Fremsat den 13. april 2012 af finansministeren (Bjarne Corydon)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre

(Størrelsen af grundvederlag til ministre og beregning af ministres eftervederlag)

§ 1

I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og § 1 i lov nr. 704 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »924.850 kr. i årligt grundbeløb« til: »1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau)«.

2. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 - 31. marts 2012 udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april 2012 - 31. december 2015 udgør grundvederlaget 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau).«

3. § 3, stk. 1, affattes således:

»Ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende senest har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, har virkning for beregning af eftervederlagsperioder, der påbegyndes den 1. juni 2012 eller senere.

Stk. 3. De hidtil gældende regler i § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for ministre finder anvendelse for beregning af eftervederlagsperioder, der er påbegyndt før den 1. juni 2012.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Sigtet med lovforslaget er at ændre lov om vederlag og pension m.v. for ministre på to punkter. Det gælder reglerne om størrelsen af grundvederlaget til ministre og reglerne om beregning af eftervederlagsperioden for afgåede ministre.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder forslag om følgende ændringer:

- Nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. i årene 2011 og 2012, der blev gennemført i 2010, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2, forlænges til også at gælde i årene 2013, 2014 og 2015. Samtidig sker der med virkning fra den 1. april 2012 en teknisk opskrivning af grundvederlagets grundbeløb. Der henvises til pkt. 3 nedenfor.

- Beregningen af eftervederlagsperioden for afgåede ministre ændres, så tidligere ministerperioder, der allerede har udløst eftervederlag, ikke på ny medtages ved beregningen. Det sikres samtidig, at en afgået minister ikke ved til- og fratrædelser inden for kortere tidsrum mister tidligere erhvervet ret til eftervederlag. Der henvises til pkt. 4 nedenfor.

3. Størrelsen af grundvederlag til ministre

3.1. Gældende ret

Efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1, udgør grundvederlaget til ministre 924.850 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau). Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct af grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget.

Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre (Midlertidig nedsættelse af grundvederlag til ministre) blev der i overensstemmelse med en tilkendegivelse herom fra den daværende regering i »Aftale om genopretning af dansk økonomi« (maj 2010) foretaget en midlertidig nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct., således at grundvederlaget i årene 2011 og 2012 udgør 878.607 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende. Fra 1. januar 2013 vil grundvederlaget igen udgøre 924.850 kr. i årligt grundbeløb, hvortil kommer den til den tid gældende procentregulering.

Vederlag til ministre reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 3. Procentreguleringen udgør pr. 31. marts 2012 31,0660 pct. af grundbeløbet.

3.2. Regeringens overvejelser

Regeringen finder, at nedsættelsen af grundvederlaget til ministre med 5 pct. også skal gælde i årene 2013, 2014 og 2015.

Regeringen finder endvidere, at der med virkning fra den 1. april 2012 bør ske en teknisk opskrivning af grundvederlagets grundbeløb. Grundbeløbene har hidtil været angivet i 1. oktober 1997-niveau i ministervederlagslovens § 1, stk. 1 og 2. Ved overenskomstforhandlingerne på det statslige område i 2011 blev der indgået aftale om et nyt grundbeløbsniveau og nulstilling af procentreguleringen for så vidt angår lønninger, herunder tjenestemandslønninger, jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære nr. 9113 af 20. marts 2012 om nyt grundbeløb pr. 31. marts 2012 samt procentregulering af løn pr. 1. april 2012. Aftalen indebærer, at grundbeløb i 1. oktober 1997-niveau med virkning fra den 1. april 2012 opskrives med procentreguleringen pr. 31. marts 2012 på 31,0660 pct. En tilsvarende opskrivning til 31. marts 2012-niveau bør ske for ministervederlagenes grundbeløb. Opskrivningen har ren teknisk karakter og således ingen betydning for størrelsen af det samlede udbetalte ministervederlag.

3.3. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at nedsættelsen af grundvederlaget med 5 pct. også gælder i årene 2013, 2014 og 2015. Nedsættelsen af vederlaget påvirker som hidtil ikke pensionen, der fortsat svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. reglerne i ministervederlagslovens § 5.

Endvidere indebærer forslaget, at der med virkning fra den 1. april 2012 sker en teknisk opskrivning af grundvederlagets grundbeløb. Grundvederlaget til ministre er 924.850 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau). Forslaget indebærer, at grundvederlaget opskrives til 1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Det midlertidigt nedsatte grundvederlag er 878.607 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau). Forslaget indebærer, at det nedsatte grundvederlag opskrives til 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Opskrivningen har som nævnt ingen betydning for størrelsen af det samlede udbetalte ministervederlag.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

4. Beregning af eftervederlagsperioden

4.1. Gældende ret

Efter ministervederlagslovens § 3, stk. 1, har en minister ved afgang fra ministerstilling ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det hele antal måneder, hvori vedkommende i alt har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag. Reglen indebærer, at tidligere ministerperioder, der i sig selv allerede har givet anledning til eftervederlag, på ny medregnes ved beregning af en senere eftervederlagsperiode.

4.2. Regeringens overvejelser

Rigsrevisionen kritiserede i beretning om revisionen af statsregnskabet for 2010 den måde, som ministres eftervederlag beregnes på. Rigsrevisionen fandt det for vidtgående, at loven betyder, at eftervederlaget beregnes ud fra alle ministerperioder og dermed også for perioder, der er udbetalt eftervederlag for tidligere.

Regeringen kan tilslutte sig Rigsrevisionens opfattelse, hvorefter tidligere ministerperioder ikke skal kunne indgå i beregningen af eftervederlag i forbindelse med senere ministerperioder.

Statsministeriet har på den baggrund givet tilsagn over for Rigsrevisionen om at søge ministervederlagsloven ændret.

Regeringen finder, at bestemmelsen om beregning af eftervederlagsperioden bør udformes således, at en minister ved afgang fra en ministerstilling uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling har ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal hele måneder, hvori vedkommende senest har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode.

Det er således alene den seneste sammenhængende ministerperiode, der medregnes i eftervederlagsperioden. Frem­over vil der derfor ikke kunne ske udbetaling af eftervederlag flere gange på baggrund af den samme ministerperiode.

Bestemmelsen om, at eftervederlagsperioden ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode, skal sikre, at ministre ikke som følge af den ændrede beregning af eftervederlagsperioden mister retten til eftervederlag ved hurtige ministerskift. Herved sikres en minister ret til den eftervederlagsperiode, som tidligere er optjent.

Det bør endvidere præciseres, at eftervederlag ikke kan ydes samtidig med vederlag efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1 og 2.

4.3. Den foreslåede ordning

Forslaget indebærer, at alene den seneste sammenhængende ministerperiode medregnes i eftervederlagsperioden, og at eftervederlagsperioden ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke ydes samtidig med vederlag efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1 og 2.

Forslaget kan belyses ved følgende tænkte eksempel:

En person udnævnes til minister 1. november 2003 og fratræder 1. december 2009 med ret til eftervederlag i de maksimale 36 måneder, dvs. til 30. november 2012.

Den pågældende genindtræder som minister 1. maj 2010 og fratræder igen 1. februar 2011.

Efter de gældende regler beregnes eftervederlag fra den seneste fratrædelse på grundlag af den samlede funktionstid som minister. Den samlede funktionstid berettiger til maksimal eftervederlagsperiode i 36 måneder, og eftervederlaget vil derfor udløbe 31. januar 2014. Hvis kun den seneste sammenhængende ministerperiode medregnes, vil eftervederlaget blive ydet i minimumsperioden 18 måneder, det vil sige til 30. juli 2012, og dermed udløbe 4 måneder tidligere end den oprindelige eftervederlagsperiode.

Forslaget indebærer, at den pågældende ministers eftervederlagsperiode efter fratræden 1. februar 2011 først udløber 30. november 2012 og ikke den 30. juli 2012. Den pågældende minister i det tænkte eksempel ville efter de gældende regler have haft ret til 36 måneders eftervederlag ved sin fratræden 1. februar 2011, det vil sige, at eftervederlagsperioden udløber den 31. januar 2014.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3.

Ændringen af beregningen af eftervederlagsperioden får virkning for beregning af eftervederlagsperioder, der påbegyndes den 1. juni 2012 eller senere. De hidtil gældende regler i ministervederlagslovens § 3, stk. 1, om beregning af eftervederlagsperioden finder anvendelse for beregning af eftervederlagsperioder, der er påbegyndt før den 1. juni 2012. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 2 og 3.

5. Konsekvenser for anden lovgivning

Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre efter lov om vederlag og pensioner m.v. for ministre, jf. folketingsvalglovens § 120, stk. 1. Denne bestemmelse indebærer, at Folketingets formand har et vederlag af samme størrelse som statsministerens. Vederlaget til Folketingets formand blev derfor nedsat med 5 pct. i årene 2011 og 2012 svarende til statsministerens vederlag. Forslaget indebærer, at denne nedsættelse også vil gælde i årene 2013, 2014 og 2015.

Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. folketingsvalglovens § 121. De foreslåede bestemmelser om beregning af eftervederlagsperioden vil derfor også omfatte Folketingets formand.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Den foreslåede forlængelse af perioden med nedsættelse af grundvederlaget vil med en uændret regeringssammensætning indebære en statslig mindreudgift på ca. 1,4 mio. kr. i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. Den foreslåede ændring af beregningen af eftervederlagsperioden vurderes at indebære en marginal statslig mindreudgift afhængig af fremtidige regeringssammensætninger. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Rigsrevisionen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1, udgør grundvederlaget til ministre 924.850 kr. i årligt grundbeløb. Vederlaget til statsministeren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederlaget til udenrigsministeren og finansministeren samt den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Grundbeløbet er anført i 1. oktober 1997-niveau.

Vederlag til ministre reguleres på samme måde som tjenestemandslønninger, jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 3. Procentreguleringen udgør pr. 31. marts 2012 31,0660 pct. af grundbeløbet.

Det foreslås, at der med virkning fra 1. april 2012 sker en teknisk opskrivning af grundbeløbet med 31,0660 pct., svarende til det nye grundbeløbsniveau og den nulstilling af procentreguleringen, der blev aftalt for løn ved overenskomstforhandlingerne på det statslige område i 2011. Grundvederlaget er herefter 1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Opskrivningen har ren teknisk karakter og ingen betydning for størrelsen af det samlede udbetalte ministervederlag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ved lov nr. 704 af 25. juni 2010 skete der en midlertidig nedsættelse af grundvederlaget til ministre med 5 pct., således at grundvederlaget i årene 2011 og 2012 udgør 878.607 kr. i årligt grundbeløb (1. oktober 1997-niveau), jf. ministervederlagslovens § 1, stk. 2. Det betød tillige, at vederlaget til statsministeren, udenrigsministeren og finansministeren samt til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrækkefølgen, blev nedsat tilsvarende.

Det foreslås, at nedsættelsen med 5 pct. også skal gælde i årene 2013, 2014 og 2015.

Det foreslås endvidere, at der med virkning fra 1. april 2012 sker en teknisk opskrivning af det midlertidigt nedsatte grundbeløb på 878.607 kr. med 31,0660 pct., svarende til den opskrivning, der er foreslået for grundbeløbet i ministervederlagslovens § 1, stk. 1. Det nedsatte grundvederlag er herefter 1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-niveau). Opskrivningen har ingen betydning for størrelsen af det samlede udbetalte ministervederlag.

Nedsættelsen af vederlaget påvirker ikke pensionen, der fortsat svarer til pensionen til en statstjenestemand på skalatrin 49, jf. reglerne i ministervederlagslovens § 5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter ministervederlagslovens § 3, stk. 1, har en minister ved afgang fra ministerstillingen ret til eftervederlag. Eftervederlag ydes i en periode, der udgør halvdelen af det hele antal måneder, hvori vedkommende i alt har været minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlaget svarer til vedkommende ministers vederlag.

Det foreslås, at alene den seneste sammenhængende ministerperiode medregnes i eftervederlagsperioden svarende til, hvad der gælder for folketingsmedlemmer, jf. folketings­valg­lovens § 109, stk. 2.

Det foreslås endvidere, at eftervederlagsperioden ikke kan udløbe på et tidligere tidspunkt, end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden fra en tidligere ministerperiode. Dermed sikres, at en minister ikke mister retten til eftervederlag ved fratrædelser og tiltrædelser inden for et kort tidsrum. Hvis en minister varetager flere forskellige ministerposter i umiddelbar forlængelse af hinanden, anses dette fortsat for at udgøre én samlet ministerperiode. Ministeranciennitet optjenes ligeledes under barselsorlov, der således også vil indgå i beregningen af eftervederlagsperioden.

Det foreslås præciseret, at der ikke kan ydes eftervederlag samtidig med vederlag efter ministervederlagslovens § 1, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2012.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 3, om ændring af beregningen af eftervederlagsperioden får virkning for virkning for beregning af eftervederlagsperioder, der påbegyndes den 1. juni 2012 eller senere.

Det foreslås i stk. 3, at de hidtil gældende regler i ministervederlagslovens § 3, stk. 1, om beregning af eftervederlagsperioden finder anvendelse for beregning af eftervederlagsperioder, der er påbegyndt før den 1. juni 2012.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov