Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 15. december 2011
1. Ændringsforslag
Venstres medlemmer af udvalget har stillet 6
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2011 og var til 1.
behandling den 17. november 2011. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget bygger på Strafferetsplejeudvalgets
betænkning nr. 1526/2011 om tilhold, opholdsforbud og
bortvisning. Justitsministeren sendte den 1. juli 2011
betænkningen til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 540
(2010-11, 1. samling). Betænkningen har været sendt i
høring, og den 9. november 2011 sendte justitsministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3
skriftlige henvendelser: 2 anonymiserede og 1 fra Dansk
Anti-Stalking Center.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 20 spørgsmål til
justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3 af udvalgets spørgsmål og justitsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV,
EL, KF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget mener, at
stalking og forfølgelse er et alvorligt problem, som skal
tages meget alvorligt i alle led i retssystemet. Stalking kan
ødelægge et menneske fuldstændig. Derfor skal
det tages meget alvorligt.
Det er helt afgørende, at der sker en meget hurtig
sagsbehandling, når stalking eller forfølgelse
anmeldes til politiet, dels for at sikre offeret mod yderligere
overgreb, dels fordi sagkyndige påpeger, at en kontakt fra
politiet til den anmeldte i langt de fleste tilfælde vil
få den pågældende til at holde op, hvis kontakten
sker meget tidligt i forløbet.
Hvis først en stalker har gjort det til en livsstil, er
det langt sværere at stoppe den pågældende.
Derfor er en hurtig sagsbehandling helt afgørende.
Det er også vigtigt, at der straks etableres tilhold,
hvis det er nødvendigt, og hvis tilhold overtrædes,
skal det omgående have konsekvenser, så gerningsmanden
opdager, at han/hun ikke bare kan fortsætte uhindret, og
straffen skal være mærkbar.
Hurtighed og konsekvens er helt afgørende faktorer,
når stalking skal begrænses og bringes til
ophør.
Det Konservative Folkeparti er positivt indstillet over for
løsninger med GPS-overvågning af den, der har
fået et tilhold, men afventer, at det er teknisk muligt og
forsvarligt at indføre ordningen. Det Konservative
Folkeparti kan derfor ikke på nuværende tidspunkt
støtte ændringsforslagene fra Venstre.
Et mindretal i udvalget (V, DF og
LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Venstres medlemmer af udvalget anerkender behovet for at
skærpe indsatsen mod forfølgelse, stalking og
fredskrænkelse af personer. Der er i Danmark desværre
en stigende tendens til personforfølgelse, stalking og
chikane, og det må man selvfølgelig fra lovgivers
hånd reagere konsekvent på. Lovforslaget er et godt
skridt i den rigtige retning, men vi må udtrykke bekymring
over elementer i lovforslaget.
Efter Venstres opfattelse er det ikke tilfredsstillende, at
der er stor forskel på, hvordan de enkelte politikredse
håndterer henvendelser om forfølgelse, stalking og
fredskrænkelse af personer, der bør sikres en ensartet
og specialiseret håndtering af området i de enkelte
politikredse, og Venstre finder det beklageligt, at ministeren ikke
ønsker at sikre dette, hvilket fremgår af svar
på spørgsmål 1 og 2, som er optrykt i
betænkningen.
Venstre er ligeledes bekymret for bødestørrelsen
ved førstegangsovertrædelse af et tilhold, hvor det
fortsat er sådan, at minimumsbøden er 1.000 kr. Af
svar på spørgsmål 4, som også er optrykt i
betænkningen, fremgå det, at det i øjeblikket
ikke er muligt at konkludere validt, hvad bødeniveauet er
for førstegangsovertrædelse af et tilhold. I Venstre
ser vi gerne, at førstegangsovertrædelse af et tilhold
idømmes betydelig højere bøder end de 1000 kr.
som i dag er minimum, særligt da bødestraffen
bør afspejle indkomstforholdet hos den straffede.
Venstre ønsker med de stillede ændringsforslag om
elektronisk kontrol m.v. at følge Norges og Sveriges
eksempel ved at give hjemmel til, at domstolene kan idømme
GPS-overvågning og/eller elektronisk fodlænke i grovere
sager om stalking, forfølgelse og
fredskrænkelser.
Af forarbejdet til lovforslaget fremgår det, at brug af
GPS-overvågning har været overvejet, men afvises under
henvisning til økonomi og tekniske problemer. Venstre er
ikke i udvalgsbehandlingen blevet overbevist om, at der reelt
eksisterer økonomiske hensyn eller tekniske problemer, alene
af den årsag, at GPS-overvågning indføres i
Norge og Sverige. Det kan ikke passe, at man let, ubesværet
og i øvrigt billigt kan bruge GPS i ældreplejen, men
at man ikke kan bruge det som et effektivt redskab i forbindelse
med de kvinder, der chikaneres, stalkes eller systematisk
forfølges. I Venstre ønsker vi at give ofrene
for forfølgelse, stalking og fredskrænkelse den
størst mulige beskyttelse, og derfor stiller vi
ændringsforslagene 1-6.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har været
initiativtager til et beslutningsforslag om stalking. Dansk
Folkeparti anser det for at være et stort problem og mener,
at dette lovforslag er et skridt i den rigtige retning, idet det
ikke tidligere har været muligt i samme omfang at
hjælpe ofre for forfølgelse, stalking og
fredskrænkelse. Dansk Folkeparti støtter derfor
lovforslaget, idet vi anser en skærpet indsats mod stalking
for nødvendigt. Dansk Folkeparti havde gerne set, at der
også var indført GPS-overvågning, og
støtter derfor ændringsforslagene stillet af
Venstre.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Nyt kapitel
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
1)
Før kapitel 5 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 01
Elektronisk
kontrol
§ 01. En
person kan efter bestemmelserne i §§ 02-05 påbydes
at bære og vedligeholde elektronisk udstyr, der registrerer
personens færden (elektronisk kontrol).
§ 02.
Elektronisk kontrol efter § 01 kan påbydes, hvis
1) den
pågældende er pålagt opholdsforbud efter
§ 3,
2) der er begrundet
mistanke om, at den pågældende gentagne gange
forsætligt har overtrådt et tilhold, et opholdsforbud
eller en bortvisning, eller at den pågældende har
begået en lovovertrædelse omfattet af § 2,
stk. 2, eller § 8, nr. 1, og
3) opholdsforbuddet
ikke i sig selv kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte
den forurettede.
Stk. 2. Påbud
efter stk. 1 kan besluttes, når en person, som
foranstaltningen skal beskytte, anmoder om det, eller når
almene hensyn kræver det.
Stk. 3. Elektronisk
kontrol må ikke stå i misforhold til den herved
forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold,
hensynet til den, som foranstaltningen skal beskytte, og karakteren
af den adfærd, der er udvist fra den pågældendes
side.
§ 03.
Påbud om elektronisk kontrol gives af retten for et bestemt
tidsrum på indtil 3 måneder.
Stk. 2. Rettens
beslutning efter stk. 1 træffes ved kendelse.
Stk. 3. Der kan
beskikkes en advokat for den, der er givet påbud om
elektronisk kontrol, hvis retten efter sagens beskaffenhed,
indgrebets karakter, klagerens person og omstændighederne i
øvrigt finder det ønskeligt. Den beskikkede advokat
har samme beføjelser som en forsvarer i en straffesag. Om
salær og godtgørelse for udlæg til en beskikket
advokat gælder samme regler som for beskikkede forsvarere,
jf. retsplejelovens § 741.
§ 04. De
registrerede oplysninger skal slettes efter 1 år, medmindre
de indgår i en straffesag.
§ 05.
Politiet kan gøre sig bekendt med registreringen, når
registreringen viser, at den pågældende befinder sig et
sted, der strider mod et tilhold, et opholdsforbud eller en
bortvisning, eller befinder sig i nærheden heraf.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
elektronisk kontrol, herunder om den pågældendes pligt
til at bære og vedligeholde teknisk udstyr og om politiets
adgang til de registrerede oplysninger.«
[Regler om elektronisk kontrol]
Til § 21
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
2)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Den, der
forsætligt eller groft uagtsomt overtræder et
påbud efter § 01 straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år.«
[Straf for overtrædelse af
påbud om elektronisk kontrol]
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
3)
Efter stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som nyt
stykke:
»Stk. 4. I
forskrifter, der udstedes i medfør af § 05, stk. 2, kan
der fastsættes straf af bøde eller fængsel
indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.«
[Straf for overtrædelse af
påbud om elektronisk kontrol]
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
4) I
stk. 4, der bliver stk. 5,
ændres »stk. 1« til: »stk. 1, 2
og 4,«.
[Adgang til offentlig påtale
af overtrædelse af påbud om elektronisk kontrol]
Til § 23
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
5)
Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
968, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5)
angår påbud om elektronisk kontrol efter § 01 i
lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning,«
[Adgang til særskilt
kære af kendelser om elektronisk kontrol afsagt under
hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse]
Til § 25
Af et mindretal (V),
tiltrådt af et mindretal (DF og
LA):
6)
Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2. Kapitel
01 og § 21, stk. 2, 4 og 5, og § 23, nr. 01, træder
i kraft efter justitsministerens bestemmelse.«
[Ikrafttræden af reglerne om
elektronisk kontrol]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med den foreslåede bestemmelse i § 01 kan det
ved elektronisk kontrol påbydes en person at bære og
vedligeholde elektronisk udstyr, der registrerer personens
færden.
Efter det foreslåede § 05, stk. 1, kan
politiet gøre sig bekendt med registreringen, når
registreringen viser, at den pågældende befinder sig et
sted, der strider mod et tilhold, et opholdsforbud eller en
bortvisning, eller befinder sig i nærheden heraf.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 05,
stk. 2, fastsætter justitsministeren nærmere
regler om elektronisk kontrol, herunder om den
pågældendes pligt til at bære og vedligeholde
teknisk udstyr og om politiets adgang til de registrerede
oplysninger.
Som følge af den stadige tekniske udvikling er det
væsentligt, at regelsættet ikke bindes for
snævert til en bestemt teknisk løsning. De
foreslåede regler om elektronisk kontrol skal således
alene regulere de overordnede principper for elektronisk kontrol,
mens detailregulering bør ske ved administrativt fastsatte
regler. De foreslåede bestemmelser i §§ 01 og 05
overlader det på den baggrund til justitsministeren at
fastsætte de nærmere regler om elektronisk
kontrol.
Med de foreslåede bestemmelser kan elektronisk kontrol
bruges både med hensyn til geografisk bestemte tilhold
(opholdsforbud) og med hensyn til et almindeligt tilhold, ligesom
elektronisk kontrol vil kunne benyttes i tilfælde, hvor der
tillige er sket bortvisning. Ved almindelige tilhold vil det
være en forudsætning, at også den beskyttede part
forsynes med en modtager, således at alarm kan
udløses, ved at afstanden mellem de to kommer under et
fastlagt mindstemål. I begge tilfælde er det en
betingelse, at der er givet eller samtidig gives et opholdsforbud.
Derimod er der ikke mulighed for elektronisk kontrol af en
bortvisning som sådan. Er der i tilfælde af bortvisning
behov for en sikkerhedszone omkring boligen, bør der
således etableres opholdsforbud og på det grundlag
elektronisk kontrol.
Elektronisk kontrol reserveres både som følge af
indgrebets karakter og som følge af det hermed forbundne
ressourceforbrug for grovere tilfælde. Der kan således
ikke ske elektronisk kontrol af almindelige tilhold som
sådanne. Der vil dog med de foreslåede regler kunne
fastsættes administrative regler om, at det ved elektronisk
kontrol af opholdsforbud bør være muligt også at
anvende en funktion med alarm ved overskridelse af en
mindsteafstand mellem parterne og derigennem en elektronisk kontrol
af et almindeligt tilhold.
Det bemærkes i den forbindelse, at der vil være en
forskel på overskridelse af en mindsteafstand og
indtrængen i en forbudszone. Mens det sidstnævnte vil
have karakter af en overtrædelse af opholdsforbuddet, vil det
førstnævnte ikke i sig selv være en
overtrædelse - hverken af opholdsforbud eller tilhold. Alarm
ved en overskridelse af mindsteafstanden - der kan være helt
uforvarende for den kontrolleredes vedkommende - vil derimod give
mulighed for at advare den forurettede og for eventuelt at bede den
kontrollerede om at ændre retning m.v. Som anført
ovenfor kan elektronisk kontrol også anvendes med hensyn til
bortvisning. Da det imidlertid efter forslaget er en betingelse for
elektronisk kontrol, at der er meddelt opholdsforbud, og da et
opholdsforbud i bortvisningstilfælde typisk vil
indebære, at der er lagt en »sikkerhedszone«
omkring netop bopælen, vil bortvisningen normalt ikke
få selvstændig betydning for, om der er sket en
overtrædelse af opholdsforbuddet. Kontrollen skulle
således gerne føre til alarm i god tid, før den
kontrollerede når til bopælen.
Det følger endvidere af de foreslåede
bestemmelser om elektronisk kontrol, at kontrollen begrænses
til såkaldt hybridovervågning, således at den
kontrolleredes position kun er tilgængelig for politiet,
når der foreligger et behov i form af en situation, der
udløser en alarm, det vil enten sige at den kontrollerede er
i eller i nærheden af den forbudte zone, eller at en
mindsteafstand mellem den kontrollerede og den forurettede er
overskredet.
Med de foreslåede §§ 01 og 05 vil det
være muligt administrativt at fastsætte, at politiet
kan lægge en sikkerhedsmargin til forbudszonen. Overskridelse
af en sådan sikkerhedsmargin eller af en mindsteafstand vil
ikke i sig selv være en strafbar overtrædelse af et
opholdsforbud m.v.
Efter § 05, stk. 2, fastsætter
justitsministeren endvidere nærmere regler om den
kontrolleredes pligt til at bære og vedligeholde udstyret.
Der kan således efter bestemmelsen bl.a. fastsættes
regler om, at den pågældende løbende skal oplade
batterierne i udstyret.
Til § 02
Den foreslåede § 02 fastlægger de
betingelser, der skal være opfyldt, for at der kan gives et
påbud om elektronisk kontrol.
Efter § 02, stk. 1, nr. 1, kan elektronisk
kontrol påbydes, hvis den pågældende er
pålagt et opholdsforbud efter lovforslagets
§ 3.
Med det foreslåede § 02, stk. 1,
nr. 2, er det desuden en betingelse, at der er begrundet
mistanke om, at den pågældende gentagne gange
forsætligt har overtrådt et tilhold, et opholdsforbud
eller en bortvisning, eller at den pågældende har
begået en lovovertrædelse, der er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 2, eller § 8,
nr. 1.
Efter 1. led kan der således gives påbud om
elektronisk kontrol, hvis der er begrundet mistanke om, at den
pågældende forsætlig har overtrådt et
tilhold, opholdsforbud eller bortvisning.
Der skal endvidere være tale om gentagen
overtrædelse af et tilhold m.v. Det forudsættes, at der
er tale om et større antal overtrædelser eller dog et
vist antal inden for kortere tid, navnlig i tilfælde hvor der
er tale om chikane, der er ved at antage karakter af mere
systematisk forfølgelse.
2. led fastsætter, at der endvidere kan gives
påbud om elektronisk kontrol, hvis den pågældende
har begået en lovovertrædelse, der er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 2, (grov personfarlig
kriminalitet) eller § 8, nr. 1
(lovovertrædelser, der kan medføre bortvisning). Dette
svarer til de lovovertrædelser, der er omfattet af
lovforslagets § 4, nr. 1, om betingelserne for
opholdsforbud.
Efter det foreslåede § 02, stk. 1,
nr. 3, vil det endelig være en betingelse for at give et
påbud om elektronisk kontrol, at opholdsforbuddet ikke i sig
selv kan anses for tilstrækkeligt til at beskytte den
forurettede. Elektronisk kontrol bør således kun
anvendes i de situationer, hvor det er særlig
påkrævet, og hvor et opholdsforbud ikke anses for
tilstrækkeligt af hensyn til at værne den, som
opholdsforbuddet skal værne.
Elektronisk kontrol vil efter forslaget kunne påbydes
såvel samtidig med meddelelse af et opholdsforbud som
efterfølgende i forhold til et tidligere meddelt, stadig
gældende opholdsforbud.
Hvis opholdsforbuddet udløber eller ophæves,
f.eks. fordi der sker frifindelse for et strafbart forhold, der
indgår i grundlaget herfor, bortfalder påbuddet om
elektronisk kontrol.
Det foreslåede § 02, stk. 2, svarer til
lovforslagets § 14. Der henvises til bemærkningerne
hertil.
Ved § 02, stk. 3, fastsættes et
proportionalitetskrav svarende til lovforslagets § 12.
Der henvises til bemærkningerne hertil.
Til § 03
Efter det foreslåede stk. 1 kan påbud om
elektronisk kontrol gives af retten for et bestemt tidsrum på
indtil 3 måneder.
Påbuddet kan forlænges efter samme regel, hvis
betingelserne for elektronisk kontrol er opfyldt ved periodens
udløb.
Efter det foreslåede stk. 2 træffes retten
beslutning om elektronisk kontrol ved kendelse.
Det foreslåede stk. 3 svarer til lovforslagets
§ 18, stk. 2 og 3. Der henvises til
bemærkningerne hertil.
Til § 04
Det følger af den foreslåede § 04, at
de registrerede oplysninger skal slettes efter 1 år,
medmindre de indgår i en straffesag. Dette gælder
både de oplysninger, som politiet har adgang til, og de data,
der registreres i systemet med henblik på i givet fald at
udløse en alarm.
Til nr. 2 og 3
Det foreslås, at den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder et påbud om elektronisk kontrol
efter § 01 eller bestemmelser fastsat i medfør af
det foreslåede § 05, stk. 2, kan straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Til nr. 4
Det foreslås, at overtrædelser af påbud om
elektronisk kontrol (ligesom overtrædelser af tilhold,
opholdsforbud og bortvisning) vil kunne påtales af det
offentlige. Offentlig påtale kræver en udtrykkelig
anmodning fra den forurettede, medmindre almene hensyn kræver
påtale. En anmeldelse fra den forurettede anses som en
begæring om offentlig påtale, medmindre andet
fremgår af anmeldelsen, jf. retsplejelovens § 720,
stk. 2, 2. pkt.
Til nr. 5
Efter retsplejelovens § 968, stk. 4, kan
kendelser og andre beslutninger, der afsiges under
hovedforhandlingen eller under dennes forberedelse, som
udgangspunkt kun kæres, hvis kendelsen eller beslutningen
angår nærmere bestemte forhold, jf. opregningen i
§ 968, stk. 4, nr. 1-6.
Med forslaget til nyt nr. 4 udvides denne adgang til
særskilt kæremål til også at omfatte
kendelser afsagt efter forslagets § 03, stk. 2, om
påbud om elektronisk kontrol efter § 01.
Til nr. 6
Forslaget indebærer, at reglerne i kapitel 01 om
elektronisk kontrol og straffebestemmelserne i tilknytning hertil
samt forslaget om adgang til særskilt kære af kendelser
herom træder i kraft efter justitsministerens bestemmelse.
Reglerne vil således kunne sættes i kraft, når
det vurderes, at de tekniske forudsætninger herfor er
tilvejebragt.
Jacob Bjerregaard (S) Julie
Skovsby (S) Maja Panduro (S) Mette Reissmann (S) Ole Hækkerup
(S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla
Hersom (RV) Ida Damborg (SF) Anne Baastrup (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Johanne
Schmidt-Nielsen (EL) Frank Aaen (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim
Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V)
Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen
(V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup
(DF) Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim
Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF)
nfmd.
Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
Socialdemokratiet (S) | 44 |
Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
Radikale Venstre (RV) | 17 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
Enhedslisten (EL) | 12 |
Liberal Alliance (LA) | 9 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Siumut (SIU) | 1 |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 10
Bilagsnr. | Titel |
1 | Høringssvar og høringsnotat,
fra justitsministeren |
2 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
3 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
4 | Anonymiseret henvendelse |
5 | Henvendelse af 28/11-11 fra Dansk
Anti-Stalking Center |
6 | 1. udkast til betænkning |
7 | Anonymiseret henvendelse |
8 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 10
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren vil sikre, at der i
hver politikreds er 1 til 2 politibetjente, som har en særlig
kompetence vedr. de sager, som lovforslaget omfatter, herunder
stalkingsager, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. , om ministeren vil sikre, at den
praksis, som Østjyllands Politi har succes med ved at tage
sager om stalking i opløbet, udbredes til samtlige landets
politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
3 | Spm. , om ministeren vil sikre, at der
bliver en ensartet sagsbehandling af sagerne omfattet af
lovforslaget i samtlige af landets politikredse, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
4 | Spm. om redegørelse for det
faktiske bødeniveau ved førstegangsforseelser ved
overtrædelse af et tilhold, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, der indfører mulighed for
GPS-overvågning, elektronisk fodlænke i grovere sager
om stalking, forfølgelse og fredskrænkelser, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, at der flere steder i
lovforslaget står, at man skal sikre en hurtig og effektiv
behandling, f.eks. af stalkingsagerne. Ministeren bedes
præcisere, hvad der skal forstås ved
»hurtigt« og »effektivt«, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om redegørelse for muligheden
for, at der i grovere sager om f.eks. stalking, hvor en person
f.eks. tidligere har stalket op til flere kvinder og har tilhold,
kan skrides til handling og til en sigtelse forholdsvis hurtigere
end i andre sager omfattet af lovforslaget, til justitsministeren,
og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om redegørelse for muligheden
for at hæve strafferammen under henvisning til afvejningen
mellem hensynet til krænkeren og karakteren af den chikane,
der udøves, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om, at hvis der f.eks. er en sag om
stalking af tidligere ægtefælle, hvor der er givet
tilhold, og der samtidig er dom til fælles
forældremyndighed over fælles børn, om
ministeren da som foreslået vil overveje muligheden for, at
man kunne trække på en tredjepart, da det vel
næppe giver mening, at tidligere ægtefæller
mødes for at tale om de fælles børn, når
der er udstedt tilhold, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt
på L 10 - bilag 4, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. , om ministeren vil genoverveje at
skabe en udtrykkelig hjemmel i lovforslaget om, at der kan ske en
forlængelse af bortvisningen efter udløbet af
4-ugers-fristen med højst 4 uger ad gangen, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om, i hvilke typer tilfælde
ministeren vurderer, at konfliktråd mellem den forurettede og
gerningsmanden bør etableres, da disse netop frarådes
af Dansk Anti-Stalking Forening, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
13 | Spm. , om ministeren har til hensigt at
tage hensyn til, hvornår brugen af konfliktråd anvendes
som mæglingsproces, til justitsministeren, og ministerens
svar herpå |
14 | Spm. om, hvordan ministeren forholder sig
til, at det ikke er muligt for et forurettet offer at skifte sin
identitet og herunder sit cpr-nummer, uden at dette stadig kan
spores tilbage til personens tidligere identitet, til
justitsministeren, og ministerens svar herpå |
15 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
loven ikke kun fokuserer på de kvindelige ofre, men lige
så vel ligestiller de knap 20 pct. af ofrene, som er
mænd, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
16 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/11-11 fra Dansk Anti-Stalking Center, til justitsministeren, og
ministerens svar herpå |
17 | Spm. , om ministeren, i forlængelse
af besvarelse af spørgsmål 9, vil overveje muligheden
for, at man kan trække på en tredjepart i forbindelse
med tilhold, hvor der er fælles forældremyndighed, da
det ikke giver mening, at tidligere ægtefæller
mødes for at tale om børn, når der er udstedt
tilhold, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om oversendelse af kopi af
henholdsvis den svenske og norske bestemmelse med lovforarbejder,
til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
19 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af et ændringsforslag, der giver hjemmel til, at domstolene
kan idømme GPS-overvågning, elektronisk fodlænke
i grovere sager om stalking, forfølgelse og
fredskrænkelser, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om kommentar til henvendelsen omdelt
på L 10 - bilag 7, til justitsministeren, og ministerens svar
herpå |
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Optryk af spørgsmålene og justitsministerens svar
herpå sker efter ønske fra V.
Spørgsmål 1:
Vil ministeren sikre, at der i hver politikreds er 1 til 2
politibetjente, som har en særlig kompetence vedr. de sager,
som lovforslaget omfatter, herunder stalkingsager?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet,
som har udtalt følgende om politiindsatsen over for bl.a.
samlivsrelateret vold og lignende forbrydelser:
»1. I forbindelse med politiets grunduddannelse
undervises der i behandlingen af voldssager, herunder sager om
samlivsrelateret vold. Omfanget af undervisningen er 3-4
dage.
I undervisningen indgår bl.a. Rigsadvokatens Meddelelse
nr. 3/2008 om behandlingen af sager om samlivsrelaterede
personfarlige forbrydelser. Meddelelsen gennemgår bl.a.
proceduren for iværksættelse af efterforskning,
reglerne om vejledning af forurettede og de generelle regler om
efterforskning af sagerne på området. Herudover
beskriver meddelelsen mulighederne for bortvisning, tilhold og
forbud efter bortvisningsloven samt advarsel efter straffelovens
§ 265.
Hertil kommer, at eleverne på grunduddannelsen som led i
uddannelsen besøger et kvindekrisecenter samt Center for
Voldtægtsofre.
2. Det kan endvidere henvises til Rigsadvokatens
Meddelelse nr. 8/2007 om vejledning, orientering og underretning af
forurettede i straffesager, udpegning af en kontaktperson for
forurettede og vidner mv.
Det fremgår heraf, at der i alle politikredse er
etableret en offerrådgivning, der kan tilbyde en personlig
samtale og støtte til de personer, der henvender sig.
Offerrådgivningen kan endvidere vejlede om de
hjælpeforanstaltninger, der findes af lægelig,
psykologisk, social og juridisk karakter, ligesom
offerrådgivningen kan være behjælpelig med
udfyldelse af skemaer, skadesanmeldelser og lignende.
3. Indsatsen mod jalousidrab og andre alvorlige
samlivsrelaterede forbrydelser var i den tidligere
flerårsaftaleperiode et prioriteret indsatsområde for
dansk politi. I den forbindelse udarbejdede Rigspolitiet en
national strategi for en styrket indsats mod jalousidrab og andre
alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser. Politiindsatsen har
således frem til udgangen af 2010 taget udgangspunkt i denne
strategi.
Der er i de seneste år på henholdsvis nationalt og
lokalt plan indsamlet en betydelig viden på området, og
der er på lokalt plan fastlagt hensigtsmæssige
arbejdsgange og samarbejdsmetoder. Der er således ikke
længere samme behov for den nationale styring af den
politimæssige indsats, som der tidligere har
været.
Med henblik på at kunne gennemføre en indsats,
der er tilpasset de lokale forhold, er indsatsen på
området fra 2011 således forankret i de enkelte
politikredse, der prioriterer og organiserer indsatsen på
baggrund af en vurdering af de lokale forhold og det lokale
kriminalitetsbillede.
Indsatsen vil med inddragelse af de erfaringer, der er gjort
på området de seneste år, fortsat tage
udgangspunkt i de principper, der fremgik af strategiplanen
på området.«
Rigspolitiet har tilføjet, at det er Rigspolitiets
opfattelse, at også spørgsmålet om oprettelse af
særlige enheder til behandling af sager om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning bør afgøres af
politidirektørerne og ikke besluttes centralt.
Den politimæssige indsats i politikredsene vil
således afhænge af de lokale forhold, herunder antallet
af sager i de enkelte politikredse.
Hvis lovforslaget vedtages, vil Rigspolitiet orientere
politikredsene om indholdet af lovforslaget, herunder muligheden
for, at en underliggende konflikt i tilholdssager mv. kan behandles
i konfliktråd, hvis der er udsigt til, at konflikten kan
løses på den måde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.7.4.4 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Spørgsmål 2:
Østjyllands Politi har succes med at tage sager som
stalking i opløbet. De reagerer hurtigt på de
anmeldelser, de får om f.eks. chikane ved at give en
advarsel. Vil ministeren sikre, at den praksis udbredes til
samtlige landets politikredse?
Svar:
Der kan indledningsvis henvises til den samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget
og til pkt. 3.7.4.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger, hvor organiseringen af politiindsatsen på
området er nærmere beskrevet.
Som det fremgår heraf, vil tilrettelæggelsen af
den konkrete politimæssige indsats i politikredsene
afhænge af de lokale forhold, herunder antallet af sager i de
enkelte politikredse. Det er i den forbindelse Rigspolitiets
opfattelse, at bl.a. spørgsmålet om oprettelse af
særlige enheder til behandling af sager om tilhold,
opholdsforbud og bortvisning bør afgøres af
politidirektørerne og ikke besluttes centralt.
Det tilføjes, at det naturligvis er af stor vigtighed,
at sager om stalkning mv. behandles med den fornødne
hurtighed og effektivitet. Der kan i den forbindelse henvises til
den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 6
vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 4:
Ved en førstegangsovertrædelse af et tilhold
får man minimum en bøde på 1.000 kr. Ministeren
bedes redegøre for det faktiske bødeniveau ved
førstegangsforseelser af den art.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har udtalt følgende:
»1. Det fremgår af straffelovens
§ 265, at overtrædelse af et tilhold straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år. Tidligere var
strafferammen bøde eller fængsel indtil 6
måneder, men ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 blev den
hævet til det nuværende niveau.
I Rigsadvokatens Meddelelse nr. 9/2005 om strafpåstande
i sager om overtrædelse af straffeloven er der fastsat
retningslinjer for anklagemyndighedens strafpåstand ved
overtrædelse af et tilhold efter straffelovens
§ 265.
Det fremgår heraf, at første gang et tilhold
overtrædes, vil det som udgangspunkt være
tilstrækkeligt at nedlægge påstand om
bødestraf, medmindre der foreligger skærpende
omstændigheder. Ifølge retningslinjerne bør
bødepåstanden i førstegangstilfælde ikke
være mindre end 1.000 kr. Er der tale om flere
førstegangsovertrædelser til samtidig
pådømmelse, bør udgangspunktet være en
bøde i den nævnte størrelsesorden for hver
overtrædelse.
Herudover fremgår det, at hvis der er tale om et meget
betydeligt antal overtrædelser, som har været
stærkt generende for den forurettede, kan der være
grundlag for i førstegangstilfælde at
nedlægge påstand om frihedsstraf. Der kan også
påstås frihedsstraf i førstegangstilfælde
ved enkelte overtrædelser, hvis overtrædelserne er af
betydelig grovhed og er egnede til at skabe væsentlig
utryghed for den forurettede.
2. Rigsadvokaten er ikke umiddelbart i besiddelse af
statistiske oplysninger, som nærmere kan belyse
bødeniveauet i sager om overtrædelse af straffelovens
§ 265.
Rigsadvokaturen har på denne baggrund foretaget en
gennemgang af trykt retspraksis vedrørende straffelovens
§ 265 siden strafskærpelsen i 2004 for derigennem
at belyse strafniveauet i disse sager, herunder i
førstegangstilfælde. Det bemærkes, at der
foreligger forholdsvis få trykte domme vedrørende
førstegangsovertrædelser af straffelovens
§ 265. Dette skal ses i lyset af, at trykt retspraksis
ikke omfatter byretsdomme, og at bødesager som udgangspunkt
kun kan ankes til landsretten, hvis tiltalte har givet møde
i byretten, og den idømte straf er højere end 20
dagbøder eller en bøde på 3.000 kr., jf.
retsplejelovens § 902, stk. 2.
Til belysning af retspraksis henvises til en dom fra
Østre Landsret gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2005,
side 811, hvor tiltalte blev straffet med fængsel i 20 dage
for 11 gange at have overtrådt straffelovens § 265.
Tiltalte var tidligere straffet for overtrædelse af
§ 265 med 10 dagbøder á 500 kr.
Der kan endvidere henvises til en dom fra Vestre Landsret,
gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2006, side 183. Her var der
tale om en tiltalt, som to gange tidligere var straffet for
overtrædelse af straffelovens § 265. Straffen blev
første gang fastsat til 5 dagbøder á 300 kr.
og anden gang til 10 dagbøder á 300 kr. Tiltalte blev
nu i tredjegangstilfælde idømt en straf af
fængsel i 10 dage samt en tillægsbøde på
3.000 kr. for i to tilfælde at have overtrådt et
tilhold.
Der kan desuden henvises til en dom fra Vestre Landsret,
gengivet i Tidsskrift for Kriminalret 2006, side 497, hvor
tiltalte, der ikke tidligere var straffet for overtrædelse af
straffelovens § 265, blev fundet skyldig i to forhold
vedrørende overtrædelse af et tilhold og idømt
4 dagbøder af 500 kr.
I en dom fra Østre Landsret, gengivet i Tidsskrift for
Kriminalret 2009, side 92, blev tiltalte straffet med fængsel
i 14 dage for tre forhold vedrørende overtrædelse af
et tilhold. Inden sagen blev afgjort i landsretten, havde tiltalte
udenretligt vedtaget et bødeforelæg på 1.000 kr.
for yderligere overtrædelse af tilholdet.
I Østre Landsrets dom gengivet i Tidsskrift for
Kriminalret 2009, side 401, blev straffen for ét forhold
vedrørende overtrædelse af straffelovens
§ 265 fastsat til fængsel i 30 dage. Tiltalte var
tre gange tidligere straffet for overtrædelse af et tilhold,
og to af disse sager var afgjort med henholdsvis en bøde
på 2.000 kr. og 8 dagbøder á 500 kr. Den tredje
sag, der tillige vedrørte vidnetrusler efter straffelovens
§ 123, var afgjort med fængsel i 4
måneder.
Endelig henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i
Tidsskrift for Kriminalret 2011, side 883/2. Tiltalte blev i denne
dom frifundet for overtrædelse af straffelovens
§ 265, idet tilholdets gyldighed var udløbet.
Tiltalte var tre gange tidligere straffet for overtrædelse af
det pågældende tilhold. Første gang blev han
idømt 5 dagbøder á 200 kr. for i to
tilfælde at have overtrådt tilholdet. Anden gang var
der tale om ét forhold vedrørende overtrædelse
af tilholdet, og her blev straffen fastsat til 5 dagbøder
á 300 kr. Tredje gang var der ligeledes tale om ét
forhold, der blev afgjort med en bødevedtagelse på
2.000 kr.
3. Som det fremgår, fastsættes straffen i
sager om overtrædelse af tilhold efter straffelovens
§ 265 - ligesom i andre straffesager - efter en konkret
vurdering af omstændighederne i den enkelte sag. I sager om
førstegangsovertrædelse af et tilhold er
udgangspunktet for anklagemyndighedens strafpåstand en
bøde på mindst 1.000 kr., og er der tale om flere
overtrædelser til samtidig pådømmelse som
udgangspunkt en bøde i denne størrelsesorden for hver
overtrædelse. Endvidere kan der afhængig af
overtrædelsernes omfang og karakter også i
førstegangstilfælde være grundlag for en
frihedsstraf. Straffen for overtrædelse af straffelovens
§ 265 ses i den foreliggende trykte retspraksis at
være fastsat i overensstemmelse hermed.«