Fremsat den 14. august 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Afskaffelse af fradragsret m.v. for indbetalinger til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber m.v.)

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 2 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til afsnit I indsættes efter »skattefri«: », samt aldersopsparing og aldersforsikring«.

2. Overskriften før § 10 affattes således:

»Kapitalforsikringer i pensionsøjemed samt kapitalforsikringer i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring)«.

3. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 A. § 10 gælder også for kapitalforsikring i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring).«

4. Overskriften før § 12 affattes således:

»Opsparing i pensionsøjemed samt opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing)«.

5. § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., affattes således:

»Der kan dog altid anbringes et grundbeløb på 46.000 kr. (2010-niveau) reguleret efter personskattelovens § 20 i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent.«

6. Efter § 12 indsættes:

»§ 12 A. § 12 gælder også for opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing).«

7. I § 15 C, stk. 3, indsættes efter »rateforsikringer«: », aldersforsikringer«.

8. § 16, stk. 1, affattes således:

»§ 16. Til opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), kapitalforsikring i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende engangssum kan for et indkomstår i alt anvendes et grundbeløb på højst 27.600 kr. (2010-niveau). Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet skal påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større beløb end grundbeløbet i 1. pkt. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og til supplerende engangsydelse kan for indkomståret til og med 2012 i alt anvendes et grundbeløb på højst 46.000 kr. (2010-niveau), og for efterfølgende indkomstår på 0 kr. Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en ordning som nævnt i 1. pkt. for ejeren, nedsættes det årlige grundbeløb i 1. pkt. med disse indbetalinger.«

9. I § 16, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »opsparing i pensionsøjemed«: », aldersopsparing«.

10. I § 18, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 1«: », bortset fra præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1«.

11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 1« til: »§ 16, stk. 1, 3. pkt.«.

12. I § 19, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»1. og 2. pkt. gælder ikke præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1.«

13. I § 19, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »for den pågældende«: », bortset fra præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring eller den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1«.

14. I § 21 A, stk. 1 og 2, indsættes efter »kapitel 1,«: »bortset fra aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1,«.

15. I overskriften til kapitel 3 indsættes efter »Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed«: », samt aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum«.

16. I § 25, stk. 1, nr. 7, udgår »eller«.

17. I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres »udbetalingsvilkårene.« til: »udbetalingsvilkårene, eller«.

18. I § 25, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) ved overførsel, herunder konvertering til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A.«

19. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 A. Udbetalinger m.v. fra aldersopsparing og aldersforsikring pålægges i de i § 25, stk. 1, nr. 1-8, nævnte situationer ikke afgift og skal heller ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Udbetalinger m.v., der modsvarer indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, pålægges i de i § 25, stk. 1, nr. 1-8, nævnte situationer en afgift på 40 pct. Ved deludbetaling fra en ordning anses udbetalingen fortrinsvis at vedrøre indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret.

Stk. 3. Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter stk. 1, i den i § 25, stk. 1, nr. 1, nævnte situation, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end pensionsudbetalingsalderen, og hvor udbetalingen sker før det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen nås, kan kun finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af aldersopsparing og aldersforsikring og dele deraf, inden ejeren når pensionsudbetalingsalderen, skal der beregnes afgift efter § 28, stk. 2, medmindre én af betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2-8, er opfyldt.

Stk. 4. Skatte- og afgiftsfri udbetaling efter stk. 1, i de i § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, nævnte situationer, kan kun finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling af aldersopsparing og aldersforsikring skal der beregnes afgift efter § 28, stk. 2, medmindre én af betingelserne i § 25, stk. 1, er opfyldt. Betingelserne i § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, anses i denne henseende kun for opfyldt, hvis der er tale om en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af anden årsag end den, der gav anledning til skatte- og afgiftsfri udbetaling af aldersforsikring og aldersopsparing efter 1. pkt., eller hvis betingelserne for udbetaling af den pågældende aldersforsikring eller aldersopsparing ikke tidligere har været opfyldt. Dette gælder, hvad enten udbetalingen efter stk. 1 er sket jf. § 25, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4.

Stk. 5. Overstiger de samlede præmier og bidrag til en aldersforsikring, aldersopsparing og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i § 29 A, stk. 1, beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk. 1, 1. pkt., betales en afgift på 20 pct. af det for meget indbetalte beløb. § 38 finder ikke anvendelse på afgiften som nævnt i 1. pkt.«.

20. I § 28 ændres »60 pct.« til: »52 pct.«

21. I § 28 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved udbetaling fra en aldersopsparing og aldersforsikring i tilfælde, der ikke omfattes af § 25 A, betales en afgift på 20 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling som nævnt i 1. pkt. fra en aldersopsparing eller aldersforsikring, for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, betales der en afgift på 60 pct. af udbetalte beløb, der modsvarer sådanne indbetalinger. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 2. pkt. dog 40 pct. Ved deludbetaling fra en ordning anses udbetalingen fortrinsvis at vedrøre indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret.«

22. § 29, stk. 1, affattes således:

»§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20 eller §§ 29 A-C, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, eller fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 60 pct. af det udbetalte beløb, jf. dog 2.-4. pkt. Ved udbetaling af supplerende engangsydelser udgør afgiften som nævnt i 1. pkt. 52 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 1. og 2. pkt. 40 pct. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger som nævnt i § 17, stk. 1, nr. 8, til selskaber, fonde og foreninger m.v., som er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en indeksordning, herunder udbetalinger af indestående på en indeksordning, der er ophævet som følge af ejerens død, svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Ved udbetaling af en supplerende engangssum, som ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 20 pct., jf. dog 7. og 8. pkt. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død er udbetalingen som nævnt i 6. pkt. skatte- og afgiftsfri. § 28, stk. 2, 2.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerende engangssum som nævnt i 6. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.«

23. § 29 A, stk. 1, affattes således:

»Ved udbetalingen af supplerende engangsydelser fra en pensionskasse, der er omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, betales en afgift på 40 pct. af de udbetalte beløb. Det gælder også ved overførsel eller konvertering til en supplerende engangssum. Udbetalinger af supplerende engangssummer fra de nævnte pensionskasser er skatte- og afgiftsfri. § 25 A, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af supplerende engangssum som nævnt i 3. pkt., for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. 1. og 3. pkt. finder kun anvendelse ved udbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.«

24. § 29 A, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

25. I § 29 A, stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »2. pkt.« til: »5. pkt.«

26. I § 30, stk. 1, 1. pkt., ændres », en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed« til: »eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed«.

27. I § 30, stk. 1, indsættes som 15. og 16. pkt.:

»Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v. der medfører, at en kapitalforsikring, opsparing i pensionsøjemed eller supplerende engangsydelse ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 52 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog § 30 B. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved dispositioner m.v., der medfører, at en ordning omfattet af §§ 10 A eller 12 A eller en supplerende engangssum ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. dog § 30 B.«

28. I § 30, stk. 9, indsættes efter »en rateforsikring«: », aldersforsikring«.

29. I § 30 B indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på aldersopsparing. Stk. 5-8 finder tilsvarende anvendelse på aldersforsikring.«

30. I § 32 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer eller for overførsler eller konverteringer til aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

31. § 37 affattes således:

»§ 37. Når der er indtrådt afgiftspligt, anses ordningen ikke længere for omfattet af kapitel 1. Hvor afgiftspligten efter § 25, § 26, stk. 1, 2 eller 3, § 28, § 29 eller § 30, stk. 7, kun omfatter en del af ordningens værdi, gælder dette dog kun for den hertil svarende del af ordningen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger m.v. som nævnt i § 25 A.«

32. I § 41, stk. 1, nr. 8, ændres »eller som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 233-235« til: », som led i en bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed §§ 204-206 eller som led i en fusion som nævnt i selskabsskattelovens § 13 H«.

33. Efter § 41 indsættes:

»§ 41 A. Hel eller delvis overførsel af en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum for samme kontohaver m.v. eller en ægtefælle efter udlodning til denne i henhold til § 30, stk. 2, behandles ikke som ud- og indbetaling.

Stk. 2. Hel eller delvis overførsel, herunder konvertering af en kapitalforsikring i pensionsøjemed omfattet af § 10 eller en opsparing i pensionsøjemed omfattet af § 12 til en aldersforsikring omfattet af § 10 A eller aldersopsparing omfattet af § 12 A, behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. Hel eller delvis overførsel, herunder konvertering af en supplerende engangsydelse, jf. § 29 A, til en supplerende engangssum behandles ikke som ud- og indbetaling, jf. dog 3. pkt. En overførsel, herunder konvertering som nævnt i 1. eller 2. pkt. behandles som en udbetaling i relation til § 25, stk. 1, nr. 9, § 29 A, stk. 1 og § 38.«

34. I § 42 A indsættes efter »§ 41«: »eller § 41 A«.

35. I § 49 A, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ved overførsel til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.«

36. I § 49 B, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Ved overførsel til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.«

37. I § 57, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 67, stk. 3.« til: »§ 67, stk. 3,«.

38. I § 57, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) undlader at påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større beløb end grundbeløbet som nævnt i § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16, stk. 1, 2. pkt.«

§ 2

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 20. juni 2011, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 1, indsættes efter »i en opsparing i pensionsøjemed,«: »i en aldersopsparing,«.

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 49 D indsættes som stk. 5

»Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing, jf. pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 A opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.«

2. I § 55, stk. 1, indsættes efter »§ 61, stk. 3,«: » af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5,«

3. I § 60, stk. 1, indsættes efter »§ 61, stk. 3,«: »og afgiften omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5,«.

4. I § 61, stk. 1, indsættes efter »stk. 3«: », af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5,«.

5. I § 62, stk. 1, indsættes efter »§ 61, stk. 3,«: »af eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5,«.

§ 4

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 962 af 19. september 2011, som ændret ved § 6 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 1, indsættes efter »i en opsparing i pensionsøjemed,«: »i en aldersopsparing,«

2. I § 16, stk. 2, indsættes efter »fra en opsparing i pensionsøjemed,«: »fra en aldersopsparing,«

§ 5

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af 19. august 2011, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 557 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, 1. pkt. indsættes efter »i en opsparing i pensionsøjemed,«: »i en aldersopsparing,«.

2. I § 35, 3. pkt. indsættes efter »fra en opsparing i pensionsøjemed«: », fra en aldersopsparing«.

§ 6

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 22. februar 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 1561 af 21. december 2010, § 3 i lov nr. 599 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1378 af 28. december 2011 og § 2 i lov nr. 398 af 9. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) Depotet tillægges udbetalinger fra depotet i årets løb, herunder betaling af skatter og afgifter.«

2. To steder i § 15, stk. 7, og i § 16, stk. 1 og 6, § 22, stk. 1, og § 23, stk. 2, indsættes efter »pensionsbeskatningslovens §§ 12«: », 12 A«.

3. I § 23, stk. 4, og i § 25, stk. 2, indsættes efter »pensionsbeskatningslovens § 41«: »eller § 41 A«.

§ 7

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 143 af 8. februar 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 554 af 1. juni 2011, § 9 i lov nr. 599 af 14. juni og § 9 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, 3 og 7, og § 13, stk. 3 og 5, indsættes efter »§ 16, stk. 1,«: »3. pkt.,«

2. I § 13, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 1« 3 steder til: »§ 16, stk. 1, 3. pkt.«

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1376 af 7. december 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 13 G indsættes:

»§ 13 H. Modtager et livsforsikringsselskab omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, ved en fusion med en pensionskasse omfattet af § 3, stk. 1, nr. 9, eller med et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 18, egenkapitalen i pensionskassen eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab, medregnes egenkapitalen ikke ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fusion med et i udlandet hjemmehørende livsforsikringsselskab, hvis de indskudte aktiver og passiver m.v. knyttes til selskabets faste driftssted eller faste ejendom her i landet.

Stk. 2. Fusionen har skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance for det modtagende selskab, der er udarbejdet i forbindelse med fusionen. Skæringsdatoen for det modtagende selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. § 8 A, stk. 2 og 3, anvendes tilsvarende ved fusion efter stk. 1.

Stk. 3. Egenkapital, der ifølge stk. 1 ikke er medregnet ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst, genbeskattes efter reglerne i 2.-4. pkt., i det omfang beløbet ikke beskattes efter § 13 C. Er livsforsikringsselskabets egenkapital ved udgangen af et indkomstår nedbragt i forhold til egenkapitalen opgjort i åbningsbalancen for det modtagende selskab, jf. stk. 1, medregnes et beløb svarende til nedgangen ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, indtil hele den modtagne egenkapital er genbeskattet. Indkomstårets beløb til genbeskatning opgøres som den beløbsmæssigt positive forskel mellem egenkapitalen i den i 2. pkt. anførte åbningsbalance med fradrag af genbeskattede beløb og selskabets egenkapital ved indkomstårets udgang. Modtaget egenkapital, der ikke er medregnet ved indkomstopgørelsen efter 2.og 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori selskabet ophører med at drive livsforsikringsvirksomhed. Ophører selskabets livsforsikringsvirksomhed helt eller delvist som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskatteloven, indtræder det eller de modtagende selskaber i genbeskatningsforpligtelsen i forhold til den modtagne andel af det indskydende selskabs egenkapital. 5. pkt. finder kun anvendelse, hvis de indskudte aktiver og passiver m.v. knyttes til et modtagende selskab hjemmehørende her i landet eller et i udlandet hjemmehørende selskabs faste driftssted eller faste ejendom her i landet.«

§ 9

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 27. juni 2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 8 B, stk. 4, indsættes efter »§§ 10«: », 10 A«.

§ 10

I lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter som ændret ved § 2 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres »opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed« til: »opsparing i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed og aldersopsparing«.

2. I § 1, stk. 2, ændres »§ 11 A og § 12« til »§ 11 A, § 12 og § 12 A«

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomstsåret 2013, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 3. § 1, nr. 32, og § 8 har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere.

Stk. 4. For skattepligtige med bagudforskudt indkomstår 2013 har §§ 1-7 og §§ 9-10 virkning fra og med indkomståret 2014, jf. dog 2. pkt. De pågældende kan med virkning for indkomståret 2013 foretage indskud som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., fra og med den 1. januar 2013. For sådanne indskud har §§ 1-7 og §§ 9-10 virkning fra og med indkomståret 2013.

Stk. 5. For indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, og som medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, finder pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og § 29 A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 1246 af 15. oktober 2010 fortsat anvendelse, i det omfang der er tale om obligatoriske indbetalinger ifølge en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. 1. pkt. gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.

Stk. 6. Ved overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, og § 29 A, stk. 1, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 18, henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, jf. pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 33, betales i 2013 en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af overførslen, der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb. Ved overførsler eller konverteringer i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., for den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 7. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, og § 27 og supplerende engangsydelser som nævnt i § 29 A, stk. 1, betales en afgift på 37,3 pct. Ved beregning af afgift som nævnt i 1. pkt. for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Af den del af udbetalingen i 2013 af kapitalpension, der vedrører den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct., jf. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Ved udbetaling i 2013 fra kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed i tilfælde, der ikke omfattes af §§ 25 og 27 og af supplerende engangsydelse, der ikke omfattes af § 29 A, betales en afgift på 49,84 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften som nævnt i 4. pkt. 37,3 pct.

Stk. 8. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v. i 2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende, jf. dog pensionsbeskatningslovens § 30 B.

Stk. 9. Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2013 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2013, der følger af ændringen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk.1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8.

Stk. 10. Den beregnede korrektion af kommunens og kirkens slutskat efter stk. 10 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2013, der foreligger pr. 1. maj 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti har den 22. juni 2012 indgået aftale om en skattereform, der skaber ny vækst og flere job, og som sikrer, at man får mere ud af at arbejde. De samlede effekter af skattereformen fremgår af forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v. (Skattereformen - forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og topskattegrænsen, ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, aftrapning af børne- og ungeydelsen for familier med høje indkomster m.v. ).

Dette lovforslag udmønter den del af aftalen, der vedrører følgende aftalepunkt:

»Afskaffelse af fradrag mv. for indbetalinger til kapitalpensioner og indførelse af ny ordning uden fradrag mv.

Parterne er enige om at afskaffe fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser fra pensionskasser, og i stedet at indføre en ny pensionsordning uden fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger og uden beskatning af udbetalinger. Parterne er endvidere enige om, at eksisterende kapitalpensioner kan overføres til den nye pensionsordning mod fremrykket betaling af afgift således, at senere rettidige udbetalinger fra ordningen bliver skatte- og afgiftsfri. Fremrykningen af beskatningen af de eksisterende kapitalpensioner skal bidrage til at neutralisere forværringen af den offentlige saldo på kort sigt som følge af indfasningen af skattereformen.

[…. ]

I det omfang omlægningen af eksisterende kapitalpensioner indebærer større provenuændringer end lagt til grund i beregningen, forudsættes det eventuelle merprovenu alene anvendt til at afdrage på den offentlige gæld. Parterne er enige om, at et eventuelt merprovenu ikke disponeres således, at den finanspolitiske holdbarhed forværres.

Aftalens enkelte elementer indebærer følgende:

Afskaffelse af fradragsretten mv. for indbetalinger til kapitalpension

Fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed, kapitalforsikring i pensionsøjemed og supplerende engangsydelser fra pensionskasser) ophæves. Ophævelsen af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser har virkning fra og med indkomståret 2013. For personer, hvis indkomstår 2013 påbegyndes før den 1. januar 2013, har afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesretten og adgangen til at indbetale på den nye pensionsordning først virkning fra indkomståret 2014. For obligatoriske indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser i pensionskasser ifølge en kollektiv overenskomst indgået inden den 31. december 2012 gælder der for den ansatte fortsat bortseelsesret for arbejdsgiverens indbetalinger til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.

Indførelse af ny pensionsordning uden fradragsret mv. for indbetalinger

Der kan på en ny pensionsordning (aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum fra en pensionskasse) fra indkomståret 2013 indbetales op til 27.600 kr. (2013-niveau) uden fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger og uden indkomstskat eller afgift af udbetalinger. Afkastet af opsparede midler pensionsafkastbeskattes på samme måde som afkast på fradragsberettiget pensionsopsparing. Ved udbetalinger fra ordningen før pensionsalderen skal der betales en afgift på 20 pct. De skattemæssige vilkår for aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum fra en pensionskasse svarer til gældende skattemæssige vilkår for henholdsvis opsparing i pensionsøjemed, kapitalforsikring i pensionsøjemed og supplerende engangsydelse fra en pensionskasse. Indbetalinger over beløbsgrænsen på 27.600 kr. pålægges en afgift på 20 pct., der skal imødegå fordelen ved den lave beskatning af afkastet af for store indbetalinger. Indbetalinger over beløbsgrænsen kan herefter blive på ordningen.

Mulighed for fremrykning af betaling af afgiften af de eksisterende kapitalpensioner

De eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser fra en pensionskasse kan overføres til den nye pensionsordning mod betaling af afgift. Overførsler, der foretages i 2013, pålægges en afgift på 37,3 pct. (af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 23,31 pct.), og overførsler, der foretages fra og med 2014 og senere pålægges en afgift på 40 pct. (af værdien pr. 31. december 1979 udgør afgiften 25 pct.). Rettidige udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der foretages i 2013, pålægges en afgift på 37,3 pct. Herved opnås, at rettidige udbetalinger af eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser sker til samme afgiftssats, hvad enten ordningen udbetales eller overføres til den nye ordning, der herefter udbetales. Førtidige udbetalinger fra eksisterende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der foretages i 2013, pålægges en afgift på 49,84 pct. og fra og med 2014 52 pct. mod i dag 60 pct. Herved opnås, at en førtidig udbetaling af en kapitalpension kan ske til samme afgiftssats, hvad enten ordningen udbetales førtidigt, eller den overføres til en ny ordning, der herefter udbetales førtidigt.«

Fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikringsselskaber

Udover at udmønte den del af skattereformaftalen mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti, der vedrører aftalepunktet om afskaffelse af fradrag m.v. for indbetalinger til kapitalpensioner, foreslås en ændring af selskabsskatteloven. Ændringen har til formål at åbne mulighed for at foretage flere former for omstruktureringer i den finansielle sektor.

Der er i skattelovgivningen adgang til at foretage flere forskellige former for omstruktureringer skattefrit.

Den finansielle krise har dog betydet, at der er et øget behov for konsolidering i pensionssektoren og dermed et behov for at kunne foretage andre former for omstruktureringer, end dem der er mulighed for at foretage med de gældende regler.

Finanstilsynet har med udstedelsen af bekendtgørelse nr. 194 af 1. marts 2012 om fusion af gensidige forsikringsselskaber eller af tværgående pensionskasser m.fl. givet yderligere muligheder for selskabsretligt at fusionere finansielle institutioner.

Regeringen mener ikke, at skattereglerne skal forhindre omstruktureringer og konsolideringer, der i øvrigt er hensigtsmæssige. Derfor foreslås det at udvide adgangen til at omstrukturere skattefrit.

Det foreslås således at give adgang til skattefrit at fusionere en tværgående pensionskasse m.v. ind i et livsforsikringsselskab ved vederlagsfrit at overdrage pensionskassens egenkapital, pensionsforpligtelser og aktiver til livsforsikringsselskabet. Den samme mulighed skal gælde for et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskabs fusion ind i et livsforsikringsselskab.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Afskaffelse af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension m.v.

Formålet med lovforslaget er at afskaffe fradrags-/bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser. Udbetalinger fra sådanne kapitalpensioner m.v. uden fradragsret vil tilsvarende ske uden afgift eller indkomstbeskatning. Afkastet af de opsparede midler beskattes med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven ligesom afkast på fradrags- og bortseelsesberettiget pensionsopsparing. Samtidig foreslås det at give mulighed for at overføre eller konvertere fradragsberettiget kapitalpension til kapitalpensionen m.v. uden fradrags- og bortseelsesret mod betaling af den afgift, som rettidige udbetalinger fra fradragsberettiget kapitalpension pålægges. Der sker hermed en fremrykning af beskatningen af de udskudte skatter, der hviler på de nuværende kapitalpensionsordninger.

Skattereformen indebærer med den hurtigere indfasning af lempelserne end af finansieringen umiddelbart en forværring af den offentlige saldo på kort sigt. For at neutralisere påvirkningen af den offentlige saldo fremrykkes beskatningen af kapitalpension ved, at fremtidige indbetalinger bliver skattepligtige, mens udbetalinger bliver skattefrie. Der gives samtidig mulighed for at betale skat af allerede foretagne indbetalinger, således at også udbetalinger fra denne del af opsparingen derefter bliver skattefri. Omlægningen fører ikke til højere beskatning af opsparing på kapitalpension.

For det første opnås med lovforslaget, at den mindre skattesanktion, som det gældende regelsæt indeholder, ikke længere vil eksistere. Indbetalingerne til fradragsberettiget kapitalpension har en skattemæssig fradragsværdi på 37,3 pct. (gennemsnitskommune), medens udbetalinger pålægges en afgift på 40 pct. Kapitalpensionen m.v. uden fradragsret er dermed skattemæssigt marginalt mere attraktiv for de fleste skattepligtige end den fradragsberettigede kapitalpension. Kapitalpensionen uden fradragsret giver - i lighed med den fradragsberettigede kapitalpensionsordning - mulighed for lavt beskattet langsigtet opsparing af frie midler til en beskatning på 15,3 pct. af afkastet i stedet for kapitalindkomstbeskatning på op til 42 pct. (eksl. kirkeskat) efter gældende regler.

For det andet vil afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension medføre, at indbetalingerne ikke længere kan fradrages i indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstafhængige offentlige ydelser. Det vil være tilfældet for personer, der har nået efterlønsalderen med ydelser efter lov om social pension, og personer omfattet af lov om individuel boligstøtte, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension m.v., eller lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Hertil kommer øget økonomisk fripladstilskud, reduktion i betalingen for plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven og øget pensionistnedslag i ejendomsværdiskatteloven. I lov om social pension og en række andre love er indkomstgrundlaget således fastsat som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst samt aktieindkomst bortset fra aktieudbytte på op til 5.000 kr. Ved opgørelse af den personlige indkomst, der er defineret i personskatteloven, fratrækkes efter reglerne i lov om social pension indbetalinger til pensionsordninger, herunder til kapitalpension. Med afskaffelsen af fradragsretten gøres der dermed op med den asymmetri, der ligger i, at indbetalinger til kapitalpension giver nedslag i indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstafhængige sociale ydelser, mens udbetalinger ikke tillægges indkomstgrundlaget. Til forskel herfra vil hverken ind- eller udbetalinger fra kapitalpensionen m.v. uden fradragsret påvirke indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstafhængige sociale ydelser, idet værdien af den nævnte pensionsopsparing efter gældende ret dog vil påvirke beregningen af efterlønnen.

For det tredje giver adgangen til at overføre eller konvertere fradragsberettiget kapitalpension til kapitalpensionen m.v. uden fradragsret mulighed for, at pensionsopsparerne kan undgå unødvendige administrationsomkostninger ved både at have en fradragsberettiget kapitalpension og en kapitalpension uden fradragsret.

2.2. Mulighed for at foretage flere former for omstruktureringer i den finansielle sektor

Lovforslagets formål er endvidere at åbne mulighed for at foretage flere former for omstruktureringer i den finansielle sektor.

De eksisterende regler giver mulighed for skattefrit at fusionere to aktieselskaber, og der er også mulighed for at fusionere flere andre former for virksomheder skattefrit. Som følge af den finansielle krise er der opstået behov for, at også andre former for virksomheder end de, der hidtil har haft muligheden, kan fusionere som et led i omstrukturering og konsolidering.

Konkurrencestyrelsen har i sin redegørelse for 2008 behandlet omkostninger til administration af pensioner. Konkurrencestyrelsen anførte bl.a., at administration af pension er præget af stordriftsfordele, og at kunderne i pensionsinstitutter med høje administrationsomkostninger sandsynligvis ville kunne få en billigere administration, hvis pensionsinstitutterne fusionerede.  De samlede omkostninger i en pensionsordning har stor betydning for størrelsen af den samlede pensionsudbetaling. Lavere omkostninger vil derfor medføre større pensionsudbetalinger og vil på den måde bidrage til indkomstaftrapningen af folkepension og andre offentlige ydelser samt medføre større indkomstskat ved udbetaling. Regeringen mener ikke, at skattereglerne skal forhindre pensionsinstitutterne i at høste stordriftsfordelene ved administration af pensioner. Forslaget falder i god tråd med Konkurrencestyrelsens anbefaling i Konkurrenceredegørelsen for 2008.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Afskaffelse af fradragsret for indskud på kapitalpension

3.1.1. Gældende ret

Der kan årligt indbetales op til 46.000 kr. (2013-niveau) på kapitalpension, herunder til finansiering af supplerende engangsydelser fra pensionskasser. Indbetalingerne er fradragsberettigede henholdsvis bortseelsesberettigede i arbejdsgiverordninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en skattemæssig fradragsværdi på ca. 37,3 pct. (gennemsnitskommune). Indbetalinger til kapitalpensionsordninger m.v. kan således ikke fratrækkes i grundlaget for topskatten. Afkastet af opsparede midler beskattes med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Udbetalinger af kapitalpension og supplerende engangsydelse i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, dvs. ved opnåelse af pensionsudbetalingsalderen eller lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, pålægges som hovedregel en afgift på 40 pct., idet der for opsparing foretaget før 1980 gælder lavere afgiftssatser.

Udbetalinger, der ikke sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, såsom hævning af ordningen i utide, pålægges en afgift på 60 pct.

Indbetalinger til kapitalpensioner kan modregnes i indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstafhængige offentlige ydelser, medens udbetalinger ikke påvirker indkomstgrundlaget for tildeling af indkomstafhængige offentlige ydelser.

3.1.2. Lovforslaget

Der foreslås en afgørende ændring af skattereglerne for kapitalpensioner. Denne del af lovforslaget består af følgende tre elementer:

Afskaffelse af fradrags-/bortseelsesret for indbetalinger til kapitalpension m.v.

Det foreslås at afskaffe fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser fra pensionskasser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afskaffelsen skal have virkning fra og med indkomståret 2013.

Det foreslås, at rettidige udbetalinger fra kapitalpension m.v., hvor indbetalinger ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hverken pålægges en afgift eller skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet af de opsparede midler på ordningen beskattes ligesom afkastet på den fradragsberettigede kapitalpension med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvorimod det akkumulerede afkast - modsat den fradragsberettigede kapitalpension - ikke pålægges en afgift på 40 pct. ved udbetaling. Kapitalpensionen m.v. uden fradrags- og bortseelsesret er således fortsat skattebegunstiget.

Der er altså tale om en ændret beskatning af den eksisterende kapitalpension, sådan at fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger bortfalder, mens udbetalingerne til sin tid til gengæld vil være skatte- og afgiftsfri.

Da der i en meget lang årrække stadigvæk vil være fradragsberettigede kapitalpensioner, foreslås det for at lette identifikationen af, om der er tale om en fradragsberettiget kapitalpension eller ej, at en ikke fradragsberettiget kapitalpension benævnes »aldersopsparing« for ordninger i pengeinstitutter, og »aldersforsikring« for ordninger i livsforsikringsselskaber m.v. Den supplerende engangsydelse afløses af »supplerende engangssum«.

Det foreslås, at der årligt kan indbetales op til 27.600 kr. (2013-niveau) på aldersforsikring m.v. Det svarer til det nuværende loft på 46.000 kr. (2013-niveau) korrigeret for den udskudte skat (40 pct.) på udbetalingstidspunktet.

Sker der indbetalinger over beløbsgrænsen, foreslås det at pålægge indbetalingen over beløbsgrænsen en afgift på 20 pct. Afgiften skal imødegå fordelen ved den lave beskatning af afkastet af for store indbetalinger.

Ud fra administrative hensyn for både SKAT og pensionsinstitutterne foreslås det, at afgiften opkræves via pensionsopsparerens årsopgørelse. Indbetalinger over beløbsgrænsen kan herefter blive på ordningen.

På linje med fradragsberettiget kapitalpensionsordning skal en førtidig ophævelse af ordningen medføre, at pensionsinstituttet indeholder afgift, således at fordelen ved den relativt lave pensionsafkastbeskatning ikke misbruges til midlertidig opsparing i løbet af den erhvervsaktive alder. Afgiftssatsen foreslås at blive på 20 pct. Det foreslås i forlængelse heraf, at fradragsberettigede kapitalpensionsordninger kan hæves i utide til 52 pct. Herved opnås, at en førtidig ophævelse af en kapitalpension kan ske til samme afgiftssats, hvad enten ordningen ophæves i utide eller overføres eller konverteres til en aldersforsikring m.v., der herefter ophæves i utide.

Betingelserne for oprettelse af aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum er de samme som for oprettelse af kapitalforsikringer, opsparinger i pensionsøjemed og supplerende engangsydelser. For så vidt angår kapitalopsparinger/aldersopsparinger og kapitalforsikringer/aldersforsikringer er der grundlæggende alene tale om en ændret beskatningsmåde, mens det er forventningen, at den supplerende engangssum i pensionskasserne udskilles som et mere selvstændigt pensionsprodukt end den nuværende supplerende engangsydelse set i forhold til selve pensionsordningen med løbende udbetalinger, som den supplerende engangsydelse er en integreret del af.

I øvrigt foretages en række konsekvensrettelser af tilknyttet lovgivning, herunder lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, hvorved denne lovs regler om indsættelse af begunstigede i pensionsopsparinger i pengeinstitutter og om kreditorbeskyttelse finder anvendelse både for kapitalopsparing med og uden fradragsret.

Adgang til at overføre eller konvertere fradragsberettiget kapitalpension til aldersopsparing og aldersforsikring mod fremrykket betaling af afgift

Det foreslås ud fra et ønske om yderligere fremrykning af skatteprovenu at indføre adgang til en frivillig fremrykning af afgiften af udbetalinger af fradragsberettigede kapitalpensionsordninger. Det sker ved, at pensionsopsparere med sådanne kapitalpensioner, herunder supplerende engangsydelser, kan overføre eller konvertere disse til aldersopsparing og -forsikring, henholdsvis supplerende engangssum mod betaling af en afgift på 40 pct.

Adgangen til at overføre eller konvertere fradragsberettiget kapitalpension til aldersopsparing og -forsikring medfører i øvrigt også, at pensionsopsparerne kan undgå unødvendige administrationsomkostninger ved både at have en fradragsberettiget kapitalpension og en kapitalpension uden fradragsret.

Overgangsregler

Det foreslås, at afgiftssatsen ved overførsler og konverteringer af eksisterende kapitalpensioner, herunder supplerende engangsydelser, til aldersopsparing og -forsikring, henholdsvis supplerende engangssum i det første år af indfasningen af skattereformen - 2013 - kun er 37,3 pct. i stedet for 40 pct. Hermed får personer med en eksisterende kapitalpension en tilskyndelse til at omlægge pensionsordningen, idet de vil opnå en skattebesparelse svarende til 2,7 pct. af formuen. Det vil dog ikke alene være skatterabatten på 2,7 pct., der afgør den enkelte borgers valg om at fremrykke beskatningen af eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013. Andre parametre vil således skulle tages i betragtning. Først og fremmest skal vilkårene for den konkrete aldersforsikring m.v. naturligvis sammenholdes med vilkårene for kapitalpensionen, herunder hvilke omkostninger, der er forbundet med aldersforsikringen sammenlignet med kapitalpensionen, og hvilke kurstab kunden eventuelt må realisere i forbindelse med overførslen eller konverteringen for at betale afgiften.

Det foreslås endvidere, at de nuværende kapitalpensioner og supplerende engangsydelser, der i 2013 udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, ligeledes kun pålægges en afgift på 37,3 pct. i stedet for som hovedregel 40 pct. Herved pålægges udbetalinger af kapitalpensioner m.v. den samme lavere afgift på 37,3 pct. i 2013, hvad enten kapitalpensionsordningen m.v. først overføres/konverteres til aldersforsikring m.v. og derefter udbetales, eller ordningen udbetales så at sige direkte.

Det foreslås endelig, at der uanset afskaffelsen af bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension m.v. i en overgangsperiode for den ansatte skal være bortseelsesret for arbejdsgivers obligatoriske indbetalinger til kapitalpension og supplerende engangsydelser i pensionskasser, i arbejdsmarkedspensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst. Overgangsperioden gælder til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016.

3.2. Indførelse af mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab

3.2.1. Gældende ret

Efter gældende ret er der ikke mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusionere skattefrit med et aktieselskab.

Hvis to aktieselskaber fusionerer, ændres der ikke på beskatningen, da begge selskaber har samme selskabsform og beskattes ens før fusionen. En tværgående pensionskasse m.v. beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, mens et livsforsikringsselskab både beskattes efter reglerne i selskabsskatteloven og efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven.

Hvis en pensionskasse m.v. overdrager sin egenkapital til et livsforsikringsselskab uden, at forsikringsselskabet yder et vederlag, beskattes livsforsikringsselskabet af overdragelsen som et selskabsskattepligtigt tilskud. Pensionskassen m.v. beskattes ikke af en eventuel fortjeneste ved afståelse af aktiver, da pensionskassen m.v. er undtaget fra at betale selskabsskat.

Den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende engangsydelse, kan efter gældende ret skatte- og afgiftsfrit overføres til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger til et livsforsikringsselskab. Muligheden for skatte- og afgiftsfri overførsel gælder derimod ikke tilfælde, hvor en tværgående pensionskasse fusionerer med et livsforsikringsselskab.

3.2.2. Lovforslaget

Denne del af forslaget skal give mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab.

Hvis en pensionskasse m.v. overdrager sin egenkapital, sine pensionsforpligtelser og sine aktiver til et livsforsikringsselskab uden, at livsforsikringsselskabet yder et vederlag for overdragelsen, er overdragelsen af egenkapitalen skattepligtig efter gældende regler.

Det foreslås derfor, at når en pensionskasse m.v. overdrager sin egenkapital til et livsforsikringsselskab som led i en fusion, skal overdragelsen være skattefri.

Den egenkapital, som er overdraget skattefrit, bør imidlertid ikke kunne udloddes skattefrit til ejerne, eller danne grundlag for skattefradrag - f.eks. ved hensættelse til de forsikrede. Der skal derfor knyttes nogle betingelser og værnsregler til skattefriheden.

Det foreslås derfor, at en efterfølgende nedgang i den egenkapital, der fremgår af det modtagende selskabs åbningsbalance, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forsikringsselskabet.

Endvidere foreslås det at udvide adgangen til afgiftsfri overførsel af den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende engangsydelse til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, til situationer, hvor overførslen sker som led i, at en tværgående pensionskasse fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske konsekvenser af skattereformen er belyst i det samtidig med dette fremsatte forslag til ændring af »Lov om ændring af ligningsloven, lov om en børne- og ungeydelse, personskatteloven m.v.«. Der henvises også dertil for en belysning af de fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen.

Med lovforslaget afskaffes for det første fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder indskud til supplerende engangsydelser fra pensionskasser, med virkning fra indkomståret 2013. Det foreslås samtidig, at rettidige udbetalinger fra kapitalpension m.v., hvor indbetalinger ikke er fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede hverken pålægges en afgift eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dermed ændres beskatningstidspunktet for denne type opsparing fremadrettet fra udbetalings- til indbetalingstidspunktet.

Det skønnes, at indbetalingerne (før skat) til kapitalpension i 2013 vil udgøre ca. 13,6 mia. kr. Ophævelsen af fradragsretten vil dermed medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 5,1 mia. kr. Herudover medfører ophævelsen af fradragsretten mindre udgifter til indkomstafhængige offentlige ydelser, og samlet set medfører lovforslaget et umiddelbart merprovenu på i alt ca. 5,4 mia. kr. i 2013, jf. tabel 1. Merprovenuet vil i de følgende år være faldende i takt med de faldende indtægter fra udbetalingerne (40 pct.s afgiften), og målt i varig virkning skønnes forslaget omtrent at være provenuneutralt.

For det andet giver lovforslaget i 2013 adgang til at omlægge en eksisterende kapitalpension - hvor der ved rettidige udbetalinger betales 40 pct. i afgift - til aldersopsparing og aldersforsikring, der er afgiftsfri ved udbetalingen, mod betaling af en afgift på 37,3 pct. Hermed får personer med en eksisterende kapitalpension en tilskyndelse til at omlægge pensionsordningen, idet de vil opnå en skattebesparelse svarende til 2,7 pct. af formuen. Dog kan en omlægning være forbundet med handelsomkostninger (kurstab, gebyr, kurtage m.v.) i forbindelse med realisering af værdipapirer til afgiftsbetalingen, og dette kan især for personer med mindre formuer overstige gevinsten ved omlægningen.

Adgangen til at omlægge eksisterende kapitalpensionsordninger i 2013 skønnes at indebære en engangs fremrykket skattebetaling på ca. 5 mia. kr. i 2013. Dette svarer til et engangs provenutab på ca. 360 mio. kr., og målt i varig virkning udgør provenutabet ca. 5 mio. kr. før tilbageløb.

I det omfang omlægningen af eksisterende kapitalpensioner indebærer større provenuændringer end lagt til grund i beregningen, forudsættes det eventuelle merprovenu alene anvendt til at afdrage på den offentlige gæld. Parterne bag skattereformaftalen (regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti) er enige om, at et eventuelt merprovenu ikke disponeres således, at den finanspolitiske holdbarhed forværres.

Samlet set medfører den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesret for indskud på kapitalpensioner, indførelsen af skatte- og afgiftsfrihed af udbetalinger knyttet hertil og muligheden for at omlægge en eksisterende kapitalpension til aldersopsparing og aldersforsikring, et umiddelbart merprovenu på ca. 10,44 mia. kr. i 2013, mens provenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 7,88 mia. kr., jf. tabel 1.

For finansåret 2013 skønnes denne del af lovforslaget ligeledes at medføre et merprovenu på ca. 10,44 mia. kr.

For kommunerne betyder afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, herunder supplerende engangsydelser fra pensionskasser, at deres udskrivningsgrundlag stiger. Det årlige merprovenu for kommunerne skønnes at udgøre ca. 3,75 mia. kr. Virkningerne på det kommunale skatteprovenu i de kommuner, der har valgt at selvbudgettere for 2013, vil blive neutraliseret, da virkningerne af tidsmæssige grunde ikke har kunnet indgå i kommuneforhandlingerne for 2013 og i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013, jf. også bemærkningerne til lovforslagets § 11, stk. 9 og 10.

Da fradragsværdien for indskud på kapitalpension ved nugældende regler er ca. 37,3 pct. (gennemsnitskommune), mens afgiften på udbetalingstidspunktet er 40 pct., indeholder de gældende regler reelt en skattesanktion. Med lovforslaget afskaffes denne skattesanktion. For personer, der på indbetalingstidspunktet modtager indkomstafhængige offentlige ydelser, vil ophævelse af skattesanktionen omtrent udlignes af en lavere tildeling af indkomstafhængige offentlige ydelser, mens det for de øvrige vil være forbundet med en lavere beskatning.

Den del af lovforslaget, der giver mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab, medfører, at der ikke skal ske beskatning, når en pensionskasse m.v. overdrager sin egenkapital, sine pensionsforpligtigelser og aktiver til et livsforsikringsselskab. Til gengæld sikres det, at egenkapitalen ikke kan udloddes skattefrit til livsforsikringsselskabets aktionærer eller danne grundlag for skattefradrag som f. eks. hensættelser til de forsikrede. Da det må lægges til grund, at skattefriheden på fusionstidspunktet er en forudsætning for, at sådanne fusioner finder sted, skønnes denne del af forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser.

Tilsvarende må det antages, at den foreslåede adgang til at overføre supplerende engangsydelser fra pensionskasser til livsforsikringsselskaber uden beskatning vil være en forudsætning for, at sådanne overførsler finder sted.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes med nogen usikkerhed, at den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesret for indskud på kapitalpensioner og muligheden for at omlægge en eksisterende kapitalpension til aldersopsparing og aldersforsikring, vil medføre udgifter til systemudvikling for SKAT på 22,5 mio. kr. De årlige driftsomkostninger som følge af systemtilretningerne skønnes med en vis usikkerhed at udgøre 1,7 mio. kr. Forslaget vil medføre et øget årsværksforbrug i SKAT på 12 årsværk i 2013 og 2 årsværk i 2014 og frem.

Den del af lovforslaget, der giver mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab, har begrænsede administrative konsekvenser.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den del af lovforslaget, der vedrører afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesret for indskud på kapitalpensioner og muligheden for at omlægge en eksisterende kapitalpension til aldersopsparing og aldersforsikring vil både på kort sigt - afhængigt af hvor mange, der omlægger deres ordninger i 2013 - og på længere sigt betyde, at pensionsopsparernes depoter nedbringes, svarende til værdien af den udskudte skat. Nedbringelsen af depoterne skønnes ikke at være forbundet med egentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Den del af lovforslaget, der giver mulighed for, at en tværgående pensionskasse m.v. kan fusioneres skattefrit ind i et livsforsikringsselskab, der drives som et aktieselskab, bidrager til, at skattereglerne ikke er til hinder for omstruktureringer i pensionsbranchen.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er fremsat som en del af udmøntningen af skattereformen, og har til formål at afskaffe fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpension, hvor udbetalingerne til gengæld vil være skatte- og afgiftsfri. Med forslaget vil eksisterende kapitalpensioner kunne overføres eller konverteres til aldersopsparing og aldersforsikring mod fremrykket betaling af afgift.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer, at forslaget vil medføre administrative omstillingsbyrder for pensionsinstitutter og livsforsikringsselskaber i forbindelse med oprettelsen af aldersforsikringer m.v. samt overførsler af eksisterende kapitalpensioner til aldersforsikringer m.v. Virksomhederne vil med indførelsen af aldersforsikringen m.v. skulle indberette til SKAT, når en pension omlægges samt afregne afgiften til betaling. Eftersom det kun er i 2013, at eksisterende kapitalpensioner kan overføres til aldersforsikring m.v. med en afgiftssats på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. forventes det, at størstedelen af overførslerne m.v. vil finde sted i løbet af 2013. Af denne grund vurderer CKR, at der hovedsageligt vil være tale om en omstillingsbyrde for de pågældende virksomheder som følge af lovforslaget.

CKR gør opmærksom på, at det, grundet den nuværende mængde information, ikke har været muligt at komme med et mere præcist estimat af omfanget af administrative byrder pålagt virksomhederne i forbindelse med lovforslaget.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, Cevea, Cepos, Danske Regioner, Danske Advokater, Dansk Erhverv, DI, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR-danske revisorer, FTF, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Pensionsstyrelsen, retssikkerhedschefen, Skatterevisorforeningen, Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Videncentret for Landbrug og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 10 A og § 12 A at indføre adgang til at foretage indbetalinger på kapital­opsparings- og kapitalforsikringsordninger, der benævnes aldersopsparing og aldersforsikring. Indbetalinger til aldersforsikring og aldersopsparing er ikke fradragsberettigede, og udbetalingerne skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og heller ikke pålægges afgift. Afkastet skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven med 15,3 pct.

De foreslåede nye paragraffer - §§ 10 A og 12 A - indgår i pensionsbeskatningslovens afsnit I, der har overskriften »Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri«.

Det er på den baggrund nødvendigt at tilpasse affattelsen af overskriften til pensionsbeskatningslovens afsnit I således, at den også rummer, at bidrag og præmier til aldersforsikring m.v. ikke er skattefrie. Det foreslås at ændre overskriften til »Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri samt aldersopsparing og aldersforsikring«.

Til nr. 2

Det foreslås at indsætte reglen for aldersforsikring, der kan oprettes i livsforsikringsselskaber m.v., som en ny paragraf 10 A. Den foreslåede nye paragraf indgår i et afsnit i pensionsbeskatningsloven, der har overskriften »Kapitalforsikringer i pensionsøjemed«, og som indeholder § 10 og § 11.

Det er på den baggrund nødvendigt at tilpasse affattelsen af overskriften til det pågældende afsnit i pensionsbeskatningsloven således, at den også kan rumme kapitalforsikring i pensionsøjemed uden fradragsret (aldersforsikring). Det foreslås at ændre overskriften til »Kapitalforsikringer i pensionsøjemed samt kapitalforsikringer i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring)«.

Til nr. 3

Det foreslås at indsætte reglen for aldersforsikring som en ny § 10 A i pensionsbeskatningsloven.

Betingelserne for oprettelse af aldersforsikring er de samme som for oprettelse af kapitalforsikringer. Der er grundlæggende alene tale om en ændret beskatningsmåde, sådan at fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger bortfalder, mens udbetalingerne til sin tid til gengæld vil være skatte- og afgiftsfri.

Da der i en meget lang årrække stadig vil være fradragsberettigede kapitalforsikringer foreslås det for at lette identifikationen af, om der er tale om en fradragsberettiget kapitalforsikring eller ej, at en ikke fradragsberettiget kapitalforsikring benævnes »aldersforsikring«.

Betingelserne for aldersforsikring svarer altså fuldt ud til de betingelser, der i pensionsbeskatningslovens § 10 er fastsat for den fradragsberettigede kapitalforsikring i pensionsøjemed. Forskellen mellem den fradragsberettigede kapitalforsikring og aldersforsikringen er, at der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, og at udbetalingerne i aldersforsikringen ikke beskattes eller pålægges afgift. Afkastet skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven med 15,3 pct., ligesom tilfældet er for afkastet af fradragsberettiget kapitalforsikring.

Det foreslås derfor i den foreslåede nye § 10 A, at pensionsbeskatningslovens § 10 også gælder aldersforsikring.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 10 indebærer, at aldersforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 1, kan oprettes i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Endvidere kan aldersforsikring oprettes i livsforsikringsselskaber, der efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 10 indebærer endvidere, at forsikringen skal være oprettet med forsikringstageren som forsikret og ejer af forsikringen, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2. Er policen oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver med sidstnævnte som forsikringstager, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jf. dog pensionsbeskatningslovens § 17.

En aldersforsikring kan tegnes som en forsikring, hvor forsikringssummen kun kommer til udbetaling, hvis forsikrede lever på det aftalte udbetalingstidspunkt, eller som en ren dødsfaldsforsikring, dvs. at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, hvis den forsikrede dør inden første policedag efter, at forsikrede når pensionsudbetalingsalderen, jf. § 1 a i pensionsbeskatningsloven.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 10 indebærer også, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3, at hvis aldersforsikringen ikke er tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om, at udbetaling til den forsikrede selv tidligst må ske på det tidspunkt, hvor den forsikrede har nået pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller en lavere pensionsalder, der er godkendt af Skatterådet, og senest den første policedag 15 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen. Der kan dog tillige aftales udbetaling til den forsikrede i tilfælde af invaliditet eller livstruende sygdom indtruffet inden pensionsudbetalingsalderen.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 10 indebærer endelig, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 4, at pensionsbeskatningslovens § 5, stk. 2, gælder for indsættelse af begunstigede.

Aldersforsikring kan efter pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 2, kombineres med en invalidesum, der udbetales til den forsikrede i tilfælde af invaliditet, som medfører en varig nedsættelse af erhvervsevnen/arbejdsevnen med mindst 2/3.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for at foretage indbetalinger til en aldersforsikring efter at en anden aldersforsikring mv. er blevet helt eller delvist udbetalt.

Til nr. 4

Den foreslåede nye § 12 A i lovforslagets § 1, nr. 6, indgår i et afsnit i pensionsbeskatningsloven, der har overskriften »Opsparing i pensionsøjemed«, og som indeholder §§ 12, 13 og 14 A.

Det er på den baggrund nødvendigt at tilpasse affattelsen af overskriften til det pågældende afsnit i pensionsbeskatningsloven således, at den også kan rumme opsparing i pensionsøjemed uden fradragsret (aldersopsparing). Det foreslås at ændre overskriften til »Opsparing i pensionsøjemed samt opsparing i pensionsøjemed uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing)«.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensændring.

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., at et beløb svarende til det, der efter pensionsbeskatningslovens § 16 årligt (46.000 kr. i 2013-niveau) højst kan anvendes til kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed, altid kan anbringes i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Bestemmelsen gælder for opsparing i pensionsøjemed i et penge- og kreditinstitut i et andet EU-/EØS-land, som SKAT har godkendt til at udbyde fradrags- eller bortseelsesberettiget opsparing i pensionsøjemed.

Da pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at konsekvensrette pensionsbeskatningslovens § 12, så beløbsgrænsen på 46.000 kr. fremgår direkte af pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt. For eksisterende fradragsberettigede kapitalopsparinger fastholdes grænsen således på 46.000 kr., således at der fortsat altid kan anbringes 46.000 kr. i værdipapirer udstedt af en enkelt emittent. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Til nr. 6

Det foreslås at indsætte reglen for aldersopsparing som en ny § 12 A i pensionsbeskatningsloven.

Betingelserne for oprettelse af aldersopsparing er de samme som for oprettelse af kapitalopsparinger. Der er grundlæggende alene tale om en ændret beskatningsmåde, sådan at fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger bortfalder, mens udbetalingerne til sin tid til gengæld vil være skatte- og afgiftsfri.

Da der i en meget lang årrække stadig vil være fradragsberettigede kapitalopsparinger foreslås det for at lette identifikationen af, om der er tale om en fradragsberettiget kapital­opsparing eller ej, at en ikke fradragsberettiget kapitalopsparing benævnes »aldersopsparing«.

Betingelserne for aldersopsparing svarer altså fuldt ud til de betingelser, der i pensionsbeskatningslovens § 12 er fastsat for den fradragsberettigede kapitalopsparing. Forskellen mellem den fradragsberettigede kapitalopsparing og aldersopsparingen er, at der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, og at udbetalingerne fra aldersopsparingen ikke beskattes eller pålægges afgift. Afkastet skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven med 15,3 pct., ligesom tilfældet er for afkastet af fradragsberettiget kapitalopsparing.

Det foreslås derfor i den foreslåede nye § 12 A, at pensionsbeskatningslovens § 12 også gælder aldersforsikring.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 12 indebærer, at aldersopsparingen skal være oprettet enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, og som SKAT har godkendt, eller i en anden institution inden for EU/EØS, som SKAT har godkendt. De opsparede midler indsættes på en indlånskonto i det pågældende pengeinstitut.

Henvisningen til reglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 9. pkt., indebærer, at midlerne på aldersopsparing, der er oprettet i pengeinstitutter og kreditinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. danske pengeinstitutter og kreditinstitutter, skal anbringes i overensstemmelse med §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Finanstilsynet har med hjemmel i § 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om, hvilke værdipapirer m.v. som midlerne i en rateopsparing i pensionsøjemed kan anbringes i (bekendtgørelse nr. 1359 af 22. december 2011 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.). Indførelsen af aldersopsparing kræver ændring af Finanstilsynets bekendtgørelse.

Henvisningen til reglerne i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 3.-8. pkt., indebærer, at midler på aldersopsparing, der er oprettet i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS end Danmark udøver kreditinstitutvirksomhed, og som SKAT har godkendt til at udbyde aldersopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 A, ikke kan anbringes i fast ejendom. Det gælder uanset, hvad den faste ejendom anvendes til, og uanset om den faste ejendom er afskrivningsberettiget eller ikke-afskrivningsberettiget. Endvidere kan de opsparede midler ikke anbringes i aktier og anparter, der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet.

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 1, 6.-8. pkt., indebærer, at der gælder grænser for, hvor meget af opsparingen i et særskilt depot pensionsopspareren kan anbringe i aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede kapitalandele).

Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 12 indebærer endvidere, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 2, at aftalen om aldersopsparing skal indeholde bestemmelser om, at kapitalen med påløbne renter skal udbetales til kontohaveren, jf. dog pensionsbeskatningslovens § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetalinger i tilfælde af kontohaverens død.

Henvisningen til § 12 indebærer også, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, at aftalen om aldersopsparing skal indeholde bestemmelser om, at udbetaling til kontohaveren tidligst må ske på det tidspunkt, hvor kontohaveren når pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a, eller en lavere pensionsalder, der er godkendt af Skatterådet, og senest 15 år efter, at han eller hun har opnået pensionsudbetalingsalderen.

Kontohaveren kan dog vælge at indgå aftale om, at udbetalingen af aldersopsparingen kan ske på et tidligere tidspunkt, hvis han eller hun får varig nedsat arbejdsevne, der giver ham eller hende ret til at modtage førtidspension efter lov om social pension, eller bliver ramt af en livstruende sygdom.

Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 4, har kontohaveren mulighed for at bestemme, hvem der skal have udbetalt aldersopsparingen, hvis han eller hun dør, inden opsparingen er kommet til udbetaling, ved at indsætte en begunstiget i aftalen om aldersopsparingen. Det er dog kun kontohaverens nærmeste pårørende, ægtefælle eller fraskilte ægtefælle, livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, eller en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger, der kan indsættes som begunstigede.

Efter pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 2, kan der til aldersopsparingen knyttes en invalidesumsforsikring som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 2.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for at foretage indbetalinger til en aldersopsparing efter at en anden aldersforsikring mv. er blevet helt eller delvist udbetalt.

Til nr. 7

I pensionsbeskatningslovens § 15 C er der fastsat en række betingelser for SKATs godkendelse af en udenlandsk (EU-/EØS lande) pensionsordning med løbende udbetalinger, rateforsikringer eller kapitalforsikringer som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, dvs. først og fremmest som fradrags- eller bortseelsesberettiget.

Som forslaget er formuleret, jf. dog nedenfor, vil udenlandske aldersopsparinger skulle opfylde samme betingelser som nævnt ovenfor for SKATs godkendelse af ordningen. Det er imidlertid ikke i relation til fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger, at der stilles betingelser til godkendelse af ordningen, men i relation til den skattemæssige begunstigelse af ordningen, som består i, at afkastet på ordningen beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven i stedet for på samme måde som afkast af frie midler.

Efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, er det en særlig betingelse, at midlerne i pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i pensionsøjemed og pensionsordninger, der svarer hertil, ikke kan anbringes i fast ejendom med brugsrettigheder, rabatter eller dispositionsret tilknyttet, aktier m.v. i selskaber, hvori forsikringstageren ejer 25 pct. eller mere af aktierne m.v., aktier m.v., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter el.lign. i selskabet, eller andele i en personligt drevet virksomhed ejet af forsikringstageren.

Det foreslås, at dette også skal gælde udenlandske aldersforsikringer.

Til nr. 8 og 24

Det foreslås at affatte pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, på ny. Den nye affattelse af bestemmelsen indeholder to afgørende ændringer.

For det første fastholdes i 3. pkt. fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed alene til udgangen af indkomståret 2012, mens fradrags- og bortseelsesretten bortfalder fra og med indkomståret 2013.

I den forbindelse nævnes indbetalinger til supplerende engangsydelser specifikt i stedet som efter gældende ret blot at blive medregnet under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. § 29 A, stk. 2, som foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Der tilsigtes ikke hermed en ændring af gældende ret for indbetalinger til supplerende engangsydelser i indkomståret 2012.

Dermed bortfalder fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og til finansiering af supplerende engangsydelser fra pensionskasser fra og med indkomståret 2013, jf. også forslagets § 1, nr. 10 og 12, mens fradrags- og bortseelsesretten for de nævnte indbetalinger vil være uændret til og med indkomståret 2012. Det bemærkes, at fradrags- og bortseelsesretten for skattepligtige personer med bagudforskudt indkomstår først bortfalder fra og med indkomståret 2014, jf. lovforslagets § 11, stk. 4, hvortil der henvises.

For det andet fastsættes der i 1. pkt. en grænse for indbetalinger på kapitalopsparing uden fradrags- og bortseelsesret (aldersopsparing), kapitalforsikring uden fradrags- og bortseelsesret (aldersforsikring) og supplerende engangssum. Det foreslås, at der på aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum årligt i alt kan indskydes et grundbeløb på højst 27.600 kr. (2010-niveau). Det indebærer følgelig, at har en person oprettet flere ordninger, kan der som udgangspunkt i alt indskydes 27.600 kr. på disse ordninger. Indskydes der mere end 27.600 kr., afgiftsbelægges det overskydende beløb med 20 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Der foreslås i 2. pkt. en regel om, at pensionsinstituttet skal påse, at der i det pågældende pensionsinstitut årligt ikke indbetales et større beløb end grundbeløbet. Det er altså muligt for en person samlet at indskyde mere end 27.600 kr. årligt, men det kan ikke ske i et enkelt institut. Formålet med at pålægge pensionsinstitutterne pligt til at påse overholdelsen af beløbsgrænsen er at reducere omfanget af indbetalinger over grundbeløbet mest muligt. Det kan eksempelvis ske ved, at pensionsinstituttet indlægger en spærrekode el. lign. , der hindrer, at pensionsopsparere via netbank el. lign. kan komme til at indbetale et større beløb end 27.600 kr. årligt (2010-niveau) til pensionsinstituttet. Et pensionsinstitut kan dog alene påse, at der ikke sker overskridelse af beløbsgrænsen i eget pensionsinstitut, herunder lokalafdelinger m.v., men ikke i andre pensionsinstitutter.

Grundbeløbet i 1. pkt. foreslås ligesom det nuværende grundbeløb på 46.000 kr. i 3. pkt. for fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension reguleret efter personskattelovens § 20. I bestemmelsen er beløbsgrænsen for indbetalinger på aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum derfor ligesom de øvrige beløbsgrænser i skattelovgivningen, der reguleres efter personskattelovens § 20, fastsat som grundbeløb i 2010-niveau. Da reguleringen af beløbsgrænserne som led i den tidligere VK-regerings Genopretningspakke i juni 2010 er suspenderet i 2011 til 2013, svarer 2010-grundbeløbene også til beløbsgrænserne i 2013-niveau. Fra og med 2014 genoptages de årlige reguleringer i henhold til personskattelovens § 20.

Det bemærkes, at beløb, der overføres, herunder konverteres efter den foreslåede § 41 A i pensionsbeskatningsloven ikke medregnes under beløbsgrænsen i 1. pkt., idet sådan overførsel m.v. ikke behandles som ind- og udbetaling, jf. lovforslagets 1, nr. 33. Pensionsbeskatningslovens § 41 A omfatter dels overførsel af en aldersopsparing og aldersforsikring til en anden aldersopsparing m.v., dels overførsel, herunder konvertering af en kapitalforsikring i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 og opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 til en aldersforsikring henholdsvis aldersopsparing. Den foreslåede § 41 A i pensionsbeskatningsloven omfatter endelig overførsel, herunder konvertering af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum.

Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetaling til en aldersforsikring m.v. for ejeren, nedsættes efter 5. pkt., det årlige grundbeløb i 1. pkt. med disse indbetalinger. Arbejdsgiverindbetalinger går dermed forud for private indbetalinger. Det svarer til den gældende regel for indbetalinger til kapital- og ratepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2.

Til nr. 9

Det er i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 3, 2. pkt., fastsat, at der i tilfælde, hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på en indlånskonto i et pengeinstitut, ses der ved opgørelsen af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, bort fra fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

Det foreslås, at det samme skal gælde ved opgørelsen af beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau) for indbetalinger til aldersopsparing og aldersforsikring. Det betyder eksempelvis, at tab ved handel med værdipapirer m.v. ikke giver ret til en tilsvarende forøgelse af den maksimale indbetaling, der kan ske til en aldersopsparing.

Til nr. 10

Pensionsbeskatningslovens § 18 indeholder reglerne for fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalinger til privatoprettede pensionsordninger.

Indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer, skal ikke kunne fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., at afskære fradragsretten for præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af supplerende engangssummer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 23.

Efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3, kan bidrag og præmier til pensionsordninger m.v. i samme omfang som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 18 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Den foreslåede afskaffelse af fradragsretten i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring og til finansiering af supplerende engangssummer følgelig ikke kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst i personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 3.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring.

I pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., henvises der til beløbsgrænsen for indbetaling til kapitalpension i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1.

Grænsen for indbetalinger til fradragsberettiget kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed vil med lovforslaget følge af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, mens grænsen for indbetaling til aldersforsikring mv. vil følge af pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Henvisningen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt., skal derfor ændres således, at der henvises til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 12

Pensionsbeskatningslovens § 19 indeholder reglerne for bortseelsesretten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den ansatte for de indbetalinger, som den ansattes arbejdsgiver foretager til en pensionsordning.

De indbetalinger, som en arbejdsgiver foretager til aldersopsparing, aldersforsikring og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af engangssummer, skal der ikke være bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den ansatte.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 4. pkt., at afskære bortseelsesretten for præmier og bidrag til aldersopsparing, aldersforsikring og den del af et pensionskassemedlems årlige bidrag, der anvendes til finansiering af engangssummer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 23.

Forslaget medfører, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af den del af vederlaget til den ansatte, som arbejdsgiveren indbetaler til pensionsinstituttet til aldersopsparing, aldersforsikring og finansiering af supplerende engangssummer fra pensionskasser. Arbejdsgiveren skal dermed også indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer omfattet af ligningslovens § 7 U, der indbetales til aldersopsparing, aldersforsikring og finansiering af supplerende engangssummer fra pensionskasser. Det er kun den skattepligtige del af indkomst omfattet af ligningslovens § 7 U, der pålægges arbejdsmarkedsbidrag.

Til nr. 13

Efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, skal det beløb, som en arbejdsgiver til en udsendt medarbejder indbetaler til en pensionsordning for medarbejderens ægtefælle/samlever under udsendelsen, ikke regnes med, når den medfølgende ægtefælles/samlevers skattepligtige indkomst bliver opgjort.

Formålet med reglerne er at skabe skattemæssig ligestilling mellem pensionsordninger, som arbejdsgiveren til en udsendt medarbejder opretter for den udsendte medarbejders ægtefælle/samlever henholdsvis den udsendte medarbejder.

Det foreslås i § 19, stk. 3, 1. pkt., at afskære bortseelsesretten for den medfølgende ægtefælles/samlevers skattepligtige indkomst for de indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssummer, som er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 23, som arbejdsgiveren til den udsendte ægtefælle indbetaler til en af de nævnte ordninger henholdsvis supplerende engangssummer.

Til nr. 14

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, kan indbetalinger til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 1. og 6. pkt., ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller som efter pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bl.a. overføres til en anden ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Den grundlæggende systematik i pensionsbeskatningslovens § 21 A er, at der gives mulighed for at opnå fradrag for en pensionsindbetaling på en fradragsberettiget pensionsordning, hvor der af forskellige årsager ikke er fradragsret for indbetalingen, ved at overføre beløbet til en anden fradragsberettiget ordning.

Det foreslås, at de nævnte indbetalinger til opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikring i pensionsøjemed ikke skal kunne overføres til aldersforsikring m.v. efter § 21 A.

Pensionsopspareren vil i stedet kunne få det ikke fradragsberettigede beløb udbetalt eller overført til en ratepension eller en pensionsordning med løbende udbetalinger efter reglen i § 21 A. Alternativt vil pensionsopspareren helt eller delvist kunne overføre eller konvertere kapitalpensionen til en aldersopsparing eller aldersforsikring efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, hvortil der henvises.

Efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 2, kan indbetalinger til en ratepension eller en ophørende alderspension, som efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, 2. pkt., ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, eller som efter pensionsbeskatningslovens § 21, stk. 2, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligeledes bl.a. overføres til en anden ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Det foreslås tilsvarende, at de nævnte indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner ikke skal kunne overføres til aldersforsikring m.v.

Til nr. 15

Det foreslås i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, at fastsætte regler for den skattemæssige behandling af rettidige udbetalinger af aldersopsparing og aldersforsikring. Rettidige udbetalinger skal være afgiftsfrie og skal heller ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Den nye § 25 A indgår i pensionsbeskatningslovens kapitel 3, der har overskriften »Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed«. Flere andre bestemmelser i kapitel 3 ændres også som følge af indførelsen af aldersforsikring m.v.

Det er på den baggrund nødvendigt at tilpasse affattelsen af overskriften til pensionsbeskatningslovens kapitel 3 således, at den også rummer aldersforsikringer og aldersopsparinger.

Det foreslås at ændre overskriften til »Kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, samt aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum«.

Til nr. 16 og 17

Der er tale om konsekvensændringer som følge af indsættelsen af et nyt nummer 9 i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, i lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 18

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at indføre mulighed for at overføre, herunder konvertere fradragsberettigede kapitalpensioner til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af en afgift på som udgangspunkt 40 pct., jf. et nyt nr. 9 i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Tilsvarende vil der være mulighed for at overføre, herunder konvertere en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, mod betaling af en afgift på 40 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 23, hvortil der henvises.

Særligt for så vidt angår kapitalpensioner i pengeinstitutter, bemærkes det, at afgiften beregnes af det beløb, som på tidspunktet for overførslen, herunder konverteringen kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, hvilket medfører, at afgiften beregnes på baggrund af værdien på overførsels- eller konverteringstidspunktet af evt. overførte værdipapirdepoter og andele i puljeordninger i pengeinstitutter.

Det indebærer, at det beløb, der indgår på aldersopsparingen eller aldersforsikringen, er det beløb, der kunne udbetales til den pensionsberettigede efter fradrag af en afgift på 40 pct. og efter pensionsbeskatningslovens 26 A en lavere afgift af opsparing foretaget før 1980. Forslaget indebærer en fremrykning af betaling af afgiften fra det tidspunkt, hvor udbetalingen ville ske i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, til det tidspunkt, hvor overførslen sker.

Den del af indeståendet på en fradragsberettiget kapitalpension, som der eventuelt ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, pålægges ved overførslen eller konverteringen også en afgift på 40 pct. eller lavere afgift efter pensionsbeskatningslovens § 26 A. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

Adgangen til at overføre eller konvertere fradragsberettiget kapitalpension gælder for alle pensionsopsparere uanset alder og dermed også for pensionsopsparere, der har nået pensionsudbetalingsalderen eller lavere pensionsalder fastsat af Skatterådet.

Det overførte eller konverterede beløb til aldersopsparing eller aldersforsikring kan anses som et særligt indskud på aldersopsparingen m.v., der ikke skal medregnes under beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og § 1, nr. 21. Det overførte beløb behandles herefter som en fuldt integreret del af indeståendet på aldersopsparingen m.v.

Det indebærer, at indeståendet på aldersopsparingen m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i pensionsbeskatningslovens § 25 A i lovforslagets § 1, nr. 19, kan udbetales skatte- og afgiftsfrit, når udbetaling sker i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i pensionsbeskatningslovens § 10 A, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, og i pensionsbeskatningslovens § 12 A, jf. pensionsbeskatningslovens § 12. Afkastet af de midler, der er overført fra fradragsberettiget kapitalpension, beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven med 15,3 pct.

Afgiftsfriheden ved udbetalingen gælder dermed også for den del af indeståendet, der oprindelig stammer fra en fradragsberettiget kapitalpension, og som efter fradrag af en afgift på 40 pct. er overført til aldersopsparingen m.v., samt afkastet heraf.

Det indebærer endvidere, at hvis der disponeres over indeståendet på aldersopsparingen m.v., så aldersopsparingen m.v. ikke længere opfylder betingelserne for at være en aldersopsparing m.v., eller der sker udbetalinger fra ordningen i utide, betales der efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, en afgift på 20 pct. Det gælder også for den del af indeståendet, der stammer fra en fradragsberettiget kapitalpension, og som efter fradrag af en afgift på 40 pct. er overført/konverteret til aldersopsparingen m.v., samt afkastet heraf. Det betyder, at dispositioner og udbetalinger i utide, der stammer fra den tidligere fradragsberettigede kapitalpension, pålægges en samlet afgift på 52 pct. i det tilfælde, hvor den fradragsberettigede kapitalpension er overført/konverteret til aldersforsikring m.v. mod betaling af en afgift på 40 pct.

Ved udbetaling af en kapitalpension i overensstemmelse med vilkårene skal der efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, som udgangspunkt betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Afgiften for en del af kapitalpensionsordningen er efter pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 dog lavere, hvis ordningen er oprettet før den 1. januar 1980. Afgiften er efter en række overgangsregler 25 pct., og i enkelte tilfælde er udbetalingen helt afgiftsfri.

Ved overførsel, herunder konvertering efter den foreslåede regel i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, til en aldersopsparing m.v. anvendes de afgiftssatser, der er fastsat i overgangsreglerne i pensionsbeskatningslovens § 26 A og § 27 som anført nedenfor.

For kapitalpensionsordninger oprettet i perioden 1. januar 1972 - 31.december 1979 skal der efter pensionsbeskatningslovens § 26 A beregnes en afgift på 25 pct. af indbetalingerne på ordningen i perioden 1. januar 1972 - 31.december 1979 og af værditilvæksten heraf til og med den 31. december 1979.

For kapitalpensionsordninger oprettet i perioden 1. januar 1958 - 31. december 1971 skal der ikke beregnes afgift af den tilvækst, der stammer fra pensionsopsparerens (arbejdstagerens) egne indbetalinger før den 1. januar 1972. Der beregnes en afgift på 25 pct. af indbetalingerne på ordningen i perioden 1. januar 1972 - 31.december 1979 og af værditilvæksten heraf til og med den 31. december 1979. Der skal dog ikke beregnes afgift af den del af udbetalingen, der stammer fra pensionsopsparerens (arbejdstagerens) egne indbetalinger før den 1. januar 1972.

For kapitalpensionsordninger oprettet før den 1. januar 1958 sker der en opgørelse af ordningens værdi pr. 31. december 1979, og denne del kan ved pensionsalderens indtræden udbetales afgiftsfrit. Er indbetalingerne til en sådan ordning forøget efter den 1. januar 1972, dvs. at de årlige indbetalinger overstiger det største beløb, der er indbetalt i et af årene 1969, 1970 og 1971, så skal der dog betales afgift på 25 pct. af den del af udbetalingen, der stammer fra de forøgede indbetalinger. Det vil sige, at der betales 25 pct. i afgift af både indbetalingerne og værditilvæksten heraf.

Til nr. 19

Det foreslås i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 1, at fastsætte regler for den skattemæssige behandling af rettidige udbetalinger af aldersopsparing og aldersforsikring. Rettidige udbetalinger skal være afgiftsfrie og skal heller ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås i bestemmelsen, at udbetalinger m.v. fra aldersopsparing og aldersforsikring i de situationer, der svarer til de udbetalingssituationer m.v., der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8 (udbetalinger m.v. af fradragsberettiget kapitalpension til 40 pct.), ikke pålægges afgift og heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er noget til hinder for at foretage indbetalinger til en aldersforsikring m.v. efter at en anden aldersforsikring m.v. er blevet helt eller delvist udbetalt.

Pensionsbeskatningsloven indeholder et generelt princip om symmetri i beskatningen. Det går ud på, at i det omfang, der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger, hvad enten indbetalingerne har været fradragsberettigede her i landet eller i udlandet, skal der ske beskatning af udbetalingerne.

Det foreslås derfor i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 2, en regel om, at udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, i de i § 25, stk. 1, nr. 1-8, tilsvarende situationer pålægges en afgift på 40 pct. Det forventes, at reglen kun vil finde anvendelse i et meget begrænset omfang, idet det antages, at udlandet kun i meget få tilfælde vil indrømme fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til en dansk ordning.

Ved deludbetaling fra en ordning anses udbetalingen fortrinsvis at vedrøre indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret. Der kan således ikke ske afgiftsfri udbetaling, før der er betalt afgift af alle indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret.

Den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 3, svarer til den gældende regel i pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 2, der regulerer den afgiftsmæssige behandling af kapitalpensionsudbetalinger, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end pensionsudbetalingsalderen.

Det betyder, at afgiftsfri udbetaling, hvor Skatterådet har godkendt en lavere pensionsalder end pensionsudbetalingsalderen, og hvor udbetalingen sker før det tidspunkt, hvor pensionsudbetalingsalderen opnås, kun kan finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling skal der beregnes afgift efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, dvs. med 20 pct., medmindre der er tale om en situation, der svarer til de udbetalingssituationer m.v., der er nævnt i pensionsbeskatningslovens 25, stk. 1, nr. 2-8.

Den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 4, svarer til den gældende regel i pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 3, der regulerer den afgiftsmæssige behandling af kapitalpensionsudbetalinger, i forbindelse med varigt nedsat erhvervsevne m.v.

Det betyder, at afgiftsfri udbetaling i forbindelse med varigt nedsat erhvervsevne, varigt nedsat funktionsevne eller i forbindelse med ejerens livstruende sygdom, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 2-4, kun kan finde sted én gang. Ved efterfølgende udbetaling skal der beregnes afgift efter pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, dvs. med 20 pct., medmindre der er tale om en situation, der svarer til de udbetalingssituationer m.v., der er nævnt i pensionsbeskatningslovens 25, stk. 1, nr. 2-4.

Den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, vedrører den situation, hvor det samlede indbetalte beløb overstiger beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau).

Efter bestemmelsen skal der betales en afgift på 20 pct. af det for meget indbetalte beløb. Afgiften påhviler kontohaveren m.v. og opkræves via årsopgørelsen for det indkomstår, hvor overskridelsen er sket, jf. lovforslagets § 3, nr. 2, hvortil der henvises. Pensionsinstituttet bliver dermed ikke involveret, hvorfor det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 38, der regulerer pensionsinstitutternes forpligtelser i afgiftsmæssig henseende, ikke finder anvendelse på den nævnte afgift.

Bestemmelsen skal forhindre, at der spekuleres i at indbetale et større beløb på ordningen end beløbsgrænsen som nævnt i § 16, stk. 1. Uden bestemmelsen ville der kunne spekuleres i, at afkastet af det for meget indbetalte beløb alene vil blive beskattet med pensionsafkastskat på 15,3 pct. i stedet for den højere afkastskat af fri opsparing på op til 42 pct. for aktieindkomst og op til 43,5 pct. for nettokapitalindkomst i 2013. Afgiftssatsen er fastsat, så det sikres, at det ikke er fordelagtigt at overskride beløbsgrænsen.

Til nr. 20

Ved førtidig ophævelse af kapitalpensioner skal der efter gældende regler betales en afgift på 60 pct. af udbetalingen.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at indføre mulighed for at overføre, herunder konvertere fradragsberettigede kapitalpensioner til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af en afgift på som udgangspunkt 40 pct.

Hvis aldersopsparingen eller aldersforsikringen derefter ophæves førtidigt, vil det ske mod betaling af en afgift på 20 pct. af det udbetalte beløb, jf. lovforslagets § 1, nr. 21. Dermed vil den oprindelige kapitalpension være blevet afgiftsbelagt med 40 pct. i forbindelse med overførslen/konverteringen, og yderligere med 20 pct. af resten i forbindelse med ophævelsen af aldersopsparingen eller aldersforsikringen. Dette svarer til, at den oprindelige kapitalpension var blevet afgiftsbelagt med kun 52 pct.

Ved i forbindelse med en planlagt førtidig ophævelse af en kapitalpension at overføre eller konvertere den til en aldersopsparing eller aldersforsikring kan man dermed spare 8 pct.point i afgift. For at undgå sådan trafik, hvilket må anses for en disposition, der dels både er besværlig og forbundet med omkostninger, dels er overflødig, foreslås, at der ved førtidig ophævelse af kapitalpensioner skal betales en afgift på 52 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Dette foreslås af de samme grunde i øvrigt også at skulle gælde for afgiftspligtige dispositioner over kapitalpensioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, idet der ellers i forbindelse med planlagte dispositioner over kapitalpensionsordninger kunne opstå en overflødig trafik i form af overførsler/konverteringer af kapitalpensioner til aldersopsparinger eller aldersforsikringer.

Til nr. 21

Det foreslås i et nyt stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 28, at der skal betales en afgift på 20 pct. af aldersforsik­rings- og aldersopsparingsudbetalinger, der ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 25 A. Det drejer sig om førtidige udbetalinger fra ordningen. Førtidige udbetalinger foreligger, når der sker udbetalinger før pensionsudbetalingsalderen eller lavere aldersgrænse fastsat af Skatterådet. Også førtidige udbetalinger fra en fradragsberettiget kapitalpension medfører efter gældende regler, at der skal betales en afgift. Afgiftssatsen er i disse tilfælde på 60 pct.

Forslaget sikrer, at alle udbetalinger, der ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 25 A, jf. pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 1-8, pålægges en afgift. Det foreslås at fastsætte afgiftssatsen til 20 pct. Formålet med en afgift ved førtidige udbetalinger er at imødegå, at fordelen ved den relativt lave pensionsafkastbeskatning på 15,3 pct. af afkastet på ordningen misbruges til midlertidig opsparing i den erhvervsaktive alder.

Efter pensionsbeskatningslovens § 38 er pensionsopspareren afgiftspligtig. Pensionsinstitutterne er imidlertid - på den afgiftspligtiges vegne - forpligtet til at tilbageholde og indbetale afgiften til statskassen. Indbetalingen skal ske inden 3 hverdage efter, at pensionsinstituttet har udbetalt indeståendet på ordningen. Pensionsinstitutterne er efter pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 4, umiddelbart ansvarlige for manglende skatte- og afgiftsbeløb.

Der foreslås i det nye stk. 2 til pensionsbeskatningslovens § 28 desuden en regel om, at der ved førtidig udbetaling fra en aldersopsparing og aldersforsikring, for hvilken der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, betales en afgift på 60 pct. af udbetalte beløb, der modsvarer sådanne indbetalinger, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 19. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog alene 40 pct. Ved deludbetaling fra en ordning anses udbetalingen fortrinsvis at vedrøre indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret. Der kan således ikke ske afgiftsfri udbetaling, før der er betalt afgift af alle indbetalinger, for hvilke der i udlandet har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret.

Til nr. 22

Pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, foreslås nyaffattet som følge af indførelsen af en supplerende engangssum. Gældende ret for så vidt angår førtidige ophævelser m.v. af pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner opretholdes. Det vil sige, at sådanne ophævelser fortsat afgiftsbelægges med 60 pct.

Som noget nyt foreslås det derimod, at førtidig ophævelse af en supplerende engangssum, som ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 29 A, skal pålægges en afgift på 20 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt. Det svarer til, at det heller ikke er muligt at udbetale aldersopsparing og aldersforsikring før tid uden en afgift på 20 pct. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død er udbetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 6. pkt., afgiftsfri.

Det foreslås dog, at udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, afgiftsbelægges med 60 pct., jf. reglen i pensionsbeskatningslovens § 28 A, stk. 2, 2.-4. pkt., , jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 19. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog alene 40 pct.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 33, at indføre mulighed for at overføre, herunder konvertere supplerende engangsydelser til en supplerende engangssum mod betaling af en afgift på som udgangspunkt 40 pct. Hvis engangssummen derefter ophæves førtidigt, vil det ske mod betaling af en afgift på 20 pct. af det udbetalte beløb, jf. ovenfor. Dermed vil den oprindelige supplerende engangsydelse være blevet afgiftsbelagt med 40 pct. i forbindelse med overførslen, og yderligere med 20 pct. af resten i forbindelse med ophævelsen af engangssummen. Dette svarer til, at den oprindelige supplerende engangsydelse var blevet afgiftsbelagt med kun 52 pct.

Det svarer helt til situationen vedrørende overførsel eller konvertering af kapitalpension til en aldersforsikring eller aldersopsparing, jf. § 1, nr. 20, hvorfor det tilsvarende foreslås, at der ved førtidig ophævelse af supplerende engangsydelser skal betales en afgift på 52 pct. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Der foretages i øvrigt ingen indholdsmæssige ændringer af pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1.

Til nr. 23

Pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, vedrører den afgiftsmæssige behandling af rettidige udbetalinger af supplerede engangsydelser fra pensionskasser. Det foreslås at affatte bestemmelsen på ny. Pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 1. pkt., hvorefter udbetalingen af en supplerende engangsydelse pålægges en afgift på 40 pct., foreslås dog ikke ændret.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, at give mulighed for at overføre, herunder konvertere en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum, jf. lovforslagets § 1, nr. 33. Det foreslås i tilknytning hertil i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 2. pkt., at sådanne overførsler pålægges en afgift på 40 pct. Det svarer helt til muligheden for at overføre eller konvertere en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af en afgift på 40 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 18 og 33, hvortil der henvises.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 3. pkt., at udbetalingen af en supplerende engangssum er skatte- og afgiftsfri, når udbetalingen sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen.

Efter pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 4. pkt., skal skatte- og afgiftsfriheden kun gælde udbetalinger, der sker efter, at medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet.

Det svarer til de gældende regler for udbetaling af fradragsberettigede supplerende engangsydelser, hvorefter afgiften på 40 pct. alene gælder, hvor medlemmet har nået pensionsudbetalingsalderen, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet, samt ved udbetalinger, der sker, efter at medlemmet er tildelt invalidepension, eller efter, at der er indtrådt en livstruende sygdom hos medlemmet. Denne regel videreføres også med pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, 4. pkt.

Det foreslås desuden, at udbetalinger, der modsvarer indbetalinger, som der har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, afgiftsbelægges med 40 pct., jf. reglen i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 2, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 19.

Til nr. 25

Forslaget er en ændring af en henvisningsbestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 3, der med lovforslagets § 1, nr. 24, bliver stk. 2, som følge af nyaffattelsen af pensionsbeskatningslovens § 29 A i lovforslagets 1, nr. 23.

Til nr. 26

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales der efter gældende ret en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås, at den afgiftsmæssige behandling af dispositioner over kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed særskilt behandles i et nyt 15. og 16. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, idet afgiftssatsen foreslås justeret til 52 pct. for sådanne dispositioner, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, hvortil der henvises.

Pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., omfatter herefter kun pensionsordninger med løbende udbetalinger, herunder supplerende engangsydelser, rateforsikringer og rateopsparinger i pensionsøjemed.

Til nr. 27

Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, betales efter gældende regler en afgift på 60 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslåede nye 15. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, regulerer den afgiftsmæssige behandling af dispositioner over kapitalpensioner. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 52 pct., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20, hvortil der henvises. Der foreslås ikke indholdsmæssige ændringer i reguleringen af, hvornår der er tale om en afgiftspligtig disposition.

Det foreslåede nye 16. pkt. i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, regulerer den afgiftsmæssige behandling af dispositioner over aldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 12 A og supplerende engangssummer. Det foreslås, at der ved overdragelse eller anden overførsel til eje, pant samt ved dispositioner, der medfører, at en sådan ordning omfattet af §§ 10 A eller 12 A ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, skal betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse. Det vil være den samme type overdragelser, overførsler til eje eller pant, samt dispositioner, der for fradragsberettiget kapitalpension udløser en afgift på 52 pct., der for aldersforsikring og aldersopsparing vil udløse en afgift på 20 pct.

Til nr. 28

Det fremgår af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 9, at der i en særlig situation ikke foreligger en disposition m.v. over en ordning med den konsekvens, at den ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det drejer sig om den situation, hvor Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-/EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration. Der indtræder ikke afgiftspligt i denne situation, og der vil fortsat være fradrags- eller bortseelsesret for eventuelle præmier eller bidrag til ordninger, der er omfattet af administrationen.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 9, at hvis Finanstilsynet (eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et andet EU-/EØS-land) beslutter at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration, skal dette ikke anses for at være en disposition, der medfører, at en aldersforsikring ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 med den konsekvens, at der skal betales 20 pct. i afgift.

Til nr. 29

De gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1-4, fastsætter den skattemæssige behandling i de tilfælde, hvor en pensionsopsparer for en rateopsparing eller kapitalpension, hvor de opsparede midler er anbragt i et unoteret selskab m.v., kommer op på en ejerandel på 25 pct. eller mere. Endvidere er der fastsat regler om den situation, hvor den samlede værdi af opsparingen, bortset fra den del, der er anbragt i et unoteret selskab m.v., falder til under 350.000 kr. den 31. december.

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30 B skal kontohaveren inden 3 måneder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Sker nedbringelsen m.v. ikke, skal kontohaveren efter udløbet af fristen give meddelelse til pengeinstituttet herom. Pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelsen af ordningen. Det vil sige, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af hele pensionsordningens værdi, men kun af den del, der vedrører placeringen i unoterede aktier m.v.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 5-8, regulerer den skattemæssige behandling i det tilfælde, hvor en forsikringstager foretager anbringelser i strid med pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3. Pensionsbeskatningslovens § 15 C, stk. 3, fastsætter betingelser for anbringelse af de opsparede midler i godkendte pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer og kapitalforsikringer i et andet EU-/EØS-land som fradrags- eller bortseelsesberettigede.

Reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1-4, omfatter således såvel danske som udenlandske pensionsordninger i pengeinstitutter, medens pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 5-8, kun vedrører godkendte udenlandske forsikringsordninger.

Det foreslås i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 9, at fastsætte, at pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse for aldersopsparing og pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 5-8, tilsvarende anvendelse for aldersforsikring.

Det betyder, at der ved dispositioner, der udløser afgift efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, skal betales en afgift på 20 pct., jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 30

Efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, skal der af en kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed ikke betales afgift af den del af udbetalingen eller ordningens værdi, der svarer til indbetalinger, som pensionsopspareren har foretaget på ordningen, og som der ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for enten her i landet eller i udlandet (opgjort efter et krone til krone-princip).

Det foreslås i en ny bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 3, at pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, ikke skal gælde for aldersforsikring eller aldersopsparing. Formålet er at imødegå, at loftet på 27.600 kr. (2013-niveau) for indbetalinger til aldersopsparing og aldersforsikring kan omgås.

Indbetalinger på en fradragsberettiget kapitalpension, der ligger over 46.000 kr.s-grænsen, er der efter gældende ret ikke fradrags- eller bortseelsesret for, og fra og med indkomståret 2013 bortfalder fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger helt. Det er således efter gældende regler muligt at indskyde beløb på en efter gældende ret fradragsberettiget kapitalpension uden fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger. Det vil også være muligt fremover på ordninger omfattet af §§ 10 eller 12, dvs. ordninger, der hidtil har været fradragsberettigede, uanset bortfaldet af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2. jf. lovforslagets § 1, nr. 33, indført adgang til at overføre eller konvertere kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed til en aldersopsparing og aldersforsikring. Ved overførslen skal der betales den afgift, der betales ved udbetalinger fra ordningen, der sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Da der efter pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, ikke skal betales afgift af den del af det udbetalte beløb, der svarer til indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, er der imidlertid umiddelbart skabt mulighed for at kunne foretage et ikke fradrags- eller bortseelsesberettiget indskud på en fradragsberettiget kapitalpension og overføre eller konvertere denne til en aldersopsparing eller aldersforsikring uden beskatning af det overførte eller konverterede beløb, hvorefter ordningen inkl. afkastet kan udbetales afgiftsfrit, når udbetalingen sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene og til en afgift på 20 pct. ved førtidige udbetalinger.

Efter gældende regler vil udbetalinger fra en kapitalpension, der svarer til indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, kunne udbetales afgiftsfrit efter et krone til krone-princip. Derimod vil afkastet heraf, dvs. af den del af indbetalingen, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, stadig blive pålagt en afgift på 40 pct. ved udbetaling i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene og 60 pct. ved førtidige udbetalinger. Det vil også gælde fremover, at hvis man foretager indskud på kapitalpensioner omfattet af § 10 eller § 12 i 2013 og senere, vil indskuddet ikke være fradragsberettiget, og indskuddet vil senere kunne udbetales afgiftsfrit krone til krone, men afkastet af indskuddet vil blive løbende beskattet efter pensionsafkastningsbeskatningsloven (PAL-skat), og afkastet efter PAL-skat vil blive afgiftsbelagt efter pensionsbeskatningsloven på udbetalingstidspunktet. Ligesom i dag kan der altså ikke fremover spekuleres i den lave PAL-skat ved at foretage ikke-fradragsberettigede indskud på en kapitalpension.

Det skal imidlertid ikke være muligt at omgå dette beskatningsprincip. Det foreslås derfor, at pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, ikke skal gælde for overførsler eller konverteringer til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende alderssum. Det indebærer, at der ved overførsel af beløb fra en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring skal betales en afgift på 40 henholdsvis 37,3 pct. i 2013 af hele det overførte beløb, dvs. også den del, der modsvarer indbetalinger, som der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for.

Det bemærkes dog, at pensionsopspareren efter pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, vil kunne få beløb, der modsvarer indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for, udbetalt afgiftsfrit (eller overført til en anden fradragsberettiget pensionsordning), og derefter overføre eller konvertere resten til en aldersopsparing eller aldersforsikring mod betaling af en afgift på 40 pct. (37,3 pct. i 2013) af det overførte beløb.

Forslaget indebærer også, at førtidige ophævelser af aldersforsikringer og aldersopsparinger afgiftsbelægges med 20 pct., idet pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, ikke skal gælde udbetalinger fra aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende alderssummer. Uden ændringen ville pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 1, betyde, at der alligevel ikke skulle betales afgift på 20 pct. efter pensionsbeskatningslovens §§ 28 eller 29 A, eftersom der jo ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingen på ordningen.

Til nr. 31

Det er i pensionsbeskatningslovens § 37 fastsat, at når der er indtrådt afgiftspligt af en ordning, er ordningen ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det betyder, at pensionsopspareren ikke har fradragsret for sine indbetalinger til ordningen og er skattepligtig af arbejdsgivers bidrag til ordningen. Hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, er det dog kun denne del af ordningen, der ikke længere er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Det foreslås, at disse regler finder tilsvarende anvendelse for udbetalinger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 19. Det betyder, at når der er sket udbetalinger fra ordningen, er de udbetalte beløb herefter ikke længere omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Det betyder bl.a., at afkastet af de udbetalte beløb ikke længere beskattes lempeligt med 15,3 pct. efter pensionsafkastbeskatningsloven, men som kapitalindkomst med op til 42 pct. (eksl. kirkeskat).

Desuden præciseres det, at undtagelsesreglen i de situationer, hvor afgiftspligten kun omfatter en del af ordningens værdi, også gælder afgiften efter pensionsbeskatningslovens § 25, dvs. afgiften på 40 pct. af udbetalinger m.v. fra kapitalpensioner. Ved lov nr. 457 af 9. juni 2004 om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre skattelove (Mere smidige regler for pensionsopsparere, hensættelsesfradrag for kreditinstitutter, gældsinstrumenter og afkortning af kredittid ved ophævelse af visse pensionsordninger) blev det gjort muligt at foretage delophævelser af kapitalpension mod betaling af den lave pensionsafgift på 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 25 og ikke som hidtil efter pensionsbeskatningslovens § 28, dvs. mod betaling af afgift på 60 pct. Ved lovændringen blev det forudsat, at den del af kapitalpensionen, der ikke blev delophævet mod betaling af afgift på 40 pct., fortsat ville være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Blot ville der ikke være fradragsret for indbetalinger til kapitalpension i de indkomstår, der fulgte efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner blev helt eller delvist ophævet mod betaling af afgift på 40 pct.

Til nr. 32

Den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende engangsydelse, kan efter gældende ret overføres til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, uden at dette skattemæssigt skal betragtes som ind- og udbetaling, når overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger til et livsforsikringsselskab, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 8. En sådan overførsel kan altså ske, uden at der skal opkræves 60 pct. i afgift af udbetalingen fra den ophørende pensionskasseordning efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1. Overførselsmuligheden gælder kun overførsel af hele ordninger.

Efter gældende ret kan den afgiftsfri overførsel alene ske i situationer, hvor overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse eller som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Det foreslås at udvide adgangen til afgiftsfri overførsel af den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende engangsydelse til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvor overførslen sker som led i en fusion som nævnt i selskabsskattelovens § 13 H, jf. lovforslagets § 8, nr. 1.

For så vidt angår bestandsoverdragelse efter lov om finansiel virksomhed foreslås det endvidere at rette paragrafhenvisningen i pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 8, så der henvises til de korrekte regler i lov om finansiel virksomhed, nemlig til §§ 204-206. Som pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 8, er formuleret nu, henvises der til §§ 233-235 i lov om finansiel virksomhed, der imidlertid ikke omhandler bestandsoverdragelse m.v. Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 33

Pensionsbeskatningsloven giver visse muligheder for at kunne overføre en pensionsordning med løbende udbetalinger til en anden pensionsordning uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser, idet overførslen ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling. Det betyder, at der ikke skal betales skat eller afgift af det beløb, der overføres fra ordningen. Det betyder også, at der så heller ikke er fradragsret for det beløb, der overføres til den nye ordning.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 1, at overførsel af en aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum til en anden aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum for samme kontohaver m.v. eller en ægtefælle efter udlodning til denne i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2, ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling, hvad enten overførslen sker til en ordning i et andet pensionsinstitut eller i samme pensionsinstitut. En aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum kan derimod ikke overføres til fradragsberettigede pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Det foreslås i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, at overførsel, herunder konvertering af en kapitalpension i pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 til en aldersforsikring eller aldersopsparing omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A henholdsvis § 12 A ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling.

Ved overførslen/konverteringen af kapitalpensionen til en aldersopsparing eller aldersforsikring, skal der betales afgift. Det følger af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, at der skal betales en afgift på 40 pct. af det overførte/konverterede beløb. Af den del af det overførte/konverterede beløb, der udgøres af værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften 25 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 26 A. Det følger af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 32, stk. 4, jf. lovforslaget § 1, nr. 30, at der også skal betales afgift af beløb, der modsvarer indbetalinger, der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for.

Det foreslås tilsvarende, at overførsel, herunder konvertering af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum ikke betragtes som en udbetaling eller indbetaling. Ved overførslen skal der betales den afgift, der betales af udbetalinger, der sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene. Det følger af den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, at der skal betales en afgift på 40 pct. af det overførte beløb.

De skattemæssige konsekvenser af en overførsel m.v. omfattet af stk. 1 og 2 er således i lighed med det almindelige princip for overførsler i pensionsbeskatningsloven, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, at overførslen m.v. ikke behandles som udbetaling (i utide) og indbetaling på en ordning, idet dog overførsel eller konvertering efter stk. 2 i relation til pensionsbeskatningslovens § 38 skal behandles som en udbetaling, ligesom en overførsel eller konvertering efter stk. 2 er afgiftspligtig efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 8, eller § 29 A, stk. 1

Det indebærer for overførsler af en aldersopsparing eller aldersforsikring som nævnt i stk. 1, at der ikke skal betales en afgift på 20 pct. af det beløb, der overføres, efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 1, 2. pkt. Det indebærer endvidere, at beløbet heller ikke skal medregnes under beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Det indebærer for overførsler/konverteringer af en kapitalforsikring i pensionsøjemed omfattet af § 10 eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af § 12 til en aldersopsparing eller aldersforsikring, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der overføres/konverteres, efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 28. Beløbet skal heller ikke medregnes under beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Det indebærer for overførsler m.v. af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum, at der ikke skal betales en afgift på 60 pct. af det beløb, der overføres, efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 29. Beløbet skal heller ikke medregnes under beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Dog skal der ved overførsler af en kapitalforsikring i pensionsøjemed omfattet af § 10 eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af § 12 til en aldersopsparing eller aldersforsikring og ved konvertering af en kapitalforsikring eller kapitalopsparing til en aldersforsikring, henholdsvis aldersopsparing betales en afgift på som udgangspunkt 40 pct., ligesom der skal betales en afgift på 40 pct. ved overførsel fra en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum, jf. ovenfor. Grunden til, at der skal opkræves en afgift på 40 pct., er imidlertid ikke, at der foreligger en udbetaling i utide, men i stedet, at der sker en fremrykning af den afgift, der skal betales ved udbetaling i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Det bemærkes i øvrigt, at konsekvensen af en delvis konvertering af en kapitalforsikring m.v. til en aldersforsikring m.v. vil være, at pensionskunden efterfølgende vil have to adskilte produkter, nemlig en kapitalforsikring m.v. og en aldersforsikring m.v. Der vil altså ikke være tale om et integreret produkt, bestående af både en fradragsberettiget og en ikke fradragsberettiget del.

Pensionsbeskatningslovens § 38 indeholder reglerne for pensionsinstitutternes tilbageholdelse og indbetaling af afgiften, når der indtræder afgiftspligt enten ved udbetalinger eller i andre tilfælde end udbetalinger. Når afgiftspligten indtræder som følge af en udbetaling, skal pensionsinstituttet tilbageholde og indbetale afgiften senest 3 hverdage (bankdage) efter, at pensionsinstituttet har udbetalt beløbet. Når afgiftspligten indtræder i andre tilfælde end ved en udbetaling (dispositioner over ordningen eller når det sidste tidspunkt for udbetaling af ordningen nås), skal pensionsinstituttet tilbageholde og indbetale afgiften senest 1 måned efter, at pensionsinstituttet har fået kendskab til afgiftspligten.

Den foreslåede modifikation til den foreslåede regel i stk. 2 om, at overførsel ikke behandles som en ud- og indbetaling, indebærer, at en overførsel eller konvertering efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, i relation til indtræden af afgiftspligt i pensionsbeskatningslovens § 38 alligevel skal behandles som en udbetaling. Det indebærer, at pensionsinstituttet skal tilbageholde og indbetale afgiften senest 3 hverdage efter overførslen.

Derimod skal det beløb, der mod afgift overføres eller konverteres til aldersforsikring m.v., ikke behandles som en indbetaling på ordningen. Dette indebærer som nævnt ovenfor, at indbetalingen ikke skal medregnes under beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau) i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 34

Efter pensionsbeskatningslovens § 42 A opretholdes aldersgrænserne for udbetaling ved hel eller delvis overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning efter pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. Det samme gælder overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 til en bestående ordning med samme aldersgrænse for udbetaling.

Med den foreslåede henvisning i pensionsbeskatningslovens § 42 A til pensionsbeskatningslovens § 41 A, sikres det, at ved overførsel eller konvertering af en eksisterende kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring samt ved overførsel eller konvertering af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum opretholdes de aldersgrænser, der gælder for udbetaling af den eksisterende ordning, for aldersopsparingen eller aldersforsikringen, henholdsvis den supplerende engangssum.

Hvis en sådan aldersgrænse er bibeholdt efter den nævnte regel, sikres det med forslaget desuden, at denne aldersgrænse bibeholdes ved en senere overførsel af aldersforsikringen mv. til en anden aldersforsikring mv.

Til nr. 35

Ved overførsel af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, behandles overførslen ikke som en indbetaling til pensionsordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4. Det betyder, at der ikke er fradragsret for overførslen til pensionsordningen. Overførslen er i øvrigt afgiftsfri.

Som § 77 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er formuleret, vil overførslen af efterlønsbidraget også kunne ske til en aldersforsikring m.v., der senere vil kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit. Dette står i kontrast til, at der ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal beregnes en afgift på 30 pct. i visse situationer, og en særligt opgjort indkomstskat i andre situationer, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2, og 3.

Det foreslås på denne baggrund, at der ved overførsel af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.

Til nr. 36

Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, behandles overførslen ikke som en indbetaling til pensionsordningen, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4. Det betyder, at der ikke er fradragsret for overførslen til pensionsordningen. Overførslen er i øvrigt afgiftsfri.

Som § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse er formuleret, vil overførslen af fleksydelsesbidraget også kunne ske til en aldersforsikring m.v., der senere vil kunne udbetales skatte- og afgiftsfrit. Dette står i kontrast til, at der ved kontant udbetaling af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 2, 3 eller 4, i lov om fleksydelse skal beregnes en afgift på 30 pct., i visse situationer, og en særligt opgjort indkomstskat i andre situationer, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2, og 3.

Det foreslås på denne baggrund, at der ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, i lov om fleksydelse, til en aldersforsikring, aldersopsparing eller supplerende engangssum skal svares en afgift på 30 pct. af det overførte beløb.

Til nr. 37 og 38

Det er i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt., foreslået, at pengeinstituttet, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen skal påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke bliver indbetalt et større beløb end grundbeløbet på 27.600 kr. (2013-niveau) på aldersopsparing, aldersforsikring eller supplerende engangssum.

Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens strafbestemmelse i § 57 skal omfatte den situation, hvor et pensionsinstitut ikke påser, at der ikke bliver indbetalt et større beløb end 27.600 kr. til instituttet, jf. lovforslagets § 1, nr. 38.

Lovforslagets § 1, nr. 37, er en konsekvens af indsættelsen af et nyt nummer 6 i pensionsbeskatningslovens § 57 i lovforslagets 1, nr. 38.

Til § 2

Til nr. 1

Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor indskuddet foretages. Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 32, stk. 1

Det foreslås, at denne regel også skal gælde for indskud af aktier og tegningsret til aktier i en aldersopsparing. Der gøres således ikke forskel på kapitalopsparing med fradragsret og kapitalopsparing uden fradragsret (aldersopsparing).

Til § 3

Til nr. 1

Det er i kildeskattelovens § 49 D, stk. 1, fastsat, at for indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, opgør pensionskassen, herunder ATP, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. De indbetalinger, der er nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, er bl.a. indbetalinger til pensionsordninger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 19 (kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1), visse indbetalinger til ATP (kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 2), indbetalinger til supplerende arbejdsmarkedspension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 4 (kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 3), og indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service (kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 4).

Efter kildeskattelovens § 49 D, stk. 4, er det arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed, der opgør bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse for indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1-4, der indbetales til et udenlandsk pensionsinstitut (forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut), der er godkendt af SKAT, og som efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed dér.

Det er i lovforslagets § 1, nr. 8, 10 og 12, foreslået, at der ikke er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum. Det betyder, at indbetalinger til sådanne ordninger skal ske af beskattede midler. For ordninger oprettet i ansættelsesforhold indebærer dette, at der ikke skal være bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for arbejdsgiverens indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum.

Det er hensigtsmæssigt, at reglerne for arbejdsgiverens m.v. indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fastsættes ud fra hensynet til arbejdsgiverens administration. Dette hensyn tilgodeses bedst ved, at arbejdsgiveren ikke skal skelne mellem A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved opgørelsen af, hvad der skal indeholdes ved lønudbetalingen.

Det anses for administrativt mest praktisk for arbejdsgiveren, at indbetalingen til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum i relation til arbejdsgiverens indeholdelse fuldt ud behandles på samme måde som almindelig løn, der udbetales til den ansatte. Dette praktiske hensyn for arbejdsgiveren er dermed, at arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum.

Der foreslås derfor i kildeskattelovens § 49 D, stk. 5, en regel om, at for indbetalinger som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., opgør arbejdsgiveren, den tidligere arbejdsgiver eller offentlige myndighed bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Samme regel gælder i kildeskattelovens § 49 D, stk. 4, 1. pkt., som nævnt for arbejdsgiverens indbetalinger til et udenlandsk pensionsinstitut godkendt af SKAT.

Til nr. 2-5

Det er i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, foreslået, at der opkræves en afgift på 20 pct. af indbetalinger på aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende alderssummer, der overstiger beløbsgrænsen på 27.600 kr. (2013-niveau).

Det foreslås, at opkrævning af denne afgift sker via den skattepligtiges årsopgørelse. Administrative grunde taler herfor.

Det er alene SKAT, der i kraft af pensionsinstitutternes årlige indberetninger om indbetalinger har oplysninger om overskridelser af beløbsgrænsen på individniveau.

Alternativt skulle i stedet pensionsinstitutterne opgøre, indeholde og indbetale afgiften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5. Det ville kræve en betydelig administration hos både SKAT og pensionsinstitutterne. Fremgangsmåden ville kræve, at SKAT på baggrund af pensionsinstitutternes indberetninger henvender sig til pensionsopspareren. Er der sket indbetalinger til flere pensionsinstitutter, skulle pensionsopspareren tage stilling til, hvilke beløb i hvilke pensionsinstitutter der udgør de for store indbetalinger og meddele SKAT dette. Herefter skulle SKAT anmode det eller de relevante pensionsinstitutter om at indeholde og indbetale afgiften til SKAT.

Der foreslås i stedet en fremgangsmåde, hvor opkrævning af afgiften som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, udelukkende bliver et mellemværende mellem pensionsopspareren og SKAT. Pensionsinstitutterne bliver dermed ikke involveret. Fremgangsmåden går ud på, at SKAT på baggrund af pensionsinstitutternes indberetninger om indbetalinger opgør det for meget indbetalte beløb. SKAT opkræver herefter afgiften via årsopgørelsen hos pensionsopspareren. Typisk vil opkrævningen af afgiften ske i form af en restskat. Har pensionsopspareren overskydende skat, indebærer fremgangsmåden endvidere, at afgiften automatisk kan modregnes i en eventuel overskydende skat.

Fremgangsmåden medfører ændringer af kildeskattelovens § 55 og §§ 60-62.

Det fremgår af kildeskattelovens § 55, stk. 1, hvis det må antages, at den allerede betalte skat væsentligt vil overstige slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., og vil det virke åbenbart urimeligt at afvente det almindelige udbetalingstidspunkt, jf. kildeskattelovens § 62, stk. 3, tilbagebetales det beløb, som efter told- og skatteforvaltningens skøn er betalt for meget, straks.

Det foreslås i kildeskattelovens § 55, stk. 1, at der i slutskatten også tillægges eventuel afgift omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 2. Ellers vil den skattepligtige få en forlods udbetaling af overskydende skat uden at en eventuel 20 pct.'s-afgift kan modregnes heri.

Kildeskattelovens § 60, stk. 1, fastslår, at en række beløb kan modregnes i den slutskat, der udskrives for den skattepligtige. Slutskatten, hvori disse beløb kan modregnes, opgøres med tillæg af eventuelt overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Det foreslås i kildeskattelovens § 60, stk. 1, 1. pkt., om opgørelsen af den slutskat, hvori visse beløb kan modregnes, at tilføje afgiften omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 3.

Det fremgår af kildeskattelovens § 61, stk. 1, at den skattepligtige som restskat skal betale det beløb, som slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overførte beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., overstiger de foreløbige skatter. Det foreslås i kildeskattelovens § 61, stk. 1, ved opgørelsen af slutskatten også at tillægge afgiften omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 4. Den skattepligtige har mulighed for at foretage en frivillig indbetaling af restskat. Fra den 1. januar i året efter indkomståret til den dag betalingen af restskat sker, betales der en rente (en dag-til-dag rente). For restskat vedrørende 2011 er renten fastsat til 3,4 procent i henhold til kildeskattelovens § 59, stk. 1, 2. pkt. Hvis der ikke sker en frivillig indbetaling af restskat, vil SKAT opkræve restskatten efter den 1. juli og lægge et procenttillæg til beløbet. For 2011 er procenttillægget fastsat til 5,4 procent i henhold til kildeskattelovens § 61, stk. 2, 2. pkt.

Kildeskattelovens § 62, stk. 1, definerer overskydende skat. Overskydende skat opgøres som det beløb, hvormed slutskatten med tillæg af eventuel overført restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og efter fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt., er mindre end de foreløbige skatter, der modregnes efter kildeskattelovens § 60. Det foreslås i kildeskattelovens § 62, stk. 1, at slutskatten tillægges afgiften omfattet af pensionsbeskatningslovens § 25 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 3, nr. 5.

Hvis de samlede indbetalinger til ordningen overskrider beløbsgrænsen på 27.600 (2013 niveau), vil borgeren blive underrettet herom på årsopgørelsen for det år, overskridelsen vedrører. Beregning af 20 pct.s afgift af overskridelsen vil ligeledes fremgå af årsopgørelsen.

Til § 4

Til nr. 1 og 2

Indskyder et investeringsforeningsmedlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller indskyder et medlem helt eller delvis sine andele i en kontoførende investeringsforening i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles det med hævning. Det følger af § 16, stk. 1, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det foreslås, at denne regel også skal gælde for indskud af andele i en kontoførende investeringsforening i en aldersopsparing, jf. nr. 1.

Udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller fra en boligopsparingsordning sidestilles med indskud. Det følger af § 16, stk. 2, i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Det foreslås, at denne regel også skal gælde for udlodning af andele i en kontoførende investeringsforening fra en aldersopsparing, jf. nr. 2.

Der gøres således med disse to ændringer ikke forskel på kapitalopsparing med fradragsret og kapitalopsparing uden fradragsret (aldersopsparing).

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og indskud af en obligation på en etableringskonto eller iværksætterkonto efter lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet. Det følger af kursgevinstlovens § 35.

Det foreslås, at denne regel også skal gælde for indskud af en fordring eller en kontrakt i en aldersopsparing, jf. nr. 1.

Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning sidestilles med erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Det følger også af kursgevinstlovens § 35.

Det foreslås, at denne regel også skal gælde for udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en aldersopsparing, jf. nr. 2.

Der gøres således med disse to ændringer ikke forskel på kapitalopsparing med fradragsret og kapitalopsparing uden fradragsret (aldersopsparing).

Til § 6

Til nr. 1

Efter pensionsafkastbeskatningsloven er der to måder at opgøre det skattepligtige afkast i forsikringsordninger på - den indirekte metode i § 4, hvor afkastet opgøres som forskellen mellem et korrigeret ultimodepot og primodepot, og den mere direkte metode i § 4 a, hvor afkastet som udgangspunkt opgøres som den tilskrevne depotrente. Formålet med begge bestemmelser er, at hele forrentningen af den skattepligtiges pensionsordning undergives beskatning.

Da beskatningsgrundlaget efter den indirekte metode i § 4 som udgangspunkt opgøres som forskellen i depotværdien fra indkomstårets begyndelse til indkomstårets slutning, vil alle bevægelser på depotet i princippet påvirke beskatningsgrundlaget, medmindre der korrigeres for de bevægelser i årets løb, der ikke er relevante for opgørelsen af pensionsordningens forrentning.

En af korrektionerne findes i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 3, nr. 1. Efter bestemmelsen skal ultimodepotet tillægges udbetalinger i årets løb. Det foreslås præciseret, at de udbetalinger, der skal tillægges ultimodepotet, både er udbetalinger fra depotet til den pensionsberettigede og andre udbetalinger fra depotet, herunder til SKAT i form af betaling af skatter og afgifter. Her sigtes både til de skatter og afgifter, der betales til SKAT i tilknytning til en udbetaling til den pensionsberettigede, herunder den foreslåede afgift i pensionsbeskatningslovens § 28, stk. 2, og de skatter og afgifter, der betales uden en udbetaling til den pensionsberettigede, f.eks. afgifterne efter pensionsbeskatningslovens §§ 30, 30 B og den foreslåede afgift i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 9, samt skatten efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21, stk. 2, 3. pkt.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, om aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12 A.

Med forslagene sikres det, at bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningsloven om opgørelse af det skattepligtige afkast af unoterede aktier i kapitalpensioner, ratepensioner m.v. i pensionsafkastbeskatningslovens § 15 og om opgørelse af det skattepligtige afkast af kapitalpensioner, ratepensioner m.v. anbragt i et kommanditselskab i pensionsafkastbeskatningslovens § 16 også finder anvendelse ved opgørelsen af det skattepligtige afkast i aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12 A.

Herudover sikres det, at det skattepligtige afkast af aldersopsparing i pensionsbeskatningslovens § 12 A også kan indgå i den samlede opgørelse over beskatningsgrundlaget m.v. for kapitalpensioner, ratepensioner m.v. i pengeinstituttet ved den årlige opgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 22 og ved den endelige opgørelse i forbindelse med ophævelse af pensionsordninger efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23.

Til nr. 3

Forslaget består af to dele. For det første foreslås det, at der ikke foretages endelig opgørelse efter pensionsafkastbeskatningsloven ved afgiftsfri overførsel eller konvertering efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 41 A. For det andet foreslås det, at der ikke sker udbetaling af uudnyttet negativ skat ved afgiftsfri overførsel eller konvertering efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 41 A.

Ingen endelig opgørelse ved afgiftsfri overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23, stk. 4, skal der ikke foretages endelig opgørelse ved overførsel mellem skattebegunstigede ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Det foreslås, at der på tilsvarende måde heller ikke skal foretages endelig opgørelse ved overførsel eller konvertering af en kapitalopsparing eller kapitalforsikring i pensionsøjemed til en aldersopsparing eller aldersforsikring efter den foreslåede § 41 A, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven. Tilsvarende foreslås det, at der uden endelig opgørelse efter pensionsafkastbeskatningsloven kan ske overførsel mellem en aldersopsparing og aldersforsikring for samme kontohaver m.v. efter den foreslåede § 41 A, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven.

Ingen udbetaling af uudnyttet negativ PAL-skat ved afgiftsfri overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 A

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 25, stk. 2, skal der ikke ske udbetaling af uudnyttet negativ skat ved en afgiftsfri overførsel mellem skattebegunstigede pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41. Det foreslås, at en afgiftsfri overførsel m.v. efter den foreslåede § 41 A i pensionsbeskatningsloven heller ikke medfører udbetaling af uudnyttet negativ skat.

At der ikke foretages endelig opgørelse efter pensionsafkastbeskatningsloven medfører bl.a., at der ved heloverførsel af en aldersopsparing eller aldersforsikring til en anden aldersopsparing m.v., jf. den foreslåede § 41 A, stk. 1, i pensionsbeskatningsloven, også sker overførsel af en eventuel uudnyttet negativ pensionsafkastskat på den oprindelige aldersopsparing m.v., ligesom det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 1634 af 21. december 2010 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven, at det afgivende forsikringsselskab m.v. samtidig med overførslen videregiver sådanne oplysninger om ordningen, at det modtagende forsikringsselskab m.v. kan indgive de relevante opgørelser efter pensionsafkastbeskatningsloven. Hvis der f.eks. er en uudnyttet negativ pensionsafkastskat til overførsel, skal det således oplyses, hvor meget pensionsafkastskat, der er blevet betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Tilsvarende gælder ved heloverførsel m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, fra en kapitalforsikring i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed til en aldersforsikring henholdsvis aldersopsparing. Det gør ingen forskel, at der efter den foreslåede § 25, stk. 1, nr. 9, i pensionsbeskatningsloven skal betales en afgift på 40 pct. Ved heloverførsel m.v. efter pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, overføres således også hele den eventuelt uudnyttede negative skat til den modtagende ordning.

Dette kan illustreres med følgende forenklede eksempel, hvor der den 1. januar 2013 sker heloverførsel af en kapitalopsparing til en aldersopsparing:

Til § 7

Til nr. 1 og 2

Forslaget udgør en ændring af en række henvisningsbestemmelser

Det er i personskattelovens § 7, stk. 1, fastsat, at topskatten udgør 15 pct. af den personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et grundbeløb på 40.000 kr. (2010-niveau), i det omfang det samlede beløb overstiger bundfradraget anført i personskattelovens § 7, stk. 2.

Det er i personskattelovens § 7, stk. 3, fastsat, at for personer, der ikke er omfattet af personskattelovens § 7, stk. 7, beregnes der skat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i § 7, stk. 2.

Det er i personskattelovens § 7, stk. 7, fastsat, at der for hver ægtefælle beregnes topskat med 15 pct. af vedkommendes personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, i det omfang dette beregningsgrundlag overstiger bundfradraget i § 7, stk. 2.

Det er i personskattelovens § 13, stk. 3, fastsat, at hvis den personlige indkomst er negativ, modregnes den inden opgørelsen af beregningsgrundlaget efter personskattelovens §§ 6 og 7 i indkomstårets positive kapitalindkomst. Et resterende negativt beløb fremføres til modregning først i kapitalindkomst og derefter i personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, for de følgende indkomstår inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6 og 7. Negativ personlig indkomst kan kun fremføres, i det omfang den ikke kan modregnes efter de nævnte regler for et tidligere indkomstår.

Det er i personskattelovens § 13, stk. 4, fastsat, at hvis en gift persons personlige indkomst er negativ og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal det negative beløb inden opgørelse af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6 og 7 modregnes i den anden ægtefælles personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Et overskydende negativt beløb modregnes i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Et negativt beløb, der herefter ikke er modregnet, fremføres inden for de følgende indkomstår, i det omfang beløbet ikke kan modregnes for et tidligere indkomstår, til modregning inden opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6 og 7. Hvert år modregnes negativ personlig indkomst først i ægtefællernes positive kapitalindkomst opgjort under ét, derefter i den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, og endelig i ægtefællens personlige indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Har begge ægtefæller positiv kapitalindkomst, modregnes det negative beløb fortrinsvis i den skattepligtiges kapitalindkomst og derefter i ægtefællens kapitalindkomst. Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.

Det er i personskattelovens § 13, stk. 5, fastsat, at ved overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 2 eller 4, af underskud mellem ægtefæller ses der ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst og personlige indkomst i denne forbindelse bort fra personlig indkomst, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Den del af underskuddet, der svarer til udgifter, som den skattepligtige får fradrag for i udlandet, kan ikke overføres til ægtefællen. Den personlige indkomst reduceres med fradragsberettigede udgifter, der vedrører denne indkomst, uanset om disse udgifter er omfattet af personskattelovens § 3, stk. 2. Der kan ikke ske overførsel efter personskattelovens § 13, stk. 4 af den del af underskuddet, der modsvares af fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvor skatten er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33 A eller efter § 5 eller § 8 i lov om beskatning af søfolk.

Der er i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslået en grænse for indbetalinger på aldersopsparing, aldersforsikring og supplerende engangssum, og i § 16, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8, er det foreslået, at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller pengeinstituttet skal påse, at der i det pågældende livsforsikringsselskab m.v. ikke anvendes et større beløb end grundbeløbet. Grænsen for indbetalinger til fradragsberettiget kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed bliver med lovforslaget herefter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Henvisningerne i personskattelovens § 7, stk. 1, 3 og 7, og § 13, stk. 3, 4 og 5, til pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, skal derfor ændres således, at de angår indbetalinger til fradragsberettiget kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, 3. pkt.

Til § 8

Til nr. 1

Til stk. 1

Ændringen medfører, at en pensionskasse m.v. kan fusionere med et livsforsikringsselskab ved at overdrage sin egenkapital og sine pensionsforpligtelser og aktiver til livsforsikringsselskabet uden, at livsforsikringsselskabet beskattes af den modtagne egenkapital.

Til stk. 2

Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 18 kan den modtagende institution succedere i den overdragende institutions skattemæssige stilling. Det vil sige, at det er det modtagende forsikringsselskab, der skal afregne skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven i den indskydende pensionskasse m.v. fra den dato, der er overdragelsesdatoen efter pensionsafkastbeskatningsloven (regnskabsårets skæringsdato). Det betyder, at beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven i fusionsåret sker på basis af udviklingen i de ufordelte reserver i fusionsåret, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 8.

Den overførte egenkapital selskabsbeskattes derimod først i det modtagende forsikringsselskab fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet giver tilladelse til fusionen. Det kan betyde, at afkastet af den overførte egenkapital i perioden mellem regnskabsårets skæringsdato og en eventuel senere dato for Finanstilsynets tilladelse til fusion hverken beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven eller efter selskabsskatteloven. Hvis egenkapitalen var forblevet i pensionskassen m.v., ville den være blevet beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven i hele fusionsåret.

Det foreslås derfor, at egenkapitalen, for at kunne overdrages skattefrit, også skal overføres med tilbagevirkende kraft til den regnskabsmæssige skæringsdato efter selskabsskatteloven. Det foreslås således, at fusionen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance for det modtagende selskab, der er udarbejdet ved fusionen, og at skæringsdatoen for det modtagende selskabs åbningsbalance er den samme som skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. Det vil sikre, at afkastet af den overførte egenkapital bliver selskabsbeskattet i det modtagende forsikringsselskab i hele fusionsåret.

Til stk. 3

Det foreslås, at der som modstykke til skattefritagelsen af den modtagne egenkapital indføres regler, der sikrer, at den overførte egenkapital ikke efterfølgende direkte eller indirekte medvirker til at skabe skattemæssige fradrag, ligesom det også skal medføre beskatning, hvis egenkapitalen efterfølgende udloddes til ejerne. Det foreslås derfor, at en efterfølgende nedgang i den egenkapital, der fremgår af det modtagende selskabs åbningsbalance, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i livsforsikringsselskabet. Der skal dog ikke ske genbeskatning, hvis nedgangen i egenkapitalen beskattes efter selskabsskattelovens § 13 C.

Rent teknisk foreslås dette gennemført som en genbeskatning af den skattefritagne egenkapital, hvor forbrug af egenkapital altid anses at stamme fra den overførte egenkapital. Der tages udgangspunkt i det modtagende selskabs egenkapital, som den fremgår af åbningsbalancen for det modtagende selskab ved fusionen. Nedbringes denne egenkapital efterfølgende, skal nedgangen i egenkapitalen i forhold til egenkapitalen i åbningsbalancen medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori egenkapitalen er nedbragt. Genbeskatningen fortsætter i efterfølgende indkomstår, hvor der sker yderligere nedbringelse af egenkapitalen i forhold til den oprindelige åbningsbalance, indtil hele den modtagne egenkapital er genbeskattet. Det vil sige, at den beregningsmæssige åbningsbalance reguleres ned med genbeskattede beløb. Det er kun positive beløb, der medregnes ved opgørelsen af beløb til genbeskatning. Hvis egenkapitalen stiger ved udgangen af et efterfølgende indkomstår, reguleres den beregningsmæssige åbningsbalance op med dette beløb ved beregning af beløb til genbeskatning.

Eksempel

Den indskydende pensionskasse m.v. har en egenkapital på 1.000, og det modtagende livsforsikringsselskab har en egenkapital på 3.000. I åbningsbalancen for det modtagende selskab udgør egenkapitalen 4.000. Egenkapitalen, der modtages skattefrit af livsforsikringsselskabet, udgør således 1.000. Beløbet (1.000) skal efterfølgende genbeskattes ved nedgang i det modtagende selskabs egenkapital.

Egenkapitalen går ned i år 1 med 100, som medregnes ved indkomstopgørelsen i år 1. Der genbeskattes 100. Den beregningsmæssige åbningsbalance udgør herefter 3.900. Saldoen til genbeskatning udgør 900. Ved udgangen af år 2 stiger egenkapitalen med 300 til 4.200. I år 3 går egenkapitalen ned med 500 til 3.700. Der genbeskattes herefter 200, og den beregningsmæssige åbningsbalance udgør 3.700. Saldoen til genbeskatning udgør 700. Modtager livsforsikringsselskabet ved en efterfølgende fusion med en anden indskydende pensionskasse m.v. en skattefritaget egenkapital på 600, reguleres den beregningsmæssige åbningsbalance op til 4.300, og saldoen til genbeskatning reguleres tilsvarende op til 1.300.

Ophører selskabet med at drive livsforsikringsvirksomhed, skal en resterende saldo medregnes ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår. Dette indebærer bl.a., at ophører livsforsikringsselskabet ved en fusion m.v., eller opløses selskabet ved likvidation, sker der genbeskatning af en resterende saldo. Det foreslås dog, at ophør af livsforsikringsvirksomheden ikke udløser genbeskatning, hvis selskabet deltager som indskydende selskab ved en efterfølgende skattefri omstrukturering efter reglerne i fusionsskatteloven.

Deltager selskabet som indskydende selskab i en skattefri fusion, betyder dette, at hele virksomheden overdrages til det modtagende selskab, som herefter fuldt ud indtræder i den resterende ubeskattede saldo for skattefri modtaget egenkapital. Hvis der kun er tale om et delvist ophør af livsforsikringsvirksomheden som led i en spaltning uden ophør af det indskydende selskab, overføres ligeledes kun den andel af saldoen til det modtagende selskab, der svarer til den modtagne andel af det indskydende selskabs egenkapital. Denne andel opgøres efter forholdet mellem det indskydende selskabs egenkapital i balancen primo spaltningsåret før spaltningen og det indskydende selskabs egenkapital i åbningsbalancen efter spaltningen. Ved tilførsel af aktiver ses der ved denne opgørelse bort fra værdien af de aktier, der er modtaget som vederlag for tilførslen. En delvis bestandsoverdragelse anses i denne forbindelse ikke som ophør af livsforsikringsvirksomhed, når det ikke sker som led i fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver.

Til § 9

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede aldersforsikring.

Reglerne for forsikringsselskabernes pligt til at foretage indberetning af indbetalinger på forsikringsordninger er fastsat i skattekontrollovens § 8 B, stk. 1, nr. 2, og stk. 2-6. Reglerne for pengeinstitutternes pligter vedrørende indberetning af indbetalinger på opsparingsordninger er fastsat i skattekontrollovens § 8 F, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4.

Disse regler om indberetning af indbetaling vil finde anvendelse for aldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A, jf. dog nedenfor.

Det er i skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, fastsat, at forsikringsselskaber skal give forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af pensionsbeskatningslovens §§ 10 eller 11, påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to forsikringsarter. Henvisningen til bestemmelserne i pensionsbeskatningsloven indeholder dog ikke en henvisning til aldersforsikring omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A. Det foreslås i skattekontrollovens § 8 B, stk. 4, derfor at indsætte en henvisning til pensionsbeskatningslovens § 10 A.

Til § 10

Til nr. 1 og 2

Lov om visse civilretlige forhold m.v. ved opsparing i pengeinstitutter (pensionsopsparingsloven) indeholder dels regler om indsættelse af begunstigede i pensionsopsparinger i pengeinstitutter, dels regler om kreditorbeskyttelse.

Loven gælder for opsparing i pensionsøjemed og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter, når opsparingsordningen opfylder betingelserne for skattemæssig begunstigelse i afsnit I, kapitel 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven).

Det foreslås, at pensionsopsparingslovens regler også kommer til at gælde aldersopsparing, således at der ikke gøres forskel på fradragsberettiget kapitalopsparing og kapitalopsparing uden fradragsret (aldersopsparing).

Til § 11

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2013.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2013, jf. dog stk. 2-5.

Det foreslås i stk. 3, at ændringen af selskabsskatteloven, jf. lovforslagets § 8, og ændringen af pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, skal have virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2012 eller senere. Det er en betingelse for anvendelsen af de foreslåede regler, at skæringsdatoen for det modtagende selskabs åbningsbalance skal være sammenfaldende med skæringsdatoen for det modtagende selskabs regnskabsår. På den baggrund, og idet der er tale om en begunstigende regel, foreslås det at give adgang til, at de ny regler får virkning for fusioner med fusionsdato tilbage til den 1. januar 2012.

Der foreslås i stk. 4 en regel om, at for skattepligtige personer med bagudforskudt indkomstår har lovforslagets §§ 1-7, 9 og 10 først virkning fra og med indkomståret 2014. Det foreslåede virkningstidspunkt indebærer, at personer med bagudforskudt indkomstår 2013, der foretager indbetalinger til en fradragsberettiget kapitalpension, til finansiering af supplerende engangsydelser i pensionskasser og præmie til invalidesumsforsikringer, der er oprettet i tilknytning til kapitalpension, ikke bliver omfattet af afskaffelsen af fradrags-/bortseelsesretten fra indkomståret 2013, men først fra og med indkomståret 2014. Det sikres hermed, at indbetalinger foretaget før lovens ikrafttræden i tillid til den gældende fradrags-/bortseelsesret ikke omfattes af afskaffelsen af fradrags-/bortseelsesretten, hvilket ellers vil kunne være konsekvensen for personer med bagudforskudt indkomstår 2013.

Det foreslås samtidig at give mulighed for, at personer med bagudforskudt indkomstår kan foretage indbetalinger på aldersforsikring m.v. med virkning for indkomståret 2013 fra og med den 1. januar 2013. Det indebærer således, at de pågældende i en kort overgangsperiode fra og med den 1. januar 2013 og indtil det tidspunkt, hvor indkomståret 2013 udløber, både kan foretage fradragsberettigede indbetalinger til kapitalpension og foretage indbetalinger på aldersforsikring m.v. For sådanne indskud, der foretages i perioden 1. januar 2013 foreslås det, at lovforslagets §§ 1-7, 9 og 10 har virkning fra og med indkomståret 2013.

Det foreslås i stk. 5, at der i en overgangsperiode fortsat skal være bortseelsesret for arbejdsgivers indbetalinger til ordninger og ydelser, der medregnes under beløbsgrænsen i den gældende pensionsbeskatningslovs §§ 16, stk. 1, og 29 A, stk. 2. Det gælder for indbetalinger til bortseelsesberettiget kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed og kapitalforsikring i pensionsøjemed), finansiering af supplerende engangsydelser i pensionskasser og præmie til invalidesumsforsikringer, der er oprettet i tilknytning til kapitalpension.

Undtagelsen fra afskaffelsen af bortseelsesretten gælder dog kun obligatoriske indbetalinger til en kapitalpension, finansiering af supplerende engangsydelser i pensionskasser og præmie til invalidesumsforsikringer i henhold til en kollektiv overenskomst indgået senest den 31. december 2012. Baggrunden for overgangsreglen er at sikre, at der ikke gribes ind i overenskomster, hvor der er tale om eksplicit obligatoriske indbetalinger til kapitalpension eller supplerende engangsydelse. Overgangsreglen svarer til overgangsreglen knyttet til indførelsen af og nedsættelsen af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension.

Undtagelsen gælder kun til og med det indkomstår, hvor næste overenskomstfornyelse sker, dog ikke senere end indkomståret 2016. En forlængelse - herunder også en uændret forlængelse - af en kollektiv overenskomst i indkomstårene 2013-2015 betragtes i den forbindelse som indgåelse af en ny kollektiv overenskomst, hvor overgangsbestemmelsen ikke vil kunne finde anvendelse. Det indebærer, at overgangsreglen kun gælder indtil første overenskomstfornyelse i indkomståret 2013 eller senere, og ikke længere end til og med indkomståret 2016. Med det foreslåede udløbstidspunkt for overgangsreglen i 2016 sikres det, at obligatoriske indbetalinger i henhold til en gældende overenskomst, der ikke er fornyet eller forlænget (ved en fornyelse eller forlængelse af overenskomsten bortfalder overgangsreglen), ikke omfattes af overgangsreglen i et eller flere indkomstår efter 2016.

De kollektive overenskomster på arbejdsmarkedet er typisk 2-årige eller 3-årige, så den foreslåede undtagelse fra afskaffelsen af fradrags- eller bortseelsesret vil kun få betydning i en forholdsvis begrænset periode.

Det bemærkes, at der ikke er noget til hinder for, at personer omfattet af overgangsreglen også foretager indbetaling til aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum.

Efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 1, kan pensionsopspareren ved hel eller delvis udbetaling af en kapitalpension efter, at pensionsudbetalingsalderen er nået, vælge at betale afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 28 i stedet for afgiften på 40 pct. efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1. Det bevirker efter gældende ret, at ejeren fremover fortsat har fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger på kapitalpensionsordninger.

Som følge af afskaffelsen af fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til en kapitalpension fra og med indkomståret 2013 er denne bestemmelse som udgangspunkt overflødig, bortset fra netop for personer, der er omfattet af overgangsreglen. Derfor opretholdes bestemmelsen.

Der foreslås i stk. 6, at der i 2013 (kalenderåret) kun skal betales en reduceret afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct. ved overførsel af en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2. Det samme gælder konvertering af en kapitalforsikring eller kapitalopsparing til en aldersforsikring, henholdsvis aldersopsparing i 2013. Ved overførsler/konverteringer i 2013 omfattet af pensionsbeskatningslovens § 26 A udgør afgiften af den del af det overførte beløb, der udgør værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, 23,31 pct. i stedet for 25 pct.

Tilsvarende vil der i 2013 kun skulle betales en afgift på 37,3 pct. ved overførsel af en supplerende engangsydelse til en supplerende engangssum efter den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 41 A, stk. 2, i lovforslagets § 1, nr. 33.

Ved beregning af afgift for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes dog reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, på den del af overførslen m.v., der hidrører fra det fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond overførte beløb, dvs. med den normale afgiftssats for udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det betyder, at overførte midler fra en konto i LD ved overførsel m.v. til en aldersforsikring m.v. ikke omfattes af rabatten på 2,7 pct. i 2013, men alene kan ske mod betaling af den normale afgift for udbetalinger fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond på knap 40 pct. Det sker for at undgå, at rabatten kommer til at udgøre et selvstændigt incitament til at flytte LD-midler til en kapitalpension efter lovforslagets fremsættelse.

For overførsler og konverteringer, der sker fra og med 2014, skal der betales en afgift på 40 pct., så rabatten på 2,7 pct.point gælder kun i ét år. Rabatten ved overførsler og konverteringer i 2013 indebærer dermed, at der både sker en fremrykning og reduktion af de udskudte skatter (afgifter) på kapitalpensioner og supplerende engangsydelser.

Den foreslåede mulighed for at kunne overføre eller konvertere en fradragsberettiget kapitalpension til en aldersopsparing og aldersforsikring giver mulighed for at få kapitalpension, der kan udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, udbetalt til 37,3 pct. i stedet for til 40 pct. og lavere afgift for opsparing foretaget før 1980. Det kræver imidlertid, at den fradragsberettigede ordning forinden overføres eller konverteres til en aldersopsparing eller aldersforsikring. Overførsel eller konvertering af den fradragsberettigede kapitalpension til en aldersopsparing eller aldersforsikring alene for at få den fradragsberettigede ordning udbetalt rettidigt til 37,3 pct., er en disposition, der dels er besværlig og forbundet med omkostninger, dels er overflødig.

Det foreslås derfor i stk. 7, at rettidige udbetalinger i 2013 (kalenderåret) af en fradragsberettiget kapitalpension pålægges en afgift på 37,3 pct. i stedet for 40 pct., herunder også ved udbetaling efter den tidligere ejers død. Af den del af den samlede udbetaling, der vedrører værdien af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør afgiften i pensionsbeskatningslovens § 26 A, stk. 1, 1. pkt., 23,31 pct. i stedet for 25 pct. Det er en forudsætning herfor, at ordningen kan udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Det opnås med den foreslåede regel, at udbetalinger af kapitalpension, der sker i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene, skattemæssigt pålægges samme afgift på 37,3 pct., henholdsvis 23,31 pct. vedrørende opsparing før 1980, hvad enten ordningen udbetales direkte eller først overføres/konverteres til aldersopsparing og aldersforsikring og derefter udbetales.

Ved beregning af afgift for en ordning, hvortil der efter pensionsbeskatningslovens § 41 den 14. august 2012 eller senere er overført beløb fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, dog på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. Der henvises til bemærkningerne til § 11, stk. 6.

I øvrigt foreslås det, at førtidige udbetalinger i 2013 af fradragsberettigede kapitalpensioner pålægges en afgift på 49,84 pct., svarende til, at der ved overførsel eller konvertering til aldersopsparing m.v. betales en afgift på 37,3 pct. og ved førtidig ophævelse af denne 20 pct. af de resterende 62,7 pct. I 2014 og senere vil afgiften af førtidige udbetalinger udgøre 52 pct.

Af de samme årsager foreslås det endelig i stk. 8, at der ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v. i 2013, der medfører, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, betales en afgift på 49,84 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse. I 2014 og senere vil afgiften af førtidige udbetalinger udgøre 52 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 15. og 16. pkt., som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 27.

I pensionsbeskatningslovens § 30 B er det fastsat regler, der begrænser mulighederne for anbringelsen af en pensionsordnings midler i kapitalandele, der ikke handles på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Overskrides begrænsningerne finder reglerne i pensionsbeskatningslovens § 30, stk.1, om dispositioner, der udløser afgift (normalt 60 pct.) tilsvarende anvendelse. I modsætning til de dispositioner, der er omfattet af § 30, stk. 1, og som udløser afgift af hele den værdi, der ville kunne være udbetalt ved ophævelse af hele ordningen, udløser overskridelser af investeringsbegrænsningerne i § 30 B alene afgift af de beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der ikke overholder begrænsningerne. Der henvises i pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, derfor til § 30 B. På tilsvarende måde henvises til § 30 B i lovforslagets § 8, stk. 9.

De foreslåede bestemmelser i stk. 9 og 10 indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for indkomståret 2013 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget.

Det skyldes, at loven af tidsmæssige grunde ikke har kunnet indgå i opgørelsen af det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2013.

For kommuner, der for 2013 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten for 2013, som opgøres i 2015 og afregnes i 2016, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Lovforslaget skønnes at medføre en stigning i udskrivningsgrundlaget på ca. 14,6 mia. kr. i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne og folkekirken for 2013.

Som følge af ophævelsen af fradraget for indbetalinger til kapitalpensionsordninger fra 2013 foreligger der i sagens natur på opgørelsestidspunktet ingen oplysninger for 2013, der kan danne grundlag for at opgøre lovforslagets økonomiske konsekvenser for de enkelte kommuner. Korrektionen af efterreguleringen foreslås derfor opgjort som den enkelte kommunes andel af den skønnede forøgelse af det kommunale udskrivningsgrundlag som følge af lovforslaget på 14,6 mia. kr. opgjort i forhold til kommunens andel af de samlede foretagne fradrag for indskud til kapitalpensionsordninger for indkomståret 2012. Korrektionen for kirkeskat i selvbudgetterende kommuner beregnes på tilsvarende måde.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov