pris på, for jeg synes, det var en noget ensidig vinkel, man havde tidligere. Så jeg er glad for, man har fået nuancerne lidt mere med.

Men selv om man nu er blevet lidt mere ensrettet ovre i rød blok, kunne jeg alligevel fornemme, at Socialistisk Folkeparti ikke var helt enige i regeringens linje, for ordføreren brugte udtrykket »hvis det stod til os«. Betyder det, at det her er noget, der stadig forhandles om i regeringen? Er det her noget, der bliver diskuteret – kommer der nogle nye ting? – eller er Socialistisk Folkeparti i gang med at lave deres helt egen, selvstændige politik inden for regeringen?

Ordføreren.

Det er interessant, hvad man kan få ud af, hvad jeg har sagt. Vi har altid ment, at der var flere forskellige årsager til, at folk er blevet sat på gaden. Det viser og dokumenterer SFI-undersøgelsen i øvrigt også. Men vi har også haft den holdning, at fattigdom har været en af de vigtigste årsager til, at folk er blevet sat på gaden, og SFI-undersøgelsen viser faktisk, at der er en overrepræsentation af folk, der kommer fra kontanthjælpssystemet. Nuancerne har altid været der, men i forhold til de redskaber, som den tidligere regering indførte, mener jeg ikke, at nuancerne altid har været der.

På den måde er det rigtig vigtigt, når vi i fællesskab skal prøve at kigge fremad på det her område, at huske, at det jo ikke er nok at sige: Nu har vi fremsat et lovforslag, og nu er problemet løst, nu behøver vi ikke at gøre noget, nu kan vi læne os tilbage. Det kan godt være, man har haft en regeringsførelse på den måde de sidste 10 år, men vi agter at gøre noget ved det problem, at folk bliver sat på gaden. Vi bliver nødt til at blive ved med at kigge på, hvad det er for nogle håndtag, vi skal dreje på. Det kan være fattigdom, der har været et problem, og der har vi gjort det, at vi har afskaffet de lave fattigdomsydelser. Ud over det kommer det her med løbedage. Og vi har jo også nogle ønsker – selvfølgelig. Sådan er det jo altid, når man sidder i regering, fordi vi hver især også tænker på, hvad det er for nogle redskaber, man kan sætte i værk. Det er også derfor, jeg enormt gerne vil have undersøgt, hvordan det står til, og hvad mere vi kan gøre.

Fru Louise Schack Elholm.

Jeg er enig i, at nuancerne altid har været der, men jeg har ikke oplevet, at de har været der, når jeg har diskuteret med ordføreren. Ordføreren har altid fremført, at der var én årsag til udsættelser, og det var 450-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen. Men jeg er glad for, at ordføreren nu også har fået nuancerne med.

Jeg må jo sige, at der er blevet gjort rigtig meget i de år, VK-regeringen sad på magten. Vi sørgede for at få oplyst om, hvor mange der rent faktisk blev sat ud. Vi fik lavet undersøgelser af, hvorfor de blev sat ud, og hvad vi kunne gøre for at undgå, at de blev sat ud, og så lavede vi pakker for at løse det. Da det stadig væk viste sig, at der var et stigende antal udsættelser, satte vi en ny undersøgelse i gang – og så kom regeringsskiftet.

Så jeg håber da, at man har tænkt sig at følge op på det arbejde, vi har lavet, at man har tænkt sig at følge op på og se på, hvad vi kan gøre for at hjælpe de stakkels familier, der bliver sat ud. Men jeg vil bare stadig væk sige, at jeg noterer mig, at der ikke er enighed i regeringen på det her område. Jeg noterer mig, at ordføreren her siger, at der er selvstændige SF-holdninger, der ikke stemmer overens med resten af regeringens. Så det her må jo være et stort debatemne i regeringen.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, den her form for debat, hvor man under en meget, meget seriøs debat sidder og begynder at gøre det til en eller anden proceshistorie, simpelt hen er – undskyld udtrykket – lidt for langt ude.

Jeg vil rigtig gerne prøve at forholde mig til det lovforslag, der er her, og det, at der er så mange mennesker, der bliver sat på gaden. Så siger ordføreren for Venstre: Den tidligere regering gjorde rigtig meget. Jamen er der nogen, der påstår, at den ikke gjorde noget? Er der nogen partier i Folketinget, der ønsker, at så mange som muligt – tusindvis af mennesker – skal sættes på gaden? Vi har været uenige om, om det, der er blevet gjort, har været nok. Det er da rigtigt, at man ovre i Socialministeriet har siddet og kigget på, om man skulle lave PBS-ordninger, samtidig med at man ovre i Beskæftigelsesministeriet har indført en masse lave sociale ydelser, der har gjort, at folk ikke har været i stand til at betale deres husleje. Jeg synes, det ikke rigtig hang sammen, at man med den ene hånd gav 500 mio. kr. til en hjemløsestrategi og med den anden hånd sørgede for, at folk havde så små ydelser at leve for, at de ikke kunne betale deres husleje.

Nu kommer der sammenhæng i socialpolitikken. Boligministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet går i fællesskab ind og kigger på, hvad det er, der skal til. Det her er et af skridtene. Jeg siger ikke, det er nok. Det ville da være fuldstændig naivt at påstå, at løbedage alene skulle være med til at kunne forhindre, at flere tusinde mennesker bliver sat på gaden. Det er et af skridtene, men det er det rigtige skridt.

Tak til SF's ordfører. Så er det ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Jeg vil først godt sige tak til Folketingets partier for en meget positiv behandling. Vi er enige om, at det her er et problem, som vi i fællesskab skal tage hånd om.

Så vil jeg sige, at der fra nogle enkelte ordføreres side ligesom blev lagt op til, at det her er det eneste svar, regeringen har. Man kan jo være uenig eller enig i de tiltag, vi har taget, men i vores optik er et svar, at vi har afskaffet fattigdomsydelserne. Jeg skal lidt senere begrunde hvorfor. Derudover – og det vil jeg gerne kvittere den tidligere socialminister for – har vi i satspuljeaftalen fælles lavet det om en tidlig fremskudt indsats derude. Vi ved fra en række stikprøveundersøgelser i store boligselskaber, at det virker. Vi skal selvfølgelig følge yderligere op på det i satspuljeaftalen, altså en personlig rådgivning til folk med dårlig økonomi. Og så kommer der så nu forslaget om løbedage. Vi har i øjeblikket SFI i gang med at undersøge konsekvenserne af de hidtidige tiltag, hvad der virker, og hvad der ikke virker, herunder undersøger de også, hvad en dårlig økonomi betyder. Og undersøgelsen kommer til sommer. Derfor skal man se det her som en løbende, fortsat indsats.

Der er allerede nu kommet tre markante indsatser, synes jeg, fra regeringen på området. Jeg skal begrunde det, for jeg kunne sådan høre på hr. Ole Birk Olesen og andre, at det nærmest er en tilståelsessag, at det her bare er et spørgsmål om dårlig økonomi. Men det er jo rigtigt, som det er blevet sagt heroppe fra talerstolen, at der ikke er nogen enkel forklaring; der er ikke sådan en enkelt lille ting, som bare kan ændre det.

Jeg tror, at vi alle er enige om, at hver eneste gang der er en udsættelsessag, er det én for meget, og det gør ekstra ondt på de fleste af os, når det er en børnefamilie, der står til at blive udsat. Jeg er så enig med fru Benedikte Kiær i, at man ikke kommer til at stå uden tag over hovedet, for der er en husvildebestemmelse. Jeg er også enig med den ordfører – jeg tror, at det var fru Karina Adsbøl fra DF, eller også var det hr. Lars Dohn – som nævnte, at det er en anden udsættelse, hvis det skyldes, at man er kommet ind i en for dyr bolig, og så er det selvfølgelig en opgave for kommunerne at følge med, så de sikrer, at folk får en bolig, der passer til den økonomi, de har. Men der er den såkaldte husvildebestemmelse.

Kigger man på dem, der kommer i huslejerestance, siger SFI-rapporten fra 2008, at årsagerne til udsættelse af lejere skal findes i en kombination af en lav indkomst – ja, jeg sagde lav indkomst – et lavt rådighedsbeløb, en stor gæld og det, at en stor del af indkomsten skal bruges på huslejen. Det er jo selvfølgelig årsagen til, at dem, der har flertallet nu, bl.a. har afskaffet fattigdomsydelserne – vi kan se det.

Må jeg så henvise til de sidste tal fra Domstolsstyrelsen. Det kan godt være, at man fra den borgerlige regerings side tog et initiativ i 2009 til at ændre det i forhold til kommunerne, men må jeg ikke sige, at antallet af udsættelser fra 2009 til 2010 steg med 12 pct. Der er stadig væk 4.405 sager om udsættelse hvert eneste år. Det er alt for mange. Vi har kunnet se, at der fra 2010 til 2011 har været en stigning på 0,5 pct. Og det er sikkert lige så komplekst, som årsagerne til udsættelserne, men jeg er ikke i tvivl om, at afskaffelsen af fattigdomsydelserne har haft en positiv effekt. Den er endnu ikke signifikant, men jeg tror, at vi bl.a. ser betydningen af den fremskudte indsats, og nu kommer løbedagene oveni.

Så skal jeg også sige, at det er rigtigt, hvad fru Benedikte Kiær sagde, nemlig at der er rigtig mange af de udsatte lejere, der ikke fik den boligstøtte, som de var berettigede til. Her er også en opgave at gøre for kommunerne. Og mest markant viste rapporten, at tre ud af fire udsatte lejere selv tilkendegav, at det bl.a. også skyldtes manglende evne til at styre økonomien. Det er jo selvfølgelig årsagen til, at vi kommer med løbedagsforslaget nu. Der vil jeg også godt understrege, at vi jo ikke har ændret på påkravsdagen. Det var fru Karina Adsbøl fra DF, der rejste spørgsmålet om, hvad det ville betyde for lejerne. Påkravene bliver de samme, som de var. Det vil sige, at det ikke betyder ændringer i forhold til den del af det. Men dem, der betaler over nettet – det er jo ikke alle der gør det – vil altså få fremrykket datoen, så de betaler, samtidig med at de får deres løn. Det er så det, vi skønner i lovforslaget kan redde en del lejere, og de godt og vel 400, som vi forudsætter det vil ændre sig for, er også værd at tage med. Det synes jeg er væsentligt at få sagt.

Så skal jeg sige, at det jo er et led i vores bestræbelser på at nedbringe antallet af lejere, der sættes ud af deres boliger. Jeg har hørt – der har jo været en diskussion om det – fra bl.a. Københavns Kommune og Mikkel Warming, som jeg har været i dialog med, om den forpligtigelse, som kommunerne fik i 2007, så kommunerne af egen drift skal vurdere borgernes behov for hjælp i sager om udsættelse af børnefamilier. Der fik kommunerne nemlig, og det vil jeg gerne anerkende, pligt til at undersøge, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger sættet ud af lejemålet, om der er børn og unge under 18 år i husstanden.

Der har man simpelt hen pligt til at gå ind og være med til at vurdere, om man skal sætte dem ud af boligen eller ej. Det lader til, som SF's ordfører sagde heroppefra, at kommunerne ikke gør det. Der tror jeg, vi skal i dialog med både Socialministeriet og kommunerne for at se på, hvad der kan være af eventuelle blokader for at gå ind her. I bekendtgørelsen står der faktisk ret tydeligt, at man kan gøre det, og at det er en særlig grund til ikke at sætte familien ud, hvis der er børn. Det er fra 2007, da vi havde en anden regering, men kommunerne bruger det ikke, så vidt det er mig oplyst, men det er noget, jeg synes vi skal se på i fællesskab, altså hvordan vi eventuelt kan gøre brug af det her i højere grad.

Så kommer der, som jeg sagde, en SFI-rapport til sommer, der vurderer de hidtidige initiativer. Vurderingen går bl.a. på, hvad gæld og fattigdom betyder, og jeg synes da, at vi i Folketinget skal sætte os sammen og se på, hvad vi yderligere kan gøre. 4.405 udsættelsessager er alt, alt for meget. Jeg vil også sige, at det godt kan være, at der ikke har været noget tal før, men når der har været en så markant stigning fra 2002 og frem til 2011, er det jo en stigning, som vækker bekymring; det er bekymrende, at så mange mennesker ikke kan betale deres husleje. Der er som sagt nogle meget komplekse årsager til det.

Jeg skal forholde mig til det andet element i lovforslaget, nemlig hjemmel til at indkalde statistiske oplysninger fra landets huslejenævn og beboerklagenævn. Det er sådan, at vi i virkeligheden har en database over huslejenævns og beboerklagenævns afgørelser. Nævnene lægger de afgørelser, som nævnene finder er af principiel interesse, ind i databasen. Databasen er især tænkt som et værktøj for andre nævn, som har et mindre antal sager og derfor ikke har den samme erfaring med at træffe afgørelser på lejelovgivningsområdet. Databasen vil endvidere kunne bruges af andre, såvel private som professionelle, som kan have nytte af at få kendskab til, hvilke typer afgørelser nævnene træffer i bestemte sager. I tilknytning til den her database er det meningen eller hensigten at etablere en nævnsstatistik, hvortil nævnene indberetter oplysninger om forskellige forhold, herunder om antallet af sager, som indbringes til afgørelse for nævnene, fordelt på forskellige emner, om indbringelses- og afgørelsestidspunktet, og om der bliver afholdt besigtigelse, og hvem der har fået medhold. Den her nævnsstatistik vil altså give os et langt bedre indblik i, hvad der sker af ændringer i antallet af sager ved nævnene, og om der sker forskydninger mellem forskellige typer af sager, og det vil i øvrigt også kunne give Folketinget, når man stiller mig eller regeringen spørgsmål, et langt bedre indblik i, hvad der foregår, hvilke nævnssager der er, og hvilke forskydninger der vil være i det. Det vil være et særdeles brugbart værktøj i forbindelse med kommende overvejelser om ændringer af lejelovgivningen, som jo pågår i øjeblikket, som fru Louise Schack Elholm også sagde.

Jeg skal bare takke for opbakningen til det sidste element. Jeg skal ikke gå nærmere ind i det, jeg synes, det var godt at høre, at alle partier kunne se fornuften i, at man kan opmagasinere møbler i den periode, hvor skifteretten behandler sagen, så man kan få den ældrebolig lejet ud så hurtigt som muligt. Jeg håber ikke, det vil give anledning til, at nogen pårørende får kvababbelser af den grund. Det er vigtigt at sige det.

Man kunne jo stille spørgsmålet: Hvad skal det hjælpe? Og det var der også nogle der gjorde. Hvad skal det hjælpe, når der ikke sker noget og man bare fortsætter med at betale husleje, som man plejer? Man kan sige, at hensigten er, at de lejere, som er tilsluttet betalingsservice, betaler huslejen lidt tidligere, end de gør nu. Vi vil altså ikke påføre lejerne større udgifter med det her forslag. Det er også en bemærkning til fru Karina Adsbøl. Vi vil således ikke kunne risikere, at lejere, som af undskyldelige grunde først får betalt huslejen et par dage efter den første bankdag, skal betale et gebyr. Det er også meget klart præciseret i loven, men man er også meget velkommen til at stille spørgsmål under udvalgsbehandlingen i forhold til det såkaldte påkravsgebyr. Forslaget skulle gerne opfattes som noget positivt, især af de lejere, som har svært ved at administrere deres egen økonomi, og som derfor risikerer at bruge for mange penge, inden huslejen bliver betalt. Nogle af os synes egentlig, det er banalt, at man betaler sin husleje, når man får sin løn, og således sikrer, at man ikke bliver sat ud af sin bolig, men det er det ikke for alle, især ikke for dem med voldsomt stor gæld.

På den måde vil jeg sige tak for behandlingen. Jeg glæder mig til den fortsatte behandling af det her, og jeg glæder mig også til udvalgsbehandlingen og til at svare på spørgsmål, hvis der måtte være nogle af dem.

Der er foreløbig fire, der har korte bemærkninger. Hr. Preben Bang Henriksen.

Tak til ministeren. Jeg er, for så vidt angår det første element, vist den eneste her i Folketingssalen, der ikke rigtig tror på, at det vil hjælpe ret meget med de 3 dage. Men hvis det gør det, er det helt fint, og så skal det også få min stemme. Så vi lader det komme an på en prøve.

Det er mere det andet element, jeg tænker på. Det største problem i lejelovgivningen i dag for privat beboelsesudlejning er det forhold, at begge parter kan skrive under på en lejekontrakt med en given husleje, hvorefter lejeren kan gå i huslejenævnet og få huslejen nedsat. Det kommer jo tit som noget af et chok for en udlejer, som bestemt ikke har haft dårlige intentioner. Når det kædes sammen med, at der gælder et generelt uopsigelighedsprincip, så udlejeren ikke kan opsige lejeren, er det et problem for den udlejer, der troede, at han fik en husleje af en vis størrelse, hvis han så får den reduceret af huslejenævnet.

Så vil jeg godt spørge ministeren: Vil jeg, hvis jeg udlejer en lejlighed, via det her statistiksystem, som der skal indberettes til, kunne få oplyst, om det er en lovlig husleje, henset til hvad andre folk i kvarteret betaler? Kan vi forvente det, synes jeg virkelig, at det er et fremskridt.

Ministeren.

Jeg skal indrømme, at jeg kender rigtig meget til boliglovgivningen; jeg har også tidligere selv været boligordfører, men det specifikke spørgsmål i forhold til den her nævnsstatistik vil jeg godt bede hr. Preben Bang Henriksen stille skriftligt. Så skal jeg nok sørge for, at der kommer et klart svar på det.

Fru Louise Schack Elhom.

Ministeren begyndte med at forklare, at man har fjernet kontanthjælpsloftet, 450-timers-reglen og starthjælpen, og at man forventer, at dette er noget, der vil mindske antallet af udsættelser. Hvilken videnskabelig analyse baserer ministeren det på? For der findes ikke et eneste bevis for, at den påstand skulle være sand, i hvert fald ikke i nogen af de analyser, jeg har set. At man valgte at fjerne de her ting, var et spørgsmål om ideologi. I Venstre var vi imod det, for vi mener, at det skal kunne betale sig at arbejde. Der er ikke nogen sammenhæng mellem det og antallet af udsættelser, vi kan ikke se, at det er noget, der har en virkning i forhold til det. Der er jo ikke nogen, der ønsker, at der er folk, der bliver sat ud af deres bolig, og det er derfor, vi har sat fokus på det ved at finde ud af, hvor mange det rent faktisk var, der blev sat ud, og vi har undersøgt, hvad man kan gøre for at undgå det. Vi har taget de tiltag, som blev foreslået, og vi har sat en ny undersøgelse i gang for at finde ud af, hvad man så kan gøre for at undgå det. Der har ikke været en eneste undersøgelse, der har peget på, at det var de her tre ydelser, der skulle være årsagen til, at der var folk, der blev sat ud af deres bolig.

Ministeren.

Først vil jeg gerne indrømme, at der er nogle ideologiske forskelle mellem Venstre og den nuværende regering, i forhold til om man synes, at folk skal have de her halve kontanthjælpsydelser og dagpengeydelser osv., og der er vi ikke enige, sådan er det. Men når det er sagt, vil jeg sige, at der ikke er nogen tvivl om, hvad det var, den tidligere regerings egen SFI-rapport – det var, mens Venstre havde Statsministeriet – sagde om, hvad der var årsagerne til og konsekvenserne af udsættelserne af lejere. Den viste, at årsagerne til udsættelser kunne findes i en kombination af en lav indkomst, et lavt rådighedsbeløb, en stor gæld og det, at en stor del af indkomsten bruges til husleje. Desuden var det tab af job, psykiske lidelser, misbrugsproblemer og en ændring af familiemæssige forhold.

Det vil sige, at den tidligere regerings egen undersøgelse helt klart har peget på, at en del af årsagen til udsættelser bl.a. er en kombination af en lav indkomst, et lavt rådighedsbeløb og en stor gæld.

Fru Louise Schack Elholm.

Hvilken gruppe af lejere, der blev udsat, var ifølge den SFI-rapport den største? Hvilken gruppe var den størst repræsenterede af de lejere? Og kan ministeren desuden, når han nu står med tallene – det kan jeg se at han gør – oplyse mig om, hvor mange det var af dem, der blev udsat, der var ramt af kontanthjælpsloftet?

Ministeren.

Med hensyn til det, der er i de konkrete spørgsmål, vil jeg sige, at jeg synes, fru Louise Schack Elholm skal sende dem over skriftligt. De andre tal har jeg ikke på mig, men man kan sige, at det er sådan, at det af rapporten fremgår, at det er to tredjedele af de udsættelser, der sker, der sker fra almene udlejningsboliger, og at det er en tredjedel af dem, der sker fra de private udlejningsboliger. Hvad angår de lejere, der udsættes fra private boliger, er det cirka halvdelen af dem, der er lejere af andelsboliger og af ejerlejligheder. De andre tal har jeg simpelt hen ikke på mig, men hvis fru Louise Schack Elholm vil stille et spørgsmål om det, vil jeg meget gerne svare på det.

Fru Benedikte Kiær for en kort bemærkning.

Som ministeren selv er inde på, er der jo en del undren i forhold til, at kommunerne ikke rykker tidligere ud, når man bliver adviseret om, at man står over for en udsættelsessag. Det var jo også baggrunden for, at der sådan set blev taget initiativ til, at der skulle udarbejdes en pjece af KL og BL, Boligorganisationernes Landsforening, fordi man faktisk fra BL's side beklagede, at de sådan set oplevede aldrig rigtig at høre noget, når de sendte en anmodning af sted om, at kommunen skulle skride ind, når man kunne se, at der var en udsættelsessag på vej. Det høringssvar, der er kommet fra Boligselskabernes Landsforening, Danske Almene Boliger, vil jeg egentlig høre ministeren kommentere med hensyn til det med anvisning. For hvad hjælper det, at vi får styr på borgerens økonomi og alle de der ting, som gør, at man har penge til at betale huslejen, hvis den bolig, som kommunen anviser, er alt for dyr? Og det er jo lidt det, der fremgår af det høringssvar, der kom fra BL. Hvordan har ministeren tænkt sig at tage action på det her? For det er jo alarmerende, hvis kommunerne anviser for dyre lejligheder.

Ministeren.

Jeg er enig med fru Benedikte Kiær i, at hvis det er sådan, at man sætter folk ud og de får en såkaldt husvildebolig og måske bliver indsat i en alt for dyr bolig, og at man så bare lader familien eller personen være, så hjælper det ikke noget. Og det er rigtigt nok, at mange af dem faktisk er genudsættelser, hvis man kan sige det på den måde, altså at der er nogle mennesker, der bliver sat ud af bolig nummer to eller tre. Det er klart, at vi skal have en dialog med KL om det, for det nytter ikke noget bare at lade folk være. Jeg synes heller ikke, at man bruger de bestemmelser, som blev indført i den tidligere regerings tid, om, at det er en særlig situation, når en børnefamilie skal sættes ud af sin bolig. Jeg ved, at der er mange, som har det problem, og derfor vil jeg gerne gå i dialog med KL om den her sag, for det er vigtigt, synes jeg, at vi får kigget på, at kommunerne får fulgt op. Når vi får SFI-rapporten, vil jeg også gerne i dialog med boligforligskredsen for at diskutere, hvad det er, vi kan gøre i den sag.

Vi går til Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Så skal jeg prøve at stille et spørgsmål, som ministeren kan svare på. I den her debat, som er utrolig vigtig – vi vil jo også gerne hjælpe i Dansk Folkeparti – synes jeg, at der mangler noget væsentligt, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren mener, og hvordan han forholder sig til det med at tage ansvar for eget liv, altså det personlige ansvar, man har som borger i dette land. Man har jo også et personligt ansvar, og man vælger somme tider nogle prioriteringer, men jeg synes, at det blev glemt lidt i den her debat om det personlige ansvar. Hvordan forholder ministeren sig til det?

Ministeren.

Jeg ved ikke helt, hvor fru Karina Adsbøl vil hen med det, men jeg synes selvfølgelig, at enhver skal tage ansvar for sit eget liv. Men der er jo nogle, som på den ene eller anden måde ikke kan administrere deres økonomi. Kan vi hjælpe dem med løbedage her, har jeg ingen problemer med det. Én udsættelse er en for meget, og man kan sige, at især der, hvor der er børn involveret, tror jeg at fru Karina Adsbøl har det som mig, at så gør det ondt. Det tror jeg at samtlige partier i Folketinget føler. Når vi ser sådan en børnefamilie, der bliver sat ud, fordi forældrene ikke har styr på deres økonomi eller har misbrugsproblemer, eller hvad det måtte være, så gør det ondt, og de børn kan jo ikke tage ansvar for deres forældre, selv om der er temmelig mange børn, der bliver voksne for tidligt, og vi skal selvfølgelig sikre, at de får en ordentlig opvækst og ikke bliver rykket op med rode osv.

Det, vi kan se, er, at antallet af udsættelser, mens fru Karina Adsbøls parti var støtteparti for den borgerlige regering, nærmest eksploderede, og det skal vi jo selvfølgelig have gjort noget ved. Jeg anerkender også, at der er gjort noget undervejs, men der er ikke gjort nok, for antallet er steget voldsomt.

Karina Adsbøl.

Det var lige det, jeg sagde, nemlig at vi i Dansk Folkeparti også gerne vil hjælpe, men hvordan vil ministeren forholde sig til det personlige ansvar? For man har jo også et ansvar som medborger i det her land for, at man betaler sine regninger. De, der er syge, og de mennesker, der ikke kan, skal selvfølgelig også have hjælp til det.

Nu siger ministeren, at der ikke er gjort nok, men er ministeren ikke enig i, at der siden 2000 har været en del tiltag, bl.a. kommunal anvisningsret til almene boliger, fleksibel udlejning, beboermaksimum, kombineret udlejning, flyttehjælp m.m.? Så kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge ministeren: Er det ikke rigtigt, at 40 pct. af dem, der blev udsat, var lønmodtagere?

Ministeren.

Jo, det sidste er rigtigt. Noget andet er, at vi må konstatere, at på trods af det, fru Karina Adsbøl siger at man har gjort – og der er jo gjort en række forskellige tiltag – så har det ikke rigtig flyttet noget. Man kan sige, at antallet fra 2005 til 2006 faktisk kun steg med 0,3 pct., men ellers er det steget med 28 pct. fra 2003 til 2004, 12 pct. fra 2004 til 2005, 8,7 pct. fra 2005 til 2006, 18 pct. fra 2007 til 2008 osv. Det år, hvor man rigtig gjorde noget, steg antallet af udsættelser med 12 pct. Det vil sige, at der altså er sket en markant stigning på trods af det, man har gjort. Derfor er det vores pointe, at det ikke var nok. Derfor er vores pointe også, at vi skulle af med fattigdomsydelserne. Så anerkender jeg den indsats, man har gjort med den tidlige rådgivning, altså den fremskudte indsats, der gøres, med personlig rådgivning, og vi mener, at det næste skridt, vi skal tage nu, er det her med løbedagene, og så vender vi tilbage, når vi har SFI-rapporten.

Tak til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, betragter jeg forhandlingen som afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til By- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.