Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 7. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love
(Skattefri familie- og vennetjenester og
skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved
arbejde i private hjem m.v.)
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til
staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af
28. oktober 2011, som ændret bl.a. ved lov nr. 1382 af 28.
december 2011 og senest ved § 8 i lov nr. 433 af 16. maj
2012, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 7 Ø indsættes:
Ȥ 7
Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser,
der udføres inden for privatsfæren som et udslag af
almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement
(familie- og vennetjenester). Ydelserne må ikke
1) være af
kommerciel karakter,
2) indgå i
organiseret byttehandel,
3) bestå i
forud aftalt udveksling af ydelser eller
4) inkludere
betaling med kontanter eller andre likvide midler.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke
vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde
for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til
dennes private hjem.
Stk. 3. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke
vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller
i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder
alderskravet i lov om social pension til at kunne få
folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres
som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag efter 1.
pkt., der inden for et indkomstår overstiger et
grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog
til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der
overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20.«
2. I
§ 8 V, stk. 1,
ændres »stk. 2-6« til:
»stk. 2-7«.
3. I
§ 8 V, stk. 2, nr. 5,
udgår »og betalt«.
4. I
§ 8 V indsættes efter
stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For
arbejde udført i 2011 henføres fradraget til
indkomståret 2011, såfremt arbejdet er betalt i
perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 29. februar
2012. For arbejde udført i 2011, der er betalt fra og med
den 1. marts 2012 til og med den 28. februar 2013, og for arbejde
udført i 2012, der er betalt i perioden fra og med den 1.
januar 2012 til og med den 28. februar 2013, henføres
fradraget til indkomståret 2012. For personer med forskudt
indkomstår henføres fradraget uanset 1. og 2. pkt. til
det indkomstår, hvor arbejdet er udført, forudsat at
betaling for lønudgiften er sket inden for 2 måneder
efter indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages
fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2013 eller
senere.«
Stk. 3-6 bliver herefter
stk. 4-7.
§ 2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om
inddrivelse af gæld til det offentlige, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 3 indsættes før overskriften
før § 4:
Ȥ 3
A. Virksomheder, der yder lån eller formidler
lån, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang
til oplysninger om gæld, som inddrives af
restanceinddrivelsesmyndigheden, og som er nødvendige til
brug for konkrete kreditgivningssituationer.
Stk. 2. Adgang
efter stk. 1 forudsætter, at virksomheden har
indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om
adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer.«
§ 3
I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et
indkomstregister, som ændret senest ved § 2 i lov
nr. 377 af 28. april 2012, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 7 indsættes før overskriften
før § 8:
Ȥ 7
A. Virksomheder, der yder lån eller formidler
lån, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang
til oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige til
brug for konkrete kreditgivningssituationer.
Stk. 2. Adgang
efter stk. 1 forudsætter, at virksomheden har
indgået en aftale med told- og skatteforvaltningen om
adgangen. Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om
betaling fra virksomheden i overensstemmelse med lov om
videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer.«
§ 4
I skattekontrolloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret
bl.a. ved § 2 i lov nr. 462 af 12. juni 2009 og senest ved
§ 11 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 1 A indsættes:
Ȥ 1
B. Virksomheder, der yder lån eller formidler
lån, kan efter samtykke fra den registrerede få adgang
til oplysninger, som indgår i den seneste
årsopgørelse, og som er nødvendige til brug for
konkrete kreditgivningssituationer.
Stk. 2. Adgang
efter 1. pkt. forudsætter, at virksomheden har indgået
en aftale med told- og skatteforvaltningen om adgangen.
Sådanne aftaler skal indeholde bestemmelser om betaling fra
virksomheden i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer.«
§ 5
I lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring
af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af
reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og
konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0
m.v.), som ændret ved § 17 i lov nr. 1278 af 16.
december 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 29, stk. 1,
ændres »2-10« til: »2-11«.
2. I
§ 29 indsættes som
stk. 11:
»Stk. 11. For
personer med bagudforskudt indkomstår, jf. kildeskattelovens
§ 22, stk. 1, kan der ud over modregning efter
kildeskattelovens § 60, stk. 2, ske modregning i
slutskatten for indkomståret 2011 for foreløbige
skattebeløb, som er indeholdt i arbejdsmarkedsbidragspligtig
indkomst i løbet af den del af kalenderåret 2010, som
omfattes af indkomståret 2011.«
§ 6
Stk. 1.
§ 1 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 2-5 træder i kraft den 1. juli 2012.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret
2013.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-4, har virkning for arbejde udført i
perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december
2012. For arbejde udført i 2011, der er betalt senest den
29. februar 2012, kan den skattepligtige vælge at anvende de
hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V.
Personer med forskudt indkomstår kan vælge at
henføre fradraget til det indkomstår, hvori betaling
sker, forudsat at det sker for alle udgifter vedrørende
arbejde, der fradrages efter ligningslovens § 8 V.
Stk. 5.
§ 5 har virkning for indkomståret 2011.