Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v.

(Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.)

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 J, stk. 2, udgår 3.-10. pkt., og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2013 udgør procenten 6,95 og grundbeløbet 22.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør procenten 7,25 og grundbeløbet 23.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 7,8 og grundbeløbet 25.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 8,15 og grundbeløbet 26.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 8,6 og grundbeløbet 27.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 9,5 og grundbeløbet 30.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 10,1 og grundbeløbet 32.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør procenten 10,5 og grundbeløbet 33.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør procenten 10,6 og grundbeløbet 33.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65 og grundbeløbet 34.100 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. I § 9 J indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1., 3. og 4. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.

Stk. 4. For indkomståret 2014 udgør procenten 2,6 og grundbeløbet 8.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten 5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som en person modtager i et kalenderår, nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, i det omfang grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen i det pågældende indkomstår overstiger et bundfradrag på 700.000 kr. (2010-niveau). For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i det indkomstår, som svarer til kalenderåret.

Stk. 2. For ægtefæller, der har været gift og samlevende i hele indkomståret, nedsættes den samlede børne- og ungeydelse, jf. § 1, som ægtefællerne tilsammen modtager i et kalenderår, med et beløb svarende til 2 pct. af summen af den del af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, hos hver af ægtefællerne, der i det pågældende indkomstår overstiger bundfradraget i stk. 1. Personskattelovens § 7, stk. 5-7, finder tilsvarende anvendelse ved beregningen af nedsættelsen. For personer med forskudt indkomstår anvendes indkomsten i det indkomstår, som svarer til kalenderåret.

Stk. 3. For personer, der kun har været skattepligtige en del af året, jf. kildeskattelovens § 1, anvendes grundlaget for topskat efter omregning i henhold til reglerne i personskattelovens § 14 ved beregningen af nedsættelse efter stk. 1 og 2.

Stk. 4. Bundfradraget i stk. 1 reguleres efter personskattelovens § 20.«

2. Efter § 8 indsættes før overskriften før § 9:

»§ 8 a. Ved hvert kvartals eller måneds udbetaling af henholdsvis børne- og ungeydelsen, jf. § 1, lægges oplysningerne om modtagerens og eventuel ægtefælles indkomst i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen for det pågældende indkomstår til grund ved beregning af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a. Den endelige nedsættelse efter § 1 a fastsættes på baggrund af årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. En eventuel regulering af den tidligere udbetalte børne- og ungeydelse sker så vidt muligt ved modregning i eller tillæg til de følgende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Såfremt der opstår et krav om tilbagebetaling som følge af reguleringen i henhold til årsopgørelsen, og hele eller dele af kravet ikke kan modregnes i efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse, skal tilbagebetalingskravet opkræves af Udbetaling Danmark. Sker der efterfølgende ændringer i årsopgørelsen, skal der foretages en regulering af årets udbetalte børne- og ungeydelse i forhold hertil.«

3. I § 11, stk. 2, ændres », jf. § 7« til: »efter denne lov«.

4. I § 12 indsættes efter »lov«: », herunder den nærmere administration af og systemmæssige tilrettelæggelse af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, jf. § 1 a og § 8 a,«.

5. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning efter denne lov.«

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 554 af 1. juni 2011, § 9 i lov nr. 559 af 14. juni 2011 og § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, udgår 2. pkt., og i stedet indsættes:

»For indkomståret 2013 udgør bundfradraget 421.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2014 udgør bundfradraget 441.100 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2015 udgør bundfradraget 444.500 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør bundfradraget 446.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør bundfradraget 448.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2018 udgør bundfradraget 456.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør bundfradraget 459.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 udgør bundfradraget 464.500 (2010-niveau). For indkomståret 2021 udgør bundfradraget 466.000 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår udgør bundfradraget 467.000 kr. (2010-niveau).«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 1, og § 3 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 3. § 1, nr. 2, har virkning fra og med indkomståret 2014.

Stk. 4. § 2 har virkning fra 1. januar 2014.

Stk. 5. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning i lovens § 1, nr. 1, af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af lovens § 1, nr. 1.

Stk. 6. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 5 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som forøger gevinsten ved at være i arbejde.

Aftalen udmøntes i lovgivning ved nærværende lovforslag og en række yderligere lovforslag, der dels fremsættes i Folketinget samtidigt med dette, dels i næste Folketingssamling.

Den overordnede politiske motivering for Skattereformen og vurderingen af de samlede samfundsøkonomiske konsekvenser på kort og langt sigt fremgår af dette lovforslag.

I de lovforslag, som knytter sig til Skattereformen, gives en uddybende belysning af de enkelte forslag, samt de heraf følgende økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

1.1. Skattereformens hovedelementer

Skattereformens hovedelementer er en markant nedsættelse af skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022. Skattenedsættelserne består af:

? En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i 2022 og en forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag til 34.100 kr. i 2022

? Indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr.

? En forhøjelse af indkomstgrænsen for topskat med 57.900 kr. til 467.000 kr. i 2022.

Skattereformen vil samlet set styrke de offentlige finanser med ca. 2,7 mia. kr. på langt sigt som følge af øget arbejdsudbud m.v., ved at skatten på arbejde nedsættes, og det bliver mere attraktivt at være i beskæftigelse.

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget samt indførelse af et særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere vil øge gevinsten ved at være i arbejde mærkbart for de fleste lønmodtagere. Der anvendes i alt cirka 9,4 mia. kr. svarende til omkring to tredjedele af den samlede nedsættelse af skatten på arbejde på højere beskæftigelsesfradrag. Det indebærer næsten en fordobling af beskæftigelsesfradraget for de cirka 3,1 mio. danskere, som har en arbejdsindkomst, og mere end en tredobling af beskæftigelsesfradraget for de ca. 130.000 enlige forsørgere, som er eller vil kunne komme i beskæftigelse.

Forhøjelse af topskattegrænsen vil øge den økonomiske tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats. Cirka 4,8 mia. kr., svarende til en tredjedel af skattenedsættelsen på godt 14 mia. kr., anvendes til at forhøje grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Forhøjelsen betyder, at når reformen er fuldt indfaset, skal 275.000 skatteydere ikke længere betale topskat og vil dermed få reduceret skatten på den sidst tjente krone med 14 pct.-point.

Forslagene i Skattereformen indebærer, at skattenedsættelserne kommer hurtigt, mens finansieringen kommer gradvist over nogle år. Omkring to tredjedele af de samlede skattenedsættelser vil blive udmøntet allerede fra 2013. Resten af skattenedsættelserne gennemføres gradvist frem til 2022.

Finansieringselementerne indfases langsommere end skattelettelserne. Dermed styrkes familiernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil stimulere efterspørgslen og bidrage til en bedring af beskæftigelsen de kommende år.

Tidsforskydningen mellem lempelser og stramninger modvirkes af, at skatten på kapitalpension fremrykkes, uden at den enkelte af den grund skal betale mere i skat eller får mindre i pension. Herved kan aktiviteten i økonomien øges på kort sigt, uden at det offentlige budget forværres.

Skattereformen vil forøge aktiviteten i økonomien med et omfang, der svarer til 1.250 ekstra job i 2013, 2.500 ekstra job i 2014 og 3.500 ekstra job i 2015. Hertil kommer effekten af den tidligere indgåede aftale om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer, som vil skabe 1.000 ekstra job i 2012, 6.500 ekstra job i 2013 og 1.250 ekstra job i 2014.

På længere sigt vil Skattereformen bidrage til at øge arbejdsudbuddet og derigennem beskæftigelsen svarende til en samlet varig forøgelse af beskæftigelsen på ca. 15.800 fuldtidsjob, heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse og ca. 6.800 som følge af flere arbejdstimer fra de i forvejen beskæftigede.

En rimelig social balance

Med henblik på at styrke den sociale balance i Skattereformen gennemføres en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) med 4.500 kr. årligt, førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning får mulighed for frivilligt at overgå til reglerne for den ny førtidspensionsordning, og pensionstillægget til folkepensionister forhøjes med 750 kr. årligt (2013-niveau).

Lempelser for virksomheder

For at sikre større vækst i den private sektor både her og nu og i fremtiden indeholder Skattereformen elementer, der lemper beskatningen for virksomheder i Danmark.

I tilknytning til Skattereformen er der den 4. juni 2012 indgået en aftale mellem regeringen, Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer. Aftalen lemper afskrivningsreglerne for virksomhederne og vil føre til gennemførelse af nye såvel som fremrykning af investeringer.

Derudover afskaffes den såkaldte »iværksætterskat«, som blev indført i 2009, på selskabers aktieavancer (dvs. kursgevinster) af unoterede porteføljeaktier. Unoterede selskaber kan herved få lettere ved at tiltrække risikovillig kapital, fordi avancer fremover bliver skattefrie. Særligt i den nuværende situation med usikkerhed på kapitalmarkederne vil det give bedre muligheder for iværksætter- og vækstvirksomheder.

Tryghed om boligbeskatningen

Parterne bag Skattereformen er enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.

Beskæring af lempelige fradragsregler og begrænsning af social dumpning m.v.

Som bidrag til finansiering af Skattereformens skattelettelser strammes en række lempelige fradragsregler m.v.

For at sikre at lønindkomst beskattes på lige fod i Danmark, uanset om lønindkomsten erhverves i Danmark eller udlandet, indføres beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst. Derudover afskaffes fradraget for grundforbedringer ved udstykning af grunde, og reglerne for fri bil justeres, så tilskyndelsen til at vælge en mere brændstoføkonomisk bil øges, og således at der ikke kan opnås en skattemæssig fordel ved at indregistrere en bil i slutningen af året.

For at begrænse udbredelsen af social dumping og for at skabe mere fair konkurrencevilkår mellem danske og udenlandske virksomheder og lønmodtagere, der arbejder i Danmark, gennemføres en nedsættelse af loftet over rejsefradrag samt beskatning af arbejdsudleje.

Fastholde afgifternes reale niveau

For at genoprette og fastholde afgifternes reale niveau og undgå en gradvis udhuling af afgifterne i takt med stigende priser og lønninger gennemføres en indeksering en række afgifter fra 2013 til 2020 samt en forhøjelse af udligningsafgiften på dieselbiler.

Større efterrettelighed og korrekt skattebetaling

Skattereformen omfatter en række initiativer på områder, hvor der har vist sig at være potentiale for større efterrettelighed - især for virksomheders overholdelse af skatte- og afgiftsreglerne, herunder bl.a. yderligere feltlåsning på årsopgørelsen, udvidet tredjepartsindberetning af finansielle produkter m.v., feltlåsning i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende.

Øget beskatning af finansielle institutioner

For at finansiere afskaffelsen af »iværksætterskatten« er parterne enige om at øge beskatningen af banker og andre finansielle institutioner gennem en forhøjelse af lønsumsafgiften.

Yderligere initiativer i tilknytning til Skattereformen

? Skattereformen finansieres delvist ved en besparelse på forsvaret på 2,7 mia. kr.

? Skattereformen finansieres delvist ved en reduktion af Danmarks EU-bidrag på 1 mia. kr. fra 2014.

? Skattereformen finansieres delvist ved en afdæmpet regulering af overførslerne i perioden 2016-2023.

? Skattereformen finansieres delvist ved aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster.

? Med aftalen om Skattereformen bekræfter parterne, at de umiddelbare økonomiske konsekvenser for kommunerne vil blive neutraliseret.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Dette lovforslag indeholder en udmøntning af de centrale indkomstskatteelementer i skattereformaftalen.

Det drejer sig om følgende aftalepunkter:

Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Parterne er enige om gradvist at forhøje beskæftigelsesfradraget med 5,05 pct. fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022 og at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med 16.200 kr. (2013-niveau) fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.

Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Parterne er enige om, at der fra 2014 indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Enlige forsørgere defineres som personer, der har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Enlige forsørgere, der kun har ret til og modtager ekstra børnetilskud en del af året, gives et forholdsmæssigt beskæftigelsesfradrag. I 2014 udgør det ekstra fradrag 3,125 pct., dog maksimalt 10.000 kr. Fra 2015 forhøjes det til 6,25 pct., og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr.

Forhøjelse af topskattegrænsen

Parterne er enige om gradvist at forhøje topskattegrænsen med i alt 57.900 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).

Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster

Parterne er enige om at indføre en indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen, så ydelsen aftrappes med 2 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskatten), der overstiger indkomstgrænsen på 700.000 kr. Før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer grænsen til en indkomst på ca. 760.000 kr. Aftrapningen foretages ud fra personer eller ægtepars samlede modtagne børne- og ungeydelse, og aftrapningen beregnes tilsvarende på baggrund af indkomsten hos personer eller ægtepar, der modtager ydelsen. Børne- og ungeydelsen vil således blive aftrappet, hvis den ene eller begge ægtefæller hver især tjener mere end 700.000 kr. om året. Det er lagt til grund, at indkomstaftrapningen indføres med fuld virkning fra 2014.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

3.1.1. Gældende ret

Alle erhvervsaktive fradrager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst et beskæftigelsesfradrag. Beskæftigelsesfradraget indgår i de ligningsmæssige fradrag og beregnes af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger. Det drejer sig både om eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, og om indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. I 2013 udgør beskæftigelsesfradraget 4,5 pct. Det kan dog maksimalt udgøre 14.400 kr. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der er beskatningsgrundlag for sundhedsbidraget, kommune- og kirkeskatten, har det i 2013 en skattemæssig fradragsværdi (skatteværdi) på ca. 31,7 pct.

Frem til 2019 forhøjes beskæftigelsesfradraget gradvist til 5,6 pct. og det maksimale fradrag til 17.900 kr. Den gradvise forhøjelse blev vedtaget som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - og sikrer, at skatteværdien af beskæftigelsesfradraget fastholdes på det hidtidige niveau på trods af reduktionen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag. Denne reduktion sker med 1 pct.-point årligt i perioden 2012 til 2019, hvilket betyder, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, der i 2013 udgør ca. 31,7 pct., gradvist reduceres til ca. 25,7 pct. frem til 2019. De 31,7 pct. svarer til skatteværdien af fradragene i en kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2012.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at forhøje beskæftigelsesfradraget gradvist til 10,65 pct. og det maksimale fradrag til 34.100 kr. (2013-niveau) i indkomstårene 2013-2022.

Den foreslåede indfasning af forhøjelsen frem til 2022 fremgår af nedenstående tabel. Tabellen angiver procenten for beskæftigelsesfradraget og det maksimale beskæftigelsesfradrag. Endvidere er angivet skatteværdien af det maksimale fradrag i en gennemsnitskommune. Til sammenligning er også vist de tilsvarende talstørrelser i henhold til nugældende regler.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil medføre en skattelettelse for alle erhvervsaktive. Forslaget vil have størst relativ betydning for erhvervsaktive med indkomst op til ca. 320.000 kr.

For en person med en lønindkomst på 250.000 kr. medfører forslaget isoleret set en skattelettelse på ca. 1.940 kr. i 2013 stigende til 3.240 kr. fra 2022. Er lønindkomsten på 320.000 kr. eller derover, udgør skattelettelsen ca. 2.500 kr. i 2013, og den stiger gradvist til ca. 4.160 kr. årligt fra 2022.

Forslaget bevirker, at marginalskatten på arbejdsindkomst op til ca. 320.000 kr. reduceres med ca. 0,8 pct.-point i 2013 stigende til 1,3 pct.-point fra 2022.

3.2. Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

3.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende skattelovgivning regler, der giver en særlig økonomisk fordel for enlige forsørgere. Enlige forsørgere i beskæftigelse fradrager, som andre lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende, et beskæftigelsesfradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at afgrænse personkredsen, der kan komme i betragtning til det ekstra beskæftigelsesfradrag, foreslås anvendt den samme personkreds, som har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven).

Om reglerne for ordinært og ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven gælder, at der ydes ordinært børnetilskud til enlige forsørgere, når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger. Det ydes også, når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig, og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregisteret hos den, der ikke er enlig. Det ydes endvidere, når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig. Det ordinære børnetilskud er på 1.276 kr. i kvartalet pr. barn (2012).

Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved ydelse af ordinært børnetilskud til enlige forsørgere.

Ekstra børnetilskud ydes efter ansøgning til enlige forsørgere, der modtager ordinært børnetilskud, og som har barnet hos sig. Det ekstra børnetilskud er på 1.300 kr. i kvartalet (2012). Der ydes kun ét ekstra børnetilskud uanset antallet af børn.

Børnetilskuddet følger barnet, og der bliver kun udbetalt ekstra børnetilskud til den ene af forældrene. Det er som udgangspunkt moderen, der får udbetalt ekstra børnetilskud, men hvis det kun er faderen, der har forældremyndigheden, udbetales tilskuddet til ham. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udbetale børnetilskud til en forælder, som ikke har forældremyndigheden over barnet, hvis denne forælder godtgør, at barnet bor hos ham eller hende. Har to forældre fælles forældremyndighed, udbetales børnetilskuddet til den forælder, hvor barnet opholder sig mest. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, vil det ekstra børnetilskud blive udbetalt til den forælder, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregistret.

Der er en række yderligere betingelser for retten til ekstra børnetilskud, herunder bl.a. at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndigheden over barnet, har dansk indfødsret eller har haft fast bopæl her i landet i det seneste år, medmindre der er tale om udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven (flygtninge). Endvidere stilles der bl.a. krav om, at barnet faktisk opholder sig her i landet, og at barnet ikke har indgået ægteskab eller forsørges af det offentlige. Den person, som tilskuddet udbetales til, skal have fast bopæl her i landet. Efter det såkaldte optjeningsprincip (som gælder for børne- og ungeydelsen og ydelser efter børnetilskudsloven) er retten til fuldt ekstra børnetilskud herudover betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligt over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 2 år i Danmark inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører. Efter optjeningsprincippet optjenes retten til børne- og ungeydelse og ydelser efter børnetilskuds­loven gradvis, hvilket gælder tilsvarende for retten til ekstra børnetilskud. Ved mindre end ½ års bopæl eller beskæftigelse i Danmark er der således ikke ret til tilskud. Ved ½-1 års bopæl eller beskæftigelse i Danmark er der ret til 25 pct. af tilskuddet, ved 1-1½ år er der ret til 50 pct., ved 1½-2 år er der ret til 75 pct., og ved 2 år eller mere er der ret til 100 pct. af tilskuddet.

3.2.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der fra 2014 gives et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Det ekstra beskæftigelsesfradrag indfases fra 2014, og når fradraget er fuldt indfaset, udgør det 6,25 pct., og det maksimale fradrag udgør 20.000 kr. (2013-niveau), jf. nedenstående tabel.

Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag opnås ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag ved en indkomst på ca. 320.000 kr. (2013-niveau). I 2014 vil skatteværdien af det ekstra beskæftigelsesfradrag udgøre ca. 2.580 kr. og fra 2015 ca. 5.140 kr. For en enlig forsørger med en lønindkomst på 250.000 kr. betyder det ekstra fradrag en årlig skattelettelse på ca. 4.000 kr. fra 2015. De nævnte beløb svarer til skatteværdien af fradragene i en kommune med en landsgennemsnitlig kommune- og kirkeskatteprocent i 2012.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil isoleret set i 2014 medføre en reduktion af marginalskatten på ca. 0,8 pct.-point for enlige forsørgere og fra 2015 en reduktion på ca. 1,6 pct.-point, hvis lønindkomsten ikke overstiger 320.000 kr. årligt. For indkomster herover opnås det maksimale ekstra fradrag.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere foreslås at omfatte den samme personkreds, som har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. Herved sikres en administrativ enkel måde til at få fastlagt, hvem der er berettiget til ekstra beskæftigelsesfradrag, da man kan bruge kommunernes oplysninger om, hvem der har ret til og modtager det ekstra børnetilskud og således er reelt enlige. Der skal ikke ansøges om at få det ekstra beskæftigelsesfradrag.

Da personkredsen, der kan få det ekstra beskæftigelsesfradrag, således bliver identisk med personkredsen, der modtager ekstra børnetilskud, betyder det, at det altid kun er den ene af forældrene, som vil kunne være berettiget til ekstra beskæftigelsesfradrag. Optjeningsprincippet for ret til ekstra børnetilskud kan også få betydning for retten til det ekstra beskæftigelsesfradrag, da det er en betingelse for at modtage en del af det ekstra børnetilskud, at modtageren har haft mindst et halvt års bopæl eller beskæftigelse i Danmark indenfor de seneste 10 år. Endvidere betyder ansøgningskravet i forbindelse med ekstra børnetilskud, at en enlig forsørger, som ikke har ansøgt om ekstra børnetilskud, heller ikke vil kunne få det ekstra beskæftigelsesfradrag.

Det foreslås, at de enlige forsørgere kan fradrage en fjerdedel af indkomstårets samlede ekstra beskæftigelsesfradrag for hvert kvartal, som de modtager det ekstra børnetilskud for. Herved sikres, at personer, der er reelt enlige en del af året og modtager det ekstra børnetilskud, også får det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for en tilsvarende periode.

3.3. Forhøjelse af topskattegrænsen

3.3.1. Gældende ret

Skattepligtige personer, der har en indkomst, som overstiger en beløbsgrænse på 389.900 kr. (2013) (topskattegrænsen), skal betale topskat til staten af den del af indkomsten, der overstiger beløbsgrænsen. Fra og med 2014 forhøjes topskattegrænsen til 409.100 kr. (2013-niveau). Forhøjelsen skulle i henhold til 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - være sket fra 2011, men blev som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 udskudt fra 2011 til 2014.

Topskatten beregnes med en sats på 15 pct., og beskatningsgrundlaget for topskatten består af den personlige indkomst (eksempelvis lønindkomst, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder, folkepension, pensionsudbetalinger, dagpenge m.v.) med tillæg af kapitalpensionsindskud og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst ud over en bundgrænse. Positiv nettokapitalindkomst er renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, kursgevinster på fordringer m.v. fratrukket renteudgifter, kurstab på fordringer m.v., hvor renteindtægterne m.v. overstiger eventuelle renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.

Er der tale om en ugift person, tillægges topskattegrundlaget den del af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 40.000 kr. For ægtefæller tillægges den del af ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. hos ægtefællen med største personlige indkomst.

For den del af topskattegrundlaget ud over topskattegrænsen, der udgøres af positiv nettokapitalindkomst, gælder et lavere skatteloft end for personlig indkomst, således at positiv nettokapitalindkomst generelt beskattes med en lavere topskattesats end 15 pct. I 2013 udgør denne lavere sats ca. 6,2 pct. og fra og med 2014 ca. 4,7 pct.

3.3.2. Lovforslaget

Lovforslaget går ud på at forhøje topskattegrænsen for alle skattepligtige fra 409.100 kr. til 467.000 kr.

Forhøjelsen foreslås indført gradvist i indkomstårene 2013-2022, jf. nedenstående tabel. Til sammenligning er også vist topskattegrænsen i henhold til nugældende regler.

Topskattegrænsen gælder for indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at der efter gældende regler i 2014 skal betales topskat, når arbejdsindkomsten før arbejdsmarkedsbidrag kommer op over ca. 444.700 kr. svarende til en månedsløn på ca. 37.000 kr.

Med den forslåede gradvise forhøjelse af topskattegrænsen til 467.000 kr. frem til 2022 vil indkomster på op til ca. 507.600 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag) være fritaget fra at skulle betale topskat. Det svarer til en månedsløn på ca. 42.300 kr. (2013-niveau).

3.4. Aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster

3.4.1. Gældende ret

Ved skattereformen i 1987 indførtes en indkomstuafhængig kontant ydelse til børnefamilier, som med løbende justeringer frem til i dag er blevet udbetalt for alle børn og unge under 18 år. Med ydelsen ønskede man fra politisk side at skabe en vis økonomisk lighed mellem børnefamilier og familier uden børn ud fra det synspunkt, at evnen til at betale skat også er afhængig af, om man har børn eller ej.

Børne- og ungeydelsen er differentieret efter fire aldersgrupper ud fra den betragtning, at omkostningerne til barnet er faldende i takt med alderen (færre omkostninger til institutionspladser m.v.). I 2013 udgør ydelsen følgende beløb:

? Babyydelse til 0-2-årige: 17.196 kr. om året (4.299 kr. pr. kvartal)

? Småbørnsydelse til 3-6-årige: 13.608 kr. om året (3.402 kr. pr. kvartal)

? Børneydelse til 7-14-årige: 10.716 kr. om året (2.679 kr. pr. kvartal)

? Ungeydelse til 15-17-årige: 10.716 kr. om året (893 kr. pr. måned)

For børn fra 0-14 år udbetales børneydelsen kvartalsvis, mens ungeydelsen til de 15-17-årige udbetales månedsvis.

Børne- og ungeydelsen udbetales som hovedregel til moderen. Ydelsen kan dog efter særlige regler udbetales til andre: Faderen, den ene part i et registreret ægteskab, en plejeforælder (som udgangspunkt plejemoderen), barnet selv eller forældremyndighedsindehaverens ægtefælle. Ved som udgangspunkt at udbetale børne- og ungeydelsen til moderen opnås en høj grad af enkelhed og automatik i administrationen af ydelsen.

Der er en række betingelser, der skal være opfyldte for at få børne- og ungeydelse, bl.a. skal den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, som udgangspunkt være fuldt skattepligtig til Danmark, barnet skal opholde sig her i landet og ikke have indgået ægteskab m.v.

Told- og skatteforvaltningen står for udbetaling af børne- og ungeydelsen og afgør spørgsmål om fuld skattepligt. Alle øvrige afgørelser efter loven samt den daglige administration varetages af kommunerne. Pr. 1. oktober 2012 flyttes både udbetalingen og administrationen af ydelsen til Udbetaling Danmark. Herefter vil Udbetaling Danmark både udbetale ydelsen og træffe afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven. Told- og skatteforvaltningen vil dog fortsat afgøre spørgsmålet om skattepligt.

3.4.2. Lovforslaget

Det foreslås, at der indføres en indkomstregulering af børne- og ungeydelsen, så ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. for modtageren. Modtageren vil typisk være moderen, men det kan i bestemte situationer være faderen. Hvis barnet er i privat familiepleje, kan børne- og ungeydelsen blive udbetalt til plejefamilien. Det er i dette tilfælde derfor modtageren hos plejefamilien, hvis indkomst vil blive brugt til at beregne nedsættelsen. Har denne modtager en ægtefælle, vil beregningen af nedsættelsen skulle ske efter reglerne for ægtefæller. Hvis barnet selv er modtager af ydelsen, vil nedsættelsen skulle ske på baggrund af barnets egen indkomst. Da nedsættelsen sker for den del af topskattegrundlaget, der overstiger 700.000 kr., vurderes det dog, at der i praksis i alt overvejende grad ikke vil ske en nedsættelse for børn, der modtager børne- og ungeydelsen.

For ægtefæller foreslås det, at nedsættelsen sker på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Hvis begge ægtefæller har et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen derfor på baggrund af summen af beløbene hos hver af ægtefællerne, som overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. Hvis kun den ene ægtefælle har et topskattegrundlag på over 700.000 kr., beregnes nedsættelsen på baggrund af 2 pct. af den del, der overstiger de 700.000 kr.

Det fremgår af forslaget, at der skal foretages en omregning af personers indkomst efter reglerne i personskattelovens § 14 til brug for beregningen af nedsættelsen, når de kun har været skattepligtige til Danmark i en del af året. Det er således grundlaget for topskat efter denne omregning, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen. Reglen gælder kun personer, der har været fuldt skattepligtige en del af året.

Det foreslås, at der skal ske en foreløbig nedsættelse ved udbetalingerne af børne- og ungeydelsen i løbet af året på baggrund af den seneste forskudsopgørelse. Når årsopgørelsen foreligger, foretages den endelige beregning af med hvilket beløb, der skal ske nedsættelse af børne- og ungeydelsen. Hvis nedsættelsesbeløbet i den forbindelse skal korrigeres, vil det som udgangspunkt ske ved modregning i eller tillæg til fremtidige udbetalinger af børne- og ungeydelse.

Skatteministeren er i dag bemyndiget til at fastsætte regler om børne- og ungeydelseslovens administration. Det foreslås at give skatteministeren en særskilt bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for administrationen af og den systemmæssige tilrettelæggelse af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, herunder nærmere regler for korrektionen af efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Det sker for at give en vis fleksibilitet, således at den systemmæssige understøttelse af indkomstaftrapningen kan indrettes mest hensigtsmæssigt. Med forslaget ændres ikke på udbetalings- eller administrationsregler i øvrigt.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. De samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen

Skattereformen skønnes at medføre en umiddelbar nedsættelse af personskatterne m.v. med ca. 14 mia. kr. frem mod 2022. Samlet set er reformen fuldt finansieret målt på de varige virkninger inkl. disponering af 620 mio. kr. opgjort efter tilbageløb af Skattereformens positive strukturvirkninger.

De samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen fremgår af tabel 4.1.1. og 4.1.2

4.1.1. Skattelettelser og højere overførselsindkomster

Med Skattereformen lettes skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 gennem forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, indførelse af ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og en forhøjelse af topskattegrænsen. Den varige virkning af personskattelettelserne udgør som følge af indfasning af lempelserne ca. 13,8 mia. kr. Med indregning af automatisk tilbageløb og positive effekter på arbejdsudbud m.v. medfører lempelserne af personskatterne et varigt mindreprovenu på 7,4 mia. kr.

Hertil kommer en varig lempelse af beskatningen af erhvervene på ca. 550 mio. kr. ved afskaffelse af »iværksætterskatten« og forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for investeringer i nye driftsmidler indtil udgangen af 2013.

Med Skattereformen gennemføres også en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse samt pensionstillægget for folkepensionister, og der tilbydes en frivillig overgang fra gammel til ny ordning for førtidspensionister. Dermed øges statens udgifter til overførselsindkomster varigt med i alt 1,1 mia. kr., svarende til 970 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Samlet set medfører Skattereformen skattelettelser og højere overførselsindkomster på i alt 15,4 mia. kr., hvilket medfører et varigt mindreprovenu for staten på i alt 8,8 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

4.1.2. Finansiering fra skatter, afgifter og overførselsindkomster

Finansieringselementerne i forhold til gældende lovgivning medfører varige stramninger på ca. 13,1 mia. kr., hvilket efter tilbageløb og adfærd svarer til 11,5 mia. kr.

Stramning af skattereglerne medfører samlet et umiddelbart merprovenu på 6,3 mia. kr. Med automatisk tilbageløb og adfærdseffekter reduceres dette til ca. 4 mia. kr.

Finansiering ved udgiftsbesparelser i forsvaret og på EU-bidraget samt ved afdæmpet regulering af overførselsindkomst fra 2016 til 2023 bidrager til en umiddelbar forøgelse af det finanspolitiske råderum med ca. 6,9 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb reduceres det til ca. 6,1 mia. kr. De positive struktureffekter ved at gøre det mere attraktivt at arbejde gennem den afdæmpede regulering af overførselsindkomster skønnes at ville bidrage til en forbedring af statens finanser med ca. 1,5 mia. kr. Udgiftsbesparelserne samt den afdæmpede regulering af overførselsindkomster øger dermed samlet det finanspolitiske råderum med ca. 7,6 mia. kr.

4.1.3. Indfasning af skattelettelser og højere overførselsindkomster samt finansiering

Skattereformens skattelettelser og højere overførselsindkomster indfases fra 2013 til 2022. Finansieringen via skatter og afgifter samt aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høj indkomst indfases fra 2013 til 2022, mens finansiering fra afdæmpet regulering af overførselsindkomsterne indfases fra 2016 til 2023.

2/3 af lempelserne træder i kraft allerede fra 2013, mens resten af lempelserne gennemføres gradvist frem til 2022. Finansieringselementerne indfases langsommere end lempelserne. Det bidrager til at øge aktiviteten, og skattereformen skønnes isoleret at løfte væksten i BNP med 0,1 pct.-point i 2012 og 0,4 pct.-point i 2013.

Isoleret set vil tidsforskydningen mellem lempelser og finansiering svække den offentlige saldo de første år. Derfor fremrykkes beskatningen af kapitalpensioner, hvilket styrker den offentlige saldo de kommende år, uden at det har betydning for den enkeltes skat eller pensionsudbetaling.

4.2. Skattereformaftalens virkninger på beskæftigelsen

Skattereformen skønnes - inkl. den tidligere indgåede aftale om at øge og fremrykke erhvervsinvesteringer udmøntet ved lov nr. 592 af 18. juni 2012 - at understøtte beskæftigelsen med 1.000 job i 2012 og knap 8.000 job i 2013.

Beskæftigelseseffekten på kort sigt afspejler primært aftalen om forøgelse og fremrykning af erhvervsinvesteringer. Fremrykning af erhvervsinvesteringer til 2013 indebærer, at beskæftigelseseffekten aftager frem mod 2015.

Efter 2015 skønnes beskæftigelseseffekten at stige gradvist op mod Skattereformens varige virkning på ca. 15.800 fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse og ca. 6.800 som følge af større arbejdsudbud fra allerede beskæftigede. Arbejdsudbudseffekterne er beregnet efter den traditionelt anvendte metode.

4.3. Skattereformens fordelingsmæssige konsekvenser

Skattereformens formål er at øge gevinsten ved at være i job og ved at yde en ekstra arbejdsindsats. Derfor vil det være sådan, at dem, der er i arbejde i hele den erhvervsaktive periode, stilles bedre med reformen. Samtidig betyder Skattereformen, at de, som kun har lidt, når de bliver folkepensionister, stilles bedre, mens de, der gennem arbejdslivet har fordel af den lavere skat på arbejde, i lidt højere grad selv finansierer deres pensionisttilværelse. Den lavere skat på arbejde er således i høj grad målrettet lav- og mellemindkomster, samtidigt med at det forøger beskæftigelsen og væksten i det danske samfund.

Finansieringselementerne er bredt sammensat, så alle grupper bidrager til at finansiere nedsættelsen af skatten på arbejde. Alle bidrager således via den justerede regulering af en række afgifter, så de følger prisudviklingen, og personer på overførselsindkomster bidrager i form af en afdæmpet regulering af overførslerne. For de mest velstillede familier aftrappes børne- og ungeydelsen.

Skattereformen medfører desuden målrettede og markante forbedringer for de førtids- og folkepensionister, der har de laveste indkomster. Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne kompenseres fuldt ud for de ca. 850.000 folkepensionister, som ikke har betydelige supplerende indkomster og derfor er berettigede til et pensionstillæg. Endvidere får pensionister, der kun har folkepensionen, en forhøjelse af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken). Hertil kommer, at førtidspensionister på den gamle førtidspensionsordning får mulighed for at overgå til den nye ordning, hvilket vil medføre en højere ydelse for en stor del af førtidspensionisterne med de laveste sociale pensioner.

Når man ser på skattereformens fordelingsmæssige konsekvenser for danskernes indkomster i deres samlede livsforløb - altså både de erhvervsaktive år og pensionistårene - så vil reformen samlet set bidrage til en mindre forøgelse af indkomstforskellene med 0,16 pct.-point målt ved ændringer i den såkaldte Gini-koefficient, jf. tabel 4.3.1. Reformen indebærer samtidig en varig styrkelse af de offentlige finanser med 2,7 mia. kr., som er reserveret til øget offentlig service, og det vil yderligere begrænse ændringen i Gini-koefficienten til ca. 0,1 pct.-point i et livsindkomstperspektiv, jf. tabel 4.3.1. Det skyldes, at personer med lave indkomster generelt modtager forholdsvist mere service fra det offentlige end mere velstillede personer.

Skattereformens effekt på indkomstfordelingen kan alternativt opgøres for den resterende del af livet for de nulevende danskere. I et sådant restlivsperspektiv vil den indkomstudjævnende effekt fra pensionsperioden veje tungere end ved et livsindkomstperspektiv. Også her vil en indregning af effekten af øget offentlig service føre til, at reformen yderligere reducerer indkomstforskellen målt ved Gini-koefficienten.

De fordelingsmæssige virkninger kan også belyses i et etårsperspektiv, hvor man udelukkende ser på reformens konsekvenser i det første år efter, at den er fuldt gennemført. Det giver alene et øjebliksbillede af virkningerne, mens livsindkomst- og restlivsperspektivet viser den varige effekt på længere sigt. Set i et sådant etårsperspektiv vil den samlede skattereform øge indkomstforskellene med ca. 0,27 pct.-point og ca. 0,17 pct.-point, når værdien af øget offentligt forbrug indregnes, jf. tabel 4.3.1.

Virkningerne af Skattereformen fordelt på henholdsvis indkomstdeciler og socioøkonomisk gruppe er vist i nedenstående tabeller. Der er medtaget de ændringer i Skattereformen, der direkte påvirker husholdningerne, når reformen er fuldt indfaset i 2023. I tabellerne omfatter »Skatter og afgifter« forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, forhøjelsen af topskattegrænsen, indekseringen af visse afgifter, nedsættelse af loft over rejsefradrag, ophævelse af fradrag for grundforbedringer, øget beskatning af fri bil, forhøjelsen af udligningsafgiften for dieselbiler samt øget efterrettelighed. »Udgifter« omfatter aftrapningen af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster, den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne i perioden 2016-2023, forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse (ældrechecken) og forhøjelsen af pensionstillægget for folkepensionister. Der er indregnet elementer svarende til en samlet forbedring af befolkningens disponible indkomster på 6,8 mia. kr.

Beregningerne viser de umiddelbare virkninger. Der indregnes således ikke afledte effekter, virkninger af øget arbejdsudbud, anvendelse af det øgede finanspolitiske råderum, samt at større skatter på erhvervslivet kan blive overvæltet på husholdningerne.

Den umiddelbare betydning for husholdningernes rådighedsbeløb af den samlede Skattereform i slutvirkningen er vist i tabel 4.3.2. Med undtagelse af første decil vil alle indkomstgrupper få en forøgelse af rådighedsbeløbet. Det skal dog ses i lyset af, at første decil består af personer med meget atypiske eller meget midlertidige lave indkomster. Typisk befinder en person sig kun i første decil en kortere periode. Set over et længere tidsforløb vil personer i første decil derfor typisk også opleve en fremgang i den disponible indkomst, jf. restlevetidsberegningerne nedenfor. Beregningerne tager ikke højde for adfærdseffekter, herunder indkomstfremgangen ved at komme fra ledighed til beskæftigelse.

De fleste beskæftigelsesgrupper vil opleve en fremgang i rådighedsbeløbet, når reformen er fuldt indfaset, jf. tabel 4.3.3. Størst fremgang får de fuldt beskæftigede, hvilket afspejler reformens hensigt om at forøge gevinsten ved at være i beskæftigelse. Som konsekvens af den afdæmpede regulering af overførselsindkomster vil fuldt ledige, førtidspensionister samt efterlønsmodtagere opleve et fald i rådighedsbeløbet i forhold til regulering efter gældende regler. Ledige vil dog på længere sigt være nogenlunde uændret stillet, jf. restlevetidsberegningerne nedenfor.

Tabel 4.3.4 og 4.3.5 viser ændringer i rådighedsbeløbet opgjort for »resten af livet« for befolkningen opdelt i deciler og beskæftigelsesgrupper. Set over et restlevetidsforløb vil alle indkomstgrupper (deciler) opleve en forøgelse af rådighedsbeløbet. Der er kun ganske lille variation mellem de forskellige indkomstdeciler og den gennemsnitlige forøgelse, der skønnes til ca. 0,5 pct.

Fordelt på beskæftigelsesgrupper viser restlevetidsberegningerne, at uddannelsessøgende er den gruppe, der får den største fremgang i rådighedsbeløbet. Det skyldes, at denne gruppe har mange år tilbage med erhvervsindkomst, og at den derfor får størst glæde af reduktionen af skatten på arbejdsindkomst. Efter de uddannelsessøgende er de fuldt beskæftigede den gruppe, der opnår størst fremgang. For ledige skønnes nedreguleringen af overførslerne stort set at blive opvejet af lavere beskatning af arbejdsindkomst, således at rådighedsbeløbet skønnes omtrent uændret set i et restlevetidsperspektiv. Førtidspensionister og efterlønsmodtagere vil opleve en begrænset reduktion af rådighedsbeløbet som konsekvens af den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne.

Skattereformens økonomiske konsekvenser for forskellige familietyper fremgår af tabel 4.3.6.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 17.900 kr. til 34.100 kr. medfører fremgang til alle familietyper i arbejde. For en typisk LO-familie medfører Skattereformen en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 6.800 kr., når der er taget hensyn til forøgede afgifter, jf. familietype I.

Indførelsen af det ekstra beskæftigelsesfradrag på maksimalt 20.000 kr. til enlige forsørgere betyder, at denne persongruppe får en ekstra gevinst på op til ca. 5.000 kr. For en enlig forsøger med en arbejdsindkomst på 375.000 kr. medfører Skattereformen en fremgang i rådighedsbeløbet på 8.850 kr., jf. familietype H.

Herudover betyder forhøjelsen af topskattegrænsen fra 409.100 kr. til 467.000 kr., at familietyperne K (funktionærpar med 2 børn) og L (topdirektør med 2 børn) isoleret set får en fremgang i rådighedsbeløbet på ca. 17.300 kr. Dog bliver familietype L berørt af aftrapningen af børne- og ungeydelsen og forhøjelsen af udligningsafgiften for dieselbiler, således at Skattereformen samlet set medfører, at topdirektørparret får en tilbagegang i rådighedsbeløbet på 670 kr.

Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne betyder, at satserne i perioden 2016-2023 bliver reguleret mindre, end de ellers ville være blevet. For en helårsledig dagpengemodtager svarer det til en nedgang i rådighedsbeløbet på 6.680 kr. jf. familietype E. Såfremt dagpengemodtageren kun er ledig halvdelen af året, får personen økonomisk fordel af det forhøjede beskæftigelsesfradrag, som delvist modsvarer den lavere dagpengesats. Samlet set får den delvise ledige en tilbagegang i rådighedsbeløbet i forhold til gældende regler på 1.150 kr., jf. familietype G.

For folkepensionisterne hæves pensionstillægget med 750 kr. (før skat) og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) med 4.500 kr. (før skat). Samlet set forhøjer det indkomsten for folkepensionister uden store supplerende pensionsudbetalinger med 5.250 kr. (før skat), hvilket betyder, at Skattereformen for denne familietype medfører en fremgang i rådighedsbeløbet på 2.880 kr., når der også er taget hensyn til indkomstskat og øgede afgifter, jf. familietype A.

Folkepensionister bliver kompenseret for den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne ved en modsvarende forhøjelse af pensionstillægget. Dermed forbliver den samlede sociale pension for folkepensionister, der modtager helt eller delvist pensionstillæg, uændret.

Folkepensionister med supplerende indkomster, der indebærer, at deres pensionstillæg er fuldt aftrappet, vil blive berørt af den afdæmpede regulering af grundbeløbet. For en folkepensionist med en supplerende pensionsudbetaling på 350.000 kr. om året medfører Skattereformen en tilbagegang i rådighedsbeløbet på 1.210 kr. i forhold til gældende regler, jf. familietype C.

For folkepensionister med meget store supplerende pensionsudbetalinger overstiger gevinsten ved forhøjelsen af topskattegrænsen tilbagegangen ved den afdæmpede regulering. Samlet set betyder Skattereformen en fremgang til en folkepensionist med supplerende pensionsudbetalinger på 500.000 kr. på 6.140 kr., jf. familietype D.

4.4. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget

Samlet set skønnes de elementer af Skattereformen, der indeholdes i dette lovforslag, at medføre et provenutab på ca. 7,25 mia. kr. årligt målt i varig virkning efter tilbageløb og adfærd.

En række af forslagene har virkning fra og med indkomståret 2013, mens andre først har virkning fra og med indkomståret 2014. Herudover er der tale om gradvis indfasning af forslagene frem til 2022. De provenumæssige konsekvenser af de enkelte elementer i lovforslaget er sammenfattet i tabel 4.4.1. Efter tabellen gives en uddybende provenuvurdering af de enkelte forslag.

I 2013 og 2014 skønnes lovforslaget at medføre et samlet umiddelbart provenutab på ca. 8,14 og ca. 8,26 mia. kr.

Forslaget vil have konsekvenser for kommune- og kirkeskatten som følge af forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere. Kommunernes forventede umiddelbare provenutab skønnes til ca. 4,3 mia. kr. i 2013 stigende til ca. 9,4 mia. kr. fra 2022, når reformen er fuldt indfaset.

Virkningerne på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2013, vil blive neutraliseret, da provenuvirkningerne af tidsmæssige grunde ikke har kunnet indgå i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 4.

Lovforslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for regionerne.

For finansåret 2013 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 8,14 mia. kr.

Der henvises i øvrigt til belysningen af de samlede økonomiske konsekvenser af Skattereformen i afsnit 4.1.

4.4.1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget

Efter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 10,65 pct. i perioden fra 2013 til 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges til 34.100 kr. Det maksimale fradrag opnås i alle årene ved en arbejdsindkomst på ca. 320.000 kr. (2013-niveau).

Forslaget skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 5,31 mia. kr. i 2013 stigende til ca. 8,96 mia. kr. i 2022. Det svarer til et umiddelbart varigt provenutab på ca. 8,68 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb skønnes det varige provenutab til ca. 6,55 mia. kr.

Det skønnes, at forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil øge arbejdsudbuddet svarende til en varig styrkelse af de offentlige finanser på ca. 1,31 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd medfører forslaget således et varigt provenutab på ca. 5,24 mia. kr., jf. tabel 4.4.2.

Beskæftigelsesfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, der fratrækkes ved beregningen af sundhedsbidraget til staten og ved beregningen af kommune- og kirkeskatten. I takt med udfasningen af det statslige sundhedsbidrag frem til 2019, falder den statslige andel af provenutabet. For kommunerne udgør det umiddelbare provenutab ved forslaget ca. 4,3 mia. kr. i 2013 stigende til knap 9 mia. kr. i 2022. Om de kommunaløkonomiske konsekvenser henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 4.4.

Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget vil medføre en skattelettelse for alle erhvervsaktive. Forslaget vil have størst relativ betydning for erhvervsaktive med indkomst op til ca. 320.000 kr.

Ved en lønindkomst på 250.000 kr. medfører forslaget en skattelettelse på ca. 1.940 kr. i 2013 stigende til 3.240 kr. fra 2022. Er lønindkomsten på 320.000 kr. eller derover, udgør skattelettelsen ca. 2.500 kr. i 2013, og den stiger gradvist til 4.160 kr. årligt fra 2022.

Forslaget bevirker, at marginalskatten på arbejdsindkomst op til ca. 320.000 kr. reduceres med ca. 0,8 pct.point i 2013 stigende til 1,3 pct.-point fra 2022.

4.4.2. Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

Efter forslaget indføres der ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag fra 2014 et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.

Det skønnes, at forslaget vil medføre et umiddelbart provenutab på ca. 200 mio. kr. i 2014 og ca. 400 mio. kr. årligt fra 2015, hvilket svarer til et umiddelbart varigt provenutab på ca. 390 mio. kr. Efter automatisk tilbageløb skønnes det varige provenutab til ca. 290 mio. kr. årligt.

Det skønnes, at forslaget vil øge arbejdsudbuddet svarende til en varig styrkelse af de offentlige finanser på ca. 80 mio. kr. årligt. Efter tilbageløb og adfærd medfører forslaget således et varigt provenutab på ca. 210 mio. kr., jf. tabel 4.4.3.

Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere vil udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare provenutab før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. årligt fra 2015.

Det ekstra beskæftigelsesfradrag er et ligningsmæssigt fradrag, der fratrækkes ved beregningen af sundhedsbidraget til staten og kommune- og kirkeskatten. I takt med udfasningen af det statslige sundhedsbidrag frem til 2019, falder den statslige andel af provenutabet. For kommunerne udgør det umiddelbare provenutab ved forslaget ca. 165 mio. kr. i 2013 stigende til ca. 400 mio. kr. fra 2019.

For en enlig forsørger med en lønindkomst på 250.000 kr. betyder det ekstra fradrag en skattelettelse på ca. 2.000 kr. i 2014 og ca. 4.000 kr. fra 2015 (2013-niveau). Er indkomsten på 320.000 kr. eller derover, bliver skattelettelsen på ca. 2.600 kr. i 2014 og ca. 5.100 kr. fra 2015 (2013-niveau)

Det ekstra beskæftigelsesfradrag vil isoleret set fra 2015 medføre en reduktion af marginalskatten for enlige forsørgere på ca. 1,6 pct.-point, hvis lønindkomsten ikke overstiger ca. 320.000 kr. årligt.

4.4.3. Forhøjelse af topskattegrænsen

Efter forslaget sker der en gradvis forhøjelse af topskattegrænsen for alle skattepligtige til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022.

Forhøjelsen af topskattegrænsen skønnes at medføre et umiddelbart provenutab på ca. 2,83 mia. kr. i 2013 stigende til ca. 4,77 mia. kr. i 2022. Målt på varig virkning skønnes forslaget at medføre et umiddelbart varigt provenutab på ca. 4,62 mia. kr. svarende til ca. 3,49 mia. kr. varigt efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter.

Det skønnes, at forslaget samlet set vil øge arbejdsudbuddet svarende til en varig styrkelse af de offentlige finanser på ca. 1,57 mia. kr. Efter tilbageløb og adfærd medfører forslaget således et varigt provenutab på ca. 1,92 mia. kr., jf. tabel 4.4.4.

Provenutabet vedrører alene indkomstskatten til staten. Der vil dog komme en mindre, afledt effekt for kommunerne som følge af kommunernes medfinansiering af nedslaget efter det skrå skatteloft.

I forhold til den gældende topskattegrænse i 2014 på 409.100 kr. udgør den samlede forhøjelse ca. 57.900 kr., når den er fuldt indfaset i 2022.

Topskattegrænsen gælder for indkomst efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Med den gradvise forhøjelse af topskattegrænsen til 467.000 kr. frem til 2022 vil indkomster på op til ca. 507.600 kr. (før AM-bidrag) være fritaget fra at skulle betale topskat. Det svarer til en månedsløn på ca. 42.300 kr. (2013-niveau).

Forhøjelsen af grænsen til 467.000 kr. medfører en reduktion af antallet af topskatteydere på ca. 275.000 fra ca. 715.000 til ca. 440.000. Antallet af skattepligtige med højeste marginalskat vil herved blive det laveste siden 1986.

For de personer, der med forhøjelsen slipper for at skulle betale topskat, sænkes marginalskatten med ca. 14 pct.-point.

4.4.4. Aftrapning af børne- og ungeydelse for familier med høje indkomster

Forslaget om at indføre indkomstaftrapning af børne- og ungeydelsen med et beløb svarende til 2 pct. af den del af indkomstgrundlaget for topskatten, der overstiger 700.000 kr., skønnes at medføre en umiddelbar reduktion i udbetalingerne af børne- og ungeydelse på ca. 280 mio. kr. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes udgifterne at blive reduceret med ca. 210 mio. kr.

Det skønnes, at forslaget vil mindske arbejdsudbuddet svarende til en varig svækkelse af de offentlige finanser på ca. 90 mio. kr. Den varige virkning efter tilbageløb og adfærd skønnes således til en reduktion af udgifterne på ca. 120 mio. kr., jf. tabel 4.4.5.

Mindreudgifterne til børne- og ungeydelsen vedrører alene staten.

Der udbetales efter gældende regler børne- og ungeydelse til ca. 675.000 modtagere for i alt ca. 1,2 mio. børn og unge under 18 år. De samlede udbetalinger til børne- og ungeydelse skønnes i 2013 at udgøre ca. 14,6 mia. kr.

Indkomstaftrapningen skønnes at medføre en delvis reduktion af børne- og ungeydelsen for ca. 44.000 modtagere, der får børne- og ungeydelse for ca. 84.000 børn. Yderligere ca. 4.500 modtagere skønnes at få ydelsen for ca. 7.000 børn fuldt aftrappet.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes med en vis usikkerhed, at lovforslaget vil medføre engangsudgifter til systemudvikling på ca. 38,7 mio. kr., hvoraf initiativet vedr. aftrapning af børne- og ungeydelsen, ligeledes med en vis usikkerhed, udgør ca. 29 mio. kr.

De årlige driftsomkostninger som følge af systemtilretninger skønnes med en vis usikkerhed at udgøre ca. 2,9 mio. kr., heraf vedrører ca. 2,2 mio. kr. Børneydelsessystemet m.v.

Den 1. oktober 2012 overgår administration og udbetaling af børne- og ungeydelsen til Udbetaling Danmark, og aftrapning af børne- og ungeydelsen forventes at medføre et vist merforbrug af ressourcer hos Udbetaling Danmark. Merforbruget hos Udbetaling Danmark vil hovedsageligt vedrøre dels henvendelser om de ændrede regler, dels afgørelser om børne- og ungeydelsen. Merforbruget forventes efter en overgangsperiode i forbindelse med indførelse af reglerne at være faldende, og Udbetaling Danmark vil blive kompenseret for merudgiften. Størrelsen af kompensation vil blive afklaret efter nærmere drøftelser med Udbetaling Danmark.

Generel information vedrørende Skattereformen

Med henblik på generelt at informere borgere og virksomheder om ændringerne af personskattereglerne m.v. som følge af Skattereformen, vil SKAT informere om de gennemførte ændringer i forbindelse med de ordinære informationskampagner om forskudsopgørelsen og årsopgørelsen, herunder ved at skabe opmærksomhed om, at man på skat.dk kan læse, hvad Skattereformen betyder for den enkelte borger.

Informationsindsatsen vil blive koncentreret om forskudsopgørelsen for 2013 (november 2012) samt om årsopgørelsen for 2013 (marts 2014), hvor de lovændringer, der vedrører flest borgere, særligt bliver aktuelle.

De samlede engangsudgifter til kampagner og information skønnes at blive i alt 4 mio. kr.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Akademikernes Centralorganisation, Advokatrådet, AErådet, AmChamDenmark, ATP, Beskæftigelsesministeriet, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, Centerforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationen Søfart, CEPOS - Center for Politiske Studier, Cevea - Centrum-Venstre Akademiet, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Kunstnerråd, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Taxiråd, Social- og Integrationsministeriet, Udbetaling Danmark, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening v/Jørgen Lougart, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, DI, DL-høring, Dommerfuldmægtigforeningen v. Lasse Bødker Nielsen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, FOA, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen att: Ole Aagesen, FSR - Danske Revisorer, Funktionær og Tjenestemandsforening, Grundejernes Landsorganisation, HK-Kommunal, HK-Privat, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, ISOBRO, It-Branchen, Justitsministeriet, Knud Maegaard, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Fondsbørs, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nationalbanken, Niels Peter Skrubbeltrang, Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditrådet, Rederforeningen af 1895, Rederforening for Mindre Skibe, Danske Regioner, Rejsearbejdere.dk, Retssikkerhedschef Margrethe Nørgaard, Retssikkerhedssekretariatet, SKAT- skattereformforslag, Skatterevisorforeningen att: Jesper Kiholm, Transportministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Ældresagen, Økonomistyrelsen, Ålborg Portland, Erhvervs- og Vækstministeriet, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Udenrigsministeriet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Danske Erhvervsskoler, Danske Handicaporganisationer, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Skoleelever (DSE), Danske Skoleleders Fællesrepræsentation, Danske Universiteter, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Det Sociale Nævn, Dokumentations- og Rådgivningscenter om Racediskrimination, Efterskoleforening Efterskoles Lærerforening, Finanssektorens Arbejdergiverforening, Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL), Foreningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af socialchefer i Danmark, Forstanderkredsen for Produktionsskoler, Forældreorganisationen Skole og Samfund, Frie Grundskolers Fællesråd, Frie Grundskolers Lærerforening, FTF, Fællesrådet for Foreninger for Uddannelses- og Erhvervsvejledningen, It-universitet, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Opholdssteder, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen ÆldreSagen, Landsstyret i Grønland, Produktionsskoleforeningen, Retorkollegiet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Social Udsatte, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Skolernes fællesrepræsentation - Skolelederforeningen, SU Styrelsen, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at beskæftigelsesfradraget fra 2013-2022 forhøjes gradvist til 10,65 pct., og at det maksimale beskæftigelsesfradrag øges gradvist til 34.100 kr.

Ligesom efter de gældende regler beregnes beskæftigelsesfradraget af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget med fradrag af indskud til pensionsordninger. Det maksimale beskæftigelsesfradrag opnås i alle årene ved en indkomst (beregningsgrundlag) på ca. 320.000 kr. (2013-niveau).

I aftalen om Skattereform - Danmark i Arbejde er procenten for beskæftigelsesfradraget og beløbet for det maksimale fradrag beregningsteknisk angivet efter 2019-regler, dvs. under forudsætning af, at den igangværende reduktion af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag med 8 pct.-point fra 2012-2019 er fuldt indfaset.

Da skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag er større i 2013-2018 end ved slutvirkningen fra og med 2019, er der til brug for udformningen af lovbestemmelsen foretaget en omregning af procentsatserne og det maksimale beskæftigelsesfradrag, så der tilnærmelsesvis bliver tale om forhøjelser i indfasningsårene, der medfører en tilsvarende forøgelse af skatteværdien af beskæftigelsesfradraget, som fremkommer ved en beregning efter 2019-reglerne.

Indfasningsforløbet og sammenhængen mellem fradragssatsen og det maksimale beskæftigelsesfradrag efter henholdsvis 2019-regler og årets regler, som er indarbejdet i lovbestemmelsen, fremgår af nedenstående tabel.

Det maksimale beskæftigelsesfradrag foreslås ligesom efter gældende regler reguleret efter personskattelovens § 20.

I lovbestemmelsen er det maksimale beskæftigelsesfradrag derfor ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011-2013, svarer 2010-grundbeløbene også til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens § 20.

Til nr. 2

Det foreslås at indføre et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.

Enlige forsørgere vil efter forslaget ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag også kunne fradrage et ekstra beskæftigelsesfradrag, der foreslås beregnet af det samme grundlag som det almindelige beskæftigelsesfradrag, dvs. af grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget med fradrag af indskud til pensionsordninger i den skattepligtige indkomst. Med hensyn til fradrag af indskud til pensionsordninger drejer det sig både om eventuelle indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, herunder ATP, og om indbetalinger til privattegnede pensionsordninger.

Ligesom for det almindelige beskæftigelsesfradrag foreslås der fastsat et maksimumsbeløb for hvert indkomstår, som det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere højst kan udgøre. Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag opnås i alle årene ved en indkomst (beregningsgrundlag) på ca. 320.000 kr. (2013-niveau)

I aftalen om en Skattereform - Danmark i Arbejde er procenten for det ekstra beskæftigelsesfradrag og beløbet for det maksimale fradrag beregningsteknisk angivet efter 2019-regler, dvs. under forudsætning om, at den igangværende reduktion af skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag med 8 pct.-point fra 2012 til 2019 er fuldt indfaset. Under disse forudsætninger sker indfasningen af det ekstra fradrag i 2014 og 2015, så den tiltænkte skatteværdi af det ekstra beskæftigelsesfradrag gives med halv virkning i 2014 og med fuld virkning fra og med 2015.

Da skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag er større i 2013 til 2018 end ved slutvirkningen i 2019, er der til brug for udformningen af lovbestemmelsen foretaget en omregning af procentsatserne og det maksimale beskæftigelsesfradrag, så der tilnærmelsesvis bliver tale om forhøjelser i indfasningsårene, der medfører en tilsvarende skatteværdi af det ekstra beskæftigelsesfradrag, som fremkommer ved en beregning efter 2019-reglerne.

Indfasningsforløbet og sammenhængen mellem fradragssatsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere efter henholdsvis 2019-regler og årets regler, som er indarbejdet i lovbestemmelsen, fremgår af nedenstående tabel.

Det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag foreslås ligesom det almindelige beskæftigelsesfradrag reguleret efter personskattelovens § 20.

I lovbestemmelsen er det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag derfor ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011 til 2013, svarer 2010-grundbeløbene også til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens § 20.

Det foreslås, at det er en betingelse for at opnå et ekstra beskæftigelsesfradrag, at de enlige forsørgere har ret til og modtager ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven. På denne måde sikres det, at der er tale om reelt enlige forsørgere. For hvert kvartal, som de enlige forsørgere får ekstra børnetilskud for, kan de fradrage en fjerdedel af indkomstårets samlede ekstra beskæftigelsesfradrag.

SKAT foretager ikke en selvstændig prøvelse af, om betingelserne for at modtage det ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven er opfyldte, da det af bestemmelsen fremgår, at de enlige forsørgere skal have ret til og modtage det ekstra børnetilskud. Udbetaling Danmark har således allerede foretaget en vurdering af de pågældende personer, og SKAT lægger denne vurdering uprøvet til grund. Klager over afgørelser om, hvorvidt man kan få det ekstra børnetilskud, som også giver adgang til at få det ekstra beskæftigelsesfradrag, skal derfor rettes til Udbetaling Danmark, som har foretaget vurderingen og truffet afgørelsen. Klager om det ekstra beskæftigelsesfradrag, som vedrører ansættelsen af indkomsten, skal behandles på samme måde som andre klager over skatteansættelsen.

Til brug for administration af loven skal SKAT indhente oplysninger om, hvem der får det ekstra børnetilskud. Da det pr. 1. oktober 2012 er Udbetaling Danmarks opgave at fastsætte forsørgerstatus og tildele børnetilskud, skal SKAT have oplysningerne fra Udbetaling Danmark.

SKAT har i skattekontrollovens § 6 E hjemmel til med henblik på registersamkøring at indhente oplysninger om personers økonomiske forhold hos andre myndigheder, når det har væsentlig betydning for opgørelse eller inddrivelse af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, told eller afgifter. Det skal ske efter skatteministerens nærmere bestemmelse. Der vil derfor ske en ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, så det sikres, at der er hjemmel til, at SKAT kan få oplysninger fra Udbetaling Danmark om, hvem der modtager det ekstra børnetilskud.

Til § 2

Til nr. 1

Til stk. 1

Det foreslås, at der fra 2014 skal ske en nedsættelse af børne- og/eller ungeydelsen, når modtageren af ydelsen har indkomst, der overstiger et grundlag for topskat på 700.000 kr. Nedsættelsen skal ske med et beløb svarende til 2 pct. af den del af grundlaget for topskat, der overstiger bundfradraget på 700.000 kr. Bundfradraget i topskattegrundlaget svarer til en lønindkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag på ca. 760.000 kr. eller ca. 63.000 om måneden. For personer, der har forskudt indkomstår, er der indkomsten i det indkomstår, der svarer til kalenderåret, som benyttes ved beregningen af nedsættelsen.

Eksempel 1

En modtager af børneydelse til et barn på 2 år har et topskattegrundlag på 900.000 kr. Topskattegrundlaget overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af ydelsen med 2 pct. af 200.000 kr., dvs. 4.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196 kr. til 13.196 kr. (2013-niveau).

Til stk. 2

Når modtageren af børne- og ungeydelsen har været gift og samlevende i hele indkomståret, foreslås det, at nedsættelsen skal ske på baggrund af begge ægtefællers indkomst. Det betyder, at hvis begge ægtefæller har et grundlag for topskat, der overstiger de 700.000 kr., skal børne- og ungeydelsen nedsættes med et beløb svarende til 2 pct. af summen af grundlaget for topskat, der overstiger 700.000 kr. hos hver af ægtefællerne. Der bruges den samme skattemæssige forståelse af, om et ægtepar har været samlevende hele året, som i forvejen bruges ved beregning af topskat af nettokapitalindkomst for ægtefæller. For personer, der har forskudt indkomstår, er det indkomsten i det indkomstår, der svarer til kalenderåret, som benyttes ved beregningen af nedsættelsen.

Hvis ægtefællerne ikke har været gift og samlevende hele året, vil nedsættelsen på samme måde som for personer, der ikke er gift, kun skulle ske på baggrund af grundlaget for topskat hos modtageren af ydelsen for den del, der overstiger de 700.000 kr.

Det er efter forslaget en betingelse for, at der skal ske nedsættelse efter reglerne for ægtefæller, at de har været gift og samlevende i hele året. Registrerede partnere behandles på samme vis som ægtefæller. Samlevende par behandles ikke som ægtefæller og registrerede partnere, og det er derfor kun modtagerens topskattegrundlag, der skal bruges ved beregning af en eventuel nedsættelse.

Hvis begge ægtefæller modtager børne- og ungeydelse, f.eks. fordi de har særbørn, er det den samlede børne- og ungeydelse, som ægteparret modtager for alle børn, hvori der skal ske nedsættelse med det beregnede beløb, når nedsættelsen beregnes af summen af grundlaget for topskat, der overstiger 700.000 kr. hos hver af ægtefællerne. Ved udbetalingen af børne- og ungeydelsen til hver af de to ægtefæller fordeles nedsættelsen forholdsmæssig i forhold til størrelsen af udbetalingerne.

Eksempel 2

Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag på 900.000 kr., og moderen - som er modtageren af børneydelsen - har et topskattegrundlag på 400.000 kr. Topskattegrundlaget for faderen overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af børneydelsen med 2 pct. af 200.000 kr., dvs. 4.000 kr. Børneydelsen, som modtages af moderen, reduceres dermed fra 17.196 kr. til 13.196 kr. (2013-niveau).

Eksempel 3

Et ægtepar har et barn på 2 år. Faderen har et topskattegrundlag på 900.000 kr., og moderen - som er modtageren af børneydelsen- har et topskattegrundlag på 750.000 kr. Topskattegrundlaget for faderen overstiger de 700.000 kr. med 200.000 kr., mens moderen har et topskattegrundlag, der overstiger de 700.000 kr. med 50.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af børneydelsen med 2 pct. af (200.000 kr.+50.000 kr.), dvs. 5.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196 kr. til 12.196 kr. (2013-niveau).

Dette gælder også, selvom der ikke er tale om et fælles barn, f.eks. hvis barnet er fra moderens tidligere ægteskab.

Hvis ægteparret havde flere børn, f.eks. et barn på 5 år, er det den samlede børneydelse på 30.804 kr. (17.196 kr. + 13.608 kr.), hvori der skal ske nedsættelse, uanset om det er fælles børn eller ej.

Eksempel 4

Et par er samlevende, men ikke gift, og har et fælles barn på 2 år. Moderen - som er modtageren af børneydelsen- har et topskattegrundlag på 750.000 kr., hvorved de 700.000 kr. overstiges med 50.000 kr. Der skal derfor ske aftrapning af børneydelsen med 2 pct. af 50.000 kr., dvs.1.000 kr. Børneydelsen reduceres dermed fra 17.196 kr. til 16.196 kr. (2013-niveau). Da parret ikke er gift, tæller faderens indkomst ikke med.

Eksempel 5

Et samlevende par har et fælles barn på 1 år. Derudover har moderen et barn på 5 år, og faderen har et barn på 8 år. Moderens topskattegrundlag er på 1.200.000 kr. Faderen har et topskattegrundlag på 850.000 kr. Moderens topskattegrundlag overstiger de 700.000 kr. med 500.000, og hun skal derfor have nedsat børneydelsen med 2 pct. af 500.000 dvs. 10.000 kr. Hun modtager børneydelse for fællesbarnet på 2 år og særbarnet på 5 år, hvilket giver en samlet børneydelse på 30.804 kr. Den skal nedsættes med de 10.000 kr., og børneydelsen reduceres derfor til 20.804 kr. (2013-niveau). Faderens topskattegrundlag overstiger de 700.000 kr. med 150.000 kr., og han skal derfor have nedsat børneydelsen, som han modtager for sit særbarn på 8 år, med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3.000 kr. Børneydelsen reduceres derfor fra 10.716 kr. til 7.716 kr.

Til stk. 3

Det foreslås, at der skal foretages en omregning af personers indkomst efter reglerne i personskattelovens § 14, når de kun har været skattepligtige til Danmark i en del af året, og at det således er topskattegrundlaget efter denne omregning, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en nedsættelse af ydelsen. Reglen gælder kun personer, der har været fuldt skattepligtige en del af året. Personer, der har været begrænset skattepligtige en del af året, er ikke omfattet af personskatteloven § 14. Der skal derfor heller ikke ske en omregning af sådanne personers indkomst til helårsindkomst ved beregning af, om de har et topskattegrundlag, der overstiger 700.000 kr. Det er således den faktiske indkomst i den del af året, hvor de har været begrænset skattepligtige til Danmark, der skal lægges til grund.

Eksempel 6

En enlig moder er kun fuldt skattepligtig til Danmark i de første fire måneder af 2014 og har i denne periode en indkomst svarende til et topskattegrundlag på 300.000 kr. Når hendes indkomst omregnes til helårsindkomst efter personskattelovens § 14, vil hun have et topskattegrundlag på 900.000 kr. Børne- og ungeydelsen skal nedsættes med 2 pct. af 200.000 kr., som er det beløb, der overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. (2013-niveau), dvs. en nedsættelse på 4.000 kr.

Til stk. 4

Det foreslås, at bundfradraget på 700.000 kr., jf. stk. 1, reguleres efter personskattelovens § 20.

I lovbestemmelsen er bundfradraget ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011 til 2013, svarer 2010-grundbeløbet også til beløbsgrænsen i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens § 20.

Til nr. 2.

Det foreslås, at der ved hver udbetaling af børne- og ungeydelsen skal benyttes oplysningerne om indkomsten i den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen ved beregningen af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse, fordi topskattegrundlaget er opgivet til at blive større end bundfradraget på de 700.000 kr. (2013-niveau). Ved den seneste forskudsopgørelse fra told- og skatteforvaltningen forstås den forskudsopgørelse, som er tilgængelig for Udbetaling Danmark på tidspunktet for beregning af kvartalets børne- og ungeydelse. Da lovforslaget foreslås at få virkning fra og med indkomståret 2014, vil det således være forskudsopgørelsen for 2014, der lægges til grund for beregningen af, om der skal ske en foreløbig nedsættelse i 2014. Hvis der skal foretages en foreløbig nedsættelse på baggrund af oplysningerne om indkomsten i en ny forskudsopgørelse, skal der kun ske nedsættelse i efterfølgende udbetalinger af børne- og ungeydelse og ikke reguleres i allerede udbetalt børne- og ungeydelse. Det samme gælder, hvis der er kommet en ny forskudsopgørelse som følge af en klage. Nedsættelsen er kun foreløbig, fordi den endelige nedsættelse bliver beregnet på baggrund af de oplysninger om indkomsten, som fremgår af årsopgørelsen for det pågældende indkomstår. For indkomståret 2014 bliver det derfor, når årsopgørelsen for 2014 foreligger i 2015.

Hvis den endelige nedsættelse af børne- og ungeydelsen på baggrund af oplysningerne i årsopgørelsen viser, at der er udbetalt for lidt i børne- og ungeydelse, skal det beløb, der er betalt for lidt, udbetales til modtageren. Hvis den endelige nedsættelse, der foretages i henhold til oplysningerne om indkomsten fra årsopgørelsen, derimod viser, at modtageren af børne- og ungeydelsen har fået udbetalt et for stort beløb i børne- og ungeydelse i løbet af året, vil der være et tilbagebetalingskrav mod modtageren. Dette tilbagebetalingskrav skal først og fremmest modregnes i kommende udbetalinger af børne- og ungeydelse. Der skal modregnes fuldt ud i ydelserne, og hvis modtageren har flere børn, modregnes der i ydelse for alle børnene, indtil hele tilbagebetalingskravet er dækket.

Hvis det ikke er muligt at modregne i kommende ydelser, f. eks. fordi der er tale om en ung, som i mellemtiden bliver 18 år, eller fordi der er tale om en fuld foreløbig nedsættelse af ydelsen i det næstfølgende år, og der derfor ikke længere skal udbetales ungeydelse, skal der ske opkrævning og eventuel inddrivelse af tilbagebetalingskravet. Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 5, som bemyndiger skatteministeren til at fastsætte regler for Udbetaling Danmarks opkrævning af tilbagebetalingskrav.

Da det på tidspunktet, hvor indkomstaftrapningen får virkning, er Udbetaling Danmark, der udbetaler børne- og ungeydelsen og træffer afgørelser efter børne- og ungeydelsesloven, bortset fra afgørelser om skattepligt, vil det derfor også være Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om nedsættelse af børne- og ungeydelse. Klager herom skal derfor ligesom andre klager over udbetalingen af børne- og ungeydelsen rettes til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udbetaling Danmark træffer ikke afgørelser om fastsættelsen af indkomstgrundlaget i forskudsopgørelsen eller årsopgørelsen. Der er således ikke ændret ved, at told- og skattestyrelsen er afgørelsesmyndighed for denne type afgørelser. Klager herom skal derfor foretages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.

Eksempler på nedsættelse i henhold til forskudsopgørelsen:

Eksempel 7

Det fremgår af forskudsopgørelsen for 2014, at en mor, der modtager børneydelse for sit 3-årige barn, har et topskattegrundlag for 2014 på 675.000 kr. Ved udbetalingen af børneydelsen i de første to kvartaler er der ikke sket ændringer i forskudsopgørelsen, og hun får derfor udbetalt fuld børneydelse, da hun hendes topskattegrundlag ikke overstiger 700.000 kr. Ved udbetalingen af børneydelsen i 3. kvartal er indkomsten i forskudsopgørelsen blevet ændret, så hun nu har et topskattegrundlag på 780.000 kr. Hun skal derfor have nedsat børneydelse i 3. og 4. kvartal 2014. Den foreløbige nedsættelse for 3. og 4. kvartal beregnes med halvdelen af 2 pct. af 80.000 kr., 800 kr., dvs. med 400 kr., i hvert kvartal. Børneydelsen for et 3-årigt barn er på 3.402 kr. i kvartalet, og hun vil derfor få udbetalt 3.002 kr. (3.402 kr. - 400 kr.) i henholdsvis 3. og 4. kvartal 2014 (alle tal er i 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der en endelig udmåling af børneydelsen, og for meget/lidt ydelse opkræves/udbetales.

Eksempel 8

Det fremgår af forskudsopgørelsen for 2014, at en fader, der modtager børneydelse for sit 5-årige barn, har et topskattegrundlag på 950.000 kr. Børneydelsen skal derfor foreløbigt nedsættes med 2 pct. af 250.000 kr., dvs. 5.000 kr. Da ydelsen bliver udbetalt kvartalsmæssigt, skal der ske en nedsættelse på 1.250 kr. i hvert kvartal. Børneydelsen for et 5-årigt barn er på 3.402 kr., og faderen vil derfor få udbetalt 2.152 kr. i kvartalet. Ved udbetalingen af børneydelse i 2. kvartal, er hans topskattegrundlag i forskudsopgørelsen blevet nedsat til 600.000 kr. Han skal derfor have fuld børneydelse fra andet kvartal og frem, da hans indkomst ikke overstiger bundgrænsen på 700.000 kr. Ved udbetalingen af børneydelse i 3. kvartal viser forskudsopgørelsen, at han har et topskattegrundlag på 875.000 kr. Børneydelsen skal derfor foreløbigt nedsættes med halvdelen af 2 pct. af 175.000 kr., dvs. 1.750 kr. svarende til 875 kr. i hvert af de to kvartaler. Han vil derfor få udbetalt 2.527 kr. i 3. og 4. kvartal 2014 (alle tal er i 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der en endelig udmåling af børneydelsen, og for meget/lidt ydelse opkræves/udbetales.

Eksempel 9

Et samlevende ægtepar har ifølge deres forskudsopgørelser topskattegrundlag på henholdsvis 750.000 kr. for moderen og 950.000 kr. for faderen. Moderen modtager børneydelse for deres 10-årige barn på 10.716 kr. årligt. Børneydelsen skal nedsættes med 2 pct. af (50.000 kr. + 250.000 kr.), dvs. 6.000 kr. Moderen vil derfor få udbetalt 1.179 kr. i kvartalet, svarende til 4.716 kr. årligt (10.716 kr. - 6.000 kr.). Ved udbetalingen af børneydelse i 3. kvartal, er faderens topskattegrundlag ifølge forskudsopgørelsen steget fra 950.000 kr. til 1.200.000 kr. Børneydelsen skal derfor fra og med 3. kvartal nedsættes med halvdelen af 2 pct. af (50.000 kr. + 500.000) kr., dvs. 5.500 kr. Da dette beløb overstiger børneydelse for de sidste to kvartaler, der udgør 5.358 kr., skal der ikke udbetales børneydelse i 3. og 4. kvartal (alle tal er i 2013-niveau). Ved årsopgørelsen sker der en endelig udmåling af børneydelsen og for meget/lidt ydelse opkræves/udbetales.

Eksempler på nedsættelser i henhold til årsopgørelsen:

Eksempel 10

Moderen i eksempel 7 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 690.000 kr. Børneydelsen skal derfor ikke nedsættes. I 3. og 4. kvartal har hun fået nedsat børneydelsen med sammenlagt 800 kr. Hun skal derfor have tilbagebetalt de 800 kr. sammen med udbetalingen af den næste børneydelse (alle tal er i 2013-niveau).

Eksempel 11

Moderen i eksempel 7 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 850.000 kr. Hun skal derfor have nedsat børneydelsen med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3.000 kr. I 3. og 4. kvartal har hun fået nedsat børneydelsen med sammenlagt 800 kr., og hun skal derfor yderligere have nedsat den førstkommende børneydelse, efter at årsopgørelsen foreligger, med de resterende 2.200 kr. Opkrævningen af de 2.200 kr. sker således ved modregning i kommende ydelser (alle tal er i 2013-niveau).

Eksempel 12

Faderen i eksempel 8 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på 850.000 kr. Børneydelsen skal derfor nedsættes med 2 pct. af 150.000 kr., dvs. 3000 kr. Han har i 1., 3. og 4. kvartal af 2014 fået nedsat børneydelsen med 1.250 kr. + 875 kr. + 875. kr. = 3.000 kr. Han skal derfor hverken have udbetalt eller tilbagebetale børneydelse (alle tal er i 2013-niveau).

Eksempel 13

Det samlevende ægtepar i eksempel 9 har ved årsopgørelsen for 2014 et topskattegrundlag på henholdsvis 700.000 kr. for moderen og 1.100.000 kr. for faderen. Børneydelsen skal derfor nedsættes med 2 pct. af 400.000 kr., dvs. 8.000 kr. Børneydelsen er i 1. og 2. kvartal af 2014 blevet nedsat med sammenlagt 3.000 kr. Moderen skal derfor have nedsat de kommende børneydelser med 5.000 kr. (8.000 kr. - 3.000 kr.) (alle tal er i 2013-niveau).

Til nr. 3.

Der er tale om en konsekvensændring, eftersom dette forslag betyder, at der også vil være tilbagebetalingskrav vedrørende børne- og ungeydelse, der er opstået som følge af nedsættelse af børne- og ungeydelse, selv om modtageren ikke har fået udbetalt for meget i børne- og ungeydelse mod bedre vidende. Med ændringen sikres, at der også er hjemmel til at modregne i børne- og ungeydelsen for disse krav.

Til nr. 4.

Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for administrationen af og den nærmere systemmæssige tilrettelæggelse til brug for nedsættelsen af børne- og ungeydelsen. Det vil gøre det muligt for skatteministeren at fastsætte regler, der i videst muligt omfang sikrer en automatisk sagsgang i forbindelse med fastsættelsen af en eventuel nedsættelse af børne- og ungeydelsen, f. eks. hvordan der skal ske videregivelse af relevante oplysninger systemerne imellem, hvornår den endelige nedsættelse af børne- og ungeydelsen skal foreligge, eventuel bagatelgrænse for foreløbig og/eller endelig nedsættelse af ydelsen, samt hvordan og hvornår der skal gives meddelelse til personer, der får - foreløbigt eller endeligt- nedsat deres børne- og ungeydelse. Bemyndigelsen udvides kun for så vidt angår administration af nedsættelsen af børne- og ungeydelsen, og der ændres ikke på udbetalings- eller administrationsreglerne i øvrigt.

Til nr. 5.

Det foreslås at give skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om Udbetaling Danmarks opkrævning, når der opstår et krav om tilbagebetaling som følge af den endelige fastsættelse efter årsopgørelsen af børne- og ungeydelse, og når der opstår et krav om tilbagebetaling som følge af, at nogen mod bedre vidende uberettiget har modtaget børne- og ungeydelsen. Der ændres ikke på udbetalings- eller administrationsregler i øvrigt.

Det er hensigten, at der kan fastsættes regler, der sikrer, at der anvendes en ensartet opkrævningspraksis på tværs af de ydelsesordninger, som Udbetaling Danmark skal administrere.

Inddrivelse og evt. eftergivelse af gælden vil ske efter inddrivelsesloven.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at forhøje grænsen for, hvornår en person skal betale topskat af den del af indkomsten, der overstiger beløbsgrænsen (topskattegrænsen).

Forhøjelsen foreslås indført gradvist i indkomstårene 2013-2022. For indkomståret 2013 foreslås topskattegrænsen forhøjet fra 389.900 kr. til 422.300 kr. (2010-niveau) og for indkomståret 2014, hvor topskattegrænsen efter gældende regler udgør 409.100 kr., foreslås den forhøjet til 443.100 kr. (2010-niveau). Topskattegrænsen forhøjes hvert indkomstår frem til og med indkomståret 2022, hvor topskattegrænsen for indkomståret 2022 og efterfølgende indkomstår foreslås at udgøre 467.000 kr. (2010-niveau).

Topskattegrænsen foreslås fortsat reguleret efter personskattelovens § 20.

I lovbestemmelsen er topskattegrænsen for hvert indkomstår derfor ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere regerings Genopretningspakke fra juni 2010 er suspenderet i 2011-2013, svarer 2010-grundbeløbene også til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens § 20.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Virkningstidspunktet for de enkelte forslag er dog forskellige.

Til stk. 2

Det foreslås, at den forslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af topskattegrænsen har virkning fra og med indkomståret 2013.

Til stk. 3

Det foreslås, at det foreslåede særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere har virkning fra og med indkomståret 2014.

Til stk. 4

Det foreslås, at indkomstreguleringen af børne- og ungeydelsen tillægges virkning fra 1. januar 2014. Derved får indkomstreguleringen første gang virkning for børneydelse vedrørende januar kvartal og ungeydelse vedrørende januar måned.

Til stk. 5 og 6

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lovforslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.

Af elementerne i lovforslaget vil den foreslåede forhøjelse af beskæftigelsesfradraget medføre et fald i udskrivningsgrundlaget på ca. 16,765 mia. kr. i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag kommunerne og folkekirken for 2013.

For kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten, for 2013, som opgøres i 2015 og afregnes i 2016, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov