Ændringsforslag stillet den 2.
december 2011 uden for betænkningen
Ændringsforslag
Til § 3
Af miljøministeren:
4)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
54, stk. 3, indsættes som 2.
pkt.:
»Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af
indberetningerne.«
[Digital offentliggørelse af
indberetninger]
Bemærkninger
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i
husdyrgodkendelsesloven skal tilvejebringe den fornødne
hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at
offentliggørelse af tilsynsmyndighedernes indberetninger kan
ske udelukkede digitalt ved annoncering på myndighedens
hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse svarer til § 1, nr. 10,
i det fremsatte lovforslag vedrørende den tilsvarende
bestemmelse i miljøbeskyttelsesloven.
Krav om offentliggørelse af indberetninger er med
hjemmel i § 54, stk. 3, fastsat i bekendtgørelse nr. 99
af 11. februar 2011 om beretninger om miljøtilsyn og
miljøgodkendelser m.v.
Bekendtgørelsen vil blive revideret som
opfølgning på lovforslaget med henblik på at
indføre mulighed for, at offentliggørelse efter
bekendtgørelsen kan ske udelukkende digitalt.