Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 159:

Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven. (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort).

Af finansministeren (Bjarne Corydon).

(Fremsættelse 13.04.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det. Da Venstres ordfører ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg hermed oplæse ordførertalen:

Sammen med De Konservative, regionerne og kommunerne fremlagde Venstre sidste år en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, en strategi, hvor vi byggede videre på tidligere initiativer om at sætte nye mål for fremtidens digitale Velfærdsdanmark. L 159 om overgang til obligatorisk selvbetjening på en række områder er en udmøntning af en del af denne strategi. Danskerne er i høj grad parate til digital kommunikation. Tal fra sidste år viser, at 77 pct. af borgere mellem 16 og 74 år dagligt er på internettet, og seks ud af ti borgere har allerede anvendt offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Borgerne er med andre ord allerede godt på vej til at blive digitale, og med digitaliseringsstrategien fra 2011 sætter vi barren et niveau højere op. Alle, der kan, skal anvende de digitale muligheder for selvbetjening, når de kontakter stat, kommuner og regioner. Gevinsten er til at tage og føle på for alle parter. Borgerne slipper for at udfylde papirer og er sikre på, at deres henvendelse når frem. Samtidig giver digital selvbetjening dem mulighed for at gå på rådhuset, når de vil, og hvor de vil, for i modsætning til den fysiske skranke hos borgerservice har den digitale udgave altid åbent. Det giver maksimal fleksibilitet i en ofte travl hverdag.

For samfundets vedkommende er der store summer at spare. Det koster 100 kr. at behandle en blanket på papir; har borgeren i stedet udfyldt en elektronisk en af slagsen, er prisen nede på cirka 5 kr. Den demografiske udvikling vil fremover lægge et stort pres på vores velfærdssamfund, og Venstre ønsker, at vi også om både 10 og 20 år har et velfærdssamfund. Derfor er det offentlige nødt til at tænke og handle smartere, og her har digital selvbetjening et godt potentiale.

Med nærværende lovforslag lægges der op til at indføre, at det bliver obligatorisk for de borgere, der kan, at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger i en række sammenhænge. Det gælder, når borgeren skal anmelde flytning, ansøge om plads i dagtilbud, indskrive et barn i folkeskole, indskrive et barn i SFO samt ved ansøgning om sundhedskort og om det blå EU-sygesikringskort. Samtidig skal lovforslaget være med til at sikre, at der tages hånd om de borgere, der af den ene eller den anden grund ikke anvender digital selvbetjening. Her er det kommunernes ansvar at hjælpe borgerne og give dem den nødvendige vejledning og at anvise en anden løsning til dem, der ikke kan anvende digital selvbetjening. Rigtig mange danskere er fuldt ud parate til at bruge den digitale indgang, når de f.eks. skal anmelde flytning eller skrive børn op til daginstitutionspladser. Men der er stadig væk mange, der har det svært med it, og som behøver hjælp, og samtidig er der grupper, der er udfordret på grund af et handicap eller deres sociale situation. En række høringssvar lægger vægt på, at netop disse grupper kan komme i klemme som følge af de nye initiativer, og det er afgørende, at vi ikke taber disse grupper i den digitale udvikling, men at vi får alle med. Derfor er det vigtigt, at vi er lydhøre over for indvendingerne og sikrer en digital fremtid, der tilgodeser alle borgere.

Venstre vil gerne komplimentere regeringen for at have tilsluttet sig den digitaliseringsstrategi, vi udarbejdede sidste år. Det er den rigtige vej at gå, og derfor kan Venstre naturligvis støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Trine Bramsen, Socialdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal starte med at sige, at jeg lige kommer fra en konference i Svendborg; jeg stod og talte for 3 minutter siden på konferencen lige herinde ved siden af – selvfølgelig over nettet med en digital forbindelse – og det viser jo lidt om, hvad de her digitale muligheder rent faktisk betyder.

En stadig større del af danskerne er digitale; vi handler flybilletter på nettet, vi køber dagligvarer, og vi betaler vores regninger på netbank. Det er ikke bare de unge, der bruger nettet. Faktisk handler ældre over 60 år mere på internettet end de yngre. Også når det kommer til kommunikationen, er vi digitale – det er mit konferenceeksempel et godt udtryk for – men vi bruger også mails og sociale netværk og chatfunktioner hver eneste dag.

Men når det kommer til kontakten med lige præcis kommunen, daler omfanget af den digitale kommunikation. Det er ærgerligt, og det skal der laves om på. Manglende udvikling betyder afvikling. Sådan har det alle dage været, og helt aktuelt er digitaliseringen en nødvendig del af den udvikling. Og den stopper altså ikke, blot fordi vi sidder helt stille, eller fordi vi lukker øjnene for den. Derfor er der brug for en målsætning om digital kommunikation mellem borgere og det offentlige, og der er brug for en gradvis indførelse af obligatorisk digital selvbetjening.

Onde tunger har de seneste måneder klandret regeringen for at ville tvangsdigitalisere den danske befolkning. Faktum er, at vi Socialdemokrater vil skabe digitale muligheder og øge incitamenterne til at bruge dem. Det er, fordi det giver lighed og det giver frihed. Papir har aldrig fået hverken en blind til at se, en ordblind til at læse og skrive eller for den sags skyld en gangbesværet til lettere at kunne marchere ned til postkassen eller til borgerservice, tværtimod. Derimod giver de digitale løsninger netop nye og bedre muligheder for de her grupper. Uafhængigt af geografi, tid, sted og fysik sker der i hvert fald en markant forbedring med indførelsen af de digitale løsninger. Det er et velfærdsløft for størstedelen af den danske befolkning, ikke mindst i de områder, hvor der er langt til nærmeste borgerservice. Derfor gør vi hverdagen mere fleksibel for den store gruppe af borgere.

Men betyder det så, at vi glemmer dem, der endnu ikke har set de digitale muligheder, eller som ikke kan bruge dem? Bestemt ikke. Og den usande myte vil jeg gerne afmontere her i dag. Vi skal hjælpe så mange som overhovedet muligt til at blive digitale, men vi erkender også, at der er en mindre gruppe, der aldrig bliver digitale, og det er typisk også de borgere, der allerede i dag får hjælp til papirløsningerne. De borgere skal vi selvfølgelig sørge for ikke bliver glemt. Men en lille gruppe må aldrig blive undskyldningen for, at den store gruppe ikke kan få forbedrede muligheder for digital kontakt med kommunen.

Ikke nok med at digitaliseringen giver frihed og lighed for en stor gruppe af danskere; den giver også flere penge til velfærd. Vi Socialdemokrater vil hellere bruge pengene på hjemmehjælpere og skolelærere end på frimærker. Derfor er digitalisering en nødvendighed. For os Socialdemokrater er digitaliseringen ikke noget, man skal frygte. Derimod er det noget, vi skal se som en mulighed, både for at frigive ressourcer til mere og bedre velfærd og til at skabe større fleksibilitet og forbedret adgang til kommunikation med det offentlige. Derfor skal jeg hermed meddele, at vi Socialdemokrater støtter forslaget om overgangen til obligatorisk digital selvbetjening for danskerne.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dennis Flydtkjær, Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag er jo en del af den digitaliseringsbølge, som ruller hen over landet de næste mange år, og om det her forslag kan man vel sige, at det er første bølge, hvor det bliver obligatorisk at bruge nogle digitale selvbetjeningsløsninger i en række sammenhænge. Det er bl.a., når man skal anmelde en flytning, ansøge om plads i dagtilbud, indskrive et barn i folkeskolen eller i SFO, samt når man skal søge om at få et sygesikringskort eller sundhedskort, som det hedder i dag.

Der vil jeg sige, at den grundlæggende holdning, vi har i Dansk Folkeparti, er, at det er vigtigt, at man altid får alle med, at man ikke bare digitaliserer for digitaliseringens skyld, men også sørger for, at de borgere, som måske ikke er så it-parate, også får mulighed for at komme i kontakt med det offentlige. Der vil jeg sige, at jeg faktisk blev positivt overrasket, da jeg læste det her lovforslag, for jeg synes, at man har lavet et rimelig afbalanceret lovforslag, hvor man sørger for, at der også er nogle gode muligheder, hvis nogen ikke lige har de it-kundskaber, eller de har et andet problem, som gør, at de ikke lige kan bruge det.

Lovforslaget er jo fremsat på baggrund af den digitaliseringsstrategi, som siger, at alle i 2015 skal kommunikere med det offentlige digitalt, lave ansøgninger osv. Men jeg er rigtig glad for, at man også kan se i lovforslaget, at man regner med, at det bliver omkring 80 pct. af kommunikationen, der kommer til at blive digital, hvilket vil sige, at man jo accepterer, at der er en stor del af kommunikationen, der stadig væk er nødt til at foregå på andre måder, netop fordi vi har en række borgere, som stadig væk skal have muligheden for at komme i kontakt med det offentlige.

Der synes jeg at det er positivt, at man har taget den række hensyn og har skrevet godt om, at de har mulighed for at komme på borgerservice, bibliotekerne kan hjælpe osv. Vi må erkende, at der er en række borgere, som har de her særlige behov, og det kan jo være, fordi de mangler digitale kompetencer. Det kan være visse socialt udsatte borgere, det kan være borgere med psykiske lidelser, hjemløse osv., eller borgere, der bare har sprogvanskeligheder, eller folk, som simpelt hen bare er stærkt ordblinde. Der synes jeg at det er rigtig positivt i lovforslaget, at man kommer med nogle meget konkrete tilfælde på særlige forhold, som gør, at man er undtaget fra den her lovgivning.

Jeg vil godt nævne to af dem, for jeg synes, at det er ret væsentligt, at der er de her meget konkrete tilfælde. Et af eksemplerne kunne være en gangbesværet uden pc eller uden digitale kundskaber, der henvender sig telefonisk til kommunen for at blive undtaget fra at ansøge digitalt om et nyt sundhedskort. Et andet eksempel kunne være en 80-årig borger, der skal anmelde flytning, men som aldrig har fået stiftet bekendtskab med it og ikke ser sig i stand til at erhverve sig NemID. Jeg synes, at det er rigtig positivt, at man har lavet et lovforslag, hvor man går så meget konkret ind og nævner de undtagelser, som kan gælde.

Jeg vil også godt sige, at når diskussionen er her i dag, er det jo ikke for eller imod digitalisering. Digitaliseringen er rigtig positiv på mange områder, fordi den skaber en mere effektiv offentlig sektor, fordi den frigør nogle ressourcer, der bl.a. kan bruges på varme hænder osv., plus den giver noget valgfrihed i forhold til borgeren, med hensyn til hvornår man vil benytte den offentlige service, så man ikke bliver udelukket på grund af en åbningstid. Men man skal bare have for øje, som jeg har sagt flere gange nu, at man skal være sikker på, at det her er nogle løsninger, som alle kan være med på. For når man kommer til digitale løsninger, er det jo utrolig vigtigt, at vi har en brugervenlighed med, men også, at sikkerheden er i top, så man kan være sikker på, at der er tillid til, at dataene ikke bliver videregivet til tredjepart osv. Det synes jeg i hvert fald er noget vi skal have for øje, hver gang vi gør den her slags ting.

Men i Dansk Folkeparti kan vi som udgangspunkt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Liv Holm Andersen, Radikale Venstre.

Digitaliseringsløsninger har et stort potentiale i forhold til effektivisering og i forhold til en fornuftig ressourceanvendelse. Men det er klart, at det her potentiale kun kan opnås, såfremt flest mulige borgere kommer med på vognen. Derfor er det helt essentielt, at vi sætter os målsætninger fra politisk hold på det her område, og det har vi netop gjort med den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som det her lovforslag jo også er et led i.

Lovforslaget er således et skridt i retning mod at få flere borgere gjort digitale, og det er der rigtig god ræson i. Ja, faktisk anser vi det fra radikal side som helt nødvendigt, for det er faktisk sådan i dag, at rigtig mange mennesker, som sagtens kan bruge allerede eksisterende digitale løsninger, fortsat ikke gør det. Lovforslaget gør det helt konkret obligatorisk for borgeren at benytte de her digitale selvbetjeningsløsninger ved bl.a. skoleindskrivning, flytning og sundhedskortansøgning. Det er alle sammen eksempler, hvor papirindskrivning, -tilmelding eller -ansøgning før var nødvendig. Så der er altså ikke nogen, der pålægges noget mere eller noget ekstra, blot noget nyt.

Når man pålægger borgere at benytte sig af noget nyt, sker det jo somme tider, at nogle borgere har behov for ekstra hjælp til at lære det nye, nogle særlige foranstaltninger for at benytte sig af den nye løsning eller måske slet og ret i visse tilfælde en undtagelse fra at skulle overgå til det her nye. Og alle de tre ting er sådan set muliggjort af det her forslag. Således er vi Radikale rigtig godt tilfredse med både lovforslagets indhold og den retning, som forslaget trækker i. For fremtiden er digital, og jo før vi indser det fuldt ud, jo bedre er det egentlig.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Som tidligere ordførere har været inde på, skal vi udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling giver os. I regeringen er det blevet sat højt på dagsordenen at sikre en bedre, hurtigere og lettere kommunikation mellem borgere og det offentlige. Vores målsætning er, at al kommunikation imellem borgere og det offentlige skal foregå digitalt i 2015, i det omfang det er praktisk muligt.

Det fremsatte forslag og i øvrigt også det næste forslag på dagsordenen har begge som sigte at fremme den digitale kommunikation. Lovforslaget udmønter dele af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som den tidligere regering fremlagde i august 2011. Dette lovforslag indfører krav om, at borgere fra slutningen af 2012 i visse henseender skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Det vil bl.a. gælde ved anmeldelse af flytning, indmeldelse i institutioner, ansøgning om sundhedskort osv. Det overordnede mål er at sikre en mere effektiv tilgang til opgaverne, både for borgerne og for administrationen i det offentlige. De administrative byrder vil blive mindsket, og det vil give yderligere luft til at behandle borgerne bedre. Der er et effektiviseringspotentiale på 30-45 mio. kr. årligt.

Lovforslaget og den generelle effektivisering og implementering af digitale løsninger er noget, vi kun kan bakke op i SF. Desuden er vi yderst tilfredse med, at lovforslaget indeholder bestemmelser, som sikrer, at de mennesker, der ikke har adgang til eller mulighed for at anvende det digitale selvbetjeningssystem, kan fravige kravet og benytte andre metoder. SF støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Jeg skal se, om jeg kan bruge en lille smule mere tid. Lovforslaget gør det obligatorisk for borgerne at henvende sig til myndighederne gennem digitale selvbetjeningsløsninger på fire specifikke områder, som flere andre ordførere har været inde på før mig; når borgeren skal anmelde flytning; når borgeren skal ansøge om plads i dagtilbud; indskrive barn i skole eller skolefritidsordning; og når borgeren skal ansøge om sundhedskort og EU-sygesikringskort.

Formålet med loven er at komme nærmere målsætningen om digital kommunikation mellem borger og det offentlige som led i de digitaliseringsstrategier, som er lagt frem frem mod 2015. Det er tænkt sammen med L 160, som vi skal behandle bagefter, som første bølge af den her obligatoriske digitaliseringsproces. Det lyder jo meget tilforladeligt og sådan set også dejligt, hvis jeg skal tage udgangspunkt i mig selv, at man altså som borger kan melde flytning og søge om sygesikringskort ved at sætte sig foran sin computer. Jeg bifalder sådan set også, at vi fra Folketingets side melder klart ud, at de her muligheder skal være der og være gode at bruge for den enkelte borger.

Alligevel synes jeg, at lovforslaget indeholder en række problemer, som jeg gerne vil kommentere. For det første er der diskussionen om frivillighed i forhold til tvang eller i forhold til at gøre de her ordninger obligatoriske. Det nye med den her lovændring er jo ikke muligheden for, at borgerne ikke kan benytte sig af digitale løsninger, det kan de i mange kommuner allerede i forvejen i dag, det nye er, at man som udgangspunkt skal . Med lovforslaget bliver det obligatorisk, som flere har været inde på. I den forbindelse synes jeg, at det er værd at bemærke, at da vi i slutningen af marts indkaldte til høring blandt en række af landets fremmeste eksperter om digitalisering, lød det faktisk stort set fra dem alle sammen, at de troede, at vi ville komme længere på det her område ved at bruge frivillighedens vej frem for tvangens vej. Jeg synes, det er helt oplagt, at vi med en strategi, der hviler på frivillighed, også giver myndighederne et incitament til at udvikle løsninger, som er langt bedre og har en høj grad af brugervenlighed, som betyder, at borgerne automatisk strømmer ind på dem af sig selv, frem for det, som vi desværre har set nogle eksempler på – et af dem er jeg selv stødt på – nemlig uddannelseskort.dk. Løsningen er meget, meget problematisk, og der er mange, der ikke kan bruge det. Men der eksisterer ikke et incitament til det offentlige til at udvikle en bedre løsning.

For det andet betyder den her strategi om at gøre det obligatorisk jo også, at det så bliver obligatorisk at tilslutte sig NemID og de sikkerhedsbetingelser, der ligger i det. Og der er altså fortsat en række sikkerhedsmæssige problemer omkring NemID, og jeg synes, det er værd at bemærke, at Datatilsynet også skriver til os i deres høringssvar, at der fortsat er en problematik omkring, at man ikke selv kan opbevare sin egen private nøgle, når det gælder NemID. Men med det her forslag bliver det altså obligatorisk for folk at tilslutte sig, på trods af at den problemstilling endnu ikke er løst.

Det sidste, jeg vil kommentere, drejer sig om økonomien i forslaget. Det er jo sådan, at vi alle sammen herinde i Folketinget kerer os meget om bundlinjen, og det gør vi også i Enhedslisten. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke er overoptimistiske, med hensyn til hvor mange penge det reelt er, man kommer til at spare på den her proces. Derfor synes jeg, det er en lille smule bekymrende, når både Danske Regioner og Kommunernes Landsforening ikke mener, at det er en realistisk vurdering, der er lagt frem endnu, og at man ikke er færdig med at vurdere det her. Jeg vil i hvert fald advare imod, at man tror, at man kan gå og høste meget, meget store gevinster, før man har analyseret det tilstrækkeligt til bunds.

Med de ord vil jeg sige, at vi er skeptiske over for forslaget, og vi vil stille en række spørgsmål til det, og vi vil arbejde videre med det i udvalget i de kommende par uger og måneder. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Ja, i den ideelle verden kan man sige, at digital korrespondance er den hurtigste, den mest effektive osv. Nu er vi jo ikke i en ideel verden, vi har jo eksempelvis en rød regering, så det er vi ikke. Det her er alligevel et godt forslag. Nu er det udvalgte områder, som det understreges i lovforslaget, som man forsøger sig med at gøre eller gør obligatoriske. Det hilser vi med tilfredshed. Der er jo stadig væk eksempler på, at man kan sidde og printe et skema ud og så fremsende det med posten osv., og det virker virkelig mærkeligt i de her tider. Derfor vil jeg gerne spørge finansministeren, om man i det arbejde, der har ført frem til, at de her udvalgte områder nu bliver gjort obligatoriske, har haft sigte på andre områder, eller om der ligger andre områder i pipelinen, som kunne komme med i et senere lovforslag, som det kunne udvides med, så vi kunne komme videre med en række områder i forhold til muligheden for, at borgerne kan bruge det. Virkeligheden er vel den, at vi skal hertil, at det gøres obligatorisk, inden der rigtig kommer skred i det, for der er jo mange, der viger tilbage for det her.

Vil hilser også med tilfredshed, at lovforslaget lægger op til, at man får den hjælp, der er nødvendig, og den rådgivning, der skal til, for at vi kan komme den vej nu her. Men vi ser sådan set flere muligheder og noterer med tilfredshed, at der dog er et signal om, at der ligger en offentlig besparelse her. Det er vi meget tilhængere af i vores parti, selv om vi nok kan se, at dem, der skal spare, KL og regionerne, sådan set ikke mener, at det potentiale helt er til stede. Men der må ligge en væsentlig administrativ besparelse i fremtiden ved at nå frem til en anden kommunikationsform med borgerne end den, der har været indtil nu. Så vi ser ikke nogen betænkeligheder ved det her lovforslag. Det vender vi tilbage til i det næste lovforslag, hvor vi bestemt ser nogle sikkerhedsmæssige spørgsmål. Men det her kan vi fuldt ud støtte.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth fra Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Det Konservative Folkepartis støtter lovforslaget. Vi synes, det er rigtig glimrende, at vi kommer i gang med it og digitalisering. Vi synes, at brugerdrevet innovation er nødvendigt for at få så mange som muligt med på vognen. Der er en meget stor del af befolkningen, der er fuldstændig fortrolig med it og computere og den her form for selvbetjening, så den dagsorden støtter vi fuldstændig. Der er et stort provenu, der kan vindes, besparelser, der kan bruges til at sænke skatten og øge de kerneydelser, vi gerne vil levere i vores samfund, så det er alt sammen ganske glimrende.

Det er selvfølgelig lige så vigtigt, at det andet led i lovforslaget kommer med, nemlig at der bliver taget hånd om dem, der ikke kan, og at der er rigtig gode løsninger til dem, der ikke har mulighed for at bruge computer og bruge de her selvbetjeningsløsninger. Det er meget detaljeret beskrevet i lovforslaget.

For os Konservative, der sætter personen foran systemet, er det jo vigtigt, at vi får taget hånd om dem, der ikke i dag er fortrolige med det her og bare sådan lige uden videre kan bruge det, altså at der er hjælpeforanstaltninger, og at kommunerne tager den opgave alvorligt, og at finansministeren påtager sig en skarp overvågning af, at det kommer til at forløbe sådan, som hensigten er med lovforslaget.

Det vil vi følge meget op på i udvalgsarbejdet, sådan at vi sikrer, at den balance er i orden – men ellers støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det finansministeren.

Mange tak. Jeg vil gerne sige tak til Folketinget og til ordførerne for gode og, synes jeg, nuancerede indlæg i forhold til behandlingen af det her lovforslag. Det glæder mig, at debatten viser, at vi langt hen ad vejen er enige om at reformere og dermed fremtidssikre vores velfærdssamfund og gør det ved at bruge de muligheder, vi har for at effektivisere.

Digitaliseringen af den offentlige sektor er i den sammenhæng i mine øjne – og det er også mit indtryk, at det er et synspunkt, der samler bredt – en bunden opgave. Det kan frigøre ressourcer til bedre behandlinger på sygehuse, til uddannelse, til pleje, til omsorg. Digitalisering er et stærkt værktøj, der vil kunne frigøre ressourcer i milliardklassen. Det er efter min opfattelse penge, som bruges bedre på bedre kernevelfærd og på at modernisere den offentlige service, så den bliver bedre og mere fleksibel.

Vores målsætning er at udfase papirblanketter og -formularer og mundtlige og skriftlige og personlige ansøgninger. Digital selvbetjening skal blive den primære måde at ansøge, anmelde og indberette til det offentlige på. Det medfører, at borgerne opnår en serviceforbedring; borgerne vil kunne betjene sig selv på nettet, når det passer dem bedst, hele døgnet rundt, 7 dage om ugen. Borgerne får mulighed for at få bedre indblik i egne sager, og man behøver ikke at taste de samme oplysninger ind mange gange, for de ligger måske allerede i systemet.

Udgangspunktet er, at danskerne er vant til og glade for at bruge internettet til mange ting. Tænk på, at folk, der køber en flyrejse på nettet, ikke savner at stå i kø på rejsebureauet, eller på, at folk, som bruger Netbank, nok heller ikke savner at skulle nå i banken inden kl. 16. På samme måde er det min opfattelse, at rigtig mange borgere heller ikke vil savne et besøg i det lokale borgerservicecenter. Det er en konstatering, jeg laver på baggrund af det forhold, at danskerne generelt er rigtig gode til it. 87 pct. af de 16-89-årige har adgang til computer og internet derhjemme. 70 pct. af danskerne mellem 16 og 89 år bruger allerede Netbank.

For at få flest mulige borgere gjort parate til digital kommunikation må udgangspunktet være, at digital selvbetjening bliver gjort obligatorisk. Lovens fundament har allerede en bred opbakning, den er et led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015. Det er en strategi, som er udarbejdet i samarbejde med KL, Danske Regioner og tiltrådt af den nuværende regering som grundlag for det videre arbejde med digitalisering. Samtidig er det en lov, som er et led i realiseringen af vores regeringsgrundlag, hvor målet er, at 80 pct. af kommunikationen mellem borgere og virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015. Vores enkle tilgang til hele det her spørgsmål er, at de, der kan, også skal anvende de digitale selvbetjeningsløsninger.

Mange ordførere har været inde på de bekymringer, der med rimelighed er gjort gældende, i forhold til hvordan loven vil blive håndteret i praksis. Det er et faktum, at nogle borgere kan have svært ved at bruge digital selvbetjening. For dem skal der være og vil der være hjælp og støtte at hente, bl.a. ved medbetjening i borgerservicecentre, it-kurser eller demo-miljøer, som man kan øve sig i.

For nogle kan det være meget svært og næsten umuligt at bruge digital selvbetjening i det hele taget – de borgere skal have mulighed for at blive betjent på anden måde end digitalt, hvis kommunen vurderer, at det er rimeligt og nødvendigt. Det vil være kommunen, der i de enkelte tilfælde beslutter, om borgeren skal have hjælp og medbetjening, eller om der er særlige forhold, der gør, at borgeren slet ikke kan søge digitalt. Særlige forhold kan f.eks. være et særligt handicap, demens, manglende digitale kompetencer, en psykisk lidelse, hjemløshed eller sprogvanskeligheder. Kommunerne vil vurdere borgerens situation fra sag til sag. Borgeren får altså ikke en generel undtagelse fra alt digital selvbetjening, og det skyldes også, at borgerens situation, f.eks. digitale kompetencer, heldigvis kan ændre sig.

Borgeren har med andre ord ret til samme hjælp og vejledning, som tilfældet er i dag. Det er også den enkelte kommune, som finder ud af, hvordan borgeren så skal betjenes. Det kan f.eks. være over telefonen eller ved personlig betjening i borgerservicecentret. Der vil være borgere fra de nævnte grupper, som har særlige behov, f.eks. borgere med visse former for fysiske handicap, som godt kan betjene sig selv digitalt, og som derfor ikke har behov for at blive betjent på anden måde. De borgere skal benytte digital selvbetjening på linje med alle andre.

Første etape af digitaliseringen mellem borgere og den offentlige sektor er områder, der er udvalgt på baggrund af en vurdering af områdets modenhed. Det er modenhed forstået som brugernes it-parathed og it-systemernes modenhed samt den forventede besparelse på området. Da der på udvalgte områder allerede i dag tilbydes frivillig digital selvbetjening til borgerne, er jeg ikke bekymret for at lade de områder gå forrest og være der, hvor den digitale selvbetjening gøres obligatorisk først. Det er – blot for at repetere det – anmeldelse af flytning, ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud, ansøgning om indskrivning af børn i folkeskole og SFO, ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort.

Der er i øvrigt allerede indført obligatorisk digital selvbetjening på en række andre områder, og der vil fremover være flere områder, hvor der indføres obligatoriske digital selvbetjening. Som eksempler på områder, hvor der allerede er indført obligatorisk digital selvbetjening, kan jeg nævne en række områder på virksomhedsområdet, området for skat, ansøgning om SU, anvendelse af jobnet.dk og en række love på Miljøministeriets område. På Social- og Integrationsministeriets område er der fremsat et lovforslag vedrørende obligatorisk digital kommunikation med Udbetaling Danmark-loven. På Uddannelsesministeriets område er der fremsat lovforslag om obligatorisk digital ansøgning om optagelse på de videregående uddannelser.

Fremadrettet har Digitaliseringstyrelsen iværksat yderligere analyser, som skal sikre solide bud på, hvilke områder der kan digitaliseres i årene frem mod 2015. Anden etape vil løbe af stabelen i 2013, tredje etape i 2014 og fjerde etape i 2015.

Jeg vil under udvalgsbehandlingen af det her lovforslag være klar til at besvare de forskellige spørgsmål, der vil blive rejst, og som også har været rejst her under debatten, og jeg vil opfordre til, at vi sikrer, at eventuelle uklarheder klares i udvalgsbehandlingen, så vi kan komme videre med at implementere det lovforslag, der her i dag har mødt bred tilslutning. Tak for en god debat.

Der er en kort bemærkning. Hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.

Grunden til, at jeg har bedt om en kort bemærkning, er, at jeg lagde mærke til både i den socialdemokratiske ordførers tale og i finansministerens tale, at man nævnte Netbank som et rigtig godt eksempel på digitalisering, der har været en succes – hvilket jeg er enig i – og det samme gjaldt det, at man kan købe flybilletter digitalt. Det blev sagt, at vi derfor var nødt til at lave en obligatorisk ordning, men de to systemer, der blev henvist til som succeshistorier, er jo blevet indfaset på frivillig basis; det er jo ikke noget, der er blevet trukket ned over hovedet på folk.

Så jeg vil egentlig gerne høre finansministeren om, hvad grunden er til, at det skal være obligatorisk, og om man ikke tror, at man kunne nå i mål ad frivillighedens vej. Hvis nu systemerne er gode nok, bruger folk dem jo automatisk, som vi netop har hørt det om Netbank. Så spørgsmålet er, hvorfor det skal være obligatorisk, og om man ikke tror, at man kan nå i mål ad frivillighedens vej.

Ministeren.

Altså, det synes jeg er et udmærket spørgsmål. Det, jeg og den socialdemokratiske ordfører har sagt her i dag, er jo ikke udtryk for en mistro til de fremskridt, man kan nå ved frivillige virkemidler. For mit eget vedkommende er det sådan, at jeg bruger min netbank betydelig oftere, end jeg skriver et barn op til en plads i en daginstitution; selv om jeg har fire børn, er det stadig væk noget, der forekommer relativt sjældent. Derfor tror jeg, at det er en fordel, at der er klare spilleregler i forbindelse med de her løsninger, sådan at det simpelt hen ligger lige for, at det er noget, der foregår elektronisk, og at vi vænner os til det som en selvfølgelighed i vores samfund, ligesom vi i øvrigt har vænnet os til det, når det gælder vores skatteforhold.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til finansministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtagelse.

Det er vedtaget.