Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 6. juni 2012
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af
vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og
lov om Energinet.dk
(Støtte til vindmøller
på land, biogas og eksisterende industrielle
kraft-varme-værker samt forlængelse af puljen til nye
VE-teknologier m.v.)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1074 af 8. november 2011, som
ændret ved § 2 i lov nr. 276 af 27. marts 2012,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 35 indsættes i kapitel
6 efter overskriften »Pristillæg m.v. til
vindmøller«:
Ȥ 35
a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret
på vindmøller på land nettilsluttet den 1.
januar 2014 eller senere bortset fra vindmøller, som er
tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41.
Stk. 2. Der ydes
pristillæg til vindmøller omfattet af stk. 1 for
summen af en elproduktion i 6.600 timer med vindmøllens
installerede effekt (fuldlasttimer) og en elproduktion på 5,6
MWh pr. kvadratmeter rotorareal. Pristillægget ydes fra
tidspunktet for nettilslutning.
Stk. 3.
Pristillægget efter stk. 2 udgør 25 øre pr.
kWh, dog således at pristillægget og den efter §
51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger
58 øre pr. kWh.
Stk. 4. Der ydes en
godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for
balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller
omfattet af stk. 1.«
2. § 36,
stk. 1, affattes således:
»Denne bestemmelse omhandler elektricitet
produceret på vindmøller på land nettilsluttet i
perioden fra og med den 21. februar 2008 til og med den 31.
december 2013 bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i
egen forbrugsinstallation, jf. § 41. Herudover omhandler
bestemmelsen elektricitet produceret på havvindmøller
nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere bortset fra
havvindmøller omfattet af § 37.«
3. I
§ 43, stk. 1 og 2, indsættes efter
»§§«: »35 a og«.
4. I
§ 43, stk. 3, nr. 1,
indsættes efter »efter«: »§ 35 a, stk.
4,«.
5.
Efter § 43 indsættes før overskriften før
§ 44:
»Pristillæg
m.v. til biogas
§ 43
a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som produceres
ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse.
Stk. 2. For elektricitet
fremstillet på anlæg, som alene anvender gasser
omfattet af stk. 1, ydes der et pristillæg, som
fastsættes således, at dette og den efter § 51,
stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 79,3
øre pr. kWh.
Stk. 3. For
elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af gasser omfattet
af stk. 1 sammen med andre brændsler, ydes et
pristillæg på 43,1 øre pr. kWh for den andel af
elektricitet, som er fremstillet ved gasser omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Ejeren af et
elproduktionsanlæg kan med virkning fra et årsskifte
vælge at modtage pristillæg efter stk. 3 i stedet for
stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et
årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter
stk. 2. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden
den 1. oktober for at få virkning fra årsskiftet.
Energinet.dk kan fastsætte nærmere retningslinjer om
tidsfrister m.v. for valg af pristillæg.
Stk. 5. Ud over de i
stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes et pristillæg
på 26 øre pr. kWh og et pristillæg på 10
øre pr. kWh til elektricitet fremstillet ved anvendelse af
gasser omfattet af stk. 1. Pristillæggene reguleres efter
§ 43 e.
Stk. 6. Summen af
pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og
pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1.
januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af
stigningerne i nettoprisindekset i det foregående
kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 7. Det er en
betingelse for tildeling af pristillægget, at
ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og
dokumentationen for at modtage tilskud, som fremgår af regler
udstedt efter § 50, stk. 5, og § 50 a.
§ 43
b. Denne bestemmelse omhandler salg af biogas til brug for
transport.
Stk. 2. Der ydes et
grundtilskud på 39 kr. pr. solgt gigajoule (GJ) biogas til
brug for transport.
Stk. 3. Ud over
grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. solgt GJ og et
tilskud på 10 kr. pr. solgt GJ biogas til brug for transport.
Tilskuddene reguleres efter § 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter
stk. 2 og 3 ydes til den, der sælger biogassen til transport
til en slutbruger.
Stk. 5. Det er en
betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren
opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage
tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk.
5, og § 50 a.
§ 43
c. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til
procesformål i virksomheder.
Stk. 2. Der ydes et
grundtilskud på 39 kr. pr. anvendt gigajoule (GJ) biogas til
procesformål i virksomheder.
Stk. 3. Ud over
grundtilskuddet ydes et tilskud på 26 kr. pr. anvendt GJ og
et tilskud på 10 kr. pr. anvendt GJ biogas til
procesformål i virksomheder. Tilskuddene reguleres efter
§ 43 e.
Stk. 4. Tilskud efter
stk. 2 og 3 ydes til ejeren af den virksomhed, der anvender
biogassen til procesformål.
Stk. 5. Det er en
betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren
opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage
tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk.
5, og § 50 a.
§ 43
d. Denne bestemmelse omhandler anvendelse af biogas til
energiudnyttelse, som ikke er omfattet af §§ 43 a-43 c
eller af § 35 c i lov om naturgasforsyning.
Stk. 2. Den, der
anvender biogas til energiudnyttelse omfattet af stk. 1, er
berettiget til et tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas
og et tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas. Tilskuddene reguleres
efter § 43 e.
Stk. 3. Det er en
betingelse for tildeling af tilskuddet, at ansøgeren
opfylder de krav om adgangen til og dokumentationen for at modtage
tilskud, som fremgår af regler udstedt efter § 50, stk.
5, og § 50 a.
§ 43
e. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og §
43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule
(GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert år fra 2013
med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i det
foregående år er højere end en basispris
på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2. Det i § 43
a, stk. 5, nævnte pristillæg på 26 øre pr.
kWh reguleres den 1. januar hvert år fra 2013 med 1
øre pr. kWh for hver krone pr. GJ, det i stk. 1 nævnte
tilskud reguleres.
Stk. 3. Det i § 43
b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2,
nævnte tilskud på 10 kr. pr. GJ biogas nedsættes
årligt med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og
ophører med udgangen af 2019.
Stk. 4. Det i § 43
a, stk. 5, nævnte pristillæg på 10 øre pr.
kWh nedsættes årligt med 2 øre pr. kWh fra den
1. januar 2016 og ophører med udgangen af 2019.
Stk. 5. Ved beregningen
efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på
naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den
daglige day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den
danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med
gassens nedre brændværdi.
Stk. 6. Priser, tilskud
og pristillæg nævnt i stk. 1-3, § 43 a, stk. 6, og
§ 44, stk. 4, beregnes med en decimal.
Stk. 7. Staten afholder
udgifterne til tilskud til biogas efter bestemmelserne i
§§ 43 b-43 e og omkostningerne forbundet med
administration af ordningerne inden for en bevillingsramme fastsat
på finansloven.«
6. I
§ 44, stk. 1, udgår
»biogas, forgasningsgas fremstillet ved biomasse,«.
7. I
§ 44, stk. 2, ændres
»74,5« til: »79,3«.
8. I
§ 44, stk. 3, ændres
»40,5« til: »43,1«.
9. I
§ 44, stk. 4, ændres
»2009« til: »2013«.
10. I
§ 47, stk. 1, nr. 2, ændres
»§§ 44-46« til: »§§ 43 a og
44-46«.
11. I
§ 49, stk. 2,
ændres »i 4 år« til: »til og med
2015«.
12. I
§ 50, stk. 1, indsættes
efter »§§«: »43 a-43 e og«.
13. I
§ 50, stk. 2, indsættes
efter »at pristillæg«: »og tilskud«,
og efter »§§«: indsættes »43 a-43
e og«.
14. I
§ 50, stk. 4, indsættes
efter »fremstillet som nævnt i«: »§ 43
a, stk. 3,«.
15. 50, stk.
5, affattes således:
»Stk. 5. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om adgangen til og den nødvendige dokumentation for
at modtage pristillæg og andre ydelser efter §§ 43
a-43 e og 44-49. Klima-, energi- og bygningsministeren kan
herudover fastsætte regler med kriterier for
bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er betinget af
opfyldelsen af disse kriterier. Ministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om, hvorledes pristillæg
beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige
brændsler.«
16.
Efter § 50 indsættes før overskriften før
§ 51:
Ȥ 50
a. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for
tilskud efter §§ 43 a-43 e.
Stk. 2. Energinet.dk
varetager administration af tilskud til biogas efter §§
43 b-43 e, herunder beregning og udbetaling af disse.
Stk. 3. Enhver, der
anmoder om tilskud efter §§ 43 b-43 d, skal lade sig
registrere hos Energinet.dk og meddele nødvendige
oplysninger af betydning for tildelingen af tilskuddet til
Energinet.dk, jf. stk. 8. Oplysningerne indberettes til et
register, som Energinet.dk opretter.
Stk. 4. Energinet.dk
træffer afgørelse om retten til og størrelsen
af tilskuddet samt udbetaling m.v. heraf.
Stk. 5. Der kan kun ydes
støtte for den samme mængde biogas efter enten §
43 a, § 43 b, § 43 c eller § 43 d. Er der ydet
støtte efter en af bestemmelserne i §§ 43 a-43 d,
er støttemodtageren eller eventuelle andre ansøgere
ikke berettiget til støtte for samme mængde biogas
efter andre bestemmelser i denne lov.
Stk. 6. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter
af biogas skal indberette de måledata til Energinet.dk, som
er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af
tilskud efter §§ 43 a-43 d. Det kan fastsættes, at
målingerne skal omfatte forhold vedrørende
biogasproduktionen eller leveret biogas, og at
Energinet.dk kan afslå at udbetale tilskud efter §§
43 a-43 e, såfremt de nødvendige data ikke
indberettes.
Stk. 7. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at
omkostninger ved indberetning og måling skal afholdes af
tilskudsmodtager, og at målingen for tilskudsmodtagerens
regning skal attesteres af en uafhængig virksomhed eller ved
akkrediteret certificering.
Stk. 8. Energinet.dk kan
fastsætte nærmere retningslinjer for ansøgning
og registrering efter stk. 3 og for installation, kontrol og
aflæsning af teknisk måleudstyr. Energinet.dk kan
endvidere fastsætte retningslinjer for, hvorledes den solgte
eller anvendte biogas efter §§ 43 b-43 d skal måles
og indberettes til Energinet.dk.«
17. I
§ 51, stk. 1, § 53, stk. 1,
og § 55, stk. 1, ændres
»§§ 36-50« til: »§§ 35 a,
36-43, 43 a og 44-50«.
18. I
§ 51, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter »39-41,«: »§ 43 a,
stk. 2,«.
19. I
§ 51, stk. 2, nr. 2, ændres
»§ 38« til: »§§ 35 a og
38«.
20. I
§ 52, stk. 1, indsættes
efter »VE-elproduktionsanlæg omfattet af«:
»§ 43 a, stk. 2,«.
21. I
§ 55, stk. 2, ændres
»§§ 36-50« til: »§§ 35 a,
36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50 a«.
22. I
§ 55, stk. 2 og 3, indsættes efter
»elproducenten«: »eller
tilskudsmodtageren«.
23. I
§ 56, stk. 1, indsættes
efter »elektricitet«: »og anvendelse af
biogas«, og »§§ 36-50« ændres
til: »§§ 35 a, 36-43, 43 a-43 e, 44-50 og 50
a«.
24. I
§ 56, stk. 4, indsættes
efter »stk. 1-3«: », herunder om til hvem
Energinet.dk med frigørende virkning kan udbetale tilskud
til efter §§ 43 b-43 d«.
25. I
§ 57, stk. 1, ændres
»36-53« til: »35 a, 36-43, 43 a, 44-50,
51-53«.
26.
Efter § 58 indsættes:
Ȥ 58
a. Klima- energi- og bygningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om betaling af gebyr til dækning af
Energinet.dk's omkostninger til administration af tilskud efter
§§ 43 b-43 e, herunder afgørelser om udbetaling af
tilskud og drift af registeret, jf. § 50 a, stk. 3 og
4.«
27. I
§ 66, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Herudover behandler Energiklagenævnet
klager over Energinet.dk's afgørelser i henhold til §
50 a, stk. 4, jf. §§ 43 b-43 e og regler udstedt i
medfør af denne lov, i det omfang de vedrører
§§ 43 b-43 e.«
§ 2
I lov om elforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 279 af 21. marts 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 8, stk. 1, nr. 1, ændres
»og 36-49« til: », 35 a, 36-43, 43 a og
44-49«.
2. I
§ 8, stk. 2, indsættes efter
»tariffer«: », medmindre omkostningerne er
finansieret på anden måde, herunder af
statsmidler«.
3. I
§ 8 a, stk. 1, ændres
»36-50« til: »35 a, 36-43, 43 a og
44-50«.
4. I
§ 9 ændres
»§§ 36-49« til: »§§ 35 a,
36-43, 43 a og 44-49«.
5.
Efter § 58 b indsættes før overskriften
før § 59:
Ȥ 58
c. Denne bestemmelse omhandler tilskud til elektricitet til
industrielle kraft-varme-værker, som er tilsluttet
elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012. Tilskuddet ydes fra
og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2020.
Stk. 2. Tilskuddet
fastsættes og udbetales månedligt til værker
omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af
grundbeløbet som nævnt i stk. 3. Når den
gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i §
59, stk. 2, nr. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder,
indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122.
Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over
13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder,
når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh på
baggrund af værkets elproduktion i 2011 med fradrag af det
nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Hvis der ikke har
været elproduktion i mere end 4 uger i 2011, fastsættes
grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010,
hvis værket anmoder om dette.
Stk. 4. Ydelsen af
tilskuddet er betinget af, at værket er driftsklart og til
rådighed for driften af det sammenhængende
elforsyningsnet. Desuden skal elektriciteten fra værket
være fremstillet ved en højeffektiv
kraft-varme-produktion. Endvidere skal der betales afgift efter lov
om afgift af elektricitet for den elektricitet, som værket
producerer. Tilskuddet ydes, uanset om der tillige ydes
pristillæg efter regler i denne lov eller i lov om fremme af
vedvarende energi.
Stk. 5. Administrationen
af tilskuddet, herunder beregning og udbetaling af dette, varetages
af Energinet.dk.
Stk. 6. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan efter forelæggelse for det i §
3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at tilskuddet skal
nedsættes eller bortfalde.
Stk. 7. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte regler om
beregningsmetoder efter stk. 2 og 3. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal
opfyldes.
Stk. 8. Staten afholder
udgifterne til tilskud til industrielle kraft-varme-værker
efter denne bestemmelse og omkostningerne forbundet med
administration af ordningen inden for en bevillingsramme fastsat
på finansloven.«
6. I
§ 59, stk. 1, ændres
», 58 a og 58 b« til: »og 58 a-58 c«.
7. I
§ 59, stk. 2, nr. 2, ændres
»og 58 b« til: », 58 b og 58 c«.
8. I
§ 65, stk. 2, indsættes
efter »pristillæg«: »eller tilskud«,
og », 58 a og 58 b« ændres til: »og 58 a-58
c«.
9. § 65 a,
stk. 1, affattes således:
»Energinet.dk udbetaler beløb til
berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg eller tilskud
efter bestemmelserne i §§ 58 og 58 a-58 c og regler
fastsat i medfør af disse bestemmelser og opkræver
beløb til dækning af for meget udbetalt
pristillæg og tilskud.«
10. I
§ 89 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af Energinet.dk i henhold til § 58 c og regler udstedt
i henhold hertil.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
11. I
§ 89, stk. 2, der bliver stk. 3,
indsættes efter »til loven«: »og
Energinet.dk's afgørelser efter stk. 2«, og efter
»stk. 1«: indsættes »og stk. 2«.
§ 3
I lov om naturgasforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 996 af 13. oktober 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 5, stk. 3, indsættes som
3. pkt.:
»En kommune kan endvidere deltage i
produktion af biogas gennem et fælleskommunalt
naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.«
2. I
§ 6 indsættes efter nr. 17
som nyt nummer:
»18) Opgraderet biogas: Biogas, der opfylder de
gældende krav til, at den teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres gennem naturgassystemet, jf. § 2, stk.
2.«
Nr. 18-26 bliver herefter nr. 19-27.
3. I
§ 9, stk. 1, nr. 2, ændres
»§ 14, stk. 1, nr. 2« til: »§ 14, stk.
1, nr. 3«.
4. I
§ 9 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Alle
forbrugere, der er tilsluttet det sammenkoblede system eller et
bygasnet, skal betale en forholdsmæssig andel af
Energinet.dk's nødvendige omkostninger til betaling af
pristillæg efter § 35 c. Energinet.dk opgør
omkostningerne efter 1. pkt. og fordelingen af disse på
forbrugerne. På grundlag heraf opkræver distributions-
og bygasselskaberne beløb fra forbrugerne til dækning
af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til
Energinet.dk.
Stk. 5. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte regler om forhold
nævnt i stk. 4 og om Energinet.dk's og distributions- og
bygasselskabernes samarbejde i henhold til stk. 4.
Stk. 6. Energinet.dk's
administrationsomkostninger vedrørende betaling af
pristillæg som nævnt i stk. 4 opkræves igennem
Energinet.dk's tariffer.«
5. I
§ 12, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »tilslutte«: »anlæg
til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg),«.
6. I
§ 14, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »forbrugere«: »og
anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg)«.
7. I
§ 14, stk. 1, indsættes
efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) sikre
kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres i
distributionsnettet i dets bevillingsområde,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
8. I
§ 14, stk. 2 og 3, ændres »stk. 1, nr. 3«
til: »stk. 1, nr. 4«.
9. I
§ 30, stk. 3, ændres
»§ 14, stk. 1, nr. 2 og 3« til: »§ 14,
stk. 1, nr. 3 og 4«.
10.
Efter § 35 indsættes:
»Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til
naturgassystemet
Tilslutning af
biogasopgraderingsanlæg m.v.
§ 35
a. I områder, som er forsynet fra det sammenkoblede
system, skal distributions- og transmissionsselskaber efter
anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte
anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet
(opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.
Stk. 2. Distributions-
eller transmissionsselskabet fastlægger tilslutningspunktet
efter drøftelse med ejeren af opgraderingsanlægget og
ud fra en økonomisk vurdering af de samlede omkostninger for
tilslutningen og de løbende driftsomkostninger ved
tilførslen af den opgraderede biogas. Distributions- eller
transmissionsselskabet skal i fornødent omfang drøfte
valg af tilslutningspunktet med andre distributi?ons- og
transmissionsselskaber, før der træffes
afgørelse. Afgørelsen om etablering af tilslutning af
et opgraderingsanlæg til naturgasforsyningsnettet, herunder
om tilslutningspunktet og om fordeling af omkostninger,
træffes af det selskab, til hvis net det er blevet besluttet
at opgraderingsanlægget tilsluttes.
Stk. 3.
Forvaltningsloven gælder for distributions- og
transmissionsselskaber, i det omfang de træffer
afgørelse efter stk. 2.
Stk. 4. Ejeren af
opgraderingsanlægget skal afholde de direkte
henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen til det
anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterfølgende
driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas.
Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og
netudbygning, afholdes af distributionsselskabet, hvis
omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af
transmissionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører
transmissi?onsnettet.
Stk. 5. Distributions-
og transmissionsselskaber har pligt til at give enhver, der anmoder
om tilslutning af et opgraderingsanlæg, alle
nødvendige oplysninger, herunder
1) en rimelig og
nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af
ansøgningen om tilslutning,
2) et detaljeret
skøn over de samlede omkostninger for tilslutningen og de
løbende driftsomkostninger ved tilførslen af den
opgraderede biogas og
3) en rimelig og
vejledende tidsplan for nettilslutningen.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 2 kan påklages til
Energitilsynet. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4
uger efter at afgørelsen er meddelt. Klage indgives til
distributions- eller transmissionsselskabet, der inden 4 uger efter
modtagelsen videresender klagen til Energitilsynet med en udtalelse
og de oplysninger, der har ligget til grund for
afgørelsen.
Stk. 7. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
et opgraderingsanlægs tilslutning til
naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om
fordelingen af omkostninger ved nettilslutning og ved at være
tilsluttet naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af
opgraderingsanlægget og distributions- eller
transmissionsselskabet.
Leveringskvalitet
§ 35
b. Distributions- og transmissionsselskaber kan
fastsætte nødvendige krav om, at opgraderet biogas,
der ønskes injiceret i distributions- eller
transmissionsnettet, leveres ved et givet gastryk og en given
brændværdi.
Pristillæg
m.v.
§ 35
c. Der ydes pristillæg til opgraderet biogas, som
leveres til det sammenkoblede system. Pristillægget ydes til
den, der opgraderer biogassen.
Stk. 2. Der ydes et
pristillæg på 79 kr. pr. leveret gigajoule (GJ)
opgraderet biogas. Pristillægget indeksreguleres den 1.
januar hvert år fra 2013 på grundlag af 60 pct. af
stigningerne i nettoprisindekset i det foregående
kalenderår i forhold til 2007.
Stk. 3. Der ydes tillige
et pristillæg på 26 kr. pr. leveret GJ opgraderet
biogas. Pristillægget nedsættes den 1. januar hvert
år fra 2013 med det beløb i kr. pr. GJ, naturgasprisen
i det foregående år er højere end en basispris
på 53,2 kroner pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende. Ved
beregningen efter 2. og 3. pkt. anvendes den gennemsnitlige
markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved markedspris
forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr.
kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas,
omregnet til kroner pr. GJ med gassens nedre
brændværdi.
Stk. 4. Ved reguleringen
af pristillæggene efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2.-5.
pkt., beregnes priser og pristillæg med en decimal.
Stk. 5. Der ydes
derudover et pristillæg på 10 kr. pr. leveret GJ
opgraderet biogas. Pristillægget nedsættes årligt
med 2 kr. pr. GJ fra den 1. januar 2016 og ophører med
udgangen af 2019.
Stk. 6. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg fastsætte nærmere regler om,
at pristillæg efter denne bestemmelse skal nedsættes
eller bortfalde.
Stk. 7. Det er en
betingelse for tildeling af pristillægget, at
ansøgeren opfylder de krav om adgangen til og
dokumentationen for at modtage tillæg, som fremgår af
regler udstedt efter § 35 d, stk. 5, 6 og 8.
Stk. 8. Renset biogas,
der leveres til et bygasnet, modtager samme pristillæg som
opgraderet biogas, der leveres til det sammenkoblede system.
Pristillægget ydes til den, der foretager rensningen af
biogassen til brug i bygasnettet. Stk. 2-7 finder tilsvarende
anvendelse.
Administration
§ 35
d. Energinet.dk varetager administration af pristillæg
efter § 35 c, herunder beregning og udbetaling af
tillægget.
Stk. 2. Enhver, der
anmoder om pristillæg efter § 35 c, skal lade sig
registrere hos Energinet.dk og meddele nødvendige
oplysninger af betydning for tildelingen af pristillægget til
Energinet.dk, jf. stk. 9. Oplysningerne indberettes til et
register, som Energinet.dk opretter.
Stk. 3. Energinet.dk
træffer afgørelse om retten til og størrelsen
af pristillægget samt udbetaling m.v. heraf.
Stk. 4. Biogas, hvortil
der er ydet tilskud efter §§ 43 b, 43 c eller 43 d i lov
om fremme af vedvarende energi, er ikke berettiget til
støtte efter § 35 c i denne lov.
Stk. 5. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
adgangen til og den nødvendige dokumentation for at
opnå pristillæg efter § 35 c. Klima-, energi- og
bygningsministeren kan herudover fastsætte regler med
kriterier for bæredygtighed, og at modtagelse af ydelserne er
betinget af opfyldelsen af disse kriterier.
Stk. 6. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at producenter
af biogas skal indberette de måledata til Energinet.dk, som
er nødvendige for at foretage en korrekt beregning af
tillæg efter § 35 c. Det kan fastsættes, at
målingerne skal omfatte forhold vedrørende
biogasproduktionen eller leveret biogas, og at Energinet.dk kan
beslutte, at målingerne skal udføres af det lokale
distributionsselskab. Det kan fastsættes, at Energinet.dk kan
afslå at udbetale tillæg efter § 35 c,
såfremt de nødvendige data ikke indberettes.
Stk. 7. For så
vidt angår tillæg, der ydes efter § 35 c, stk. 1,
indberetter distributions- og transmissionsselskaber mængden
af den opgraderede biogas, der leveres til det sammenkoblede system
til Energinet.dk. Omkostninger ved indberetningen og målingen
skal afholdes af ejeren af opgraderingsanlægget.
Stk. 8. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan, for så vidt angår
tillæg, der ydes efter § 35 c, stk. 8, fastsætte
regler om, at omkostninger ved indberetning og måling af
mængden af den rensede biogas, der leveres til et bygasnet,
skal afholdes af tillægsmodtageren, og at målingen for
tillægsmodtagerens regning skal attesteres af en
uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret
certificering.
Stk. 9. Energinet.dk kan
fastsætte retningslinjer for ansøgning og registrering
efter stk. 2 og for installation, kontrol og teknisk
måleudstyr. Energinet.dk kan endvidere fastsætte
retningslinjer for måling og indberetning.
Udbetaling af
pristillæg
§ 35
e. Udbetaling af pristillæg efter §§ 35 c og
35 d og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan
tilbageholdes, hvis tillægsmodtageren uanset anmodning ikke
inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende
oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af
pristillægget eller tilsyn eller kontrol med
udbetalingen.
Stk. 2. Udbetalingen
genoptages, når tillægsmodtageren har meddelt
nærmere angivne oplysninger om det pågældende
forhold.
Stk. 3. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om
betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af
pristillæg og andre ydelser.
§ 35
f. Ejerskab til et opgraderingsanlæg eller til et
anlæg til rensning af biogas med henblik på levering
til et bygasnet, hvortil der ydes pristillæg efter § 35
c, og ændringer i ejerskabet til de pågældende
anlæg skal anmeldes til Energinet.dk.
Stk. 2. Energinet.dk kan
med frigørende virkning udbetale pristillæg og
beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg
til den, der er anmeldt som ejer af et anlæg som nævnt
i stk. 1 i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre
ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.
Stk. 3. Klima-,
energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1 og
2.«
11. I
§ 51, stk. 1, indsættes
efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2.
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser
truffet af Energinet.dk i henhold til § 35 d, stk. 3, jf.
§ 35 c og regler udstedt i medfør af denne lov, i det
omfang de vedrører § 35 c.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
12. § 51,
stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., affattes
således:
»Klima-, energi- og bygningsministerens,
Energitilsynets og Energinet.dk's afgørelser efter loven
eller regler fastsat i medfør af loven kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed end
Energiklagenævnet.«
§ 4
I lov om Energinet.dk, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, foretages
følgende ændring:
1. § 2,
stk. 2, 2. pkt., affattes således:
»Endvidere varetager Energinet.dk
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig
elektricitet i medfør af lov om elforsyning bortset fra
opgaver vedrørende tilskud til industriel kraft-varme, som
varetages i medfør af § 2, stk. 4, administrative
opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i
medfør af lov om fremme af vedvarende energi og
administrative opgaver i medfør af lov om naturgasforsyning
vedrørende levering af opgraderet biogas til det
sammenkoblede system og til bygasnettet.«
§ 5
Stk. 1. Klima-, energi-
og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at
dele af loven træder i kraft på forskellige
tidspunkter.
Stk. 2. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan efter forelæggelse for et af
Folketinget nedsat udvalg fastsætte, at dele af loven
får virkning på forskellige tidspunkter, herunder
tidspunkter efter vedtagelsen, men forud for
ikrafttrædelsen.
Stk. 3. Klima-, energi-
og bygningsministeren kan efter ansøgning træffe
afgørelse om, at en vindmølleopstiller, der inden den
31. marts 2013 har modtaget de til opstilling af vindmøller
nødvendige tilladelser efter den fysiske planlægning,
men som på grund af forhold, der ikke kan tilregnes
opstilleren, ikke opnår nettilslutning af vindmøllerne
inden den 1. januar 2014, er berettiget til pristillæg efter
§ 36 i lov nr. 1392 af 27. december 2008 om fremme af
vedvarende energi i stedet for § 35 a i lov om fremme af
vedvarende energi som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Afgørelse herom kan kun træffes, såfremt
vindmølleopstilleren senest den 1. juli 2013 har anmodet om
nettilslutning og i fornødent omfang stillet sikkerhed
herfor over for netvirksomheden.