L 171 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

(Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.).

Af: Skatteminister Thor Möger Pedersen
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2011-12
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-04-2012

Fremsættelse: 25-04-2012

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012)

20111_l171_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. april 2012)

Skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:


Forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler (Omlægning af afgiften på plantebeskyttelsesmidler til mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier og forenkling af afgiften på biocider m.v.).

(Lovforslag nr. L 171)

Lovforslaget skal ses som en del af Regeringens indsats for en sikre den biologiske mangfoldighed, beskyttelse af grundvandet og beskyttelse af arbejdstagere mod pesticidpåvirkninger. Med lovforslaget sker der en væsentlig grøn omlægning og skærpelse af indsatsen for at begrænse brugen af plantebeskyttelsesmidler og særligt for at begrænse brugen af de plantebeskyttelsesmidler, der udgør den største miljø- og sundhedsmæssige belastning. Forslaget til en ny afgiftsmodel forventes at nedbringe belastningen med ca. 40 pct.


Afgiften på plantebeskyttelsesmidler omlægges til en mængdeafgift differentieret efter sundheds- og miljøkriterier. Biocidafgiften fortsætter som en værdiafgift. Prismærkerne forsvinder.


Den eksisterende afgift på pesticider er godkendt efter EU's statsstøtteregler. Afgiftsomlægningen skal notificeres efter statsstøttereglerne.


Loven kan først træde i kraft efter EU-Kommissionens godkendelse.


De samlede provenuvirkninger skønnes at udgøre ca. 150 mio. kr. i varig virkning efter adfærdsændring. Provenuet er allerede tilbageført til erhvervet via en lettelse af jordskatterne.


Det foreslås, at Skatteministeren bemyndiges til at sætte forslaget i kraft efter EU's godkendelse.


Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.