Betænkning afgivet af Skatteudvalget
den 6. september 2012
1. Ændringsforslag
Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget,
herunder om deling af lovforslaget. Skatteministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-17 og 21 og Dansk Folkepartis medlemmer
af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 18-20.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. august 2012 og var til 1.
behandling den 20. august 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og skatteministeren sendte den
2. juli 2012 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 309.
Den 15. og 16. august 2012 sendte skatteministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, RV,
SF og KF) vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget. Flertallet indstiller de under A og B nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
skatteministeren under nr. 1-17 og 21 stillede
ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af et
mindretal under nr. 18-20 stillede ændringsforslag.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler, at Venstre og Det Konservative Folkeparti er en del af
skatteaftalen. Det skyldes, at Venstre og Det Konservative
Folkeparti fik afgørende indrømmelser til aftalen i
forhold til regeringens udspil til en skattereform. For Venstre og
Det Konservative Folkeparti var det helt afgørende, at
boligejerne skulle kunne fortsætte med den tryghed, som
skattestoppet siden 2001 under VK-regeringen har betydet. For
Venstre og Det Konservative Folkeparti var det helt
afgørende, at der ikke blev foretaget et angreb på
folkepensionens grundbeløb, som regeringen lagde op til i
sit udspil. For Venstre og Det Konservative Folkeparti var det
endvidere afgørende, at den foreslåede
aldersdiskrimination, som regeringen lagde op til i sit udspil,
blev fjernet. Endelig var det helt centralt, at skattereformen
indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr., jf.
skatteministerens svar af 3. september 2012 på L 194 -
spørgsmål 19.
Venstre og Det Konservative Folkeparti havde gerne set, at en
endnu større del af skatteaftalen var blevet finansieret med
midler uden for skattesystemet. Venstre og Det Konservative
Folkeparti opnåede dog så store indrømmelser, at
aftalen indeholder reelle skattelettelser for knap 8 mia. kr.
Venstre og Det Konservative Folkeparti finder, at det er helt
afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Derfor
indførte VK-regeringen i sin tid
beskæftigelsesfradraget, afskaffede mellemskatten og
løftede hundredetusinder ud af topskatten.
Lempelserne med skatteaftalen ligger derfor i fin
forlængelse af VK-regeringens tiltag på
skatteområdet: højere gevinst ved at være i
beskæftigelse i forhold til at være på passiv
forsørgelse, og at færre skal betale den
højeste marginalskat. Begge elementer gavner arbejdsudbuddet
og giver en større tilskyndelse til både at være
i beskæftigelse, uddanne sig og yde en ekstra indsats.
Fra begyndelsen af forløbet omkring skatteaftalen har
Venstre og Det Konservative Folkeparti gjort det klart, at en
række af de aftalte skattefinansieringsforslag bestemt ikke
er uproblematiske. Desværre har regeringen ikke været
indstillet på at forbedre skatteaftalen, bl.a. når det
gælder skatteforholdene for udsendte danskere. Venstre og Det
Konservative Folkeparti står naturligvis ved den
indgåede aftale, men ærgrer sig over, at regeringen
ikke har været villig til at lytte til den berettigede
kritik.
Venstre og Det Konservative Folkeparti bemærker, at der
i skatteaftalen alene er to bindinger på
aftalepartierne.
For det første ligger boligejernes skatteforhold fast
frem til 2020. Venstre og Det Konservative Folkeparti har siden
2001 stået vagt om trygheden for boligejerne. At aftalen
indeholder, at også regeringen er bundet til denne
målsætning de kommende år, er positivt og sikrer
tryghed for den enkelte boligejer og boligmarkedet generelt.
For det andet betyder de ændrede skatteforhold for
kapitalpensioner, herunder rabatten ved udbetaling i 2013, at der
er betydelig usikkerhed om provenuet af denne del af skatteaftalen.
For Venstre og Det Konservative Folkeparti har det været
afgørende, at måtte provenuet blive større end
regeringens vurderinger, vil merprovenuet ubeskåret gå
til at nedbringe statens gæld. Uden denne binding ville der
være en risiko for, at et ekstraprovenu ville blive anvendt
som kortvarig finansiering, og dermed ville der mangle finansiering
i fremtiden.
Et mindretal i udvalget (DF og LA)
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3.
behandling. Mindretallet vil stemme for de af skatteministeren
stillede ændringsforslag under nr. 1-17 og 21 og de under nr.
18-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget udtaler, at Dansk
Folkeparti er modstandere af fremrykningen af
pensi?onsbeskatningen, da det reelt er en fremrykning af
likviditet, som man ellers ville få i kassen, når
pensionen skulle udbetales.
Dansk Folkeparti mener, fremrykningen er en dårlig ide,
da der er risiko for, at det udhuler den langsigtede finansiering
af velfærdssamfundet, da vi får brug for pengene
senere. Pengene varmer i kassen nu, men de mangler så om 30
år, hvis man bruger dem, og da partierne bag skattereformen
ikke er forligsbundet af skattereformen, er der ingen sikkerhed
for, at det umiddelbare merprovenu ved fremrykningen af
beskatningen ikke bruges.
Dansk Folkeparti finder, at det er problematisk, at
pensi?onsopsparingen og den fremsynethed, som tidligere tiders
centrale politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter
etablerede af hensyn til sikringen af en langsigtet finansiering af
helt afgørende elementer i velfærdssamfundet, nu
bliver ofret på grund af meget kortsigtede hensyn.
En del af lovforslaget er, at man laver en periode, hvor man
kan omlægge sin nuværende pension imod at få en
skatterabat på 2,7 pct. Regeringen regner med at få 5
mia. kr. i kassen på det i 2013, men ikke nogen effekt
på lang sigt. Den umiddelbare provenuberegning på 5
mia. kr. tror Dansk Folkeparti ikke holder, da
kapitalpensionsformuen udgør i størrelsesordenen
300-350 mia. kr. Hvis beskatningen af hele denne formue fremrykkes
til 2013 mod betaling af en afgift på 37,3 pct., vil det give
et fremrykket engangsskatteprovenu i størrelsesordenen
110-130 mia. kr. i 2013.
Når man får en skatterabat på 2,7 pct., er
det svært at forestille sig andet, end at de fleste
pensionsrådgivere vil anbefale, at man omlægger sin
pension. Hvis man forestiller sig, at det bare er 100 mia. kr., der
omlægges, er det 37,3 mia. kr., som pensionsselskaberne skal
ud og finde. Det har en masse uheldige afledte effekter, som der
ikke er taget højde for i lovforslaget.
Det er derfor Dansk Folkepartis holdning, at det er
uansvarligt at finde engangsfinansiering på den
måde.
Et andet mindretal i udvalget (EL)
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af
lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte
lovforslag til vedtagelse med de af
skatteministeren under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme imod det af skatteministeren under nr. 4
stillede ændringsforslag og imod de af et mindretal under nr.
18-20 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 5-17 og 21
stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B
nævnte lovforslag til vedtagelse.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
»A. »Forslag til lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love
(Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til
kapitalpension)« omfattende § 1, nr. 1-31 og 33-38,
§§ 2-7, §§ 9 og 10 og § 11, stk. 1, 2 og
4-10.
B. »Forslag til lov om
ændring af pensionsbeskatningsloven og selskabsskatteloven
(Adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og
forsikringsselskaber m.v.)« omfattende § 1, nr. 32,
§ 8 og § 11, stk. 1 og 3.«
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under A nævnte lovforslag
Til § 1
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
2)
Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
22 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »4. pkt.«
til: »5. pkt.««
[Ændret
henvisningsbestemmelse som følge af lovforslagets § 1,
nr. 12]
Af skatteministeren,
tiltrådt af udvalget:
3) I
den under nr. 19 foreslåede § 25 A indsættes i stk. 5 efter »indbetalte
beløb«: », jf. dog stk. 6«.
[Indsættelse af en
henvisningsbestemmelse som følge af ændringsforslag
nr. 4]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
4) I
den under nr. 19 foreslåede § 25 A indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. I
løbet af det indkomstår, der følger efter det
indkomstår, hvori der er indbetalt beløb over
beløbsgrænsen som angivet i stk. 5, kan sådanne
for meget indbetalte beløb overføres til en
pensionsordning omfattet af kapitel 1, bortset fra
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum. Der
betales en afgift på 4 pct. af det overførte
beløb. Overførslen har virkning for det
indkomstår, hvor der er foretaget indbetaling over
beløbsgrænsen som angivet i stk. 5.«
[Adgang til at overføre
indbetalte beløb over beløbsgrænsen til en
ordning, hvor præmier og bidrag er fradrags- eller
bortseelsesberettigede]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
5) I
den under nr. 31 foreslåede
affattelse af § 37 indsættes
som 4. pkt.:
»1. pkt. gælder ikke for konvertering af en
kapitalpension efter § 25, stk. 1, nr. 9, eller ved
konvertering af en supplerende engangsydelse efter § 29 A,
stk. 1, 2. pkt.«
[Kapitalpension m.v. fortsat
omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ved konvertering
til aldersforsikring m.v.]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
6)
Efter nr. 36 indsættes som nye numre:
»02. § 56, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Har en
pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jf. § 3,
anvendt en del af det indbetalte medlemsbidrag til supplerende
engangssum omfattet af § 29 A, stk. 1, eller har
pensi?onskassen med Det Finansielle Virksomhedsråds
godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes
reglerne i stk. 1, 1. pkt., på den del af medlemsbidraget,
der er anvendt til supplerende engangssum henholdsvis på
præmien til gruppelivsforsikringerne. Supplerende engangssum
behandles i øvrigt efter reglerne i § 29 A og
gruppelivsforsikringen efter reglerne i § 53 A.«
03. § 56,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Har en
arbejdsgiver og en arbejdstager aftalt, at en aldersforsikring,
aldersopsparing eller gruppelivsforsikring, der ikke er
fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en
pensionsordning, der er omfattet af § 19, anvendes reglerne i
stk. 1, 1. pkt., på indbetalingerne til disse ordninger. I
øvrigt behandles aldersforsikringen efter regle?rne i §
10 A, aldersopsparingen efter reglerne i § 12 A og
gruppelivsforsikringen efter reglerne i § 53 A.«
[Indbetalinger til aldersforsikring
m.v. på integrerede ordninger, hvori der også
indgår bortseelsesberettigede komponenter]
Til § 3
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
7)
Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
43, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Arbejdsgiverens indbetaling til gruppelivsforsikring,
aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum som
nævnt i pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 og 5,
anses dog ikke for A-indkomst.«
[Arbejdsgiverens indbetaling til
aldersforsikring m.v. anses ikke for A-indkomst]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
8) Nr. 1
affattes således:
»1. I §
49 D indsættes som stk.
5:
»Stk. 5. For
indbetalinger, der udelukkende sker til aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende
engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A, opgør
arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller den relevante
offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Arbejdsgiverens indbetalinger til ordninger som
nævnt i 1. pkt., der indgår som en ikke adskilt del af
en pensionsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19, jf. pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3 eller 5,
behandles efter stk. 1.«
[Præcisering af pligt for
enten arbejdsgiver eller pensionsinstitut til at opgøre og
beregne arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til
aldersforsikring m.v. samt redaktionel ændring]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
9) I
den under nr. 2 foreslåede
ændring af § 55, stk. 1,
indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
10) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 60, stk. 1,
indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
11) I
den under nr. 4 foreslåede
ændring af § 61, stk. 1,
indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
12) I
den under nr. 5 foreslåede
ændring af § 62, stk. 1,
indsættes efter »stk. 5«: »og 6«.
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 4]
Til § 9
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
13)
Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I §
7, stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»pensionsbeskatningslovens § 19«: », eller
§ 56, stk. 3 eller 5«.
02. I
§ 8 B, stk. 1, nr. 9, ændres
»bekendt, og« til: »bekendt,«.
03. I
§ 8 B, stk. 1, nr. 10,
ændres »19.« til: »19, og«.
04. I
§ 8 B, stk. 1, indsættes som
nr. 11:
»11)
forfaldne såvel som indbetalte forsikringspræmier og
indskud én gang for alle efter fradrag af det af
forsikringsselskabet m.fl. indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til
aldersforsikringer, supplerende engangssum og
gruppelivsforsikring.«
[Konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 6 og indberetningspligt
for pensionsinstitutterne for indbetalinger til aldersforsikring
m.v. på integrerede ordninger]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
14)
Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»05. I §
8 F, stk. 1¸ nr. 7, ændres »bekendt,
og« til: »bekendt,«.
06. I
§ 8 F, stk. 1¸ nr. 8,
ændres »3.« til: »3, og«.
07. I
§ 8 F, stk. 1, indsættes som
nr. 9:
»9)
indbetalinger efter fradrag af det af banken og sparekassen m.v.
indeholdte arbejdsmarkedsbidrag til aldersopsparing og
gruppelivsforsikring.«
[Indberetningspligt for
pensionsinstitutterne for indbetalinger til aldersforsikring m.v.
på integrerede ordninger]
Nye paragraffer
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
15)
Efter paragraf 10 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 22. juni 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 74 a, stk. 1, nr. 5,
ændres »§ 74 j, stk. 3, 4, 7 og 8« til:
»§ 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9«.
2. I
§ 74 j, stk. 1, ændres
»stk. 2-12« til: »stk. 2-13«.
3. I
§ 74 j, stk. 2, ændres
»stk. 3-12« til: »stk. 3-13«.
4. I
§ 74 j indsættes efter stk.
4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Ved
indberetning af depotet, jf. stk. 4, 3. pkt., af aldersforsikring
efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter
pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum
efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter,
livsforsikringselskaber og pensi?onskasser m.v. foretage en
bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen,
som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt den efter 31.
december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne
dag, bruttoficeres ved at dividere depo?tværdien af denne del
med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf.
dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og
afkastet heraf bruttoficeres ikke.«
5. I
§ 74 j, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »jf. dog stk. 9 og 11« til: »jf. dog
stk. 10 og 12«.
6. I
§ 74 j, stk. 6, der bliver stk. 7,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«, og
»jf. dog stk. 10 og 11« ændres til: »jf.
dog stk. 11 og 12«.
7. I
§ 74 j, stk. 7, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 8, 3. og 4. pkt.,
ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.
8. I
§ 74 j, stk. 7, 5. pkt., der
bliver stk. 8, 5. pkt., ændres »stk. 9« til:
»stk. 10«.
9. I
§ 74 j, stk. 10, der bliver stk.
11, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«,
og »stk. 11« ændres til: »stk.
12«.
10. I
§ 74 j, stk. 11, der bliver stk.
12, ændres »stk. 10« til: »stk.
11«.
11. I
§ 74 j, stk. 12, der bliver stk.
13, ændres »stk. 11« til: »stk.
12«.
12. I
§ 74 k, stk. 1, ændres
»§ 74 j, stk. 2-11« til: »§ 74 j, stk.
2-12«.
§ 02
I lov om fleksydelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 871 af 6. juli 2007, som ændret
senest ved lov nr. 1367 af 28. december 2011, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 18 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved
indberetning af depotet, jf. stk. 2, 3. pkt., af aldersforsikring
efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter
pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum
efter pensionsbeskatningslovens § 29 skal pengeinstitutter,
livsforsikringselskaber og pensi?onskasser m.v. foretage en
bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen,
som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31.
december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne
dag, bruttoficeres ved at dividere depo?tværdien af denne del
med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf.
dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og
afkastet heraf bruttoficeres ikke.«
2. I
§ 18, stk. 4, 3. pkt., der bliver
stk. 5, 3. pkt., ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
3. I
§ 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver
stk. 5, 4. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk.
6«.
4. I
§ 18, stk. 5, der bliver stk. 6,
ændres »stk. 11« til: »stk. 12«.
5. I
§ 18, stk. 6, 2. pkt., der bliver
stk. 7, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
6. I
§ 18, stk. 6, 3. og 4. pkt., som bliver stk. 7, 3. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
7. I
§ 18, stk. 6, 5. pkt., der bliver
stk. 7, 5. pkt., ændres »stk. 10« til:
»stk. 11«.
8. To
steder i § 18, stk. 8, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 2-7 og 10« til: »stk.
2-8 og 11«.
9. I
§ 18, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
10. I
§ 18, stk. 10, 1. pkt., der bliver
stk. 11, 1. pkt., ændres »stk. 3, 3 pkt.« til:
»stk. 4, 3. pkt.«.
11. I
§ 18, stk. 10, 4. pkt., der bliver
stk. 11, 4. pkt., ændres »stk. 11« til:
»stk. 12«.
12. I
§ 18, stk. 12, der bliver stk. 13,
ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.
§ 03
I lov om delpension, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1096 af 16. november 2005, som ændret ved § 8 i lov
nr. 523 af 24. juni 2005, lov nr. 1541 af 20. december 2006, §
7 i lov nr. 429 af 28. april 2010 og lov nr. 1366 af 28. december
2011, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 4, stk. 2, ændres
»§ 4 a, stk. 10« til: »§ 4 a, stk.
11«.
2. I
§ 4 a indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved
indberetning af depotet, jf. stk. 2, 3. pkt., af aldersforsikring
efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter
pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssum
efter pensionsbeskatningslovens § 29 A skal pengeinstitutter,
livsforsikringselskaber og pensi?onskasser m.v. foretage en
bruttoficering af depotet, jf. dog 3. pkt. Den del af ordningen,
som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31.
december 1979, og afkast, der vedrører tiden efter denne
dag, bruttoficeres ved at dividere depo?tværdien af denne del
med 0,627, mens resten bruttoficeres ved at dividere med 0,767, jf.
dog 3. pkt. Den del af ordningen, som hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger før den 1. januar 1972, og
afkastet heraf bruttoficeres ikke.«
3. I
§ 4 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., ændres »stk. 3, 3. pkt.« til:
»stk. 4, 3. pkt.«.
4. I
§ 4 a, stk. 4, 4. pkt., der bliver
stk. 5, 4. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk.
9«.
5. I
§ 4 a, stk. 4, 5. pkt., der bliver
stk. 5, 5. pkt., ændres »stk. 7« til: »stk.
8«.
6. I
§ 4 a, stk. 5, 2. pkt., der bliver
stk. 6, 2. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk.
4«.
7. I
§ 4 a, stk. 5, 3. og 4. pkt., der bliver stk. 6, 3. og 4. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
8. I
§ 4 a, stk. 5, 5. pkt., der bliver
stk. 6, 5. pkt., ændres »stk. 8« til: »stk.
9«.
9. I
§ 4 a, stk. 7, der bliver stk. 8,
ændres »stk. 9« til: »stk. 10«.
10. To
steder i § 4 a, stk. 8, der bliver
stk. 9, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
11. I
§ 4 a, stk. 9, der bliver stk. 10,
ændres »stk. 8« til: »stk. 9«.
12. I
§ 4 a, stk. 10, der bliver stk.
11, ændres »stk. 4, 5 og 7-9« til: »stk. 5,
6 og 8-10«.
13. I
§ 4 a, stk. 11, der bliver stk.
12, ændres »stk. 4« til: »stk.
5«.
14. I
§ 4 a, stk. 13, der bliver stk.
14, ændres »§ 74 j, stk. 13« til:
»§ 74 j, stk. 14«.
15. I
§ 4 d, stk. 1, ændres
»§ 4 a, stk. 2-9« til: »§ 4 a, stk.
2-10«.
16. I
§ 13 ændres »§ 4
a, stk. 3, § 4 a, stk. 6,« til: »§ 4 a, stk.
4, § 4 a, stk. 7,«.«
[Bruttoficering af beskattede
pensionsordninger]
Til § 11
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
16) Stk.
1 affattes således:
»Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.«
[Ændring af lovens
ikrafttræden]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
17) I
stk. 2 ændres »2-5«
til: »3-5«.
[Redaktionel ændring]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(LA):
18) I
stk. 6 ændres »2013«
to steder til: »2013-2017«.
[Forlængelse af
afgiftsrabatordningen til og med 2017]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(LA):
19) I
stk. 7 ændres »2013«
tre steder til: »2013-2017«.
[Lavere afgift ved udbetaling af
kapitalpension til og med 2017 som følge af
forlængelsen af afgiftstrabatordningen]
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(LA):
20) I
stk. 8 ændres »2013«
til: »2013-2017«.
[Lavere afgift ved dispositioner
over kapitalpension til og med 2017 som følge af
forlængelsen af afgiftstrabatordningen]
Af skatteministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL):
21) I
stk. 10 ændres »stk.
10« til: »stk. 9«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to forslag. Det ene
forslag (A) vedrører afskaffelse af fradragsret m.v. for
indbetalinger til kapitalpension. Det andet forslag (B)
vedrører adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og
forsikringsselskaber m.v.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget ændres en
henvisningsbestemmelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 12, indsættes i
pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, et nyt punktum efter
3. pkt. Pensi?onsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1, 1. pkt.,
indeholder en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 19,
stk. 1, 4. pkt. Som følge af lovforslagets § 1, nr. 12,
skal henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 22 A, stk. 1,
1. pkt., til pensi?onsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 4. pkt.,
ændres til § 19, stk. 1, 5. pkt.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget indsættes en
henvisningsbestemmelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 19, skal der efter
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, betales en afgift
på 20 pct. af indbetalte beløb til aldersforsikring,
aldersopsparing og supplerende alderssum, der overstiger
beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau).
Det foreslås i ændringsforslag nr. 4 at give
mulighed for, at indbetalte beløb over
beløbsgrænsen i stedet kan overføres til en
fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget ordning mod betaling
af en afgift på 4 pct. af det beløb, der
overføres. Det foreslås derfor i
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, om
20-procents-afgiften at indsætte en henvisning til den
modificerende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A,
stk. 6, om, at indbetalte beløb over
beløbsgrænsen i stedet kan overføres til en
fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget ordning mod betaling
af en afgift på 4 pct.
Til nr. 4
Med lovforslagets § 1, nr. 19, skal der efter
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, i det
tilfælde, hvor de samlede præmier og bidrag til en
aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et
pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til
finansiering af supplerende engangssummer, betales en afgift
på 20 pct. af det beløb, der er indbetalt for meget,
dvs. over beløbsgrænsen på 27.600 kr.
(2013-niveau). Afgiften påhviler pensionsopspareren og
opkræves via årsopgørelsen for det
indkomstår, hvor overskridelsen er sket.
Formålet med afgiften er at forhindre, at der spekuleres
i at indbetale beløb over beløbsgrænsen. Uden
bestemmelsen ville der kunne spekuleres i, at afkastet af det for
meget indbetalte beløb alene ville blive beskattet med
pensionsafkastskat på 15,3 pct. i stedet for som positiv
kapitalindkomst med op til 42 pct. (2014-niveau). Afgiften er
dermed en simpel teknisk løsning på udfordringen med
at værne om beløbsgrænsen.
I forbindelse med høringen over lovforslaget rejste
pensi?onsbranchen ønske om, at der gives mulighed for, at
overskydende beløb enten kan udbetales afgiftsfrit inden for
en kort periode efter årsopgørelsen eller
overføres til en fradragsberettiget ordning. Det
fremgår af høringsnotatet om dette ønske, at
Skatteministeriet er i dialog med Forsikring & Pension
herom.
De drøftelser, som Skatteministeriet herefter har haft
med Forsikring & Pension, har resulteret i en model, hvorefter
det overskydende beløb som et alternativ til afgiften
på 20 pct. kan overføres til en fradragsberettiget
eller bortseelsesberettiget ordning mod betaling af en afgift
på 4 pct. af det beløb, der overføres.
Det foreslås at fastsætte regler for adgangen til
at overføre for meget indbetalte beløb til en
fradrags- eller bortseelsesberettiget ordning i
pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6.
Det foreslås i 1. pkt., at det for meget indbetalte
beløb kan overføres til en fradrags- eller
bortseelsesberettiget pensionsordning i løbet af det
indkomstår, der følger efter det indkomstår,
hvori der er indbetalt beløb over
beløbsgrænsen. Det beløb, der skal
overføres, opgøres som det beløb, der ligger
over beløbsgrænsen på 27.600 kr.
(2013-niveau).
Der skal efter 2. pkt. betales en afgift på 4 pct. af
det overførte beløb. Afgiften har til formål at
neutralisere, at afkastet af det for meget indbetalte beløb
bliver stående på pensionsordningen til PAL-beskatning,
samtidig med at det for meget indbetalte overføres til en
fradragsberettiget ordning.
Det står pensionsopspareren frit at beslutte, om der
skal ske overførsel af et for meget indbetalt beløb
og i givet fald hvor meget af det for meget indbetalte
beløb, der skal overføres. Det betyder, at
pensionsopspareren i stedet for at betale 20 pct. af det for meget
indbetalte beløb, der efter forslaget herefter kan blive
stående på ordningen, kan nøjes med kun at
betale 4 pct. af det beløb, der overføres til en
fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget ordning. Endvidere
betales der af forskellen mellem det for meget indbetalte
beløb og det overførte beløb en afgift
på 20 pct., jf. § 25 A, stk. 5.
Eksempel:
Der er indbetalt 10.000 kr. over beløbsgrænsen
på 27.600 kr. (2013-niveau), hvilket udløser en afgift
på 20 pct. svarende til 2.000 kr.
A.
Pensionsopspareren overfører 10.000 kr. til en
fradragsberettiget ordning, hvorved afgiften reduceres til 400 kr.
og der opnås fradrag for 10.000 kr.
B.
Pensionsopspareren overfører 0 kr., og afgiften reduceres
derfor ikke.
C.
Pensionsopspareren overfører 6.000 kr. til en
fradragsberettiget ordning, hvorved afgiften reduceres til 1.040
kr. (20 pct. af 4.000 kr. + 4 pct. af 6.000 kr.). Der opnås
fradrag for 6.000 kr.
Afgiften opkræves ligesom 20-procents-afgiften efter
pensi?onsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, via
årsopgørelsen, jf. ændringsforslagene til
kildeskatteloven i lovforslagets § 3.
Det foreslås i 3. pkt., at overførslen har
skattemæssig virkning for det indkomstår, hvori der er
sket indbetaling over beløbsgrænsen, og ikke det
indkomstår, hvori overførslen sker. Det svarer til den
gældende regel i pensionsbeskatningslovens § 21 A, der
bl.a. regulerer indbetalinger til ratepension, der overstiger
loftet for ratepensionsindbetalinger.
Overføres et for meget indbetalt beløb til en
fradragsberettiget m.v. ordning, har det som konsekvens, at der
skal udsendes en årsopgørelse til pensionsopspareren,
hvor 20-procents-afgiften reguleres, således at der
opkræves en afgift på 4 pct. af det overførte
beløb og 20-procents-afgiften fastholdes for forskellen
mellem det for meget indbetalte beløb og det
overførte beløb, jf. pkt. C i eksemplet
ovenfor.
Det bemærkes i øvrigt, at Skatteministeriet og
pensionsbranchen ved førstkommende lejlighed vil indgå
i en dialog om de forskellige regler for indbetalinger over
lofterne for ratepension og aldersforsikring m.v. med henblik
på en eventuel revision af disse regler, herunder
spørgsmålet om muligheden for at foretage korrigerende
overførsler allerede i indbetalingsåret og ikke
først i overførselsåret.
Til nr. 5
Det er i pensionsbeskatningslovens § 37 fastsat, at
når der er indtrådt afgiftspligt af en ordning, er
ordningen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens
kapitel 1. Det betyder, at pensionsopspareren ikke har fradragsret
for sine indbetalinger til ordningen og er skattepligtig af
arbejdsgivers bidrag til ordningen. Hvor afgiftspligten kun
omfatter en del af ordningens værdi, er det dog kun denne del
af ordningen, der ikke længere er omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Pensionsbeskatningslovens § 37 er med lovforslagets
§ 1, nr. 31, foreslået udvidet, så reglen finder
tilsvarende anvendelse for udbetalinger m.v. fra aldersforsikringer
m.v., herunder undtagelsesreglen om, at en deludbetaling ikke
medfører, at den resterende del af ordningen falder ud af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Imidlertid tager lovforslagets § 1, nr. 31, ikke
højde for den situation, hvor en kapitalpension konverteres
til en aldersforsikring m.v. Som pensionsbeskatningslovens §
37 vil være formuleret med ændringen i lovforslagets
§ 1, nr. 31, vil en konvertering umiddelbart betyde, at
aldersforsikringen m.v. ikke vil være omfattet af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det vil bl.a. betyde, at
afkastet af aldersforsikringen m.v. ikke beskattes lempeligt med
15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, men som
kapitalindkomst med op til 42 pct. (ekskl. kirkeskat). Det er ikke
hensigten, hvorfor det foreslås at justere lovforslagets
§ 1, nr. 31, således at en konvertering ikke
medfører, at aldersforsikringen m.v. falder ud af
pensionsbeskatningslovens kapitel 1.
Til nr. 6
I det fremsatte lovforslag foreslås det, at det er
arbejdsgiveren, der afregner A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af
aldersforsikring m.v.
Forsikring & Pension anførte i sit
høringssvar, at dette principielt set også klart er at
foretrække for pensionsselskaberne, men anførte
også, at det er forventningen, at ganske mange arbejdsgivere
vil få endog meget vanskeligt ved at administrere
dette.
Det er ved udarbejdelsen af det fremsatte lovforslag anset for
administrativt mest praktisk for arbejdsgiveren, at indbetalingen
til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum i
relation til arbejdsgiverens indeholdelse fuldt ud behandles
på samme måde som almindelig løn, der udbetales
til den ansatte. Reglerne for arbejdsgiverens m.v. indeholdelse af
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag er fastsat ud fra hensynet til
arbejdsgiverens administration.
Det har imidlertid vist sig, at mange arbejdsgivere vil
få meget vanskeligt ved at administrere denne
fremgangsmåde. Det er tilfældet, når
arbejdsgiverens samlede betaling af præmier og bidrag til
pensionsinstituttet omfatter såvel indbetalinger, som den
ansatte har bortseelsesret for, som indbetalinger, som den ansatte
ikke har bortseelsesret for, og hvor arbejdsgiveren ikke har
kendskab til, hvordan de samlede præmier og bidrag fordeler
sig på herpå. Det er således kun
pensionsinstituttet, der kender fordelingen, idet
pensi?onsinstituttet fordeler den samlede indbetaling på de
enkelte pensionsordninger.
Arbejdsgiveren vil således have meget vanskeligt ved
hver måned at sikre, at det rette beløb indbetales til
pensi?onsselskabet uden bortseelsesret. Forslaget giver dermed
arbejdsgivere en masse administration og usikkerhed.
Forsikring & Pension foreslog derfor en alternativ model,
som Skatteministeriet efter forslagets fremsættelse har
drøftet med Forsikring & Pension. Det foreslås nu
at indføje denne model i lovforslaget.
Efter den foreslåede model er indbetalingen til
aldersforsikring og aldersopsparing i visse nærmere angivne
tilfælde B-skattepligtig - og ikke A-skattepligtig som i
lovforslaget. Det svarer til retsstillingen for ikke
fradragsberettigede integrerede gruppelivsforsikringer, jf.
pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5, der foreslås
udvidet til også at gælde aldersforsikringer og
aldersopsparinger, der er integreret i en bortseelsesberettiget
pensionsordning.
Har en arbejdsgiver og en arbejdstager således aftalt,
at en aldersforsikring eller en aldersopsparing skal indgå
som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er omfattet af
bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19, skal
pensionsinstituttet indberette pensionsbidraget og afregne
arbejdsmarkedsbidrag af aldersforsikringen eller aldersopsparingen.
Skatten af indbetalingen til aldersforsikringen m.v. afregnes via
årsopgørelsen. Det svarer til gældende ret for
gruppelivsforsikringer, i tilfælde hvor en arbejdsgiver og en
arbejdstager har aftalt, at en gruppelivsforsikring skal
indgå som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er
omfattet af bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens §
19.
Af pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 3, følger,
at har en pensionskasse med Forsikringsrådets - det
nuværende Det Finansielle Virksomhedsråd - godkendelse
tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, er
præmiebetalingerne hertil B-skattepligtige, og pensionskassen
afregner arbejdsmarkedsbidrag, svarende til gældende ret for
integrerede gruppelivsforsikringer i livforsikringsselskaber, jf.
pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5.
På samme måde som udvidelsen af
pensionsbeskatningslovens § 56, stk. 5, foreslås den
tilsvarende regel for pensi?onskasser i § 56, stk. 3, derfor
udvidet, så den også kommer til at omfatte supplerende
engangssummer. Henvisningen til Forsikringsrådet ændres
i øvrigt til Det Finansielle Virksomhedsråd.
Det bemærkes, at modellen alene vil gælde
sådanne integrerede aftaler, og altså ikke
arbejdsgiverens indbetalinger til aldersforsikringer m.v., der er
adskilt fra indbetalinger til pensionsordninger, hvor den ansatte
har bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetaling. Her vil det
være lovforslagets A-skattemodel, der vil gælde,
sådan at arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalingen.
Pensionsindbetalingen behandles altså fuldt ud på samme
måde som almindelig løn, der udbetales til den
ansatte.
Det bemærkes, at såfremt modellen måtte give
anledning til uhensigtsmæssigheder, herunder i relation til
den daglige administration og skattebetalingen, vil modellen blive
taget op til revision i samarbejde med pensionsbranchen.
Til nr. 7
Forslaget skal ses i sammenhæng med
ændringsforslag nr. 6.
Kildeskattelovens § 43 definerer, hvilke indkomster der
henregnes til A-indkomst. Til A-indkomst henregnes enhver form for
vederlag i penge og i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for
personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn,
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge
og lignende ydelser.
Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 43,
stk. 1, således at i det tilfælde, hvor arbejdsgiveren
m.v. indbetaler et samlet beløb til pensionsinstituttet,
hvoraf en del ikke er bortseelsesberettiget for den ansatte, skal
arbejdsgiveren undlade at indeholde A-skat af den samlede
indbetaling, jf. ændringsforslag nr. 6, hvortil der
henvises.
Pensionsinstituttet skal indberette den del af indbetalingen,
der ikke er bortseelsesberettiget for den ansatte, til SKAT. Den
pågældende indkomst behandles skattemæssigt som
B-indkomst. Pensionsinstituttet indeholder og afregner
arbejdsmarkedsbidraget af B-indkomsten. Skatten af denne
opkræves, ved at B-indkomsten indgår i den ansattes
forskudsopgørelse som bidragsfri B-indkomst. Derved
indgår indkomsten i beregningen af den ansattes
skattekortfradrag og trækprocent med den virkning, at den
A-skat, som den skattepligtiges arbejdsgiver indeholder af den
øvrige indkomst for den ansatte, får en
størrelse, der i videst muligt omfang også
dækker skatten af B-indkomsten.
Til nr. 8
Det er i kildeskattelovens § 49 D, stk. 5, jf.
lovforslagets § 3, nr. 1, foreslået, at for
indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende
engangssummer som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 16, stk. 1, 1. pkt., opgør arbejdsgiveren,
den tidligere arbejdsgiver eller den relevante offentlige myndighed
grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget og beregner
arbejdsmarkedsbidragets størrelse.
Som følge af ændringsforslag nr. 6, hvorved der
indføres en model for den særlige situation, hvor en
arbejdsgiver og en arbejdstager har aftalt, at en aldersforsikring
eller en aldersopsparing skal indgå som en ikke adskilt del
af en pensi?onsordning, der er omfattet af bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19, med den konsekvens, at det er
pensionsinstituttet, der skal opgøre arbejdsmarkedsbidraget,
foreslås det at nyaffatte lovforslagets § 3, nr.
1.
Det foreslås således for det første at
præcisere, at for arbejdsgiverindbetalinger, der udelukkende
sker til aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende
engangssum, opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver
eller den relevante offentlige myndighed bidragsgrundlaget og
beregner bidragets størrelse, jf. også
kildeskattelovens § 46 og arbejdsmarkedsbidragslovens §
2, stk. 1, nr. 1.
Det foreslås for det andet at præcisere, at er der
til gengæld tale om, at arbejdsgiverindbetalinger til
aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum, der
indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning, der er
omfattet af § 19, jf. pensionsbeskatningslovens § 56,
stk. 3 eller 5, opgør pensionsinstituttet bidragsgrundlaget
og beregner bidragets størrelse, jf. også
kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, og
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 4.
Endvidere foreslås en redaktionel ændring.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 6.
Til nr. 9-12
Det fremgår af kildeskattelovens §§ 55, 60, 61
og 62, jf. lovforslagets § 3, nr. 2-5, at afgiften på 20
pct. af indbetalinger på aldersopsparing, aldersforsikring og
supplerende engangssummer, der overstiger
beløbsgrænsen på 27.600 kr. (i 2013-niveau), af
administrative grunde opkræves via den skattepligtiges
årsopgørelse.
Det foreslås, at den foreslåede afgift på 4
pct. af overskydende beløb, der overføres til en
fradragsberettiget eller bortseelsesberettiget pensionsordning
efter pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 6, jf.
ændringsforslag nr. 4, af administrative grunde ligeledes
opkræves via den skattepligtiges
årsopgørelse.
Til nr. 13 og 14
Til § 9, nr. 01
Ændringen er en konsekvensændring som følge
af ændringsforslag nr. 6 om en ny affattelse af § 56,
stk. 3 og 5.
Til § 9, nr. 02-07
Forfaldne præmier og indbetalinger til aldersforsikring,
aldersopsparing, supplerende engangssum og gruppelivsforsikringer,
der indgår som en ikke adskilt del af en aftalt
pensionsordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, er ikke
omfattet af bortseelsesretten i pensionsbeskatningslovens §
19. Da det alene er pensionsinstituttet, der kan opgøre,
hvor stor en del af den samlede indbetaling fra arbejdsgiveren, der
anvendes til disse ikke fradragsberettigede ordninger, skal
arbejdsgiveren heller ikke foretage indeholdelse af
arbejdsmarkedsbidrag og A-skat af denne del af den samlede
præmie. Pensionsinstitutterne pålægges i
stedet ved de foreslåede ændringer i
skattekontrollovens § 8 B og § 8 F en pligt til at oplyse
SKAT om størrelsen af den del af de i alt modtagne
præmier og indbetalinger, der anvendes til de nævnte
ordninger uden bortseelsesret. Disse beløb kan herved
medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,
når årsopgørelsen for ejeren bliver
dannet.
Til nr. 15
Til § 01, nr. 1-3 og
5-12
Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i
sammenhæng med ændringsforslagets § 01, nr. 4, om
bruttoficering ved pensionsinstitutters m.v. indberetning af
værdien af depotet af beskattede pensionsordninger
(aldersforsikring efter § 10 A, aldersopsparing efter §
12 A og supplerende engangssum efter § 29 A i
pensionsbeskatningsloven).
Til § 01, nr. 4
Efter den gældende § 74 j, stk. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. medfører
pensionsordninger, der er omfattet af afsnit I i
pensionsbeskatningsloven, nedsættelse af efterlønnen.
Efterlønnen nedsættes dog ikke af opsparing i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c-f,
(invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og
børnepension).
Efter den gældende § 74 j, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. skal pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. indberette
værdien af de omfattede pensionsrettigheder, kort før
medlemmet når efterlønsalderen. For pensionsordninger
med løbende livsvarige udbetalinger indberettes et beregnet
årligt livsvarigt beløb, og for andre
pensionsordninger indberettes depotværdien. De indberettede
beløb er før skat.
Fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner vil
umiddelbart betyde en lempeligere modregning i efterlønnen
for pensionsordninger og dermed en forøgelse af udgiften til
efterløn. Det skyldes, at beregningsgrundlaget for
modregning af kapitalpensioner vil blive mindre, fordi nyoprettede
aldersforsikringer m.v. og konverterede kapitalpensioner vil
indgå i beregningsgrundlaget med et beskattet beløb i
stedet for med et ubeskattet beløb.
Det er ikke hensigten med skattereformen, at fremrykningen af
beskatningen af kapitalpensioner skal ændre på
beregningsgrundlaget for modregning af pensioner i
efterløn.
Det foreslås derfor, at pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal indberette
værdien af depotet af de beskattede pensionsordninger
(aldersforsikring efter § 10 A, aldersopsparing efter §
12 A og supplerende engangssum efter § 29 A i
pensionsbeskatningsloven) med en bruttoværdi.
En person, der i 2013 konverterer eller overfører en
kapitalpension til en aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum, vil kunne være omfattet af op til tre
afgiftssatser i forbindelse med
konverteringen/overførslen:
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 37,3 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31.
december 1979, og afkastet på ordningen siden denne dag, jf.
dog pkt. 3.
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 23,31 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1.
januar 1980 og afkastet heraf frem til den 1. januar 1980, dvs. af
den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december
1979, jf. dog pkt. 3. Havde ordningen eksempelvis en værdi
på 50.000 kr. den 31. december 1979, er det 50.000 kr., der
skal afgiftsberigtiges med 23,31 pct.
- Der betales ingen
afgift af den del af ordningen, der hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger frem til den 1. januar 1972 plus
afkastet heraf frem til konverteringen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.
Ved konvertering/overførsel i 2014 og senere vil
afgiftssatserne udgøre 40 pct. (i stedet for 37,3 pct.)
henholdsvis 25 pct. (i stedet for 23,31 pct.) og 0 pct.
Det foreslås derfor, at bruttoværdien af den del
af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
efter den 31. december 1979, og afkastet på ordningen siden
denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien af
denne del med 0,627. Resten af depotværdien bruttoficeres ved
at dividere med 0,767.
Der skal dog ikke ske bruttoficering af den del af ordningen,
som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger
før den 1. januar 1972, og af afkastet heraf frem til
tidspunktet for indberetningen af værdien af depotet.
Formålet med bruttoficeringen er, at
efterlønsmodtagerne ikke skal stilles anderledes end efter
nuværende regler og satser. Særlig for så vidt
angår konverteringen m.v. af eksisterende kapitalpensioner,
betyder de foreslåede bruttoficeringssatser, at uanset om
fremrykningen af beskatningen af pensionen sker i 2013 eller
senere, vil beregningsgrundlaget for modregning i efterløn
isoleret set ikke blive højere, end det ville have
været, såfremt pensionen ikke havde været
beskattet.
Det bemærkes, at beregningsgrundlaget for modregningen i
efterløn kan have ændret sig mellem
konverteringen/overførslen og opgørelsen af
beregningsgrundlaget af andre årsager som en indirekte
følge af konverteringen/overførslen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis personen som led i
konverteringen/overførslen i samråd med
pensionsinstituttet vælger en anden
aktivsammensætning/risikoprofil, som viser sig at resultere i
et større eller mindre afkast end den oprindelige
aktivsammensætning m.v.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at ved
uændrede regler ville den årlige merudgift til
efterløn, fleksydelse og delpension være på 60
mio. kr. før skat. Det skønnes endvidere, at med
forslaget vil merudgiften til efterløn, fleksydelse og
delpension falde til ca. 0,1 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i
2014, og på længere sigt 6,5 mio. kr. før
skat.
Til § 02, nr. 1
Efter den gældende § 18, stk. 1, i lov om
fleksydelse medfører pensionsordninger, der er omfattet af
afsnit I i pensionsbeskatningsloven, nedsættelse af
fleksydelsen. Fleksydelsen nedsættes dog ikke af opsparing i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c-f,
(invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og
børnepension).
Efter det gældende § 17, stk. 2, i lov om
fleksydelse skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v. indberette værdien af de omfattede
pensionsrettigheder, kort før medlemmet når
fleksydelsesalderen. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt
beløb, og for andre pensionsordninger oplyses
depotværdien. De indberettede beløb er før
skat.
Fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner vil
umiddelbart betyde en lempeligere modregning i fleksydelsen for
pensionsordninger og dermed en forøgelse af udgiften til
fleksydelse. Det skyldes, at beregningsgrundlaget for modregning af
kapitalpensioner vil blive mindre, fordi nyoprettede
aldersforsikringer m.v. og konverterede kapitalpensioner vil
indgå i beregningsgrundlaget med et beskattet beløb i
stedet for med et ubeskattet beløb.
Det er ikke hensigten med skattereformen, at fremrykningen af
beskatningen af kapitalpensioner skal ændre på
beregningsgrundlaget for modregning af pensioner i
fleksydelse.
Det foreslås derfor, at pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal indberette
værdien af depotet af de beskattede pensionsordninger
(aldersforsikring efter § 10 A, aldersopsparing efter §
12 A og supplerende engangssum efter § 29 A i
pensionsbeskatningsloven) med en bruttoværdi.
En person, der i 2013 konverterer eller overfører en
kapitalpension til en aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum, vil kunne være omfattet af op til tre
afgiftssatser i forbindelse med
konverteringen/overførslen:
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 37,3 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31.
december 1979, og afkastet på ordningen siden denne dag, jf.
dog pkt. 3.
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 23,31 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1.
januar 1980, og afkastet heraf frem til den 1. januar 1980, dvs. af
den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december
1979, jf. dog pkt. 3. Havde ordningen eksempelvis en værdi
på 50.000 kr. den 31. december 1979, er det 50.000 kr., der
skal afgiftsberigtiges med 23,31 pct.
- Der betales ingen
afgift af den del af ordningen, der hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger frem til den 1. januar 1972 plus
afkastet heraf frem til konverteringen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.
Ved konvertering/overførsel i 2014 og senere vil
afgiftssatserne udgøre 40 pct. (i stedet for 37,3 pct.)
henholdsvis 25 pct. (i stedet for 23,31 pct.) og 0 pct.
Det foreslås derfor, at bruttoværdien af den del
af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
efter den 31. december 1979, og afkastet på ordningen siden
denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien med
0,627. Resten af depotværdien bruttoficeres ved at dividere
med 0,767.
Der skal dog ikke ske bruttoficering af den del af ordningen,
som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger
før den 1. januar 1972, og af afkastet heraf frem til
tidspunktet for indberetningen af værdien af depotet.
Formålet med bruttoficeringen er, at
fleksydelsesmodtagerne ikke skal stilles anderledes end efter
nuværende regler og satser. Særlig for så vidt
angår konverteringen m.v. af eksisterende kapitalpensioner,
betyder de foreslåede bruttoficeringssatser, at uanset om
fremrykningen af beskatningen af pensionen sker i 2013 eller
senere, vil beregningsgrundlaget for modregning i fleksydelse
isoleret set ikke blive højere, end det ville have
været, såfremt pensionen ikke havde været
beskattet.
Det bemærkes, at beregningsgrundlaget for modregningen i
fleksydelse kan have ændret sig mellem
konverteringen/overførslen og opgørelsen af
beregningsgrundlaget af andre årsager som en indirekte
følge af konverteringen/overførslen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis personen som led i
konverteringen/overførslen i samråd med
pensionsinstituttet vælger en anden
aktivsammensætning/risikoprofil, som viser sig at resultere i
et større eller mindre afkast end den oprindelige
aktivsammensætning m.v.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af
ændringsforslaget henvises til bemærkningerne til
ændringsforslagets § 01, nr. 4.
Til § 02, nr. 2-12
Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i
sammenhæng med forslagets § 02, nr. 1, om bruttoficering
ved pensionsinstitutters m.v. indberetning af værdien af
depotet af beskattede pensionsordninger (aldersforsikring efter
§ 10 A, aldersopsparing efter § 12 A og supplerende
engangssum efter § 29 A i pensionsbeskatningsloven).
Til § 03, nr. 1 og 3-13
Forslaget er en nødvendig følge af og skal ses i
sammenhæng med forslagets § 03, nr. 1, om bruttoficering
ved pensionsinstitutters m.v. indberetning af værdien af
depotet af beskattede pensionsordninger (aldersforsikring efter
§ 10 A, aldersopsparing efter § 12 A og supplerende
engangssum efter § 29 A i pensionsbeskatningsloven).
Til § 03, nr. 2
Efter det gældende § 4 a, stk. 1, i lov om
delpension medfører pensionsordninger, der er omfattet af
afsnit I i pensionsbeskatningsloven, nedsættelse af
delpensionen. Delpensionen nedsættes dog ikke af opsparing i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra c-f,
(invalidepension, ægtefælle- eller samleverpension og
børnepensi?on).
Efter den gældende § 4 a, stk. 2, i lov om
delpension skal pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og
pensionskasser m.v. indberette værdien af de omfattede
pensionsrettigheder, kort før medlemmet når
delpensionsalderen. For pensionsordninger med løbende
livsvarige udbetalinger oplyses et beregnet årligt livsvarigt
beløb, og for andre pensionsordninger oplyses
depotværdien. De indberettede beløb er før
skat.
Fremrykning af beskatningen af kapitalpensioner vil
umiddelbart betyde en lempeligere modregning i delpensionen for
pensionsordninger og dermed en forøgelse af udgiften til
delpension. Det skyldes, at beregningsgrundlaget for modregning af
kapitalpensioner vil blive mindre, fordi nyoprettede
aldersforsikringer m.v. og konverterede kapitalpensioner vil
indgå i beregningsgrundlaget med et beskattet beløb i
stedet for med et ubeskattet beløb.
Det er ikke hensigten med skattereformen, at fremrykningen af
beskatningen af kapitalpensioner skal ændre på
beregningsgrundlaget for modregning af pensioner i
delpensi?on.
Det foreslås derfor, at pengeinstitutter,
livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. skal indberette
værdien af depotet af de beskattede pensionsordninger
(aldersforsikring efter § 10 A, aldersopsparing efter §
12 A og supplerende engangssum efter § 29 A i
pensionsbeskatningsloven) med en bruttoværdi.
En person, der i 2013 konverterer eller overfører en
kapitalpension til en aldersforsikring, aldersopsparing eller
supplerende engangssum, vil kunne være omfattet af op til tre
afgiftssatser i forbindelse med
konverteringen/overførslen:
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 37,3 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31.
december 1979, og afkastet på ordningen siden denne dag, jf.
dog pkt. 3.
- Efter
pensionsbeskatningslovens § 26 A og lovforslagets § 11,
stk. 6, betales 23,31 pct. af den del af ordningen, der
hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før den 1.
januar 1980 og afkastet heraf frem til den 1. januar 1980, dvs. af
den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december
1979, jf. dog pkt. 3. Havde ordningen eksempelvis en værdi
på 50.000 kr. den 31. december 1979, er det 50.000 kr., der
skal afgiftsberigtiges med 23,31 pct.
- Der betales ingen
afgift af den del af ordningen, der hidrører fra en
arbejdstagers egne indbetalinger frem til den 1. januar 1972 plus
afkastet heraf frem til konverteringen, jf.
pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 1, nr. 4.
Ved konvertering/overførsel i 2014 og senere vil
afgiftssatserne udgøre 40 pct. (i stedet for 37,3 pct.)
henholdsvis 25 pct. (i stedet for 23,31 pct.) og 0 pct.
Det foreslås derfor, at bruttoværdien af den del
af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt
efter den 31. december 1979, og afkastet på ordningen siden
denne dag, bruttoficeres ved at dividere depotværdien med
0,627. Resten af depotværdien bruttoficeres ved at dividere
med 0,767.
Der skal dog ikke ske bruttoficering af den del af ordningen,
som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger
før den 1. januar 1972, og af afkastet heraf frem til
tidspunktet for indberetningen af værdien af depotet.
Formålet med bruttoficeringen er, at delpensionisterne
ikke skal stilles anderledes end efter nuværende regler og
satser. Særlig for så vidt angår konverteringen
m.v. af eksisterende kapitalpensioner, betyder de foreslåede
bruttoficeringssatser, at uanset om fremrykningen af beskatningen
af pensionen sker i 2013 eller senere, vil beregningsgrundlaget for
modregning i delpension isoleret set ikke blive højere, end
det ville have været, såfremt pensionen ikke havde
været beskattet.
Det bemærkes, at beregningsgrundlaget for modregningen i
delpension kan have ændret sig mellem
konverteringen/overførslen og opgørelsen af
beregningsgrundlaget af andre årsager som en indirekte
følge af konverteringen/overførslen. Det kan f.eks.
være tilfældet, hvis personen som led i
konverteringen/overførslen i samråd med
pensionsinstituttet vælger en anden
aktivsammensætning/risikoprofil, som viser sig at resultere i
et større eller mindre afkast end den oprindelige
aktivsammensætning m.v.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af forslaget
henvises til bemærkningerne til ændringsforslagets
§ 01, nr. 4.
Til nr. 16
Det foreslås at ensrette tidspunktet for
ikrafttræden for lovforslaget til det tidspunkt for
ikrafttræden, der anvendes i de samtidigt hermed fremsatte
lovforslag nr. L 194 om ændring af ligningsloven, lov om en
børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen
- forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og
topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for
enlige forsørgere, aftrapning af børne- og
ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v.) og
lovforslag nr. L 195 om ændring af ligningsloven,
kildeskatteloven og personskatteloven (Nedsættelse af loft
over rejsefradrag, øget beskatning af fri bil, beskatning af
fuldt skattepligtiges udenlandske lønindkomst, beskatning
ved arbejdsudleje og udvidet beskatning af lønarbejde i
Danmark).
I begge de nævnte lovforslag er det foreslået, at
lovforslaget træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Der foreslås derfor i
lovforslagets § 11, stk. 1, at nærværende
lovforslag træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Til nr. 17
Ændringen er redaktionel.
Det fremgår af lovforslagets § 11, stk. 2, at loven
har virkning fra og med indkomståret 2013, jf. dog stk. 2-5.
Henvisningen skal være til »stk. 3-5«, hvilket
rettes med ændringsforslaget.
Til nr. 18
Ændringsforslaget indebærer, at muligheden for at
omlægge eksisterende kapitalpensioner m.v. til
aldersforsikring m.v. mod betaling af en reduceret afgift på
37,3 pct. forlænges til og med 2017.
Til nr. 19
Ændringsforslaget indebærer, at rettidige
udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner m.v., der foretages
i 2013 til og med 2017, pålægges en afgift på
37,3 pct. Herved opnås, at rettidige udbetalinger af
eksisterende kapitalpensi?oner m.v. sker til samme afgiftssats,
hvad enten ordningen udbetales eller overføres til
aldersforsikring m.v., der herefter udbetales. Førtidige
udbetalinger fra eksisterende kapitalpensi?oner m.v., der foretages
i 2013 til og med 2017, pålægges tilsvarende en afgift
på 49,84 pct. Herved opnås, at en førtidig
udbetaling af en kapitalpension kan ske til samme afgiftssats, hvad
enten ordningen udbetales førtidigt, eller den
overføres til en ny ordning, der herefter udbetales
førtidigt.
Til nr. 20
Ændringsforslaget indebærer, at der ved
overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant og
ved andre dispositioner m.v. i 2013 til og med 2017, der
medfører, at en kapitalpension m.v. ikke længere
opfylder betingelserne i pensi?onsbeskatningslovens kapitel 1,
betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som
på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være
udbetalt ved ordningens ophævelse. Herved opnås, at de
nævnte dispositioner over en kapitalpension m.v. vil
udløse afgift med den samme afgiftssats, hvad enten der
disponeres over ordningen, eller den overføres til en
aldersforsikring, der derefter disponeres over.
Til nr. 21
Med ændringsforslaget ændres en
henvisningsbestemmelse.
Efter lovforslagets § 11, stk. 10, fastsættes den
beregnede korrektion af kommunens og folkekirkens slutskat som
følge af lovforslaget af økonomi- og
indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger, der
foreligger pr. 1. maj 2015. Det fremgår af bestemmelsen, at
korrektionen sker efter stk. 10. Korrektionen sker imidlertid efter
stk. 9, hvilket rettes med ændringsforslaget.
Ane Halsboe-Larsen (S) Benny
Engelbrecht (S) Jacob Bjerregaard (S) John Dyrby Paulsen (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S)
Nadeem Farooq (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Camilla Hersom (RV)
Jonas Dahl (SF) Jesper Petersen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix
(EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Gitte
Lillelund Bech (V) fmd. Martin
Geertsen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Henrik Høegh (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Troels Lund Poulsen (V) Mads
Rørvig (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mikkel Dencker (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Karina Adsbøl (DF) Ole Birk Olesen
(LA) nfmd. Brian Mikkelsen
(KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 196
Bilagsnr. | Titel |
1 | Fastsat tidsplan for udvalgets behandling
af lovforslaget |
2 | Høringssvar og høringsnotat,
fra skatteministeren |
3 | Yderligere høringssvar fra CKR og
Finanstilsynet |
4 | SAU alm. del - svar på spm. 817 om,
hvilke forudsætninger der er lagt til grund for
engangsprovenuet |
5 | 1. udkast til betænkning |
6 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
7 | 2. udkast til betænkning |
8 | Nyt tidspunkt for
betænkningsafgivelse over lovforslaget |
9 | Ændringsforslag, fra
skatteministeren |
10 | 3. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 196
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. , om ministeren vil være
indstillet på at opdele lovforslaget, så delen om
fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber er i et
lovforslag og resten i et andet, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
2 | Spm. , om ministeren er enig i, at
ændringen af beskatningen af kapitalpensionerne til
indbetalingstidspunktet frem for udbetalingstidspunktet er en
opløsning af fremtidssikringen af vores pensionssystem, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om en redegørelse for, hvorfor
Finansrådet kommer frem til et langt større provenu af
lovforslaget, end regeringen gør, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
4 | Spm. om teknisk bistand til et
ændringsforslag, som gør, at der gives mulighed for at
overføre/konvertere til aldersopsparing mod betaling af
afgift på 37,3 pct. i en periode frem til den 31. december
2017, til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
5 | Spm. om at forklare, hvordan den
langsigtede virkning af fremrykningen af beskatningen kan
være 0, når afgiften er lavere ved fremrykning og
fremrykningen af afgiftsbetalingen i øvrigt skulle
være neutral for skatteyderen, til skatteministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om, hvor stort indeståendet er
på de eksisterende kapitalpensi?onsordninger, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå |
7 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
merprovenuet ved fremrykningen af beskatningen ikke disponeres,
således at den finanspolitiske holdbarhed forværres,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil
tage for at sikre, at fremrykningen af beskatningen af
kapitalpensioner ikke disponeres, således at den
finanspolitiske holdbarhed forværres, hvilket reelt
efterlader regningen i »børneværelset«,
til skatteministeren, og ministerens svar herpå |
9 | Spm. om uddybning af finansieringsbidraget
fra de skattemæssige ændringer omkring kapitalpension i
forhold til skatteindtægter og besparelser på
offentlige udgifter, til skatteministeren, og ministerens svar
herpå |