Fremsat den 25. april 2012 af klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk

(Fremme af konkurrencen på elmarkedet m.v.)

§ 1

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 2, ændres »et leveringstilbud« til: »levering«.

2. I § 8, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »ifølge«: »§ 67 i denne lov og«.

3. I § 8, stk. 5, 3. pkt., ændres »netvirksomhederne« til: »elhandelsvirksomhederne«.

4. I § 8, stk. 5, 4. pkt., indsættes efter »elforsyningsvirksomheder«: »og elhandelsvirksomhederne«.

5. I § 21, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.«

6. § 22, stk. 1,nr. 3, 5 og 10 ophæves.

Nr. 4-11 bliver herefter nr. 3-8.

7. I § 22, stk. 1, nr. 9, der bliver nr. 7, indsættes efter »hverv,«: »og«.

8. I § 22, stk. 1, nr. 6, der bliver stk. 1, nr. 4, udgår: »sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser, give den enkelte forbruger årlige informationer om sit elforbrug,«.

9. § 22, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til den datahub, som Energinet.dk etablerer og driver, jf. § 28, stk. 2, nr. 7, efter vilkår fastsat af Energinet.dk i henhold til § 31, stk. 2, om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler via datahub'en væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat at klima-, energi- og bygningsministeren.«

10. § 22,stk. 4, ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

11. I § 22, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »herunder«: »bl.a. regler om måling af elektricitet,«.

12. I § 22 stk. 5 og 8, der bliver stk. 4 og 7, ændres »nr. 7« til: »nr. 5«.

13. § 28, stk. 2, nr. 7, affattes således:

»7) Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata m.v. og til varetagelse af nødvendige funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksom­hedernes fakturering, herunder formidling af information om gældende regler vedrørende afgifter.«

14. I § 28, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Indberette oplysninger til datahub'en om tariffer og om omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, samt via datahub'en varsle væsentlige ændringer i priser og vilkår i henhold til regler fastsat at klima-, energi- og bygningsministeren.«

Nr. 8-14 bliver herefter nr. 9-15.

15. Efter § 28 b indsættes:

»§ 28 c. Energinet.dk eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver, som nævnt i § 28, stk. 2, nr. 3, samt opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder.

Stk. 2. Ændringer i Energinet.dk's medejerskab til selskaber omfattet af stk. 1, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, skal godkendes af ministeren.«

16. I § 31, stk. 4, indsættes efter »Energitilsynet«: »jf. dog stk. 5«.

17. I § 31, indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Afgørelser truffet af Energinet.dk efter stk. 3, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahub'en, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet.dk inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet.dk anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.«

18. I § 33, stk. 2, ændres »5 år« til: »2-5 år«.

19. I § 34, stk. 1, ændres »tilbyde levering af« til: »mod betaling levere«.

20. I § 46, stk. 1, ændres »koncernforbundne virksomheder« til: »koncernforbundne selskaber« og »markedsbestemte« til: »markedsmæssige«.

21. § 46, stk. 2, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisers og vilkårs markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.«

22. I § 51, stk. 3, ændres »§ 22, stk. 1, nr. 6 og 7« til: »§ 22, stk. 1, nr. 4 og 5«.

23. I § 54, stk. 1, nr. 2, udgår »eller«, og i nr. 3 ændres »konkurs.« til: »konkurs, eller«.

24. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) en forsyningspligtig virksomhed ikke kan registreres i eller mister sin registrering i datahub'en, jf. § 72 a.«

25. I § 54, stk. 3, indsættes efter »nr. 3«: »og 4«.

26. § 67, stk. 1, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet.«

27. I § 67, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »netvirksomheden«: », hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet«.

28. I § 68 a, stk. 2, ændres »stk. 5« til: »stk. 7 og 8«.

29. Overskriften før § 69 affattes således:

»Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder«

30. I § 69, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »drift«: », herunder også omkostninger til dækning eller imødegåelse af tab på debitorer«.

31. I § 70, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»De i § 69 nævnte omkostninger omfatter også omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder end den bevillingshavende net- eller transmissionsvirksomhed, ligesom indtægtsrammerne omfatter de tilhørende indtægter. Net- og transmissionsvirksomheder, der kan dokumentere, at sådanne indtægter i 2004 blev indtægtsført i andre virksomheder, og dermed ikke indgik i opgørelsen af indtægtsrammen, kan få deres indtægtsramme justeret fremadrettet med et beløb svarende til gennemsnittet af de pågældende indtægter i 2009-2011.«

32. I § 71, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »driftsomkostninger«: », herunder også omkostninger til dækning af tab på debitorer,«.

33. I § 72 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, kan en forsyningspligtig virksomhed kræve sikkerhed for betaling af fremtidigt forbrug i henhold til regler fastsat af klima, energi- og bygningsministeren. Såfremt forbrugeren ikke stiller den fornødne sikkerhed, kan den forsyningspligtige virksomhed tage skridt til afbrydelse af elektricitetsforsyningen. Afbrydelse af elektricitetsforsyningen til en forbruger kan ikke ske som middel til at inddrive skyldig betaling for allerede afholdt forbrug.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

34. Efter § 72 indsættes:

»§ 72 a. En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahub'en for at kunne varetage sine opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6 og §§ 72 b-72 d, i henhold til ikkediskriminerende vilkår fastsat af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2.

Stk. 2. En elhandelsvirksomheds registrering i datahub'en med henblik på varetagelse af opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6 og §§ 72 b-72 d, forudsætter, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgift af elektricitet. Told- og skatteforvaltningen skal uden forsinkelse meddele Energinet.dk, hvis en registreret elhandelsvirksomhed får inddraget sin registrering. Tilsvarende skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en registreret elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahub'en.

Stk. 3. Registrering i datahub'en forudsætter, at elhandelsvirksomheden er medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning for sikkerhed for afgiftsbetalinger til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper, og informerer herunder om forbrugernes rettigheder i relation til forsyningspligt.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte forbruger informationer om elforbruget og udviklingen i dette.

Stk. 6. Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra forbrugere og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante netvirksomhed og Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 3-6.

Stk. 8. Klima-, energi- og bygningsministeren kan give påbud til en elhandelsvirksomheden, der groft eller gentagne gange misligholder forpligtelserne, nævnt i stk. 3-6. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og bygnings­ministeren fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahub'en. Elhandelsvirksomheden vil kunne registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-6.

Stk. 9. Klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse efter stk. 8, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og bygningsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og bygningsministeren anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.

§ 72 b. Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og fakturerer forbrugerne for levering af elektricitet, inkl. net- og systemydelser, elafgifter m.v. Betaling af omkostninger til offentlige forpligtelser, jf. § 8, og elafgifter m.v. viderefaktureres uændret til forbrugeren. Fakturering bagud sker mindst fire gange om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3 måneders periode.

Stk. 2. En forsyningspligtig virksomheds betaling for net- og systemydelser viderefaktureres uændret til forbrugeren.

Stk. 3. Elhandelsvirksomheden sikrer forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente information i datahub'en om forbruget på eget aftagenummer.

§ 72 c. Kommunikation om måledata m.v. mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet.dk vedrørende konkrete aftagenumre sker via datahub'en i henhold til forskrifter udstedt af Energinet.dk i medfør af § 31, stk. 2. I særlige tilfælde, der fastlægges i bekendtgørelsen om program for intern overvågning i net- og transmissionsvirksomheder, og i henhold til procedurer fastlagt i Energinet.dk's forskrifter, vil der via datahub'en kunne ske kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahub'en vedrørende identifikation af forbrugeren på et givent aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har indgået aftale med. Elhandelsvirksomheden indberetter endvidere oplysning om aftalte betalingsvilkår og data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til brug for faktureringen.

Stk. 3. Såfremt en elhandelsvirksomhed ønsker at ophæve sit aftaleforhold med en forbruger, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen af aftale­forholdet til datahub'en, hvorefter forbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.

Stk. 4. Når et aftaleforhold ophører, oplyses den relevante netvirksomhed via datahub'en om dato for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos forbrugeren.

Stk. 5. Elhandelsvirksomheden indhenter via datahub'en oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan tillige indhente oplysning om det summerede forbrug og den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet.dk. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller beregnede data.

Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan indhente rapporter fra datahub'en om det forbrug og de dertil knyttede elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere. Endvidere kan det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen, jf. § 72 a, stk. 5, indhente kopi af rapporterne om de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere.

Stk. 7. Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker så vidt muligt ud fra målte data. Hvis det ved afregningen ikke er muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahub'en om et skønnet forbrug i henhold til Energinet.dk's forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til forbrugeren samtidig med års­afregningen eller slutafregningen.

§ 72 d. Netvirksomhederne og Energinet.dk fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned og betalingen herfor på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Betalingen skal ske med en betalingsfrist på 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.

Stk. 2. Elhandelsvirksomheden afregner elafgifter med told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede forbrug, der er faktureret på elhandelsvirksomhedens aftagenumre, og efter lov om afgift af elektricitet. Beløbet reduceres med forbrug, hvor forbrugeren har aftale med told- og skatteforvaltningen om egen afregning af elafgifterne i henhold til § 4 i lov om afgift af elektricitet.

Stk. 3. Såfremt en netvirksomhedeller Energinet.dk ønsker at afbryde sin ydelse til en elhandelsvirksomhed, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahub'en er knyttet til den berørte netvirksomhed eller til Energinet.dk, af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34, stk. 1.

Stk. 4. Såfremt en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahub'en, jf. § 72 a, stk. 2, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre af Energinet.dk til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 34. stk. 1.«

35. I § 73, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Prisdifferentiering af hensyn til effektiv udnyttelse af elnettet og forsyningssikkerhed er tilladt.«

36. § 84, stk. 6, ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

37. I § 84, stk. 8 og 9, der bliver nr. 7 og 8, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-5«.

§ 2

I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2 og 3, udgår: »gennem et leveringstilbud«.

2. I § 13, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.«

3. I § 26, stk. 2, ændres »tilbyde levering af« til: »mod betaling levere«.

4. I § 28 c, stk. 1, ændres »markedsbestemte« til: »markedsmæssige«.

5. I § 28 c, stk. 2, ophæves 2. pkt.og i stedet indsættes:

»Selskaberne udarbejder skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en vurdering af prisers og vilkårs markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Energitilsynet efter anmodning. Hvis markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris. Den skønsmæssigt fastsatte pris vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af selskabet.«

§ 3

I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, ændres »naturgasforsyning eller« til: »naturgasforsyning,«, og efter »lov om tilskud til elproduktion« indsættes: »eller lov om påligningen af indkomstskat til staten«.

2. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, 4, 6-14, 20-23, 27 og 32-35 finder anvendelse fra den 1. april 2014.

Stk. 3. En aftale mellem en elhandelsvirksomhed og en forbruger om levering af elektricitet, der er indgået inden den 1. april 2014, og som rækker ud over den 1. april 2014, skal suppleres med en aftale om betaling for transport af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v., der skal have virkning fra og med den 1. april 2014. Fastsættelsen af betalingen for transporten af elektriciteten og de dertil knyttede omkostninger og vilkår kan påklages til Energitilsynet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledende bemærkninger

Lovforslaget sigter på at fremme konkurrencen på elmarkedet, hvor kun en begrænset del af forbrugerne har udnyttet mulighederne for frit leverandørvalg.

Det vurderes, at det vil være fremmende for konkurrencen, hvis elhandelsvirksomhederne får en mere fremtrædende plads på markedet end i dag, og hvis det sikres, at forbrugerne får én samlet regning, uanset hvilken elhandelsvirksomhed de har indgået aftale med.

Lovforslaget vil medføre en ændret ansvarsfordeling på elmarkedet. Elhandelsvirksomhederne vil få den primære kontakt til forbrugerne, og netvirksomhederne vil koncentrere sig om deres kerneopgaver vedrørende drift, vedligeholdelse og nødvendig om- og udbygning af nettet, måling af elforbruget og energibesparelser.

For at sikre markedsmæssighed i de aftaler, som kollektive forsyningsvirksomheder indgår, præciseres desuden dokumentationskravene i henhold til lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Hvis aftalers markedsmæssighed ikke kan dokumenteres, kan Energitilsynet skønsmæssigt fastsætte en markedsmæssig pris, som skal indgå i den økonomiske regulering af virksomheden.

For at kunne øve direkte indflydelse på håndtering af kapacitets- og balanceproblemer i relation til grænseoverskridende elhandel, samt opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder gives Energinet.dk mulighed for efter ministerens godkendelse at blive medejer af selskaber, som varetager opgaver vedrørende grænseoverskridende systemansvarsopgaver og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder.

Herudover rummer lovforslaget nogle mindre ændringer i lov om elforsyning, bl.a. vedrørende en tilpasning af reglerne om net- og transmissionsvirksomhedernes indbyrdes betaling i forbindelse med nettilslutning af visse anlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet. Der er endvidere forslag om en konsekvensændring af lov om Energinet.dk, som følge af en ændring af ligningsloven og personskatteloven.

Med baggrund i den øgede integration af energimarkederne på tværs af landegrænser præciseres det i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, at behovsvurderingen ved anlægsprojekter på tværs af landegrænser skal tage højde for projekternes regionale betydning.

I kraft af den ændrede ansvarsfordeling indebærer lovforslaget, at en række bekendtgørelser skal ændres og nye skal udformes, således at de understøtter udviklingen af elmarkedet og fortsat sikrer forbrugerbeskyttelsen. Ligeledes vil der være behov for en nøjere gennemgang og revision af de eksisterende brancheaftaler på elområdet i lyset af, at elhandelsvirksomhederne vil have den primære kundekontakt, og at netvirksomhedernes aftaler derfor primært skal rette sig mod elhandelsvirksomhederne og ikke mod forbrugerne. Endvidere vil der være behov for justering af Energinet.dk's forskrifter.

Helt generelt vil den ændrede ansvarsfordeling efter lovforslaget, med elhandelsvirksomhederne som primær kontakt for kunden, have til følge, at betydningen af de bestemmelser, der har til formål at forhindre netvirksomhedernes diskriminerende adfærd over for kunder til fordel især for koncernforbundne selskaber, formentlig vil mindskes. Dette gælder for eksempel § 20 b, der kræver, at netvirksomheder i deres kommunikationsarbejde og identitetsstrategier ikke skaber uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet. I det omfang, netvirksomheden fremover er afskåret fra kundekontakt, vil kravet miste betydning i praksis. Bestemmelsen, der gennemfører et krav fra eldirektivet, er dog ikke kun møntet på situationer, hvor der er direkte kundekontakt, men også på anden kommunikation via hjemmesider og trykte medier. Derfor vil bestemmelsen også fremover være relevant.

Lovforslaget indebærer behov for konsekvensændringer af skattelovgivningen, som vil skulle have virkning fra den 1. april 2014, således at det sikres, at elafgifterne fortsat vil kunne opkræves.

Lovforslaget er omfattet af energiaftalen af 22. marts 2012.

2. Baggrund

2.1. Ændring af elmarkedet

Med elreformen i 2000, der sikrede adskillelse af elnetvirksomhed og elhandelsvirksomhed, og indførelsen af frit leverandørvalg for alle forbrugere i 2003 var det forventningen, at der ville komme øget konkurrence på elmarkedet. For de mindre forbrugere er det kun sket i meget begrænset omfang. Omkring 85 pct. af forbrugerne har i 2011 aftaget strøm fra forsyningspligtige virksomheder, der forsyner de forbrugere, som ikke har valgt en anden leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i rapporten Detailmarkedet for Elektricitet fra november 2011 peget på, at der er en lav konkurrence på elmarkedet, og at reguleringen begrænser konkurrencen på markedet, dels fordi elhandelsvirksomheder, der er koncernforbundne med netvirksomheder, ikke har incitament til at gå uden for eget bevillingsområde, dels fordi uafhængige elhandelsvirksomheder har svært ved at få fodfæste på markedet. En ændring af markedsforholdene, hvor elhandelsvirksomhederne kommer i fokus, vurderes i rapporten at give en samfundsøkonomisk fordel på 440 mio. kr. på kort sigt. . Den beregnede samfundsøkonomiske gevinst er bl.a. afhængig af, at der indføres timeaflæst måling af elforbruget. Det vurderes i rapporten, at den samfundsøkonomiske gevinst af et fleksibelt elforbrug og energibesparelser på længere sigt sandsynligvis vil være endnu større.

I nordisk regi er der ligeledes bestræbelser i gang for at forbedre konkurrencen på elmarkedet for at fremme et nordisk detailmarked for elektricitet. Her analyseres også potentialet for øget konkurrence gennem en mere central rolle for elhandelsvirksomhederne. NordReg, sammenslutningen af nordiske energiregulatorer, har i august 2011 fået udarbejdet rapporten »Consideration of alternative billing regimes for the Common Nordic End-User Market«. Rapporten anbefaler, at elhandelsvirksomhederne varetager den samlede fakturering af forbrugerne. I november 2011 udsendte NordReg en cost-benefit analyse, som viser, at for det nordiske elmarked under ét vil en obligatorisk ordning med udstedelse af én samlet regning give en økonomisk fordel over 5 år på 338 millioner euro i forhold til i dag. Fordelen vil i vidt omfang komme forbrugerne til gode. Fordelen vil være stigende på længere sigt, når de nødvendige it-investeringer er afholdt. Hvis der i stedet indføres et system med obligatorisk udsendelse af to separate regninger, viser analysen, at der vil være en samlet omkostning for det nordiske elmarked som helhed på 527 millioner euro over 5 år. Det vurderes, at der ingen fordele vil være for forbrugerne ved denne løsning.

Praksis i dag er, at koncernforbundne net- og elhandelsvirksomheder udsender samlede regninger, og at disse udsendes enten af netvirksomheden eller en særlig faktureringsvirksomhed. Sekretariatet for Energitilsynet har givet udtryk for, at 3. liberaliseringspakke, der blev gennemført i dansk lovgivning med lov nr. 466 af 18. maj 2011, umiddelbart indebærer, at netvirksomheder ikke fortsat vil kunne udsende en samlet regning for elektricitet og netydelser. I yderste konsekvens vil forbrugerne derfor skulle modtage to regninger. Krav om dobbelt regningsudsendelse vil dog kunne undgås, såfremt der etableres en generel ordning, hvor elhandelsvirksomhederne, og ikke netvirksomhederne, varetager den samlede fakturering af forbrugerne.

2.2 Øvrige ændringer

Baggrunden for de øvrige ændringer i lovforslaget er dels at varetage forbrugernes interesser, dels at sikre en tilpasning af reglerne om net- og transmissionsvirksomhedernes indbyrdes betaling i forbindelse med nettilslutning af visse anlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet. Endvidere ønskes det med forslaget sikret, at der tages hensyn til projekters regionale betydning ved godkendelse af energiinfrastrukturprojekter på tværs af landegrænser. Endelig har forslaget til formål at sikre direkte indflydelse på håndtering af kapacitets- og balanceproblemer i relation til grænseoverskridende elhandel, samt opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder.

3. Lovforslagets indhold

3.1 Engrosmodellen

Hovedformålet med lovforslaget er indførelse af en »engrosmodel«, der indfører en ny ansvarsfordeling på elmarkedet.

Med henblik på at fremme konkurrencen på elmarkedet foreslås etableret et lovgrundlag, der vil gøre det nemmere for forbrugerne at orientere sig på markedet og skabe sig overblik over betalingen for elektricitet. Det skal ske ved, at forbrugerne kun skal modtage én samlet elregning. Desuden foreslås det, at elhandelsvirksomhederne bliver de centrale aktører på markedet i forhold til forbrugerne. Forslaget rummer endvidere mulighed for, at op til 1/3 af den samlede elpris vil kunne være markedsbestemt, og ikke kun ca. 20 pct. af prisen som i dag, fordi elhandelsvirksomhederne vil overtage en række af de forbrugerrelaterede opgaver fra netvirksomhederne, og fordi elhandelsvirksomhederne vil kunne integrere betalingerne for net- og systemydelserne i deres tariffer. Det sidste gælder dog ikke de forsyningspligtige virksomheder, der vil skulle viderefakturere net- og systembetalingerne uændret. De øvrige 2/3 af prisen udgøres af PSO-afgifter, elafgifter og moms, der ikke ændres med lovforslaget.

Netvirksomhedernes vil fortsat være ansvarlige for drift, vedligeholdelse og nødvendig om- og udbygning af nettet, måling af elforbruget og energibesparelser. Lovforslaget påvirker således ikke forsyningssikkerheden eller eltekniske forhold i øvrigt.

Den mest omkostningseffektive løsning for at sikre en styrket position for elhandelsvirksomhederne, der samtidig vil give den største mulighed for at styrke konkurrencen på elmarkedet, er en engrosmodel, hvorefter elhandelsvirksomhederne køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk og sælger »leveret el«, som et samlet produkt til forbrugeren. Denne model fastlægges i lovforslaget. Modellen svarer til forholdene på telemarkedet.

Med lovforslaget vil forbrugerne få én samlet regning for deres forbrug af elektricitet. Betalingstidspunkterne vil være en af elhandelsvirksomhedernes konkurrenceparametre. Elhandels­virksomhedernes omkostninger til net- og systemydelser m.v. er engrosleverancer, som elhandelsvirksomhederne vil afregne med netvirksomhederne og Energinet.dk. Netvirksomhederne og Energinet.dk vil fakturere elhandelsvirksomhederne for de samlede netydelser i leveringsperioden på alle aftagenumre under ét, ikke for hver enkelt forbruger.

Lovforslaget ændrer ansvarsfordelingen i elsektoren, hvormed der bliver øgede muligheder for at styrke elmarkedet. Lovforslaget vil tillige styrke mulighederne for, at der udvikler sig et nordisk elmarked. Med lovforslaget vil koncernforbundne og ikkekoncernforbundne elhandelsvirksomheder blive ligestillet. I dag fakturerer koncernforbundne net- og elhandelsvirksomheder typisk forbrugerne samlet for både elektricitet og netydelser, og de kan derfor dele faktureringsomkostningerne, mens de uafhængige elhandelsvirksomheder selv må bære fakturerings­omkostningerne.

Elhandelsvirksomhederne vil kunne agere med større effekt på markedet, fordi en større del af den samlede elregning vil kunne indgå i den markedsudsatte del af elprisen. Lovforslaget forventes derfor at fremme en udvikling af elhandelsvirksomhedernes pristilbud, så de i højere grad end i dag imødekommer forskellige forbrugeres behov. Samtidig vil den teknologiske udvikling, herunder øget udbredelse af timeaflæste målere og videreudvikling af datahub'en, en fælles database og kommunikationsenhed, som Energinet.dk er ved at etablere i samarbejde med branchen, muliggøre langt hurtigere leverandørskift end i dag. Hermed øges forbrugernes muligheder for at skifte til det for den enkelte forbruger mest attraktive tilbud på markedet.

Det vurderes, at der ikke vil være behov for regulering af elhandelsvirksomhedernes prissætning, fordi den øgede konkurrence vil sikre forbrugernes interesser. Dog vil prisen på elektricitet leveret under reglerne om forsyningspligt fortsat være reguleret.

Det forventes, at lovforslaget vil fremme udviklingen af nye virksomheder på markedet, f.eks. forbrugsforeninger og energiserviceudbydere m.v., som vil støtte forbrugerne i at opnå attraktive elpriser samt bidrage til at fremme energibesparelser og effektiv netudnyttelse gennem styring af forbruget. Lovforslaget lægger ikke op til en regulering af sådanne virksomheder, eftersom de vil fungere på et konkurrenceudsat marked.

Netvirksomhederne vil få større sikkerhed for deres betaling for netydelserne end i dag, fordi de vil få betalingerne i en fast månedlig kadence fra elhandelsvirksomhederne, og ikke individuelle betalinger fra hver enkelt forbruger. Netvirksomhederne vil endvidere få markant lavere omkostninger til forbrugerrelaterede opgaver, når engrosmodellen er gennemført. Efter den nuværende indtægtsrammeregulering vil det medføre en højere indtjening i netvirksomhederne, og dermed en højere forrentning, indtil det punkt, hvor netvirksomhederne når forrentningsloftet. Derefter vil forbrugerne få gavn af besparelsen i form af lavere tariffer.

Øget anvendelse af fjernaflæste målere med timeregistrering vil bidrage til at nedbringe driftsomkostningerne til aflæsning hos kunderne af måledata og øge fordelene ved et mere dynamisk marked for både virksomheder og forbrugere, men vil indebære en investeringsomkostning i de netvirksomheder, der ikke allerede har installeret sådanne målere hos forbrugerne. Reduktionen af de forbrugerrelaterede omkostninger i netvirksomhederne vil imidlertid give disse virksomheder et økonomisk råderum, som vil kunne bidrage til, at fjernaflæste målere vil kunne installeres over en periode, uden at det behøver medføre højere tariffer for forbrugerne. Lovforslaget indebærer hermed et økonomisk incitament til netvirksomhederne til at fremme installation af fjernaflæste målere med timeregistrering.

Efter forslaget vil netvirksomhederne få øget mulighed for prisdifferentiering for at styrke deres bestræbelser for at fremme en mere effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed gennem prissignaler til elhandelsvirksomhederne. Dette forslag hænger nøje sammen med indførelsen af engrosmodellen, fordi netvirksomhederne vil have behov for at give elhandelsvirksomhederne så klare prissignaler, at elhandelsvirksomhederne får en egen interesse i at videreføre dem til forbrugerne.

På baggrund af den forventede mere begrænsede rolle for de forsyningspligtige virksomheder i fremtiden og i lyset af et kommende eftersyn af den samlede regulering af elforsyningsområdet, indeholder forslaget en bemyndigelse til ministeren til at nedsætte bevillingsperioden på 5 år for de forsyningspligtige virksomheder med op til 3 år.

3.2 Opkrævning af PSO-omkostninger

Energinet.dk opgør omkostningerne til de offentlige forpligtelser, de såkaldte PSO-omkostninger, der er omfattet af § 8, stk. 1, i lov om elforsyning. Netvirksomhederne har hidtil opkrævet omkostningerne fra forbrugerne. Denne opgave overtages efter forslaget af elhandelsvirksomhederne, som derefter indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk.

3.3 Netvirksomhedernes opgaver

Netvirksomhedernes opgaver er oplistet i § 22 i lov om elforsyning. Med lovforslaget vil opgaver vedrørende opkrævning af betaling for PSO-omkostninger og opgaver vedrørende oplysning af forbrugerne om bl.a. markedsmæssige forhold fremover skulle varetages af elhandelsvirksomhederne. Derfor er der behov for nogle ændringer af § 22.

Netvirksomhederne vil fortsat have visse opgaver, som indebærer kontakt til forbrugerne, f.eks. vedrørende den tekniske nettilslutning, måling af elektricitetsforbruget, energispareaktiviteter, planlagte afbrydelser af forsyningen af nettekniske årsager, eller hvis en forsyningspligtig virksomhed anmoder netvirksomheden om at lukke for strømmen til en forbruger på grund af manglende betalingsvillighed for et fremtidigt forbrug.

Aftaler om tilslutningsforhold indgås fortsat mellem forbrugeren og netvirksomheden, eventuelt via en elinstallatør.

Netvirksomhederne vil som måleransvarlige fortsat være ansvarlige for installation og drift af målere hos forbrugerne, herunder fjernaflæste målere med timeregistrering. Netvirksomhederne vil dermed fortsat være ansvarlige for at sikre, at der alene registreres oplysninger med et lovligt formål i henhold til persondataloven.

Netvirksomhederne vil fortsat være underkastet en indtægtsrammeregulering, ligesom de fortsat vil skulle offentliggøre deres tariffer og have metoderne for tariffastsættelsen godkendt af Energitilsynet. Lovfor­slaget åbner imidlertid mulighed for prisdifferentiering i nettarifferne af hensyn til fremme af effektiv netanvendelse og forsyningssikkerhed.

Af hensyn til et smidigt samspil mellem elforsyningens parter vil netvirksomhederne skulle underkaste deres leveringsbestemmelser, herunder ikke mindst netbenyttelsesaftalen, et gennemsyn og en revision, således at de understøtter den ændrede ansvarsfordeling i elforsyningen, med elhandelsvirksomhederne som de direkte aftagere af netydelsen.

Med indførelse af engrosmodellen vil der være en risiko for, at netvirksomhederne og Energinet.dk oplever tab, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. Risikoen vurderes at være begrænset, men dog reel. Derfor præciseres det i lovforslaget, at kollektive forsyningsvirksomheders tab på debitorer og omkostninger til imødegåelse af sådanne tab vil være nødvendige omkostninger i lov om elforsynings forstand.

3.4 Udvikling af datahub'en

Med hjemmel i det gældende § 28, stk. 2, nr. 7 og § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, er Energinet.dk ved at udvikle en såkaldt datahub, en fælles database, kommunikations- og beregningsenhed, der skal håndtere måledata for alle forbrugere. Til brug for handelsvirksomhedernes fakturering skal der ske en videreudvikling af datahub'en. Denne videreudvikling er allerede forudsat at skulle ske, men ikke planlagt i detaljer. Udviklingen af de nye funktioner i datahub'en vil kunne gennemføres i løbet af 2013, således at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt inden udgangen af 2013.

Med forslaget sikres det, at Energinet.dk skal varetage udviklingen af datahub'en, således at den i nødvendigt omfang kan understøtte indførelse af engrosmodellen.

Som led i udviklingen af datahub'en vil Energinet.dk som dataansvarlig sikre, at oplysningerne i datahub'en alene anvendes til formål, som har hjemmel i gældende lovgivning og inden for rammerne af persondataloven.

3.5 Sikring af de forsyningspligtige virksomheder

I takt med at markedet udvikles, og flere forbrugere selv vælger elhandelsvirksomhed, vil de forsyningspligtige virksomheder få den rolle, som de var tiltænkt ved elreformen i 2000, nemlig at være leverandører til de forbrugere, der ikke har valgt at købe elektricitet hos en anden elhandelsvirksomhed, eller hvis aftale med en anden elhandelsvirksomhed er ophørt.

Det må forventes, at elhandelsvirksomhederne vil opsige aftaleforholdet med en forbruger, hvis forbrugeren misligholder aftalen. Hvis aftaleforholdet opsiges, vil forbrugeren blive forsynet af den forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.

Det gælder allerede i dag, at den forsyningspligtige virksomhed kun har pligt til at levere elektricitet mod betaling. Med lovforslaget præciseres dette. Endvidere præciseres det, at den forsyningspligtige virksomhed vil kunne søge at opnå sikkerhed for betaling af fremtidige leverancer, hvis det efter en konkret vurdering er usikkert, om en kunde vil kunne betale for den fremtidige forsyning. Hvis det ikke er muligt at opnå sikkerhed for fremtidige betalinger, vil den forsyningspligtige virksomhed i henhold til regler, der efter forslaget fastsættes af klima, energi- og bygningsministeren, kunne tage skridt til, at forsyningen afbrydes. Reglerne vil blive fastsat under hensyn både til udsatte forbrugeres mulighed for at skaffe sikkerheden og til begrænsning af de forsyningspligtige virksomheders tab. Selve lukningen varetager den netvirksomhed, der har måleransvaret.

Det præciseres i lovforslaget, at afbrydelse af forsyningen ikke vil kunne anvendes som middel til at inddrive manglende betalinger for allerede leveret elektricitet, men kun som konsekvens af, at forbrugeren ikke vil eller kan sikre betaling for fremtidigt forbrug. Restancer for allerede leveret elektricitet må som i andre aftaleforhold inddrives efter dansk rets almindelige regler om inddrivelse af gæld, dvs. i sidste ende gennem inkasso.

I lyset af de forsyningspligtige virksomheders mere begrænsede rolle i fremtiden og i lyset af et kommende eftersyn af den samlede regulering på elforsyningsområdet, anses det for uhensigtsmæssigt, at de forsyningspligtige virksomheder og staten skal være bundet af 5-årige bevillinger, og den manglende mulighed der dermed er for at modernisere forsyningspligtreguleringen inden for en kortere periode. Derfor indeholder forslaget en bemyndigelse til ministeren til at nedsætte bevillingsperioden for de forsyningspligtige virksomheder fra 5 indtil 2 år.

Det ændrede kundegrundlag og nye opgaver i de forsyningspligtige virksomheder vil kunne påvirke deres indtjeningsevne. Det er dog forventningen, at de gældende prisbestemmelser i § 72 er tilstrækkeligt rummelige til, at en sådan ændret situation kan håndteres i Energitilsynets fastsættelse af prisen på forsyningspligt­produktet, der finder sted hvert andet år.

3.6 Elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser

Elhandelsvirksomhederne omfatter virksomheder, der sælger elektricitet, herunder virksomheder med bevilling til forsyningspligtig virksomhed. Elhandelsvirksomheder uden bevilling har kun i meget begrænset omfang været omfattet af regler i lov om elforsyning. Hvis de fremover skal kunne sælge »leveret el« til forbrugerne, er der behov for en nærmere regulering af dem. Reguleringen udformes, så den giver lige vilkår for elhandelsvirksomheder, som er koncernforbundne med netvirksomheder, og ikkekoncernforbundne elhandelsvirksomheder.

For at kunne fungere som elhandelsvirksomhed og varetage de funktioner, der er beskrevet i lovforslaget, skal elhandelsvirksomheden både være registreret i datahub'en og registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgifter af elektricitet.

Reglerne for registrering i datahub'en vil være af samme karakter som de gældende regler for markedsaktører, idet de dog vil skulle tilpasses for at understøtte virksomhedernes opgaver og forpligtelser i henhold til engrosmodellen, herunder f.eks. regler, der sikrer forbrugerbeskyttelse i henhold til principperne om »privacy by design«. Reglerne vil ikke udelukke eksisterende elhandelsvirksomheder fra at kunne blive registreret i datahub'en.

Med lovforslaget vil ansvaret for opkrævning af elafgifter skulle varetages af elhandelsvirksomhederne og ikke som hidtil af netvirksomhederne. Det indebærer behov for en tilpasning af skattelovgivningen, således at elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til forbrugere, overtager ansvaret fra netvirksomhederne for at opkræve afgifter på elområdet. Skattelovgivningen skal være på plads senest den 1. april 2014, da netvirksomhederne fra dette tidspunkt ikke længere vil levere elektricitet til forbrugerne, og dermed vil være afskåret fra at opkræve elafgifterne. Det forudsættes, at alle eksisterende elhandelsvirksomheder vil blive omfattet af ordningen.

Ændringen af ansvarsfordelingen mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder vil kunne indebære en øget risiko for, at told- og skatteforvaltningen ikke modtager afgifterne rettidigt, eksempelvis fordi en elhandelsvirksomhed går konkurs, eller fordi en elhandelsvirksomhed flytter til udlandet og efterlader en betydelig gæld for manglende afgiftsbetaling i Danmark. Hvis hver enkelt elhandelsvirksomhed skal stille fuld sikkerhed for sin afgiftsbetaling, vurderes det at blive så omkostningstungt, at kun de mest velkonsoliderede elhandelsvirksomheder vil kunne overleve. Hele hensigten med at fremme konkurrencen på elmarkedet vil dermed gå tabt.

Derfor rummer lovforslaget et forslag om, at alle elhandelsvirksomheder, der opkræver afgifter på elområdet, skal være medlem af en kollektiv garanti- eller forsikringsordning, idet der skal tilstræbes den billigste løsning for virksomhedernes sikkerhedsstillelse, som samtidig sikrer betalingen til told- og skatteforvaltningen. Efter forslaget bemyndiges klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler for garanti- eller forsikringsordningen. Reglerne forudsættes udarbejdet i samarbejde med Skatteministeriet, Finansministeriet, Energinet.dk og branchen.

Afregnings­tidspunktet over for told- og skatteforvaltningen er løbende måned plus 15 dage, regnet fra fakturerings­tidspunktet. Med hensigts­mæssige faktureringstidspunkter vil de øgede omkostninger til garanti- eller forsikrings­ordningen kunne opvejes af, at elhandelsvirksom­hederne opnår en øget likviditet i kraft af deres opkrævning af elafgifterne fra forbrugerne.

Elhandelsvirksomhederne vil efter forslaget købe net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet.dk, ligesom de køber elektricitet fra Nordpool eller en anden elleverandør. Elhandelsvirksomhederne fakturerer forbrugerne for den samlede betaling for »leveret el«.

Elhandelsvirksomhederne vil kunne vælge at viderefakturere net- og systemtariffer uændret til forbrugerne, eller de vil kunne lade disse engrosydelser gå ind i en samlet tarif. Da forbrugeren altid har mulighed for at vælge en anden elhandelsvirksomhed, hvis forbrugeren ikke er tilfreds med elhandelsvirksomhedens prispolitik, vil der ikke være behov for regulering af elhandelsvirksomhedernes muligheder for prisdifferentiering. PSO-omkostninger og afgifter vil skulle viderefaktureres uændret til forbrugerne.

Denne frihed til at fastsætte tariffer gælder dog ikke for de forsyningspligtige virksomheder, hvis tariffer er reguleret i loven. De vil skulle viderefakturere omkostninger til net- og systemydelser uændret til forbrugerne.

Nogle forbrugere har indgået en flerårig kontrakt om levering af elektricitet. De vil, med virkning fra 1. april 2014, skulle træffe aftale med elhandelsvirksomheden om fakturering af net- og systemydelser og afgifter m.v., jf. i øvrigt de specielle bemærkninger til lovforslagets § 4.

Som forbrugernes primære kontakt til elsystemet vil elhandelsvirksomhederne skulle varetage alle markedsrelaterede opgaver, herunder informere forbrugerne for at sikre størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene. Elhandelsvirksomheden skal endvidere sikre forbrugerne adgang til egne måledata i datahub'en. Endelig skal elhandelsvirksomhederne sikre en døgnbemandet service, som uden forsinkelse formidler kontakt til den relevante netvirksomhed eller Energinet.dk vedrørende nettekniske forhold. Klima-, energi- og bygningsministeren vil efter forslaget fastsætte regler for udførelsen af disse forpligtelser, herunder om pålæg, hvis elhandelsvirksomheden ikke varetager sine forpligtelser. Ved gentagen eller væsentlig misligholdelse af forpligtelserne vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne fratage elhandelsvirksomheden dens ret til at være registreret i datahub'en og dermed til at kunne fungere som elhandelsvirksomhed.

Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed eller Energinet.dk om måledata og andre forhold vedrørende konkrete aftagenumre vil ske via datahub'en. Hermed sikres adskillelse af netvirksomhed og handelsvirksomhed. Det betyder, at de interne overvågningsprogrammer om vandtætte skotter mellem netvirksomhed og elhandelsvirksomhed vil kunne være mindre omfattende og ressourcekrævende end i dag.

Lovforslaget fastlægger et ensartet betalingstidspunkt for net- og systemydelser. Det foreslås, at elhandelsvirksomhederne afregner netvirksomhederne månedligt bagud med en minimumsfrist på 25 dage efter en måneds udgang. Tidspunktet svarer til elhandelsvirksomhedernes afregning af Energinet.dk af månedens balanceomkostninger.

Hvis en elhandelsvirksomhed ikke overholder sine betalinger til en netvirksomhed eller Energinet.dk, vil den berørte netvirksomhed og Energinet.dk kunne afbryde sine ydelser til elhandelsvirksomheden. I praksis vil det indebære, at netvirksomheden eller Energinet.dk vil kunne tage skridt til, at de omfattede aftagenumre overføres til de relevante forsyningspligtige virksomheder med et varsel, der er fastlagt i regler, som efter forslaget udstedes af klima, energi- og bygningsministeren. Denne sanktion er så indgribende, at den forventes kun at ville blive anvendt i ekstreme tilfælde.

Tilsvarende vil en elhandelsvirksomheds aftagenumre umiddelbart blive overført til de relevante forsyningspligtige virksomheder, hvis de mister deres registrering i datahub'en. Det vil således være konsekvensen, hvis en elhandelsvirksomhed mister sin registrering hos told- og skatteforvaltningen, eller den ikke er omfattet af forsikringsordningen for indbetalinger af elafgifterne.

Netvirksomheders og Energinet.dk's eventuelle tab på leverancer til elhandelsvirksomheder vil være nødvendige omkostninger, der kan indregnes i tarifferne på samme måde, som tab på slutkunder i dag indregnes i tarifferne. Det forventes dog, at sådanne tab vil være begrænsede, da elhandelsvirksomhederne må forventes at gøre en aktiv indsats for at undgå at blive udelukket fra markedet i forbindelse med økonomiske vanskeligheder, f.eks. gennem selskabsmæssige omstruktureringer eller tilførsel af ny kapital. Samme forventning anlægger NordReg, foreningen af nordiske energiregulatorer, i deres analyser af det fremtidige nordiske elmarked.

3.7 Øget prisdifferentiering

Reglerne om de kollektive elforsyningsvirksomheders tariffer foreslås ændret, således at netvirksomhederne får øget mulighed for prisdifferentiering gennem prissignaler til elhandelsvirksomhederne for at styrke deres bestræbelser for at fremme en mere effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed. Dette forslag hænger nøje sammen med indførelsen af engrosmodellen, fordi netvirksomhederne vil få behov for at give elhandelsvirksomhederne så klare prissignaler, at elhandels­virksomhederne får en egen interesse i at videreføre dem til forbrugerne.

3.8 Markedsmæssighed i aftaler

Kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaber skal løbende sikre, at de aftaler, de indgår, er på markedsmæssige vilkår, og at de på en solid måde kan redegøre for aftalernes markedsmæssighed, samt være i besiddelse af den fornødne dokumentation for markedsmæssigheden af deres aftaler. Lovforslaget præciserer dokumentationskravene i henholdsvis lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning. Samtidig sikres Energitilsynet hjemmel til skønsmæssigt at kunne fastsætte en markedsmæssig pris, som skal lægges til grund for den økonomiske regulering af virksomheden, hvis markedsmæssigheden af en eller flere konkrete aftaler ikke findes godtgjort. Det er hensigten, at Energitilsynet primært skal beskæftige sig med de væsentlige aftaler.

I henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, og den heri hjemlede bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner, senest bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar 2006, er de større kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasselskaberne forpligtet til at udarbejde dokumentation for deres aftalers markedsmæssighed. Efter forslaget skal også de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder dokumentere markedsmæssigheden af deres aftaler. Dokumentationen udleveres efter anmodning til Energitilsynet, eventuelt suppleret af yderlige materiale og redegørelser, hvis der anmodes om det.

3.9 Præcisering af indtægtsrammebestemmelserne

Lovforslaget præciserer, at alle indtægter og omkostninger, der er forbundet med den bevillingsmæssige aktivitet, er omfattet af indtægtsrammereguleringen. Det gælder også i tilfælde af, at netvirksomheder lægger forbrugerrelaterede ydelser ud i servicevirksomheder, hvor ydelserne finansieres med gebyrer, og hvor sådanne gebyrindtægter og tilhørende omkostninger bogføringsmæssigt indgår i servicevirksomheden. Både gebyrindtægterne og de tilhørende omkostninger skal medtages i reguleringsregnskabet vedrørende virksomhedernes indtægtsrammer. Lovforslaget indebærer mulighed for en fremadrettet justering af indtægtsrammerne.

3.10 Energinet.dk's medejerskab af visse selskaber

Energinet.dk har det overordnede ansvar for at opretholde en sikker og effektiv elforsyning og at bidrage til at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence i elmarkedet. I den forbindelse samarbejder Energinet.dk med andre systemansvarlige virksomheder om blandt andet grænseoverskridende systemansvarsopgaver. Energinet.dk har behov for at kunne øve direkte indflydelse på håndtering af kapacitets- og balanceproblemer i relation til grænseoverskridende elhandel, samt opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Det foreslås derfor, at Energinet.dk efter ministerens godkendelse, gives mulighed for at blive medejer af selskaber, som varetager opgaver vedrørende grænseoverskridende systemansvarsopgaver og opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Samtidig foreslås det, at ændringer i Energinet.dk's medejerskab til sådanne selskaber, som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser eller risici, også kræver ministerens godkendelse.

3.11 Nettilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg m.v.

Reglerne om nettilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, foreslås ændret, idet de ikke tager højde for, at en tilslutning af disse anlæg også kan berøre transmissionsnettet og medføre omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning på transmissionsniveau. Efter den gældende lov om elforsyning er det således alene netvirksomheden, som efter objektive kriterier kan vælge et andet tilslutningspunkt, og som afholder de øvrige omkostninger til netforstærkning og netudbygning. Dette er ikke hensigtsmæssigt, når forstærkning og udbygning sker på transmissionsniveau.

Det foreslås derfor, at hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Samtidig foreslås det, at øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af transmissionsvirksomheden, hvis omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Herved sikres at omkostningerne afholdes af den virksomhed, som ejer nettet.

3.12 Regionale hensyn ved netudbygning på el- og naturgasområdet

Med lovforslaget præciseres det, at ved planlægning og godkendelse af udbygningsprojekter i Danmark, der har en grænseoverskridende dimension, skal projektets regionale nytte indgå i den samlede behovsvurdering. Hermed tages der højde for en øget integration af energimarkederne i de lande, og for situationer, hvor det danske ledningsnet er en del af et større integreret system sammen med nabolandenes ledningsnet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske og administrative konsekvenser for staten. Dog vil told- og skatteforvaltningen efter forslaget modtage elafgifterne og lignende afgifter fra elhandelsvirksomhederne og ikke som hidtil fra netvirksomhederne. Told- og skatteforvaltningens øgede risiko for manglende betaling af afgifterne som følge af forslaget vil blive dækket af en obligatorisk garanti- eller forsikringsordning.

Endvidere vil Energistyrelsen og Energitilsynet skulle revidere en række bekendtgørelser og udarbejde nye. Det skønnes, at der vil være tale om et ressourceforbrug på 1-2 årsværk, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget vil ikke få økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indebærer ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet generelt, men det vil få konsekvenser for elsektoren og naturgasdistributions selskaberne.

De kollektive elforsyningsvirksomheder og naturgasdistributionsselskaberne vil efter forslaget skulle kunne dokumentere, at væsentlige aftaler er indgået på markedsmæssige vilkår. Forslaget præciserer kravene til dokumentation og Energitilsynets beføjelser.

Netvirksomhederne vil få lavere omkostninger, fordi de får begrænset deres forbrugerrelaterede opgaver og helt undgår tab på forbrugere, der ikke betaler til tiden. Der vil dog være en lille risiko for tab på elhandelsvirksomheder, der ikke overholder deres betalingsforpligtelser.

Elhandelsvirksomhederne vil få omkostninger til fakturering af forbrugerne. Disse omkostninger påhviler allerede de ikkekoncernforbundne elhandelsvirksomheder, mens koncernforbundne virksomheder har kunnet lade faktureringsomkostningerne delvist bære af netvirksomheden. Der sker herved en ligestilling af koncernforbundne og ikkekoncernforbundne elhandelsvirksomheder. Elhandels­virksomhederne vil endvidere få øgede omkostninger til information af forbrugerne og omkostninger til sikkerhedsstillelse for elafgifter og lignende afgifter over for told- og skatteforvaltningen, der dog begrænses med en obligatorisk fælles garanti- eller forsikringsordning.

Datahub'en vil bidrage til at reducere faktureringsomkostningerne for elhandelsvirksomhederne. Datahub'en udvikles og drives af Energinet.dk. Energinet.dk's omkostninger indgår i systemtariffen. Den øgede omkostning til udvikling af datahub'en anslås til at være omkring 40 mio. kr.

Nødvendige udgifter, der er forbundet med den foreslåede opgavevaretagelse om Energinet.dk's medejerskab af visse selskaber, vil kunne indregnes i Energinet.dk's tariffer.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke umiddelbart miljømæssige konsekvenser, men vil kunne bidrage til at fremme et intelligent elforbrug og elbesparelser, og derved bidrage til at reducere miljøbelastningerne fra elsektoren.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Elforbrugerne vil kun modtage én elregning pr. afregningsperiode.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været i sendt høring i perioden 26. marts til 16. april 2012 til:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Standard, A/S Dansk Shell, Danske Regioner, Datatilsynet, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet, E. On Danmark A/S, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk Service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL (Kommunernes Landsforening), Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NSOC-D (North Sea Operators Committee - Denmark), Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, Realkreditforeningen, Reel Energi Oplysning (REO), RenoSam, Risø (DTU), Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, VELTAK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden, Østkraft, Aalborg universitet.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketinget ledsaget af de kommentarer, som høringssvarene måtte give anledning til.

10. Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(§ 6, stk. 2)

Ændringen er en konsekvensrettelse af den sproglige præcisering, som sker i § 34, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Præciseringen sigter på at rydde den usikkerhed af vejen, som den hidtidige formulering, at den forsyningspligtige virksomhed skal »tilbyde levering«, har kunnet give anledning til. Der har været tvivl om, hvorvidt forbrugeren skulle modtage og acceptere et leveringstilbud, før forsyningen kunne genoptages. Det har ikke været hensigten, således som det f.eks. fremgår af bemærkningen til Lov nr. 494 af 9. juni 2004, hvorefter den manglende forsyning »automatisk og uden ophold« bliver erstattet af og sker gennem den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende område.

Præciseringen af lovteksten svarer således til den gældende praksis.

Der sker en tilsvarende præcisering i lov om naturgasforsyning.

Til nr. 2

(§ 8, stk. 1, nr. 5)

Det foreslås, at alle elforbrugere skal betale for transmissionsvirksomheders eventuelle nødvendige omkostninger efter § 67 i lov om elforsyning. Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslagene om ændring af § 67 i lov om elforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 26 og 27, hvortil der henvises.

I henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, betaler alle elforbrugere en netvirksomheds nødvendige omkostninger efter § 67 i lov om elforsyning. Efter forslagene om ændring af § 67 vil en del af omkostningerne imidlertid skulle afholdes af transmissionsvirksomheden, når omkostningerne vedrører transmissionsnettet. Transmissionsvirksomhedens omkostninger bør derfor behandles på samme måde som netvirksomhedens omkostninger i forhold til elforbrugerne.

Til nr. 3

(§ 8, stk. 5, 3. pkt.)

Med forslaget vil omkostningerne til de offentlige forpligtelser, de såkaldte PSO-omkostninger, blive opkrævet hos forbrugerne af elhandelsvirksomhederne, og ikke som i dag af netvirksomhederne. Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændrede ansvarsfordeling, hvorefter elhandelsvirksomhederne fakturerer forbrugerne for alle omkostninger knyttet til deres forbrug af elektricitet. Elhandelsvirksomhederne indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, der dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger.

Til nr. 4

(§ 8, stk. 5, 4. pkt.)

Klima-, energi- og bygningsministeren har med den gældende bestemmelse hjemmel til at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder om varetagelse af opgaverne vedrørende PSO-omkostningerne. Som konsekvens af at elhandelsvirksomhederne overtager netvirksomhedernes opgaver med den foreslåede ændring af § 8, stk. 5, 3. pkt., udstrækkes ministerens hjemmel til også at kunne fastsætte regler om samspillet mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder og elhandelsvirksomhederne.

Til nr. 5

(§ 21, stk. 1)

Med baggrund i en øget integration af landenes energimarkeder på både el- og naturgasområdet er de danske ledningsnet en del af et større integreret system sammen med nabolandenes ledningsnet. Transmissionsvirksomheders netudviklingsplanlægning koordineres i dag på tværs af landegrænser både i EU- og nordisk regi. Planlægning og godkendelse af udbygningsprojekter i Danmark skal tage højde for denne integrerede sammenhæng.

Der har allerede været tilfælde, hvor vurderingen af den regionale nytte indgik i behovsvurderingen ved anlægsprojekter på tværs af landegrænser for eksempel i forbindelse med Skagerak-forbindelsen mellem Danmark og Norge.

Med ændringen af stk. 1 tydeliggøres det i lovteksten, at vurderingen af projektets regionale nytte skal indgå som en integreret del af behovsanalysen. Præciseringen går således ud på, at der skal anlægges et regionalt perspektiv, når samfundsøkonomien i anlægsprojekter beregnes, og at der ved godkendelse af ansøgninger ligeledes skal lægges vægt på projektets regionale nytte.

Forslaget er i overensstemmelse med en beslutning truffet af de nordiske energiministre i oktober 2010 om, at de snarest muligt vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at de respektive transmissionsvirksomheder og regulatorer har et nordisk perspektiv, når de planlægger og godkender fremtidige netinvesteringer. Beslutningen blev truffet på baggrund af en anbefaling fra NordREG, som er de nordiske regulatorers samarbejdsforum.

Den beskrevne grænseoverskridende integration foregår både på el- og naturgasområdet. Præciseringen er derfor relevant både for el- og naturgasområdet. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1 og § 3, nr. 2, hvorefter § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning og § 4, stk. 1 i lov om Energinet.dk ligeledes foreslås ændret. Hermed sikres parallelitet på tværs af de relevante forsyningslove.

Til nr. 6-8

(§ 22, stk. 1)

Som følge af elhandelsvirksomhedernes mere centrale rolle i forhold til forbrugerne falder der nogle opgaver bort for netvirksomhederne. Netvirksomhederne skal ikke længere varetage opgaver vedrørende forbrugernes betaling for offentlige forpligtelser. De skal ikke længere udføre informationsaktiviteter vedrørende markedsforholdene, og de skal ikke informere forbrugerne om deres rettigheder i relation til forsyningspligt. Disse opgaver overgår alle til elhandelsvirksomhederne.

Endvidere bortfalder kravet om, at netvirksomhederne skal sikre, at forbrugerne oplyses om mulighed for elbesparelser. Det vurderes, at dette specifikke krav om information af de enkelte forbrugere ikke er nødvendigt i lyset af netvirksomhedernes generelle forpligtelse til at sikre energibesparelser. Denne generelle forpligtelse berøres ikke af lovforslaget. Desuden vil det være vanskeligt at opretholde kravet i lyset af, at netvirksomhederne efter forslaget ikke længere har den direkte kontakt til de enkelte forbrugere vedrørende det løbende forbrug og betaling for elektricitet.

Endelig skal netvirksomhederne ikke give den enkelte forbruger årlig information om elforbruget, da det efter forslaget fremover bliver en forpligtelse for elhandelsvirksomhederne at sikre forbrugerne mulighed for uden beregning at kunne indhente informationer, som findes i datahub'en, om forbruget på eget aftagenummer.

Netvirksomhederne vil dog fortsat have kontakt til forbrugerne, eller deres elinstallatør, i forbindelse med nytilslutninger og ændringer af installationens kapacitet og lignende tekniske forhold, idet der fortsat vil være et aftaleforhold mellem netvirksomheden og de enkelte forbrugere om tilslutning til det kollektive net, jf. § 20, stk. 1, nr. 2. Der ændres heller ikke ved at forbrugerens betaling for nettilslutningen sker til netvirksomheden.

Netvirksomheden har også fortsat måleransvaret og dermed ansvar for udsendelse af målerkort og for lukning i de tilfælde, hvor dette måtte blive krævet af en forsyningspligtig virksomhed. Endvidere kan en netvirksomhed have behov for at kontakte forbrugerne i et nærmere defineret geografisk område, f.eks. i forbindelse med ledningsarbejder. Endelig vil netvirksomhederne have behov for indkaldelse af valg til forbrugerrepræsentantskab.

Til nr. 9

(§ 22, stk. 3)

Med det foreslåede stk. 3 fastslås netvirksomhedernes ansvar for at indberette oplysninger til datahub'en, således at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres nye ansvar for at fakturere forbrugerne for de samlede omkostninger for levering af elektricitet. Netvirksomhederne varetager måleransvaret og indberetter oplysning til datahub'en om forbruget af elektricitet på hvert enkelt aftagenummer. Det forudsættes, at netvirksomhederne indberetter timeværdier, i det omfang sådanne værdier er målt hos forbrugerne.

Måleværdierne indberettes og verificeres efter regler fastsat i Energinet.dk's forskrifter. Timeværdier for kunder med et årligt forbrug under 100.000 kWh, og i nogle netområder under 50.000 kWh, vil ikke umiddelbart kunne bruges til afregningsformål, men mulighederne ventes at blive forbedret over tid på grund af bl.a. den teknologiske udvikling.

Netvirksomhederne er ansvarlige for måling af forbruget til brug for årsafregningen. Det forudsættes, at netvirksomhederne i samarbejde med elhandelsvirksomhederne og Energinet.dk fastlægger en kadence for årsopgørelserne, der kan indgå i Energinet.dk's forskrifter.

Det er også netvirksomhedernes ansvar at sikre måling af slutforbruget i forbindelse med, at en forbruger skifter leverandør eller flytter til en anden adresse.

Netvirksomhederne indberetter tillige tarifoplysninger, herunder oplysninger om eventuelt gebyrer, således at datahub'en entydigt kan beregne betalingen for netydelsen på hvert enkelt aftagenummer. Som led i etableringen og driften af datahub'en fastsætter Energinet.dk forskrifter for indberetningen i medfør af § 31, stk. 2, i lov om elforsyning, herunder om de it-formater, der skal anvendes.

Netvirksomheden kan have behov for formidling af anden information af betydning for elhandelsvirksomhedernes fakturering. Eksempelvis skal forbrugerne varsles om væsentlige prisstigninger. Denne varsling skal elhandelsvirksomhederne foretage, da betalingen for netydelserne er en del af den samlede elpris. Netvirksomhederne indberetter informationen til datahub'en så betids, at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres varslingsforpligtelse over for forbrugerne inden for fristen. Det forudsættes, at fristerne for netvirksomhedernes indberetning til datahub'en fastlægges i regler udstedt af klima-, energi- og bygningsministeren under hensyn til de krav om frister for varsling, som elhandelsvirksomhederne skal opfylde.

Til nr. 10 og 11

(§ 22, stk. 4 og 5)

Det gældende stk. 4, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om samfakturering, udgår, fordi de foreslåede ændringer af § 8, stk. 5, og §§ 22, 28 og 72 a - 72 d, samt § 84, stk. 6, 8 og 9, i lov om elforsyning jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4, 6-14, 22-25, 29, 34 og 36-37, fastlægger rammerne for samfakturering og den ændrede ansvarsfordeling mellem elhandelsvirksomheder og netvirksomheder, der sikrer gennemførelse af samfaktureringen i praksis.

Ændringen i stk. 5, der bliver stk. 4, er en videreførelse af den hjemmel til klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om måling af elektricitet, som ligger i det gældende stk. 3, men som udgår med forslaget til en ændret formulering af stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 12

(§ 22, stk. 5 og 8)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter § 22, stk. 1, nr. 3 og 5 ophæves.

Til nr. 13

(§ 28, stk. 2, nr. 7)

Med forslaget udvides datahub'ens funktionalitet og mængden af oplysninger i datahub'en. Med indførelse af timeaflæsning af måledata, der forventes udbredt til alle netområder i løbet af de kommende år som et væsentligt og nødvendigt instrument til udviklingen af elmarkedet og en effektiv netudnyttelse, vil datahub'en over tid komme til at indeholde en række yderligere informationer, der er af nærmere personlig interesse for de enkelte forbrugere. Udviklingen af datahub'ens funktionalitet i retning af flere informationer af nærmere personlig interesse vil derfor ske i respekt for principperne om »privacy by design«, som datahub'en og Energinet.dk's forskrifter vedrørende anvendelsen af datahub'en løbende skal indarbejde.

Energinet.dk vil som dataansvarlig sikre, at oplysningerne i datahub'en anvendes til saglige formål i henhold til lov om elforsyning, herunder til afregningsformål og til sikring af et effektivt marked. Energinet.dk vil endvidere sikre, at oplysninger i datahub'en herudover alene anvendes til formål, som har hjemmel i gældende lovgivning, og at det sker inden for rammerne af persondataloven.

Datahub'en skal fremover ikke kun håndtere stamdata og måledata, men også understøtte elhandelsvirksomhedernes fakturering af forbrugerne. Via datahub'en modtager elhandelsvirksomheden oplysning om engrosbetalingen for net- og systemydelser, samt om PSO-omkostninger og afgifter m.v.

Energinet.dk sikrer i datahub'en, at der altid er registreret én og kun én elhandelsvirksomhed pr. aktive aftagenummer. Ved afbrydelse af leveringen, jf. det foreslåede § 72, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, inaktiveres aftagenummeret, indtil der atter er indgået aftale med en elhandelsvirksomhed om levering.

Datahub'en vil kunne generere de nødvendige rapporter, som kan understøtte elhandelsvirksomhedernes forskellige betalingsregimer (forud og bagud), og generere nødvendige kontrolrapporter til varetagelse af faktureringsopgaverne, således at der f.eks. kan skaffes et overblik over, hvad den enkelte elhandelsvirksomhed kan fakturere forbrugerne. Ligeledes vil datahub'en kunne beregne, hvad netvirksomhederne og Energinet.dk kan fakturere den enkelte elhandelsvirksomhed. Endvidere vil datahub'en kunne generere rapporter til brug for told- og skatteforvaltningens varetagelse af skatteopkrævningsfunktionen på energiområdet i henhold til § 72 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Rapporteringen foretages på et aggregeret niveau, idet rapporteringen ikke skal kunne relateres til de enkelte målepunkter. Da elhandelsvirksomhederne også skal fakturere forbrugerne for afgifter i henhold til lov om afgifter af elektricitet, bliver det en ny funktion for Energinet.dk at formidle information via datahub'en fra told- og skatteforvaltningen om afgifterne, herunder om relevante ændringer i lovgivningen om afgifter af elektricitet, f.eks. via link til relevante retskilder, således at elhandelsvirksomhederne til stadighed kan være opdateret om afgifterne. Forslaget skal ses i sammenhæng med udviklingen af et nordisk elmarked, hvor der skal være sikkerhed for, at en fremtidig elhandler i et andet land også er bekendt med dansk afgiftslovgivning.

Til nr. 14

(§ 28, stk. 2, nr. 8)

Der indsættes et nyt nr. 8, som omhandler Energinet.dk's forpligtelse til at indberette tarifoplysninger og oplysning om PSO-omkostninger til datahub'en. I datahub'en vil disse oplysninger blive koblet med netvirksomhedernes oplysning om forbrug, således at elhandelsvirksomhederne har et tilstrækkeligt grundlag til at kunne fakturere forbrugerne for Energinet.dk's transmissions- og systemydelser og for PSO-omkostninger, jf. § 8.

Til brug for elhandelsvirksomhedernes varsling af forbrugerne om væsentlige prisstigninger foreslås det, at Energinet.dk indberetter information om væsentlige ændringer til datahub'en så betids, at elhandelsvirksomhederne kan varetage deres varslingsforpligtelse over for forbrugerne inden for fristen. Det forudsættes, at fristerne for Energinet.dk's indberetning til datahub'en fastlægges af klima-, energi- og bygningsministeren under hensyn til de krav om frister for varsling, som elhandelsvirksomhederne skal opfylde. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen om netvirksomhedernes varsling i § 22, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 15

(§ 28 c)

Forslaget til § 28 c fastslår, at Energinet.dk som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder efter klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse kan indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver, såsom samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer, samt opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Den gældende samarbejdsbestemmelse i relation til systemansvarlig virksomhed i elforsyningslovens § 28 er affattet på et tidspunkt, hvor de danske systemansvarlige virksomheders (nu Energinet.dk's) samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder alene var aftalebaseret. Der vurderes imidlertid at være behov for, at Energinet.dk i visse tilfælde også skal have mulighed for at være medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver, eller løser opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder. Herved får Energinet.dk mulighed for at øve mere direkte og større indflydelse på håndtering af balance- og kapacitetsproblemer på transmissionsforbindelserne, herunder øve indflydelse på håndtering af flaskehalsproblemer.

Derfor foreslås det, at Energinet.dk kan indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar, der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver eller opgaver vedrørende sammenkobling af elmarkeder efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Det fremgår endvidere, at det skal ske som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige virksomheder. Det er således forudsat, at også andre landes systemansvarlige virksomheder eller disses datterselskaber indgår som medejere. Det er derimod ikke en forudsætning, at alle medejere er systemansvarlige virksomheder. Det afgørende er, at en eller flere landes systemansvarlige virksomheder eller et af disses datterselskaber også er repræsenteret i ejerkredsen eventuelt sammen med andre ejere.

Ved andre landes systemansvarlige virksomheder forstås virksomheder, der i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13, juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet betegnes som »transmissionssystemoperatører«.

Energinet.dk har tilkendegivet et ønske om bl.a. at indtræde som medejer af et serviceselskab, Capacity Allocation Service Company for the Central West European Electricity market SA (herefter benævnt »CASC SA«), som blev dannet i 2008 for at håndtere auktioner af grænseoverskridende transmissionskapacitet mellem Frankrig, Tyskland, Holland, Belgien og Luxembourg. Selskabet håndterer i dag også kapacitetsauktionerne på grænsen mellem Danmark og Tyskland. Det betyder, at CASC SA leverer en serviceydelse til Energinet.dk, der således har et kundeforhold til selskabet. CASC SA har, udover de systemansvarlige virksomheder i ovennævnte fem lande som ejere, siden fået de systemansvarlige virksomheder i Italien, Schweiz, Slovenien og Grækenland i ejerkredsen. Det er Energinet.dk's forventning, at CASC SA vil få en central rolle i udviklingen af elmarkedet fremover i samspil med de systemansvarlige virksomheder. Energinet.dk vurderer, at der er større mulighed for at øve indflydelse gennem et direkte medejerskab i CASC SA, end hvis Energinet.dk udelukkende har et kundeforhold til CASC SA. Med forslaget får ministeren mulighed for at give samtykke til dette.

Energinet.dk har siden 2008 været medejer af markedskoblingsselskabet, European Market Coupling Company GmbH, som har til opgave at koble flere elmarkeder sammen. Formålet med selskabet er at skabe den mest effektive udnyttelse af den grænseoverskridende elektricitetsoverførselskapacitet. Med forslaget kan ministeren give samtykke til fortsat medejerskab til dette. Energinet.dk er i dag medejer af børsselskabet Nord Pool Spot AS. Ved Energinet.dk's overtagelse af henholdsvis Eltra og Elkraft System i forbindelse med oprettelsen af Energinet.dk medfulgte disse selskabers ejerandele i Nord Pool Spot AS. Da disse selskaber oprindeligt blev medejere af Nord Pool Spot AS skete det i henhold til den nu ophævede bestemmelse i § 31, stk. 3, i lov om elforsyning, hvor det udtrykkeligt fremgik, at de systemansvarlige virksomheder kunne indtræde som ejere af Nord Pool Spot AS eller i datterselskaber ejet af selskabet efter forudgående godkendelse fra ministeren, ligesom ændringer, både indskrænkninger og udvidelser, i denne ejerandel også skulle godkendes af ministeren.

Energinet.dk kan efter § 2, stk. 3, i lov om Energinet.dk strukturere sig, som det finder mest hensigtsmæssigt, hvilket også vil gælde Energinet.dk's medejerandele, som den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at erhverve. I forhold til den foreslåede bestemmelse betyder det, at Energinet.dk kan vælge om den ejerandel, som Energinet.dk har erhvervet efter ministerens godkendelse, selskabsmæssigt skal placeres i Energinet.dk eller i virksomhedens helejede datterselskaber, forudsat dette i øvrigt er muligt.

Energinet.dk kan indregne de nødvendige udgifter, der er forbundet med den foreslåede opgavevaretagelse, i tarifferne, jf. § 71 i lov om elforsyning. Dette gælder også eventuelle låneudgifter til fremmedfinansiering af købet af ejerandelene i selskaberne.

Det foreslås endvidere indsat som stk. 2, at ændringer i Energinet.dk's medejerskab skal godkendes af ministeren. De ændringer, der er omfattet af stk. 2, er alene de, som udvider Energinet.dk's økonomiske forpligtelser eller risici. Det betyder bl.a., at eventuelle senere udvidelser af ejerandelen også kræver ministerens forudgående godkendelse, medens indskrænkninger af ejerandelen ikke behøver ministerens medvirken.

Til nr. 16 og 17

(§ 31, stk. 4 og 5)

Med stk. 5 foreslås det, at brugere af datahub'en gives mulighed for at opnå en hurtig domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af Energinet.dk i henhold til stk. 3 om fratagelse af retten til at være registreret i datahub'en. Baggrunden herfor er, at fratagelse af registreringen i datahub'en for disse virksomheder er af meget indgribende betydning, idet virksomhederne ikke vil kunne fortsætte deres virke.

Med bestemmelsen vil Energinet.dk være forpligtet til i sin afgørelse at oplyse virksomheden om muligheden for domstolsprøvelse. Inden for en frist på 4 uger, fra virksomheden har modtaget meddelelse om afgørelsen, skal virksomheden fremsætte anmodning om domstolsprøvelse. Energinet.dk skal herefter anlægge sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.

Af hensyn til forsyningssikkerheden og de omfattende skadevirkninger for samfundet, der vil kunne være ved en virksomheds manglende overholdelse af vilkår for benyttelse af datahub'en, vil muligheden for domstolsprøvelse ikke have opsættende virkning for afregistreringen i datahub'en.

Med afregistreringen i datahub'en bliver forbrugerne straks overflyttet til de relevante forsyningspligtige virksomheder i henhold til § 72 d, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. En domstolsafgørelse vil ikke kunne bringe aftagenumrene tilbage til den berørte elhandelsvirksomhed, men vil kunne medføre en erstatning til elhandelsvirksomheden for dokumenteret tab, vejet op mod de tab der i øvrigt har været af elhandelsvirksomhedens manglende overholdelse af vilkårene for benyttelsen af datahub'en.

Det forudsættes, at bestemmelsen om domstolsprøvelse vil fremgå af de retningslinjer, som angiver Energinet.dk's vilkår for benyttelse af datahub'en.

Til nr. 18

(§ 33, stk. 2)

Efter det gældende stk. 2 gives bevilling til forsyningspligtig virksomhed for en periode på 5 år. Med den forventede øgede konkurrence på elmarkedet vil forsyningspligtvirksomhederne få en mindre fremtrædende rolle på markedet. De vil dog fortsat skulle forsyne de forbrugere, der ikke har valgt en anden leverandør, eller hvis leveringsaftale med en anden leverandør er ophørt.

I takt med at markedet udvikler sig, må der forventes at kunne opstå et ønske om at justere reguleringen af forsyningspligtvirksomhederne. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at udstede bevilling til forsyningspligtig virksomhed med kortere løbetid end 5 år, dog minimum 2 år. Med forslaget sikres en fortsat stabilitet i systemet, samtidig med at hverken de forsyningspligtige virksomheder eller staten er bundet mange år frem af et system, som måske overhales af markedsudviklingen. En række forsyningspligtige virksomheder står over for fornyelse af deres bevillinger i løbet af 2012. De resterende bevillinger vil skulle fornyes spredt over perioden frem til udgangen af 2015. Med ændringen vil det f.eks. blive muligt at sikre et ensartet tidspunkt for bevillingernes udløb, hvilket vil kunne være relevant, hvis bevillingssystemet på et tidspunkt ønskes ændret. Det vil også være muligt for virksomhederne at ansøge om en bevilling med kortere løbetid end 5 år.

Til nr. 19

(§ 34, stk. 1)

Med forslaget præciseres det, at de forsyningspligtige virksomheder har pligt til at forsyne enhver forbruger, der ikke har indgået aftale med en anden elhandelsvirksomhed om levering af elektricitet, eller hvis aftale med denne anden elhandelsvirksomhed er afbrudt, uden at forbrugeren har indgået aftale med en ny elhandelsvirksomhed. Energinet.dk sikrer, at forbrugerens aftagenummer umiddelbart overføres til den rette forsyningspligtige virksomhed, således at der ikke opstår ophold i forsyningen. Den forsyningspligtige virksomhed har ret til betaling for den leverede elektricitet til en pris, der er fastsat i medfør af § 72.

Præciseringen sigter på at fjerne den usikkerhed, som den hidtidige formulering, at den forsyningspligtige virksomhed skal »tilbyde levering«, har kunnet give anledning til. Spørgsmålet har været, om forbrugeren skulle acceptere et leveringstilbud, før forsyningen kunne genoptages. Det har ikke været hensigten, således som det f.eks. fremgår af bemærkningen til lov nr. 494 af 9. juni 2004, hvorefter den manglende forsyning »automatisk og uden ophold« bliver erstattet af og sker gennem den forsyningspligtige virksomhed i det pågældende område.

Præciseringen af lovteksten svarer således til den gældende praksis.

Til nr. 20 og 21

(§ 46, stk. 1 og 2)

Ændringen af stk. 1 er en præcisering af, at kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler skal ske på markedsmæssige vilkår, dvs. vilkår som kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Endvidere er der en sproglig præcisering af, at kravet om markedsmæssighed gælder alle de kollektive elforsyningsvirksomheders aftaler, herunder også aftaler med andre selskaber i en koncern. Tilsvarende gælder for aftaler mellem kommunale elforsyningsvirksomheder og andre dele af den kommunale forvaltning.

Ændringen af stk. 2 fastslår, at de kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet markedsmæssigt.  Når en aftale indgås, skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen som et bilag.

De selvangivelsespligtige kollektive elforsyningsvirksomheder er i forvejen forpligtet til at udarbejde dokumentation i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, og den heri hjemlede bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner nr. 42 af 24. januar 2006. Dokumentationen udleveres til Energitilsynet efter anmodning, suppleret med yderlige materiale og redegørelser i det omfang Energitilsynet anmoder om det.

Efter forslaget skal også de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder efter Energitilsynets anmodning udarbejde og fremsende supplerende materiale og redegørelser vedrørende indgåede aftaler, således at Energitilsynet får et fyldestgørende grundlag for at vurdere aftalernes markedsmæssighed.

Markedsmæssighed kan sikres på flere måder. Bestemmelsen indebærer således ikke et generelt krav om at alle aftaler skal sendes i udbud.

Derudover foreslås det, at Energitilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den pris, som skal lægges til grund for den økonomiske regulering af virksomheden, hvis en virksomhed ikke fyldestgørende redegør for og dokumenterer de indgåede aftalers markedsmæssighed. Det forudsættes, at Energitilsynet vil udøve sit skøn inden for rammerne af OECD's Guidelines for Transfer Pricing og SKATs vejledning »Transfer Pricing - Dokumentationspligten«. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler.

Da regelgrundlaget vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Energitilsynets sagsbehandling.

Til nr. 22

(§ 51, stk. 3)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter § 22, stk. 1, nr. 3 og 5 ophæves.

Til nr. 23-25

(§ 54, stk. 1 og 3)

Den foreslåede ændring er en konsekvens af indførelsen af engrosmodellen. Alle elhandelsvirksomheder, der leverer elektricitet til forbrugere, skal efter § 72 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, være registreret som bruger af datahub'en, for at kunne fungere. Det gælder også elhandelsvirksomheder med forsyningspligt.

Det indebærer, at en forsyningspligtig virksomhed, der enten ikke kan blive registreret som bruger af datahub'en eller mister sin registrering, ikke længere kan fungere som forsyningspligtig virksomhed. Som konsekvens heraf inddrages bevillingen med øjeblikkeligt varsel. Beslutning om inddragelse af bevillingen træffes af klima-, energi- og bygningsministeren, ligesom ministeren træffer beslutning om inddragelse af bevillingen, hvis bevillingshaveren tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs, jf. stk. 1, nr. 3.

Ændringen af stk. 1, nr. 2 og 3 er en konsekvens af indsættelsen af det nye stk. 1, nr. 4.

Til nr. 26

(§ 67, stk. 1, 2. pkt.)

§ 67 omhandler tilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet til elforsyningsnettet. Det følger af § 67, stk. 1, 1. pkt., at ejeren af anlægget alene skal afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt.

Det foreslås med indsættelse af et nyt 2. pkt., at hvis valg af andet tilslutningspunkt berører transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale med transmissionsvirksomheden herom. Forslaget skyldes, at det på grund af netudviklingen i Danmark i visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt af tekniske og økonomiske grunde at nettilslutte de omhandlede anlæg på transmissionsniveau, eller at det som følge af andet tilslutningspunkt kan være nødvendigt med netudbygning eller netforstærkning af transmissionsnettet. I sådanne tilfælde, hvor transmissionsvirksomheden også vil have omkostninger i forbindelse med tilslutningen, vil transmissionsvirksomheden skulle involveres i processen med valg af tilslutningspunkt og tilslutte sig ændringer i transmissionsnettet. Det bemærkes, at hvis tilslutning sker til distributionsnettet og en eventuel netudbygning og netforstærkning også kun berører distributionsnettet, således at der ikke er omkostninger for transmissionsvirksomheden forbundet med nettilslutningen, vil transmissionsvirksomheden fortsat ikke skulle inddrages i valget af andet tilslutningspunkt.

Det foreslåede nye 3. pkt. er en ændring af den gældende § 67, stk. 1, 2. pkt. Efter den gældende § 67, stk. 1, 2. pkt., skal øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden. Bestemmelsen tager ikke højde for, at nettilslutning af decentrale kraft-varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet også kan medføre omkostninger til særligt netforstærkning og netudbygning på transmissionsniveau, jf. bemærkningerne til 2. pkt. Det er ikke hensigtsmæssigt, at netvirksomheden afholder øvrige omkostninger til bl.a. netforstærkning og netudbygning, når forstærkning og udbygning sker på transmissionsniveau.

Med forslaget til 3. pkt. sikres det således, at øvrige omkostninger, der berører transmissionsnettet herunder til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet, afholdes af transmissionsvirksomheden og ikke af netvirksomheden. Herved vil omkostningerne skulle afholdes af den virksomhed, som ejer nettet.

Ændringsforslaget vedrører i øvrigt alene forholdet mellem net- og transmissions­virksomhederne. Reglerne om elproduktionsanlæggenes betaling er således uændrede.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, om ændring af § 8, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som sikrer, at nødvendige omkostninger til netudbygning og netforstærkning betales af elforbrugerne, uanset om de afholdes af net- eller transmissionsvirksomheden.

Til nr. 27

(§ 67, stk. 2, 2. pkt.)

Den foreslåede ændring svarer til forslaget til § 67, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 26. Med forslaget sikres det, at øvrige omkostninger, der berører transmissionsnettet herunder til netforstærkning og netudbygning af transmissionsnettet, afholdes af transmissionsvirksomheden og ikke af netvirksomheden i de situationer, hvor anlæg tilsluttes på et højere spændingsniveau efter reglerne i § 67, stk. 2. Herved vil omkostningerne skulle afholdes af den virksomhed, som ejer nettet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringen af § 67, stk. 1.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, om ændring af § 8, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, som sikrer, at nødvendige omkostninger til netudbygning og netforstærkning betales af elforbrugerne, uanset om de afholdes af net- eller transmissionsvirksomheden.

Til nr. 28

(§ 68 a, stk. 2)

Der er tale om rettelse af en fejl. I den gældende § 68 a, stk. 2, henvises til § 78, stk. 5. Henvisningen burde være til § 78, stk. 7 og 8, hvorfor bestemmelsen foreslås korrigeret.

Til nr. 29

(Overskriften før § 69)

Overskriften ændres, idet kapitlet efter forslaget også omfatter reguleringen af registrerede elhandelsvirksomheder.

Til nr. 30

(§ 69, stk. 1, 2. pkt.)

Med indførelse af engrosmodellen vil der kunne være en risiko for tab hos netvirksomhederne, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. På denne baggrund ønskes det præciseret, at sådanne mulige tab også vil være en nødvendig omkostning for de berørte netvirksomheder.

Det vurderes, at risikoen er begrænset, men tab kan ikke udelukkes, og de vil i givet fald kunne blive større, end de hidtil oplevede tab på enkelte forbrugere, der ikke kan betale deres elregning. Til imødegåelse af sådanne tab vil kollektive elforsyningsvirksomheder kunne etablere fælles garantiordninger og lignende, f.eks. således at de hæfter solidarisk, hvis en virksomhed rammes af store tab. Der er ikke herved tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis, hvor netvirksomhederne regnskabsmæssigt kan fraregne tab på debitorer i virksomhedernes driftsmæssige indtægter.

Der skal være tale om konstaterede tab. Ændringen af bestemmelsen tillader som hidtil ikke hensættelse af beløb til dækning af mulige fremtidige tab.

Til nr. 31

(§ 70, stk. 1)

Indtægtsrammereguleringen bygger på den forudsætning, at de indtægter, som selskaberne samlet kan få, ikke må overstige de indtægter, som selskaberne havde i 2004, tillagt en inflationsregulering. En række netvirksomheder har lagt forbrugerrelaterede funktioner ud i servicevirksomheder. Disse funktioner er finansieret via gebyrer. Med henvisning til årsregnskabsloven har netvirksomhederne undladt at indregne disse gebyrer og de omkostninger, der er relateret hertil, i deres reguleringsregnskaber, idet gebyrindtægterne og de tilhørende omkostninger er indgået i og blevet bogført i servicevirksomhederne. Med bestemmelsen præciseres det, at indtægtsrammereguleringen omfatter alle de i § 69 nævnte omkostninger vedrørende aktiviteter, der er omfattet af bevillingen, uanset om omkostningerne regnskabsmæssigt indgår i og bogføres i andre virksomheder. Tilsvarende indgår alle de dertil knyttede indtægter i indtægtsrammen. Herved sikres det, at der samlet kommer et retvisende billede af økonomien vedrørende den bevillingspligtige aktivitet, herunder ved beregning af forrentningen og effektiviteten af den bevillingspligtige aktivitet.

En netvirksomhed, der har udlagt sådanne funktioner og de dertil knyttede omkostninger og indtægter til andre virksomheder efter den 1. januar 2005, vil med virkning fra lovens ikrafttræden skulle medregne omkostningerne og indtægterne i sit reguleringsregnskab, uden at det berettiger virksomheden til justering af dens indtægtsramme.

En netvirksomhed, der kan dokumentere, at den i 2004 fik sådanne funktioner varetaget af andre virksomheder, og at de dertil knyttede indtægter blev regnskabsført i disse andre virksomheder, hvorved de ikke indgik i opgørelsen af virksomhedens indtægtsramme pr. 1. januar 2005, vil kunne få justeret sin indtægtsramme fremadrettet.

Som følge af talrige fusioner og omstruktureringer i sektoren i perioden fra 1. januar 2005 vurderes det ikke at være muligt at beregne en retvisende justering af indtægtsrammerne for 2005. Justeringen vil derfor ske med et gennemsnit af de pågældende indtægter i regnskabsårene 2009-2011.

Såfremt en netvirksomhed er etableret efter fusion mellem en eller flere netvirksomheder, som selvstændigt vurderet ville have haft mulighed for fremadrettet at få justeret deres indtægtsramme som beskrevet, og en eller flere netvirksomheder, som selvstændigt vurderet ikke ville have haft denne mulighed, vil den nuværende fusionerede virksomhed få sin indtægtsramme justeret med en forholdsmæssig andel af de omhandlede indtægter i årene 2009-2011.

Præciseringen af indtægtsrammereguleringen tilsigter ikke en ændring af virksomhedernes muligheder for at indkøbe ydelser fra andre virksomheder på markedsmæssige vilkår til brug for udførelsen af de bevillingsmæssige aktiviteter.

Til nr. 32

(§ 71, stk. 1, 1. pkt.)

Med indførelse af engrosmodellen vil der kunne være en risiko for tab for Energinet.dk, hvis en elhandelsvirksomhed går konkurs. På denne baggrund ønskes det præciseret, at sådanne mulige tab også vil være en nødvendig omkostning for Energinet.dk.

Det vurderes, at risikoen er begrænset, men tab kan ikke udelukkes, og de vil i givet fald kunne blive større, end de hidtil oplevede tab på enkelte forbrugere, der ikke kan betale deres elregning.

Der er ikke herved tilsigtet en ændring i forhold til gældende praksis, hvor Energinet.dk regnskabsmæssigt kan fraregne tab på debitorer i virksomhedernes driftsmæssige indtægter.

Til nr. 33

(§ 72, stk. 5)

Forsyningspligtige virksomheder skal forsyne forbrugere, der ikke har valgt anden elleverandør, eller hvis aftale med en anden elleverandør er ophørt. Forsyningspligtige virksomheder er dog ikke forpligtet til at levere elektricitet til forbrugere, der ikke betaler for ydelsen. I takt med at elmarkedet udvikler sig, må det forventes, at de fleste forbrugere selv vil vælge en leverandør, og at kundegrundlaget dermed vil indsnævres for de forsyningspligtige virksomheder. De vil dog fortsat have en pligt til at forsyne de forbrugere, hvis aftaleforhold er ophørt med en anden leverandør.

Hvis der er særlig grund til at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en forbruger, og forudsat den forsyningspligtig virksomhed ikke kan opnå den fornødne sikkerhed for en forbrugers betaling for fremtidig levering af elektricitet, indebærer forslaget, at den forsyningspligtige virksomhed vil kunne stille krav om depositum eller anden tilfredsstillende sikkerhedsstillelse for betalingen i henhold til regler, herunder regler om varsling, der fastsættes af klima, energi- og bygningsministeren under hensyn både til socialt udsatte forbrugeres mulighed for at skaffe sikkerheden og til begrænsning af de forsyningspligtige virksomheders tab. Opfyldes kravet ikke, kan den forsyningspligtige virksomhed anmode netvirksomheden om at afbryde forsyningen til den pågældende forbruger.

Afbrydelse af forsyningen meddeles af netvirksomheden til datahub'en. Aftagenummeret aktiveres igen, når forbrugeren atter har indgået aftale med en elhandelsvirksomhed, herunder eventuelt den forsyningspligtige virksomhed, om levering. Energinet.dk's forskrifter fastlægger retningslinjer for kommunikationen vedrørende afbrydelse af forsyningen.

Med forslaget præciseres det, at afbrydelse af leveringen ikke kan bruges som instrument til at inddrive manglende betaling for allerede afholdt forbrug. Det indebærer, at manglende betaling for allerede afholdt forbrug må inddrives efter dansk rets regler om inddrivelse af gæld.

Til nr. 34

(§§ 72 a-72 d)

(§ 72 a)

Med stk. 1, foreslås det, at en elhandelsvirksomhed, der ønsker at varetage fakturering af forbrugernes brug af elnettet, systemydelser og afgifter m.v., skal være registreret som bruger af den datahub, som Energinet.dk udvikler og administrerer i henhold til § 28, stk. 2, nr. 7. Registreringen sker i datahub'en efter generelle vilkår fastsat af Energinet.dk. i medfør af § 31, stk. 2, under hensyn blandt andet til elhandelsvirksomhedernes øgede ansvar. Reglerne vil eksempelvis omfatte krav til it-sikkerhed, datakvalitet og dataudveksling, og forskrifter for virksomhedernes ageren på elmarkedet. Reglerne skal blandt andet sikre, at en elhandelsvirksomhed ikke uretmæssigt overfører forbrugere til sin virksomhed, eller misbruger oplysninger i datahub'en til ikkelovlige formål.

Elhandelsvirksomhederne er allerede registreret som markedsaktører. Energinet.dk's regler forudsættes ikke at udelukke nogen eksisterende elhandelsvirksomhed fra at fortsætte sit virke efter iværksættelsen af engrosmodellen, da reglerne i udgangspunktet vil være af samme karakter som de gældende regler, om end noget mere specifikke for at understøtte engrosmodellen.

I henhold til § 31, stk. 3, vil Energinet.dk kunne træffe afgørelse om, at brugere af Energinet.dk's ydelser, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår som nævnt i § 31, stk. 2, vil kunne udelukkes helt eller delvist fra at gøre brug af Energinet.dk's ydelser. I forhold til elhandelsvirksomhedernes brug af datahub'en vil der imidlertid af hensyn til forsyningssikkerheden ikke kunne være tale om en delvis udelukkelse.

Manglende registrering i datahub'en vil udelukke elhandelsvirksomheden fra at kunne fortsætte sit virke. Elhandelsvirksomhedens aftagenumre vil umiddelbart skulle overflyttes til de relevante forsyningspligtige virksomheder, jf. § 72 d, stk. 4.

Denne sanktion er så indgribende, at der i § 31 er foreslået indsat et nyt stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 16 og 17, som muliggør hurtig domstolsprøvelse af en afgørelse om afregistrering af en virksomhed i datahub'en.

Af hensyn til forsyningssikkerheden vil domstolsprøvelsen ikke have opsættende virkning, se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16 og 17.

I medfør af stk. 2,vil det være en forudsætning for, at en elhandelsvirksomhed, der ønsker at varetage opgaver efter § 8, stk. 5, § 72 a, stk. 3-6 og §§ 72 b-72 d, kan blive registreret i datahub'en, at elhandelsvirksomheden er registreret hos told- og skatteforvaltningen i henhold til lov om afgifter af elektricitet. Baggrunden for dette er, at elhandelsvirksomheder, der fakturerer forbrugerne for net- og systemydelser, ligeledes vil skulle fakturere forbrugerne for elafgifter, jf. forslaget til § 72 b, stk. 1. Kun virksomheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen kan varetage denne opgave. Elhandelsvirksomheder, der alene agerer på engrosmarkedet, er ikke omfattet af kravet om registrering hos told- og skatteforvaltningen.

Det er en forudsætning for den fortsatte opkrævning af elafgifterne efter indførelsen af engrosmodellen, at skattelovgivningen kommer til at afspejle, at det efter indførelsen af engrosmodellen vil være elhandelsvirksomhederne, der leverer elektricitet til forbrugerne, og ikke som hidtil netvirksomhederne. Dette vil blive sikret ved en justering af skattelovgivningen så betids, at den vil kunne have virkning fra den 1. april 2014. Det forudsættes, at skattelovgivningen vil blive justeret på en måde, der sikrer, at alle eksisterende elhandelsvirksomheder vil blive omfattet. Såfremt en registreret elhandelsvirksomhed efterfølgende får inddraget sin registrering, meddeler told- og skatteforvaltningen uden forsinkelse dette til Energinet.dk, således at elhandelsvirksomheden kan blive afregistreret som bruger af datahub'en.

På tilsvarende måde skal Energinet.dk uden forsinkelse meddele told- og skatteforvaltningen, hvis en elhandelsvirksomhed mister sin registrering i datahub'en, idet elhandelsvirksomheden ikke fortsat vil kunne opkræve afgifter fra forbrugerne.

Med stk. 3 foreslås det, at det tillige skal være en forudsætning for registrering i datahub'en, at elhandelsvirksomheden er medlem af en fælles garanti- eller forsikringsordning, som sikrer, at told- og skatteforvaltningen altid vil modtage indbetalingerne af fakturerede afgifter. For at sikre en omkostningseffektiv løsning på sikkerhedsstillelsen, der stiller alle elhandelsvirksomheder lige, foreslås det, at klima-, energi- og bygningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler for garanti- eller forsikringsordningen, jf. stk. 6, idet der vil blive tilstræbt den for virksomhederne billigst mulige løsning, som samtidigt giver told- og skatteforvaltningen den nødvendige sikkerhed. Ved en kollektiv ordning vil byrden for den enkelte elhandelsvirksomhed kunne begrænses markant i forhold til et krav om individuel sikkerhedsstillelse.

Med stk. 4 får elhandelsvirksomhederne ansvar for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene. Netvirksomhederne har tidligere varetaget denne opgave bl.a. via den fælles hjemmeside Elpristavlen og deres egne hjemmesider. Det bliver med forslaget elhandelsvirksomhedernes ansvar at sikre, at Elpristavlen eller en lignende oversigtlig informationskilde såvel som egne hjemmesider vedligeholdes med korrekte og relevante oplysninger.

Elhandelsvirksomhederne skal tillige oplyse generelt om de forsyningspligtige virksomheders funktion i det samlede elsystem. Detaljeret oplysning om de forsyningspligtige virksomheder, herunder om priser og vilkår, varetages dog af disse virksomheder selv.

Med stk. 5 sikres det, at forpligtelsen til at informere forbrugerne om deres elforbrug overgår til elhandelsvirksomhederne. Efter gældende regler er det netvirksomhedernes forpligtelse, men denne bortfalder med forslaget om ændring af § 22, stk. 1, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Elhandelsvirksomhederne skal herefter sørge for, at alle forbrugere sikres forståelig og fyldestgørende information om udviklingen i deres årlige elforbrug over en årrække og mulighed for at sammenligne deres elforbrug med tilsvarende forbrugerkategorier, hvor sådanne findes. Forpligtelsen til at oplyse om historiske årsforbrug skal opfyldes, uanset om forbrugeren har skiftet elhandelsvirksomhed i perioden. Forpligtelsen påhviler den elhandelsvirksomhed, der udsteder fakturaen til forbrugeren, jf. stk. 1. Formålet med bestemmelsen er at oplyse forbrugeren om forbrugets udvikling og give forbrugerne et incitament til at spare elektricitet.

Med stk. 6 foreslås det, at elhandelsvirksomhederne skal sikre en døgnservice, der formidler forbrugernes kontakt til den relevante netvirksomhed eller Energinet.dk vedrørende nettekniske problemer. Med engrosmodellen vil forbrugerne alene have aftale med elhandelsvirksomhederne om det daglige forbrug af leveret el. Alle henvendelser fra en forbruger vedrørende elforbrug og leveringsforhold i øvrigt vil derfor skulle gå til den elhandelsvirksomhed, som forbrugeren har indgået aftale med. Med indførelse af engrosmodellen er elhandelsvirksomhederne de direkte købere af netydelserne og dermed ansvarlige for, at netydelserne fungerer optimalt i forhold til forbrugerne. For at sikre, at forbrugerne ikke oplever forringelser i forsyningssikkerheden, hvis der opstår tekniske problemer i elforsyningen, vil det derfor være elhandelsvirksomhedernes forpligtelse at sørge for hurtig kontakt til den netvirksomhed, der varetager netdriften i forbrugerens område. Hvis det er åbenbart, at problemet vedrører transmissionsnettet vil henvendelsen skulle formidles videre til ejeren af dette net.

For at sikre en effektiv og hurtig reaktion på anmeldelser af tekniske problemer pålægges elhandelsvirksomhederne at etablere en døgnbemandet servicefunktion, som umiddelbart kan viderestille forbrugere, der henvender sig om tekniske problemer med elforsyningen eller måleren, til den relevante netvirksomhed eller Energinet.dk.

Omkostningerne til en døgnbemandet service vil kunne reduceres, i det omfang virksomhederne etablerer en fælles servicecentral, der kan varetage omstillingen til netvirksomhederne og Energinet.dk ud fra forbrugerens adresse eller aftagenummer.

Med stk. 7 får klima-, energi- og bygningsministeren hjemmel til at fastsætte regler for garanti- eller forsikringsordningen, jf. stk. 3, med henblik på at garanti- eller forsikringsordningen kan være etableret inden 1. april 2014. Fastlæggelsen af kravene til ordningen vil ske i samarbejde med Skatteministeriet, Finansministeriet, Energinet.dk og branchen. Det forventes at selve ordningen vil skulle sendes i udbud.

Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter endvidere regler for elhandelsvirksomhedernes informationsaktiviteter og deres døgnservice, jf. stk. 4-6.

Reglerne vil blive udarbejdet i samarbejde med branchen.

Med stk. 8 får Klima- energi- og bygningsministeren hjemmel til at udstede påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder de forpligtelser, der er nævnt i stk. 3-6. Både informations­aktiviteterne og den døgnbemandede service er så væsentlige for markedets funktion, for mulighederne for at fremme elbesparelser og for opretholdelsen af en sikker elforsyning, at forpligtelserne til enhver tid skal overholdes af alle elhandelsvirksomheder. Ved manglende opfyldelse af et påbud vil klima-, energi- og bygningsministeren kunne fratage en elhandelsvirksomhed dens ret til at være registreret i datahub'en.

Hvis elhandelsvirksomheden på er senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 3-6, vil den på ny kunne registreres i datahub'en.

Med stk. 9 får elhandelsvirksomhederne en mulighed for at opnå domstolsprøvelse af en afgørelse om fratagelse af retten til at være registreret i datahub'en, truffet i henhold til stk. 9, 2. pkt. Klima-, energi- og bygningsministeren er forpligtet til i sin afgørelse at oplyse virksomheden herom. Inden for en frist på 4 uger, fra virksomheden har modtaget meddelelse om afgørelsen, skal virksomheden fremsætte anmodning om domstolsprøvelse. Ministeren vil herefter anlægge sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.

(§ 72 b)

Med stk. 1 introduceres engrosmodellen, hvorefter elhandelsvirksomheden sælger »leveret el« til forbrugerne. Det fremgår af bestemmelsen, at elhandelsvirksomheden som hidtil køber elektriciteten på Nordpool, fra en anden elhandler eller en producent, mens net- og systemydelserne købes fra de bevillingspligtige netvirksomheder og Energinet.dk. Elhandelsvirksomheden fakturerer forbrugerne for den samlede betaling for levering af elektricitet, inkl. afgifter mv.

Elhandelsvirksomheden kan vælge at viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret til forbrugerne, eller at lade betalingen indgå som en integreret del af den samlede regning. Elhandelsvirksomheden står frit i denne henseende, herunder til at imødekomme forskellige kundekategoriers forskellige præferencer vedrørende betalingen for net- og systemydelserne, da tarifudformningen er et konkurrenceparameter. Dog skal betalingen for PSO-omkostninger og afgifter viderefaktureres uændret til forbrugerne.

Med engrosmodellen er der kun ét aftaleforhold om leveret el nemlig mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden. Og i udgangspunktet sendes derfor også kun én regning pr. afregningsperiode. Dette hindrer dog ikke, at en elhandelsvirksomhed udformer sin faktura således, at f.eks. betalingen udspecificeres for henholdsvis den forbrugte elektricitet og netydelserne. Udgangspunktet er tillige, at der sendes én regning pr. aftagenummer. Dette udelukker dog ikke, at en forbruger med flere aftagenumre vil kunne aftale med en elhandelsvirksomhed, at fakturaen udformes efter kundens behov, f.eks. således at afregningen for flere aftagenumre aggregeres.

Der vil også kunne være tilfælde, hvor flere forbrugere aftager elektricitet via det samme aftagenummer, eksempelvis fordi de har oprettet et system med bimålere, eller fordi den juridiske person, der er registreret på aftagenummeret, har aftalt en intern fordelingsnøgle med andre forbrugere, der aftager elektricitet via det samme aftagenummer uden brug af bimålere. I sådanne tilfælde vil den forbruger, der er registreret på aftagenummeret, kunne aftale med elhandelsvirksomheden, at denne fordeler den samlede regning på de enkelte forbrugere efter en aftalt fordelingsnøgle. Elhandelsvirksomheden vil dog ikke være forpligtet til at yde en sådan service.

Betaling for særlig service fra en elhandelsvirksomhed for at imødekomme forbrugeres individuelle behov vil være en del af aftalen mellem elhandelsvirksomheden og forbrugeren.

Med engrosmodellen fakturerer elhandelsvirksomhederne forbrugerne, mens netvirksomhederne alene fakturerer elhandelsvirksomheder. Det har betydning for eksisterende multiforsyningsvirksomheder, der omfatter netvirksomheder, vand og spildevand m.v. De vil ikke kunne videreføres i deres nuværende form, da netvirksomhederne ikke vil fakturere forbrugerne for netydelsen efter indførelsen af engrosmodellen. De synergieffekter, der kan opnås ved fælles fakturering, vil dog fortsat kunne høstes, hvis en elhandelsvirksomhed ønsker at indgå i et partnerskab om multiforsyning.

Som led i sikringen af en løbende opkrævning af elafgifterne, foreslås det, at opkrævningen ved fakturering bagud i forhold til forbruget sker mindst fire gange om året, idet kunden skal faktureres senest 2 måneder efter udgangen af en 3 måneders forbrugsperiode. Der er ikke krav om, at denne kvartalsvise opkrævning skal falde i bestemte måneder. Den foreslåede opkrævningskadence svarer til de gældende forhold i en række netvirksomheder. Bestemmelsen udelukker ikke forskudsopkrævning, ligesom den ikke udelukker kortere intervaller end hver tredje måned ved opkrævning bagud.

Det forhold, at netydelsen er en engrosleverance til elhandelsvirksomheden, og ikke som tidligere en detailleverance til forbrugerne, betyder, at elhandelsvirksomheden vil stå som den part, der umiddelbart misligholder kontrakten med forbrugeren, hvis leveringen svigter. Det bliver således i elhandelsvirksomhedens interesse at medvirke til at fremme en stabil elforsyning i samarbejde med netvirksomhederne. Elhandelsvirksomheden får herved et incitament til at reagere aktivt på eventuelle prissignaler fra netvirksomhederne, som fremmer forsyningssikkerhed.

Den ændrede ansvarsfordeling i elforsyningen vil indebære et behov for justeringer i det samlede aftalegrundlag i branchen.

Der lægges ikke særlige begrænsninger på elhandelsvirksomhedernes priser, idet enhver forbruger vil kunne vælge en anden leverandør, hvis prisen eller leveringsvilkårene i øvrigt ikke findes attraktive. Elhandelsvirksomhederne vil dog som andre virksomheder være underlagt de almindelige konkurrenceretlige regler.

Med stk. 2 bestemmes det, at den forsyningspligtige virksomhed altid skal viderefakturere betalingen for net- og systemydelser uændret videre til forbrugerne. Elhandelsvirksomhederne har således ikke samme mulighed for at tilbyde forskellige tarifprofiler for forsyningspligtproduktet, som for andre produkter. Prisen for elektricitet leveret efter reglerne om forsyningspligt fastsættes som hidtil i henhold til § 72.

Med stk. 3 forpligtes elhandelsvirksomhederne til via deres hjemmesider at sikre forbrugerne en enkel og gratis adgang til at indhente de informationer, der findes i datahub'en, om deres eget elforbrug. Der er således alene krav om, at elhandelsvirksomhederne skal kunne skaffe dokumentation for udviklingen i forbruget, i det omfang dette er registreret i datahub'en. Arten og omfanget af indberetningen til datahub'en fastlægges i Energinet.dk's forskrifter. Bestemmelsen ændrer ikke ved det forhold, at elhandelsvirksomhederne skal opfylde kravene til specificerede regninger, som fastlægges i Energitilsynets bekendtgørelse om fakturering og specificering af omkostninger. Bekendtgørelsen vil dog skulle revideres med indførelsen af engrosmodellen, således at den afspejler den nye ansvarsfordeling på elmarkedet.

(§ 72 c)

Efter stk. 1 skal kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og den berørte netvirksomhed og Energinet.dk om måledate m.v. vedrørende enkelte aftagenumre ske via datahub'en. Herved sikres vandtætte skotter mellem netvirksomheder og elhandelsvirksomheder om hvem, der er leverandør til konkrete forbrugere. Energinet.dk fastsætter forskrifter for dataudvekslingen i forbindelse med udviklingen af datahub'en. Forskrifterne vil sikre, at informationerne i datahub'en ikke kan misbruges til skade for nogen af parterne, forbrugerne eller myndighederne.

Bestemmelsen hindrer ikke, at der via datahub'en vil kunne ske kommunikation, der involverer både elhandelsvirksomhed og netvirksomhed, om enkelte aftagenumre, hvis det f.eks. skønnes nødvendigt for at afklare konkrete problemstillinger om faktureringen eller lignende. Regler for en sådan kommunikation fastlægges både i Energinet.dk's forskrifter for kommunikation i datahub'en, der udstedes i medfør af § 31, stk. 2, og i bekendtgørelsen om program for intern overvågning i net- og transmissionsvirksomheder og Energinet.dk i henhold til lov om elforsyning.

Med stk. 2 foreslås det, at elhandelsvirksomhederne overtager ansvaret for at indberette identifikation af forbrugeren på det enkelte aftagenummer til datahub'en. Netvirksomhederne har i dag denne opgave, men da forbrugerne efter lovforslaget alene har aftale med elhandelsvirksomhederne om det løbende forbrug, vil kun elhandels­virksomhederne kunne varetage opgaven. Der vil være en overgangsfase mellem netvirksomhedernes registrering og elhandelsvirksomhedernes registrering, som vil blive styret af Energinet.dk's forskrifter.

Forbrugerens aftale med en elhandelsvirksomhed fortsætter, indtil den opsiges af forbrugeren med det fastsatte varsel eller ophæves af elhandelsvirksomheden på grund af forbrugerens misligholdelse. Ved opsigelse eller ophævelse af en aftale indberetter elhandelsvirksomheden aftalens ophør til datahub'en.

Hvis forbrugeren flytter adresse, vil der umiddelbart kunne indgås en ny aftale mellem forbrugeren og elhandelsvirksomheden på det nye aftagenummer.

Hvis et aftaleforhold ophører, og aftagenummeret ikke umiddelbart omfattes af en ny leveringsaftale med en elhandelsvirksomhed, sikres det i datahub'en, at aftagenummeret automatisk og uden forsinkelse overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.

Krav til verifikation af aftaleophør og indgåelse af nye aftaler fastlægges i Energinet.dk's forskrifter.

Det forhold, at elhandelsvirksomheden varetager indberetning af forbrugerens identitet på hvert enkelt aftagenummer, hindrer ikke, at netvirksomhederne kan anvende informationen fra datahub'en om forbrugerens identitet. Det vil f.eks. være nødvendigt, når netvirksomheden skal udsende aflæsningskort, eller indkalde til valg til forbrugerrepræsentationen. Indhentning af personoplysninger fra datahub'en skal ske inden for rammerne af persondataloven.

Til brug for faktureringen og for beregningen af de afgifter, en elhandelsvirksomhed skal opkræve og indbetale til told- og skatteforvaltningen, indberetter elhandelsvirksomheden endvidere oplysning om de betalingsvilkår vedrørende betalingskadencer og betalingstidspunkter i forhold til forbrugstidspunktet, der fremgår af aftalen med forbrugeren, samt data om særlige afgiftsforhold for konkrete aftagenumre til datahub'en. Det kan f.eks. være oplysning om, at forbrugeren har elvarme, eller at forbrugeren er registreret hos told- og skatteforvaltningen som berettiget til selv at afregne elafgifter. Oplysningerne er nødvendige for at sikre, at elhandelsvirksomhedens fakturering af forbrugerne af elafgifterne bliver korrekt, og at told- og skatteforvaltningen ligeledes vil kunne få korrekte oplysninger om de afgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere, jf. stk. 6, under hensyn til indgåede aftaler om betalingskadencer og betalingstidspunkter i forhold til forbruget.

Udformningen af forskrifterne for datahub'en, jf. § 31, stk. 2, vil ske i overensstemmelse med persondataloven og i respekt for principperne om »privacy by design«, således at personfølsomme oplysninger ikke misbruges.

Efter stk. 3 vil en elhandelsvirksomhed ensidigt kunne overføre forbrugeren til den relevante forsyningspligtige virksomhed, hvis elhandelsvirksomheden ønsker at ophæve sit aftaleforhold med forbrugeren. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis forbrugeren misligholder sin aftale med elhandelsvirksomheden. I praksis vil det indebære, at elhandelsvirksomheden meddeler datahub'en, at aftaleforholdet er ophørt, hvorefter Energinet.dk sikrer, at aftagenummeret og dermed forbrugeren overføres til den relevante forsyningspligtige virksomhed i henhold til Energinet.dk's forskrifter.

Med stk. 4 fastlægges proceduren, for den situation, hvor et aftaleforhold ophører. Det fremgår af bestemmelsen, at netvirksomheden, der har måleransvaret for det pågældende målernummer, via datahub'en får meddelelse om, at aftaleforholdet ophører og datoen for ophøret. Energinet.dk's forskrifter fastlægger retningslinjer for udvekslingen af de nødvendige informationer. Det er derefter netvirksomhedens pligt at sørge for, at måleren bliver aflæst til brug for slutafregningen. Det skal tilstræbes, at slutmåling så vidt muligt sker samtidigt med aftalens ophør.

Med stk. 5 foreslås det, at elhandelsvirksomheden til brug for sin fakturering indhenteroplysning i datahub'en om forbrug og tarifoplysninger fra netvirksomhederne og Energinet.dk for hvert enkelt aftagenummer, som elhandelsvirksomheden har kontrakt med, således at elhandelsvirksomheden kan udforme sine fakturaer. Elhandels­virksomheden kan tillige indhente oplysning om den samlede pris for dens køb af net- og systemydelser fra hvert enkelt netvirksomhed og Energinet.dk for en betalingsperiode.

Foreløbige måledata vil kunne indhentes løbende, mens verificerede måledata for store timeafregnede forbrugere indberettes mindst en gang månedligt af netvirksomhederne til datahub'en efter frister og procedurer, som fastlægges i Energinet.dk's forskrifter. Da der er tale om meget store datamængder, vil der for timeafregnet forbrug dog kunne komme efterfølgende korrektioner.

For mindre timemålte forbrugere vil der ikke kunne garanteres verificerede måledata på månedsbasis. Det betyder, at betalingen vil ske på beregnede data som acontobetalinger. Det forudsættes imidlertid, at netvirksomhederne og Energinet.dk løbende udvikler og forbedrer metoderne, således at stadig større forbrugergrupper vil kunne få en afregning, der afspejler deres forbrugs fordeling over døgnet og året.

For forbrugere uden fjernaflæste målere sker måleraflæsningen normalt én gang om året. Det indebærer, at faktureringen må baseres på beregnede data ud fra en skabelonmodel for årsforbrugets fordeling over året og døgnet i henhold til Energinet.dk's forskrifter.

Med stk. 6 foreslås det, at told- og skatteforvaltningen skal kunne indhente rapporter fra datahub'en om det forbrug, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere sine forbrugere og de dertil knyttede afgiftsbetalinger i henhold til lov om afgift af elektricitet. Rapporterne beregnes i datahub'en ud fra de enkelte forbrugeres målte eller beregnede forbrug, de aftalte betalingsvilkår om forud- eller bagudbetaling og betalingskadencer, der gælder for den enkelte forbruger, og de afgiftsregler, der knytter sig til den enkelte forbruger. Rapporterne skal således reflektere de undtagelser fra elhandelsvirksomhedernes afgiftsopkrævning som følge af regler i lovgivningen, herunder eksempelvis for forbrugere med elvarme og virksomheder, der selv afregner elafgifterne med told- og skatteforvaltningen i henhold til § 4 i lov om afgifter af elektricitet. Rapporterne udarbejdes på månedsbasis og på et aggregeret niveau, så enkelte forbrugere ikke kan identificeres. Det forudsættes, at told- og skatteforvaltningen aftaler rapporternes format med Energinet.dk.

Endvidere vil det forsikringsselskab, der varetager forsikringsordningen for elhandelsvirksomhedernes indbetalinger af elafgifterne til told- og skatteforvaltningen, jf. § 72 a, stk. 3, efter forslaget kunne rekvirere en kopi af rapporterne vedrørende de elafgifter, den enkelte elhandelsvirksomhed skal fakturere.

Med stk. 7 præciseres det, at det skal tilstræbes, at årsafregning, periodisk slutafregning, dvs. endelige afregning for kortere perioder end 1 år, og slutafregning i forbindelse med, at en forbruger skifter leverandør eller adresse, altid sker på målte data. Erfaringen viser imidlertid, at det for mindre forbrugere ofte ikke er muligt at indhente målte data. Da der dog skal ske såvel årsafregning som slutafregning, vil elhandelsvirksomheden via datahub'en kunne indhente oplysning om et skønnet forbrug, som er indberettet af netvirksomheden i henhold til Energinet.dk's forskrifter. Selv ved måling af slutforbrug, vil der kunne være behov for, at netvirksomheden foretager en beregnet justering, hvis datoen for aflæsningen af slutforbruger afviger fra datoen for ophør af aftaleforholdet.

Problemet med manglende måleraflæsning vil formindskes i takt med indfasningen af fjernaflæste målere.

Hvis en forbruger har betalt for meget a conto, tilbageføres beløbet til forbrugeren samtidig med årsafregningen eller slutafregningen. Det vil således ikke længere være muligt, at vente med afregningen af for meget betalte beløb til næste acontobetaling, da der heri ligger et skjult uforrentet lån fra forbrugeren til forsyningsvirksomheden. Det vil blive anset for rettidig tilbagebetaling af tilgodehavender, hvis der sker modregning af for meget betalte beløb i en acontoopkrævning for den kommende periode, der udsendes samtidig med årsafregningen eller slutafregningen, således at forbrugeren alene får udbetalt et tilgodehavende, i det omfang det overstiger det samtidigt opkrævede acontobeløb.

(§ 72 d)

Med stk. 1 foreslås det, at netvirksomhederne og Energinet.dk skal fakturere elhandelsvirksomhederne månedligt bagud for den samlede levering af net- og systemydelser og PSO-betalinger til den enkelte elhandelsvirksomheds aftagenumre. Umiddelbart efter månedens udgang beregnes i datahub'en de beløb, som netvirksomhederne og Energinet.dk kan fakturere de enkelte elhandelsvirksomheder. Beløbene, der kan faktureres, beregnes ud fra månedens målte eller beregnede forbrug på hver enkelt elhandelsvirksomheds aftagenumre og de tarifoplysninger, herunder gebyroplysninger, der ligger i datahub'en. Det skal tillige sikres, at der kan ske en korrekt beregning af momsen af netvirksomhedernes og Energinet.dk's ydelser.

Faktureringen sker som samlede beløb, dog kan der være brug for, at Energinet.dk udspecificerer PSO-omkostninger og moms m.v. Betalingen skal ske senest 14 dage efter datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst 25 dage regnet fra månedens udgang.

Med stk. 2 foreslås det, at elhandelsvirksomheden skal afregne told- og skatteforvaltningen ud fra det samlede fakturerede forbrug på virksomhedens aftagenumre i henhold til reglerne i lov om afgifter af elektricitet. Denne lovgivning rummer aktuelt særlige regler om forbrugere med elvarme, herunder om registrering af de elinstallationer, der er installeret i boliger, som opfylder betingelserne for at modtage el efter den særlige afgiftssats

Visse storforbrugere har mulighed for at lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen i henhold til § 4 i lov om afgifter af elektricitet som berettiget til selv at afregne energiafgifter. Det forudsættes, at de berørte storforbrugere selv dokumenterer for elhandelsvirksomheden, at de er registreret hos told- og skatteforvaltningen, således at afgiftsopkrævningen kan blive korrekt.

Told- og skatteforvaltningen vil kunne modtage rapporter fra datahub'en om hvilket forbrug de enkelte elhandelsvirksomheder skal fakturere forbrugerne, jf. § 72 c, stk. 6. Disse rapporter vil told- og skatteforvaltningen kunne bruge til kontrol af elhandelsvirksomhedernes korrekte afregning af elafgifterne. Rapporteringen foretages på et aggregeret niveau, idet rapporteringen ikke skal kunne relateres til de enkelte målepunkter.

Med stk. 3 foreslås proceduren for effektuering af en netvirksomheds eller Energinet.dk's beslutning om at afbryde deres ydelse til en elhandelsvirksomhed. Ydelsen består i at stille netkapacitet og systemydelser til rådighed for transport af elektricitet til forbrugerne. Denne transport af elektricitet skal ikke fysisk kunne afbrydes. Forholdet mellem netvirksomhed og elhandelsvirksomhed kan derfor alene afbrydes ved, at de berørte aftagenumrene, dvs. de enkelte forbrugere, flyttes fra elhandelsvirksomheden.

Så længe et aftagenummer er knyttet til en given elhandelsvirksomhed, vil forbrugeren skulle afregne elforbruget med denne virksomhed. Hvis en elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser over for en netvirksomhed eller Energinet.dk, vil en afbrydelse af netvirksomhedens ydelse til elhandelsvirksomheden i praksis derfor kun kunne ske ved at forbrugerne overflyttes til en anden elhandelsvirksomhed, der i dette tilfælde vil være den forsyningspligtige virksomhed.

Afbrydelsen af netydelsen til elhandelsvirksomheden indebærer, at elhandelsvirksomheden ikke fortsat vil kunne sælge elektricitet til de forbrugere, der er omfattet af den misligholdte netvirksomheds aftagenumre. Hvis Energinet.dk er misligholdt, vil afbrydelse af transmissions- og systemydelsen omfatte alle elhandelsvirksomhedens aftagenumre i Danmark.

Afbrydelse af ydelsen fra en netvirksomhed eller Energinet.dk vil konkret ske ved, at Energinet.dk i datahub'en overfører alle aftagenumre fra elhandelsvirksomheden til de respektive forsyningspligtige virksomheder. I henhold til § 72 c, stk. 4, vil netvirksomhederne umiddelbart derefter sikre slutmåling hos de berørte forbrugere, således at de forsyningspligtige virksomheder har et retvisende udgangspunkt for fakturering af det fremadrettede forbrug.

Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af bestemmelsen. De vil uden ophør modtage elektricitet, men deres afregning vil skulle ske efter den forsyningspligtige virksomheds tariffer.

Netvirksomhederne og Energinet.dk skal have godkendt metoderne for at afbryde kundeforholdet til elhandelsvirksomhederne af Energitilsynet i henhold til § 73 a, stk. 1.

Med stk. 4 foreslås det, at Energinet.dk på tilsvarende vis overfører alle en elhandelsvirksomheds aftagenumre til de relevante forsyningspligtige virksomheder, såfremt elhandelsvirksomheden mister sin registrering i datahub'en, jf. § 31, stk. 3.

Til nr. 35

(§ 73, stk. 1)

Kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse skal ske efter rimelige, objektive og ikkediskriminerende principper i forhold til de omkostninger, som de enkelte forbrugerkategorier giver anledning til, jf. § 73, stk. 1. Med forslaget suppleres dette princip med en øget mulighed for, at netvirksomheder kan lave prisdifferentiering med det specifikke formål at fremme mere effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed.

Netudbygningen er båret af hensynet til, at der skal være tilstrækkelig kapacitet til at dække behovet for elektricitet, dvs. spidslastforbruget. Udviklingen i spidslasten er dermed styrende for netudbygningen. Med stigende elforbrug, f.eks. ved øget anvendelse af eldrevne varmepumper og elbiler, vil der kunne være behov for omfattende investeringer i netforstærkninger, med mindre det lykkes at få elforbruget fordelt mere jævnt over døgnet, altså at undgå at spidslasten stiger i takt med et stigende samlet forbrug.

Derfor vil der kunne være behov for øget mulighed for geografisk og tidsmæssigt differentierede tariffer, der vil give forbrugerne incitament til at anvende elektricitet på en intelligent måde og dermed medvirke til at udjævne elforbruget og formindske spidslasten i nettet. Det foreslås derfor at give netvirksomhederne øget mulighed for at anvende prisdifferentierede tariffer. Hensynet til effektiv udnyttelse af nettene og forsyningssikkerhed vil dermed bedre kunne varetages.

Tidsmæssigt prisdifferentierede tariffer vil kunne anvendes generelt, men også begrænses til specifikke forbrugerkategorier afhængig af det spændingsniveau, som forbrugeren er tilsluttet.

Geografisk differentiering kan f.eks. anvendes i forbindelse med tarifudviklingsforsøg for et begrænset tidsrum. Endvidere vil netvirksomheden i udvalgte geografiske områder kunne tilbyde særlige rabatter som led i gensidigt forpligtende aftaler med elhandelsvirksomhederne om mulighed for afbrydelighed eller styring af effektaftaget i det pågældende område.

Med den ændrede ansvarsfordeling i elsektoren med elhandelsvirksomhederne som købere af netydelser, vil prisdifferentierede tariffer komme til at rette sig mod elhandelsvirksomhederne, der skal kunne se en nytte i at videreformidle dem til forbrugerne.

Forslaget ændrer ikke ved, at de kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse fortsat skal ske efter metoder, der er godkendt af Energitilsynet, jf. § 73 a, stk. 1, og at netvirksomhederne skal offentliggøre metoder, tariffer og tilslutningsafgifter på deres hjemmesider. Gennemførelse af prisdifferentierede tariffer af hensyn til forsyningssikkerhed eller effektiv netudnyttelse vil kræve dokumentation, der sandsynliggør, hvordan disse vil kunne fremme forsyningssikkerheden og/eller en mere effektiv netudnyttelse.

Netvirksomhederne vil endvidere som supplement til deres generelle tariffer kunne indgå aftaler med kommercielle aktører om, at de sikrer styring eller afbrydelighed af elforbruget ude hos de enkelte forbrugere. Det kunne f.eks. dreje sig om styring af opladningen af elbiler.

Omkostninger til tilslutning og til fremtidige ændringer i tilslutningen vil forbrugeren lige som i dag fortsat afregne direkte med den bevillingshavende netvirksomhed, eventuelt via en elinstallatør. Tilslutningen sker typisk i forbindelse med ibrugtagningen af en ejendom eller et elanlæg. Både mindre forbrugere og storforbrugere kan endvidere på et senere tidspunkt træffe aftale med netvirksomheden om forstærkning af elanlægget eller andre ændringer i tilslutningen.

I tillæg til tilslutningsaftalerne vil netvirksomhederne kunne indgå aftaler med store erhvervsforbrugere eller producenter om afbrydelighed og/eller maksimale effektaftag på det individuelle tilslutningspunkt i begrænsede tidsrum, med henblik på at opnå en udjævning af netbelastningen ud fra hensynet til effektiv udnyttelse af nettene eller forsyningssikkerhed. Det forudsættes, at sådanne aftaler kun indgås med erhvervsforbrugere- eller producenter med et årligt forbrug på mindst 100.000 kWh eller en installeret effekt på mindst 63 ampere.

Til nr. 36

(§ 84, stk. 6)

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, fordi elhandelsvirksomhederne og ikke netvirksomhederne efter forslaget vil have aftale om levering af elektricitet med forbrugerne. Med forslaget bliver det således elhandelsvirksomhedernes opgave at indberette data til identifikation af forbrugerne på de enkelte aftage numre til datahub'en, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, vedr. § 72 c, stk. 2, og deres opgave at indberette til datahub'en, hvis de ophæver et aftaleforhold, hvorefter Energinet.dk i datahub'en umiddelbart overfører forbrugeren til den relevante forsyningspligtige virksomhed, jf. § 34, stk. 1.

Til nr. 37

(84, stk. 8 og 9)

Ændringen er en konsekvensrettelse, der følger af forslaget om, at § 84, stk. 6 ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.

Til § 2

Til nr. 1

(§ 7, stk. 2 og 3)

Ændringen er en konsekvensrettelse af den sproglige præcisering, som sker i § 26, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Præciseringen sigter på at undgå enhver usikkerhed om forbrugerens ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas.

Der sker en tilsvarende præcisering i lov om elforsyning.

Til nr. 2

(§ 13, stk. 1)

Med baggrund i en øget integration af landenes energimarkeder er det danske ledningsnet en del af et større integreret system sammen med nabolandenes ledningsnet. Transmissionsvirksomheders netudviklingsplanlægning koordineres i dag på tværs af landegrænser både i EU- og nordisk regi. Planlægning og godkendelse af udbygningsprojekter i Danmark skal tage højde for denne integrerede sammenhæng.

Forslaget har til formål at gøre det mere tydeligt i lovteksten, at vurderingen af projektets regionale nytte skal indgå som en integreret del i behovsanalysen. Præciseringen går således ud på, at der skal anlægges et regionalt perspektiv, når samfundsøkonomien i anlægsprojekter beregnes, og at der ved godkendelse af ansøgninger ligeledes skal lægges vægt på projektets regionale nytte.

Den beskrevne grænseoverskridende integration foregår både på el- og på naturgasområdet. Præciseringen er derfor relevant både for el- og naturgasområdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og § 3, nr. 2, hvorefter § 21, stk. 1, i lov om elforsyning og § 4, stk. 1, i lov om Energinet.dk ligeledes foreslås ændret.

Til nr. 3

(§ 26, stk. 2)

Med forslaget præciseres det, at de forsyningspligtige naturgasselskaber har pligt til inden for bevillingsområdet at forsyne enhver forbruger, der ikke har indgået aftale med en anden leverandør om levering af naturgas, eller hvis aftale med denne anden leverandør er afbrudt. Det forsyningspligtige selskab har ret til betaling for den leverede naturgas til en pris, der er fastsat i medfør af § 37.

Præciseringen sigter på at undgå enhver usikkerhed om forbrugerens ret til mod betaling at få leveret naturgas.

Til nr. 4 og 5

(§ 28 c, stk. 1 og 2)

Ændringen af stk. 1 er en præcisering af, at de bevillingspligtige selskabers aftaler skal ske på markedsmæssige vilkår, dvs. vilkår som kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Ændringen af stk. 2 fastslår, at selskaberne skal udarbejde og opbevare en skriftlig dokumentation for, at der er handlet markedsmæssigt.  Når en aftale indgås, skal der udarbejdes en kortfattet beskrivelse af den valgte metode for sikring af markedsmæssigheden af prisfastsættelsen. Beskrivelsen vedlægges aftalen som et bilag.

Naturgasselskaberne er i forvejen forpligtet til at udarbejde dokumentation i henhold til skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, og den heri hjemlede bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner nr. 42 af 24. januar 2006.  Dokumentation for aftalers markedsmæssighed udleveres til Energitilsynet efter anmodning, suppleret med yderlige materiale og redegørelser i det omfang Energitilsynet anmoder om det.

Markedsmæssighed kan sikres på flere måder. Bestemmelsen indebærer således ikke et generelt krav om at alle aftaler skal sendes i udbud.

Derudover foreslås det, at Energitilsynet skønsmæssigt kan fastsætte den pris, som skal lægges til grund for den økonomiske regulering af selskabet, hvis selskabet ikke fyldestgørende redegør for og dokumenterer de indgåede aftalers markedsmæssighed.

Energitilsynet udøver sit tilsyn og sit skøn inden for rammerne af OECD's Guidelines for Transfer Pricing og SKATs vejledning »Transfer Pricing - Dokumentationspligten«. Energitilsynet skal primært beskæftige sig med væsentlige aftaler.

Da regelgrundlaget vedrørende aftalers markedsmæssighed er ensartede på skatteområdet og energiområdet vil det i konkrete tilfælde kunne være hensigtsmæssigt med en dialog med skatteforvaltningen i forbindelse med Energitilsynets sagsbehandling.

Til § 3

Til nr. 1

(§ 2, stk. 4)

Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår, at Energinet.dk kan udføre opgaver i medfør af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven). Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1559 af 21. december 2010 om ændring af ligningsloven og personskatteloven, hvor der i ligningslovens § 8 P, stk. 8, blev indsat en hjemmel til, at skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en anden offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg.

Til nr. 2

(§ 4, stk. 1)

Med baggrund i en øget integration af landenes energimarkeder er det danske ledningsnet en del af et større integreret system sammen med nabolandenes ledningsnet. Transmissionsvirksomheders netudviklingsplanlægning koordineres i dag på tværs af landegrænser både i EU- og nordisk regi. Planlægning og godkendelse af udbygningsprojekter i Danmark skal tage højde for denne integrerede sammenhæng.

Der har allerede været tilfælde, hvor vurderingen af den regionale nytte indgik i behovsvurderingen ved anlægsprojekter på tværs af landegrænser, for eksempel i forbindelse med Skagerak-forbindelsen mellem Danmark og Norge.

Forslaget har til formål, at gør det mere tydeligt i lovteksten, at vurderingen af projektets regionale nytte skal indgå som en integreret del i behovsanalysen. Præciseringen går således ud på, at der skal anlægges et regionalt perspektiv, når samfundsøkonomien i anlægsprojekter beregnes, og at der ved godkendelse af ansøgninger ligeledes skal lægges vægt på projektets regionale nytte.

Forslaget er i overensstemmelse med en beslutning truffet af de nordiske energiministre i oktober 2010 om, at de snarest muligt vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at de respektive transmissionsvirksomheder og regulatorer har et nordisk perspektiv, når de planlægger og godkender fremtidige netinvesteringer. Beslutningen blev truffet på baggrund af en anbefaling fra NordREG, som er de nordiske regulatorers samarbejdsforum.

Den beskrevne grænseoverskridende integration foregår både på el- og naturgasområdet. Præciseringen er derfor relevant både for el- og naturgasområdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5 og § 2, nr. 1, hvorefter § 21, stk. 1 i lov om elforsyning og § 13, stk. 1, i lov om naturgasforsyning ligeledes foreslås ændret.

Til § 4

Det fremgår af stk. 1, at loven vil træde i kraft den 1. juli 2012.

Stk. 2 fastslår, at bestemmelserne i lovens § 1, nr. 3 og 4, 6-14, 20-23, 27 og 32-35 finder anvendelse fra den 1. april 2014. Baggrunden for dette tidspunkt er behovet for tid, til at udbygge datahub'en med de nødvendige nye funktioner. Samtidig sikres de berørte virksomheder tid til at tilrettelægge deres opgaver og procedurer og tilpasse deres it-systemer, således at den ændrede opgavefordeling mellem elhandelsvirksomhederne og de kollektive elforsynings­virksomheder kan effektueres fra virkningstidspunktet. Desuden vil der være tid til, at de nødvendige tilpasninger af en række bekendtgørelser, brancheaftaler og Energinet.dk's forskrifter kan være gennemført, således at de kan have virkning fra samme dato. Endelig vil der hermed være tid til at etablere den kollektive garanti- eller forsikringsordning, der er en forudsætning for, at elhandelsvirksomhederne kan overtage opgaven med opkrævning af elafgifterne pr. 1. april 2014.

Stk. 3 omhandler den situation, hvor en forbruger inden den 1. april 2014 har indgået en aftale med en elhandelsvirksomhed, som rækker ud over den 1. april 2014, om køb af elektricitet. Denne forbruger skal efter bestemmelsen indgå en supplerende aftale med elhandelsvirksomheden om betaling af net- og systemydelser og de dertil knyttede omkostninger samt elafgifter m.v. Denne supplerende aftale skal have virkning fra den 1. april 2014, hvor engrosmodellen får virkning, og hvor elhandelsvirksomheder bliver de eneste købere af net- og systemydelser.

Da forbrugeren alene har mulighed for at indgå aftale om betaling af net- og systemydelser m.v. med den elhandelsvirksomhed, som pr. 1. april 2014 har kontrakt på salget af el til forbrugeren, indsættes en specifik klageadgang for fastsættelsen af de omkostninger, der er knyttet til betalingen for net- og systemydelser m.v. Alle forbrugere, der har leveringsaftaler, der går ud over den 1. april 2014 vil således have mulighed for at påklage priser og vilkår i den tillægsaftale, de er forpligtet til at indgå med deres elhandelsvirksomhed, til Energitilsynet.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende love